lørdag den 19. marts 2011

Produkttest: Helios økologiske mandler fra Californien, og Arla Buko friskost med radiser og purløg

Endnu et par tests af  sponsorgaverne fra madbloggertræffet har fundet sted i dag.

Helios øko mandler fra Californien:

Jeg har stået i køkkenet det meste af dagen, og en af de ingredienser jeg skulle bruge, var ristede mandler som topping til en bønnesalat. Derfor var det nærliggende at prøve de økologiske mandler fra Helios.


Første tanke:
Posen er svær at åbne uden at plasticen i toppen går helt i stykker, så det er nemmest at klippe den tværs over, og lukke med en elastik eller poseklemme.

Anden tanke:
Næsten alle mandlerne er pæne og hele - der var kun flækket et hjørne af nogle få, så meget positivt indtryk hvad det angår.


Jeg smagte en lille bid, inden jeg hældte dem på panden, som jeg skulle bruge, og smagen var god, og mandlerne sprøde.
De blev ristet på en pande med olivenolie og salt, og nogle af dem sprækkede under opvarmningen - næsten lige som pølser. Det tror jeg aldrig jeg har oplevet før med mandler - men det gjorde nu ikke noget.
Efter de var kølet af, var de stadig sprøde og pæne, så de er helt klart godkendt med
 ud af 6 kokkehuer. Den sidste hue ville være givet hvis jeg havde vidst at de var bedre end de bedste fra Spanien (som jeg ikke har smagt), og hvis indpakningen havde været lidt nemmere at have med at gøre.

Arla Buko friskost med radiser og purløg:

Midt i madlavningen  fik jeg lige lyst til et par kiks, og et kig i køleskabet efter noget passende at smøre på, resulterede i Arla osten med radiser og purløg. Den er ikke kommet i handlen herhjemme endnu, så det var absolut første gang der var mulighed for at smage den for mit vedkommende.

Jeg prøvede den både naturel, og med lidt snittet purløg på toppen.


Smagsmæssigt synes jeg ikke der er så meget "go" i den - den smager en lille smule af purløg, men jeg har svært ved at spore radiserne. Den er frisk og ikke for fed i konsistensen, så den kan sagtens spises hvis man også vil holde lidt igen på fedtfronten - og det hjalp på smagen at putte purløg på. Lidt friske radiser i sommersæsonen vil sikkert også være et hit. Men omvendt synes jeg det er lidt en skam at man "er nød til" at putte ekstra smag ovenpå sådan en type ost - så kan man næsten lige så godt bruge en naturel ost, og så putte den smag oven på man ønsker.

Jeg tror den får  ud af 6 kokkehuer herfra - jeg er ikke sikker på jeg vil købe den når den kommer i handlen. Den kan uden tvivl også bruges i madlavning, men der vil smagen helt forsvinde, og igen kan man lige så godt bruge en naturel ost.
Men fedt at være en af de forholdsvis få der får lov at smage den først!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar