Madbloggertræf 12. marts i Vejen - del III (Restaurant Bedre Byggeskik)

Se del I her
Se del II her

Jeg mangler vist kun at skrive om 5-retters menuen på Restaurant Bedre Byggeskik i Vejen. Den ligger selvfølgelig allerede mange andre steder i blogland nu, men som Himmelske Kager skriver, så er smag jo forskellig (og heldigvis for det), så min vurdering skal da også lige med.

Da jeg skulle køre hjem, valgte jeg ingen vinmenu til maden (selvom man kunne få en kør-hjem menu med mindre i glassene for 125 kr. - hvilket jeg bestemt synes var meget rimeligt, og jeg kunne forstå på flere at de syntes der var rigeligt i glassene alligevel), men nøjedes med et enkelt glas rødvin og vand og et par sodavand. Jeg undlader derfor at nævne vinene der blev serveret til maden.

1. Tynde skiver af røget lammeculotte, karsecreme og -skum, plukkede salater, brændt hvidløg og yoghurt/vanilje hvidløgssne, med (hvad jeg i hvert fald tror var) hjemmebagt brød og smør

Min konklusion: Kødet havde rigtig god smag - glem alt om "lam smager af uld" - men skiverne var måske en lille smule for tykke og havde en meget sej kant som jeg var nød til at skære fra, plus portionen var rigeligt stor. Karsecremen smagte ikke af voldsomt meget, dér var der mere smag i skummet - men begge dele pyntede med den fine grønne farve.
Yoghurt/vanilje hvidløgssneen var nærmest sorbet-agtig i konsistens og temperatur, og den var jeg ret begejstret for - det kunne være spændende at forsøge sig med selv. Og ikke mindst lave nogle udfordringer mht. hvordan (og til hvad) den kan serveres!
1. ret får 4 ud af 6 kokkehuer fra mig.

2. Porcheret perlehønebryst med kogte porrer, porretoppe-kul, vinaigrette på dansk æbleeddike, friterede kapers og flæskesvær af perlehøneskindet

Min konklusion: Perlehønebrystet smagte godt og var mørt og forholdsvis saftigt. Der var lidt for mange porrer efter min mening (men de var rigtig flot anrettet i en trekant), og de forkullede porretoppe bidrog ikke med nogen smag der gjorde noget for mig - men som pynt gjorde de hvad de skulle.
De friterede kapers og perlehøneflæskesværet var rettens højdepunkt - fantastisk smag i begge dele, og vinaigretten bidrog også med en velkommen syrlig og frisk smag, til de ellers lidt neutrale smagsnuancer i resten af retten.
2. ret svinger sig op på 5 kokkehuer ud af 6, alene pga. kapers og flæskesvær.

3. Rosastegt oksefilet med krydderurtetop, lun waldorfsalat, tærte af selleri, braisseret bladselleri, foie gras terrin, hjemmelavede rosiner, tyttebær, "brunede" kartofler og okseglace.

Min konklusion: Efter at være begyndt med sous vide tilberedt kød herhjemme, så er jeg blevet noget kræsen mht. tilberedning af især oksekød, og der skal derfor en del til, før den er helt oppe at ringe hos mig. Det var heller ikke helt tilfældet med fileten - den var fint rosa og saftig (hvilket også bør kunne ses på billederne) - men mørheden kunne godt have været lidt bedre. Jeg synes jeg måtte skære lidt til med kniven. Måske har jeg været lidt uheldig, da jeg kan se at de fleste andre roser kødet ret meget.

Jeg må indrømme at jeg ikke er helt klar over hvad den lune waldorfsalat bestod af - mit bedste bud er det der bl.a. kan ses oven på bladsellerien, og hvis det er tilfældet, så har det ikke gjort det store indtryk på mig, for jeg kan ikke huske hvordan det smagte!
Tærten med selleri var udmærket - knoldselleri bliver dog aldrig min livret, så jeg er nok ikke den rette til at bedømme den.
Den braisserede bladselleri var jeg faktisk ret begejstret for - den smagte rent faktisk af noget, og væk var alle former for trevlethed som en rå bladselleri har rigeligt af. Jeg vil faktisk endda tro at min bladselleri-intolerante mand ville kunne lide den også!
Foie gras terrinen kan jeg se der er mange der ikke var så begejstrede for. Jeg har vist kun smagt det 2-3 gange i mit liv, så jeg er bestemt ingen ekspert på området - men jeg synes egentlig den smagte udmærket, hvis man lige sørgede for at tage noget andet med på gaflen samtidig. Dog kunne den godt have brugt noget mere syrligt tilbehør.
De hjemmelavede rosiner var der mange der syntes godt om - jeg så måske ikke det helt store lys i dem, men spises kunne de bestemt, og spændende idé (nu er det heller ikke uden grund jeg er medlem af FB gruppen "Foreningen mod rosiner i bagværk" (tilføj selv: og alle andre former for opvarmet mad), så det har nok "clouded my judgement" en anelse).
De brunede kartofler havde en rigtig god smag af rosmarin og var tilpas møre. Super gode. Og endelig okseglacen - jeg kan faktisk ikke huske den, og den blev nok også rodet for meget sammen med de andre ting af min gaffel, til at jeg kunne smage den ordentligt.
Alt i alt kommer 3. ret op på 4 kokkehuer.

4. Blåskimmel ost, romsyltede solbær, solbærcoullis, pære, pæremarmelade og sprødt rugbrød.

Min konklusion: Modsat mange andre til træffet er jeg ret glad for blåskimmelost (drømmer stadig om de blue cheese dressinger jeg fik i USA), og især denne type, som mindede meget om en Danablu - og da vi fik at vide at osten kommer fra Mammen Mejeri, tæt på Viborg, kan det også sagtens have været en Danablu, da de laver en som de også har vundet priser for.
Tilbehøret passede fint til, men der manglede noget mere brød-agtigt til at smøre osten på - det var lidt for stor en mundfuld at spise osten næsten ren. Og så vil jeg give flere andre ret i, at en osteret godt kunne have indeholdt flere typer ost, til dem der ikke er så gode venner med blåskimmel.
Men alt i alt lander 4. ret på 5 huer fra mig - simpelthen fordi det er alt for længe siden jeg har fået så god en blåskimmel!

5. 3 desserter:
Æblekugler i æblemostsirup, vaniljeyoghurt og sprød nougat

Æblesorbet i vaniljevodka og brombær

Shot med iskold hjemmelavet æblemost

Min konklusion: Æbletemaet var fint, og der var god variation i de 3 desserter.
Den første var dog lidt for klistret til mig - sirup og nougat sad på et tidspunkt mere ned af hagen og mellem tænderne end i maven hos mig, og yoghurten var der ikke voldsomt meget smag i.
Æblesorbeten var derimod intet mindre end fantastisk! Cremet, blød, læskende, syrlig og fantastisk grøn i farven. Vaniljevodka-siruppen og brombærene komplimenterede isen super godt, og især den vodkasirup må man da kunne lege lidt med selv... (Har læst at nogen af de andre prøvede at lokke opskriften på sorbeten ud af kokken, dog uden held :-))
Den afsluttende æblemost var en sjov og sød idé, og den var dejlig kold. Den manglede måske lige det sidste smagsmæssigt, for at måle sig med de bedste ufiltrerede typer æblemost jeg har smagt, men en super afslutning på måltidet.
Desserterne får samlet 5 kokkehuer - godt hjulpet på vej af den fantastiske sorbet.

Alt i alt kan det give så meget som 4,6 hue i gennemsnit - den runder jeg op til 5 for det samlede indtryk.

Jeg vil ikke have nogen betænkeligheder ved at besøge restauranten en anden gang, hvis jeg er på de kanter - heller ikke selvom man næste gang kommer som "anonym", i modsætning til i lørdags, hvor alle vidste at 25-26 anmeldelser efterfølgende kommer ud på nettet, og der måske derfor blev gjort lige en tand ekstra ud af det.
Restauranten er klart et besøg værd, også pga. de hyggelige rammer - et tidligere privat hjem, som nu danner rammen om gæsterne, med flere oprindelige stykker inventar bevaret (bl.a. fløjlsgardinerne, og gamle væglamper og lysekroner - og ikke mindst de "mormor"-agtige planter, såsom duft-geranier, som er specielt indkøbt for at bevare stemningen).
Tak til restaurantejer Allan Lauenblad, og kok Søren Herold for en mindeværdig oplevelse!