Efter at have arbejdet nogle timer, trængte jeg til en tur ud i det gode vejr. Solen skinnede men der var dog en rimelig strid blæst, så jeg var godt ør i hovedet da jeg kom tilbage fra King Soopers, hvor jeg var på en lille shoppetur. (Det er et supermarked a la Bilkas madafdeling - ikke så stort som feks. Walmart, og mere hyggeligt).
Det blev til en lille køletaske som vi har set mange af herovre, og som jeg allerede den første uge havde forelsket mig i - en lille fiks model (Playmate Gripper 9 cans fra Igloo Cooler) hvor der lige er plads til en lille madpakke og et par flasker vand eller dåser, hvis man bare skal have lidt med på en tur. Ikke den allerbilligste model, men til gengæld var der både hank og strop på denne her, og så var den jo delvist i yndlingsfarven limegrøn....
Det blev desuden til et par dåser chipotle i adobo sauce og 3 små dåser med oste-pulver - noget værre kunstigt stads sikkert, men nu hvor jeg har smagt Cheddar Cheese popcorn, så må jeg næsten prøve at lave noget lignende selv...
Jeg var voldsomt fristet af at købe en mangodeler fra Oxo også - men synes måske lige jeg skulle have regnet sammen, hvor meget vi efterhånden har købt for. Bliver jeg enig med mig selv om at vi har "plads" i importbeløbet, så er det ikke utænkeligt den ryger i kurven på fredag under de sidste indkøb...
Hjemme på hotellet igen, måtte der lige en lille lur til, inden Henrik kom hjem.
Aftensmaden er efterhånden ved at blive lidt et problem - for hvad skal vi næsten vælge?
Der blev snakket frem og tilbage om flere steder, og til sidst kørte vi til det center udenfor Brighton hvor vi var i sidste uge, for at se hvad de havde at byde på der. Der var et sted der hed Heidi's Brooklyn Deli, og vi gik også ind, men ombestemte os igen - det var ikke lige helt hvad vi havde regnet med.
Så det endte med at vi kørte ind til Brighton "centrum" igen (hvis man ellers kan kalde det det - der var godt nok dødt!) og gik på Lone Star. Første gang i Loveland var jo en succes, så det kunne vel ikke gå helt galt.
Jeg valgte en gang chili (som vi jo nok ville kalde chili con carne herhjemme) med en blandet salat til - Henrik fik en burger, og en to-go brownie med is og flødeskum. Udmærket mad - men vi er nu godt nok ved at mangle det hjemmelavede!
Der er flere af Henriks kolleger fra DK som skal være herovre i flere måneder, og de er blevet installeret i lejligheder eller huse, hvor de selv har mulighed for at lave mad. Vi ville også blive dødtrætte af restaurantmad, hvis det skulle stå på så længe. Og vi er heldigvis enige om at den står på direkte slankekur når vi kommer hjem!
Som sædvanligt gik turen tilbage til hotellet efter aftensmaden, hvor vi faldt i søvn til Food Network...
tirsdag den 30. marts 2010
Ferie/arbejdstur til USA - mandag den 8. marts - middag med dansk kollega
Mandag er der ikke så forfærdelig meget at fortælle om - jeg arbejdede igen fra hotellet, og da Henrik kom hjem, fik vi aftalt med en af hans danske kolleger, som lige var ankommet i weekenden, at vi skulle spise sammen.
Vi valgte en Chili's i Lafayette, ca. midt mellem Brighton og Boulder, hvor kollegaen var blevet installeret.
Kollegaen fik en Margarita Grilled Chicken - Henrik fik to slags Baby Back Ribs (en med tør rub, g en med marinade), og jeg fik grillede kæmperejer med mexicanske ris og spicy coleslaw. Grillede rejer var egentlig ikke på menuen som en hovedret, men jeg fik lov at vælge det alligevel.
Mine retter var rigtig gode, omend portionen ikke var vanvittig stor - men rejerne var godt krydrede og tilpas stegte, den krydrede coleslaw var ikke en traditionel coleslaw men den smagte rigtig godt og var også tilpas spicy, og risene var også gode.
Henriks spareribs var ikke lige så gode som på Lone Star, men jeg tror han var udmærket tilfreds med at prøve lidt forskelligt.
Vi fik alle 3 dessert også - Henrik fik en Molten Chocolate Cake, kollegaen fik en Chocolate Chip Paradise Pie, og jeg fik 3 Sweet Shots med Key Lime Pie, Red Velvet Cake og Warm Double Chocolate Fudge Brownie.
Jeg har længe godt kunnet tænke mig at prøve en Key Lime Pie, så her var chancen for at prøve en lille portion for at se om jeg kunne lide den.
Det kunne jeg. Den var tilpas syrlig så den ikke blev vammel - men det var en fejl at jeg startede med den.
Red Velvet Cake var en rød kage med en slags smørcreme og den smagte ok - men den sidste, Warm Double Chocolate Fudge Brownie - den var godt nok vammel! Der var en slags chokoladecreme øverst i glasset, og det var nærmest som at få smør med kakakopulver i munden, så fed var den. Selv Henrik syntes det var for meget, og så har det altså været slemt når Chokoladehunden ikke synes om det.
Så det sidste glas fik lov at stå...
Vi valgte en Chili's i Lafayette, ca. midt mellem Brighton og Boulder, hvor kollegaen var blevet installeret.
Kollegaen fik en Margarita Grilled Chicken - Henrik fik to slags Baby Back Ribs (en med tør rub, g en med marinade), og jeg fik grillede kæmperejer med mexicanske ris og spicy coleslaw. Grillede rejer var egentlig ikke på menuen som en hovedret, men jeg fik lov at vælge det alligevel.
Mine retter var rigtig gode, omend portionen ikke var vanvittig stor - men rejerne var godt krydrede og tilpas stegte, den krydrede coleslaw var ikke en traditionel coleslaw men den smagte rigtig godt og var også tilpas spicy, og risene var også gode.
Henriks spareribs var ikke lige så gode som på Lone Star, men jeg tror han var udmærket tilfreds med at prøve lidt forskelligt.
Vi fik alle 3 dessert også - Henrik fik en Molten Chocolate Cake, kollegaen fik en Chocolate Chip Paradise Pie, og jeg fik 3 Sweet Shots med Key Lime Pie, Red Velvet Cake og Warm Double Chocolate Fudge Brownie.
Jeg har længe godt kunnet tænke mig at prøve en Key Lime Pie, så her var chancen for at prøve en lille portion for at se om jeg kunne lide den.
Det kunne jeg. Den var tilpas syrlig så den ikke blev vammel - men det var en fejl at jeg startede med den.
Red Velvet Cake var en rød kage med en slags smørcreme og den smagte ok - men den sidste, Warm Double Chocolate Fudge Brownie - den var godt nok vammel! Der var en slags chokoladecreme øverst i glasset, og det var nærmest som at få smør med kakakopulver i munden, så fed var den. Selv Henrik syntes det var for meget, og så har det altså været slemt når Chokoladehunden ikke synes om det.
Så det sidste glas fik lov at stå...
Ferie/arbejdstur til USA - søndag den 7. marts - shopping og privat grillmiddag
Søndag havde vi egentlig snakket om at køre en tur til Estes Park, et naturområde nordvest for Denver - men Henrik havde hørt fra flere af kollegerne på fabrikken at det havde været en noget kedelig tur på denne årstid, så i stedet endte vi med at køre til det kæmpestore indkøbscenter, FlatIron Crossing i Broomfield (natur/shopping - shopping/natur - det kan da næsten godt sammenlignes eller noget).
Vi ankom i god tid inden de åbnede kl. 11, og det var nok meget godt, for jeg tror vi kørte rundt og rundt i næsten en halv time inden vi fandt ud af hvor hovedindgangen til de indendørs butikker var. Det er ikke sådan lige til for nogle jyske bonderøve som os, at komme til sådan en super-mall...
Vi brugte næsten den første time i en Ultimate Electronics butik, hvor de har alverdens elektronik-udstyr - lige fra pc'er til tv, vaskemaskiner og køleskabe (amerikanere, selvfølgelig).
Vi sad lidt i et af de mange superbløde sofaarrangementer og så lidt af Transformer 2 filmen, og fik derefter en lang snak med en pc-ekspedient, som gerne ville høre lidt om Danmark.
Derefter var vi bla. inde i Apple-butikken, for Henrik havde set sig lun på et TomTom car-kit til iPhone til bilen - men der var ikke ret meget at spare i forhold til at købe den hjemme, så det droppede vi igen.
Det mest spændende var måske nok en tur i Macy's, hvor køkkenafdelingen trak.
Ikonet Martha Stewart lægger navn til en masse spændende køkkengrej, så det blev bla. til et nyt sæt måleskeer i metal. Cup-målene havde jeg allerede købet andetsteds...
Vi havde også lidt kig på en majskolbeskræller fra Oxo, med indbygget opsamlingsfunktion - men vi blev enige om at med den, trods alt, beskedne mængde friske majs vi spiser om året, så kunne vi nok godt overkomme at skrælle dem manuelt - eller bruge de løse. Men fiks var den - og var det ikke fordi at friske majs stort set kun kan købes om sommeren, og de er relativt dyre, så kunne jeg sikkert godt have overtalt mig selv til at vi skulle have haft en...
Jeg kunne sagtens have proppet mange andre ting i kurven, men både pengepung og manglen på kuffertplads sagde nej, så vi nøjedes med at kigge.
Vi var egentlig ikke inde i så mange butikker i centeret, men vi fik prøvet nogle af deres berømte popcorn med forskellig smag. Der var en salgsbod med Doc Popcorn, hvor man bla. kunne få med jalapeño og cheddar ost, så vi fik hver en med halvt af hver.
Især den med ost smagte godt - den med chilien gav anledning til nogle voldsomme nyse- og hoste anfald undervejs hos os begge, da det er noget helt fint pulver der drysses på, og hvis man trækker vejret ind samtidig med at man spiser dem, så kan man altså godt mærke chilien! Men vi fik da opfyldt vores efterhånden langvarige ønske om stærke popcorn...
Efter en hurtig frokost i centeret (græsk pitabrød med kød og falaffel) kørte vi videre til Outlet centeret i Loveland, for jeg ville gerne have en Nike trøje ligesom den Henrik købte ved vores første besøg, og han ville gerne have et par fritidssko. Vi fandt det vi kom efter, og så fik vi lige købt en lille værtsgave hos Harry & David, som har nogle rigtig lækre ting vi desværre ikke rigtig selv får prøvet.
Turen gik nemlig videre til en anden af Henriks amerikanske kolleger, Bob, som jeg havde mødt da vi havde flokken af amerikanere hjemme hos os tilbage i november - han havde inviteret på en tidlig aftensmad hjemme hos sig selv, med selskab af sin kæreste Peggy.
Også her gik snakken derudad, og vi havde en rigtig hyggelig eftermiddag med Bob og Peggy.
Bob grillede kyllingebryst og hakkebøffer, som blev til rigtige amerikanske hamburgere, og Peggy havde lavet kold kartoffelsalat (meget lig noget vi kunne finde på at lave i DK), en bønnesalat med grønne bønner, svampesauce og ristede løg (ikke lige så stor en favorit), og så fik vi en rigtig snasket chokolade-ostekage med friske jordbær til dessert - yum!
Der kom også lidt gaver med hjem fra Bob. Han er en ivrig jæger, og hans børn og børnebørn er alle involverede i processen med at tilberede kødet når de har skudt noget, så vi fik både et stykke tørret kød med, marineret i teriyaki - jeg ved ikke helt hvad kød det var, men det smager meget lige som beef jerky - og så en slags pølse af antilopekød med cheddarost og jalapeño. Meget spændende at prøve!
Han havde også et rigtig fint jagt-billede til Henrik - det ligger pt. pakket ned, så jeg kan kun huske at det er i gule/brune farver og har et dyr som motiv.
Og så ville han have givet os en bog han viste os, men vi ville ikke være bekendt at tage imod den, så vi har i stedet tænkt os at bestille den selv, for den er ret morsom.
Det er The Onion der har udgivet den, og bogen hedder Our Dumb World: The Onion's Atlas Of The Planet Earth.
Den er lavet som en slags atlas med en side for næsten alle lande i verden, der beskriver landets forhold på en meget sarkastisk og nogle steder lidt ondskabsfuld måde. Men hvis man kan tage det for hvad det er, så ser den umiddelbart rigtig sjov ud, og vi glæder os til at få den hjem så vi kan læse det hele.
Man kan få en lille forsmag på den via deres google map kort her http://www.theonion.com/content/international/atlas
Omkring halv syv tog Peggy hjem, så vi satte også kursen mod Brighton igen, efter en hyggelig eftermiddag.
Hjemme igen på hotellet kunne vi følge med i de sidste par timer af Oscar uddelingen, så for en gangs skyld blev den set live...
Vi ankom i god tid inden de åbnede kl. 11, og det var nok meget godt, for jeg tror vi kørte rundt og rundt i næsten en halv time inden vi fandt ud af hvor hovedindgangen til de indendørs butikker var. Det er ikke sådan lige til for nogle jyske bonderøve som os, at komme til sådan en super-mall...
Vi brugte næsten den første time i en Ultimate Electronics butik, hvor de har alverdens elektronik-udstyr - lige fra pc'er til tv, vaskemaskiner og køleskabe (amerikanere, selvfølgelig).
Vi sad lidt i et af de mange superbløde sofaarrangementer og så lidt af Transformer 2 filmen, og fik derefter en lang snak med en pc-ekspedient, som gerne ville høre lidt om Danmark.
Derefter var vi bla. inde i Apple-butikken, for Henrik havde set sig lun på et TomTom car-kit til iPhone til bilen - men der var ikke ret meget at spare i forhold til at købe den hjemme, så det droppede vi igen.
Det mest spændende var måske nok en tur i Macy's, hvor køkkenafdelingen trak.
Ikonet Martha Stewart lægger navn til en masse spændende køkkengrej, så det blev bla. til et nyt sæt måleskeer i metal. Cup-målene havde jeg allerede købet andetsteds...
Vi havde også lidt kig på en majskolbeskræller fra Oxo, med indbygget opsamlingsfunktion - men vi blev enige om at med den, trods alt, beskedne mængde friske majs vi spiser om året, så kunne vi nok godt overkomme at skrælle dem manuelt - eller bruge de løse. Men fiks var den - og var det ikke fordi at friske majs stort set kun kan købes om sommeren, og de er relativt dyre, så kunne jeg sikkert godt have overtalt mig selv til at vi skulle have haft en...
Jeg kunne sagtens have proppet mange andre ting i kurven, men både pengepung og manglen på kuffertplads sagde nej, så vi nøjedes med at kigge.
Vi var egentlig ikke inde i så mange butikker i centeret, men vi fik prøvet nogle af deres berømte popcorn med forskellig smag. Der var en salgsbod med Doc Popcorn, hvor man bla. kunne få med jalapeño og cheddar ost, så vi fik hver en med halvt af hver.
Især den med ost smagte godt - den med chilien gav anledning til nogle voldsomme nyse- og hoste anfald undervejs hos os begge, da det er noget helt fint pulver der drysses på, og hvis man trækker vejret ind samtidig med at man spiser dem, så kan man altså godt mærke chilien! Men vi fik da opfyldt vores efterhånden langvarige ønske om stærke popcorn...
Efter en hurtig frokost i centeret (græsk pitabrød med kød og falaffel) kørte vi videre til Outlet centeret i Loveland, for jeg ville gerne have en Nike trøje ligesom den Henrik købte ved vores første besøg, og han ville gerne have et par fritidssko. Vi fandt det vi kom efter, og så fik vi lige købt en lille værtsgave hos Harry & David, som har nogle rigtig lækre ting vi desværre ikke rigtig selv får prøvet.
Turen gik nemlig videre til en anden af Henriks amerikanske kolleger, Bob, som jeg havde mødt da vi havde flokken af amerikanere hjemme hos os tilbage i november - han havde inviteret på en tidlig aftensmad hjemme hos sig selv, med selskab af sin kæreste Peggy.
Også her gik snakken derudad, og vi havde en rigtig hyggelig eftermiddag med Bob og Peggy.
Bob grillede kyllingebryst og hakkebøffer, som blev til rigtige amerikanske hamburgere, og Peggy havde lavet kold kartoffelsalat (meget lig noget vi kunne finde på at lave i DK), en bønnesalat med grønne bønner, svampesauce og ristede løg (ikke lige så stor en favorit), og så fik vi en rigtig snasket chokolade-ostekage med friske jordbær til dessert - yum!
Der kom også lidt gaver med hjem fra Bob. Han er en ivrig jæger, og hans børn og børnebørn er alle involverede i processen med at tilberede kødet når de har skudt noget, så vi fik både et stykke tørret kød med, marineret i teriyaki - jeg ved ikke helt hvad kød det var, men det smager meget lige som beef jerky - og så en slags pølse af antilopekød med cheddarost og jalapeño. Meget spændende at prøve!
Han havde også et rigtig fint jagt-billede til Henrik - det ligger pt. pakket ned, så jeg kan kun huske at det er i gule/brune farver og har et dyr som motiv.
Og så ville han have givet os en bog han viste os, men vi ville ikke være bekendt at tage imod den, så vi har i stedet tænkt os at bestille den selv, for den er ret morsom.
Det er The Onion der har udgivet den, og bogen hedder Our Dumb World: The Onion's Atlas Of The Planet Earth.
Den er lavet som en slags atlas med en side for næsten alle lande i verden, der beskriver landets forhold på en meget sarkastisk og nogle steder lidt ondskabsfuld måde. Men hvis man kan tage det for hvad det er, så ser den umiddelbart rigtig sjov ud, og vi glæder os til at få den hjem så vi kan læse det hele.
Man kan få en lille forsmag på den via deres google map kort her http://www.theonion.com/content/international/atlas
Omkring halv syv tog Peggy hjem, så vi satte også kursen mod Brighton igen, efter en hyggelig eftermiddag.
Hjemme igen på hotellet kunne vi følge med i de sidste par timer af Oscar uddelingen, så for en gangs skyld blev den set live...
Ferie/arbejdstur til USA - lørdag den 6. marts - miniaturekøb, til næsten tops i bjergene og en Rød Robin
Lørdag havde vi fundet frem til at vi ville en tur op på Pikes Peak - et af de højeste bjerge i Colorado og en del af Rocky Mountains kæden.
Vi havde fået anbefalet at tage Pikes Peak Cog Railway - toget - derop i stedet for at køre selv, som man godt kan, så vi bestilte pladser til turen med afgang fra Manitou Springs kl. 13.20.
Så kunne vi nemlig nå at køre til Norm's Dollhouse i Centennial igen om formiddagen.
Og det blev en halvdyr tur!
Vi stod foran døren da de åbnede kl. 10 og havde ca. en time der, men jeg kunne sagtens have brugt mere, til at se alle de små detaljer der var stillet op. Der var så mange flotte ting, men vi skulle jo videre og nå vores tog til Pikes Peak, så lidt over 11 måtte jeg løsrive mig selv og pengepungen. Især det sidste bliver vores bankrådgiver nok glad for.
Vi ankom til Manitou Springs - et rigtigt turisthelvede, men dog meget hyggeligt, og ikke mindst solrigt - lidt over 12, og kunne dermed nå at få lidt frokost (en dyr og halvkedelig flutes/sandwich) inden toget, næsten en halv time forsinket, endelig satte kurs mod toppen af bjerget. Vi havde fået at vide på forhånd at vi ikke kunne komme helt op pga. sne på sporet, så den kørte kun op til ca. 12.000 fods højde i stedet for de omkring 14.000 fod.
Det var overordnet set en fin tur, med nogle flotte udsigtspunkter undervejs, men det var nu lidt en skam at vi ikke nåede hele turen op, kan jeg efterfølgende se af billederne fra diverse hjemmesider. Desuden var der nogle temmelig larmende amerikanere med om bord, som vi bare fandt enormt irriterende, men det var turen værd alligevel.
Da vi nåede ned i jordhøjde igen, ville vi egentlig have været en tur forbi Garden of the Gods, et naturområde med flotte røde sandstensformationer, men vi var så trætte af togturen at vi i stedet kørte hjemad. Vi så dog nogle af stenene på afstand, så på en måde har vi været der, ing.
Det var dog efterhånden ved at være aftensmad-tid, så vi fandt en Red Robin burgerrestaurant lidt udenfor Denver. Jeg havde set reklamer for den i Food Network og kigget på deres hjemmeside, og det lignede at de havde nogle spændende burgere. Så sig ikke at der ikke kommer noget ud af at se tv.
Vi delte en tallerken med forskelligtfarvede tortillachips og en ostesauce (som nåede at blive kold da hovedretten kom lidt for hurtigt - vi fik den dog varmet op igen).
Henrik fik en Burnin' Love Burger til hovedret, og jeg en Chili Chili Cheeseburger.
Jeg havde nok regnet med min burger var lidt stærk men det var ikke just tilfældet - så vi bad om en flaske chilisauce og fik en Tabasco - det hjalp lidt på det.
Vi var egentlig ved at være mætte, men Henrik insisterede på dessert, så vi endte med en Mountain High Mudd Pie til deling. Det er ikke for ingenting den hedder Mountain High, for det var da nok den højeste dessert jeg længe har fået.
Så skal jeg da også lige hilse og sige at vi var færdige - altså som i TOTALT færdige - da den var spist op. Henrik lignede nærmest en der var ved at eksplodere (han stod også for det meste af desserten), men det lykkedes os dog at komme ud i bilen og nå hjem - til en gang Food Network og tidlig slumren...
Vi havde fået anbefalet at tage Pikes Peak Cog Railway - toget - derop i stedet for at køre selv, som man godt kan, så vi bestilte pladser til turen med afgang fra Manitou Springs kl. 13.20.
Så kunne vi nemlig nå at køre til Norm's Dollhouse i Centennial igen om formiddagen.
Og det blev en halvdyr tur!
Vi stod foran døren da de åbnede kl. 10 og havde ca. en time der, men jeg kunne sagtens have brugt mere, til at se alle de små detaljer der var stillet op. Der var så mange flotte ting, men vi skulle jo videre og nå vores tog til Pikes Peak, så lidt over 11 måtte jeg løsrive mig selv og pengepungen. Især det sidste bliver vores bankrådgiver nok glad for.
Vi ankom til Manitou Springs - et rigtigt turisthelvede, men dog meget hyggeligt, og ikke mindst solrigt - lidt over 12, og kunne dermed nå at få lidt frokost (en dyr og halvkedelig flutes/sandwich) inden toget, næsten en halv time forsinket, endelig satte kurs mod toppen af bjerget. Vi havde fået at vide på forhånd at vi ikke kunne komme helt op pga. sne på sporet, så den kørte kun op til ca. 12.000 fods højde i stedet for de omkring 14.000 fod.
Det var overordnet set en fin tur, med nogle flotte udsigtspunkter undervejs, men det var nu lidt en skam at vi ikke nåede hele turen op, kan jeg efterfølgende se af billederne fra diverse hjemmesider. Desuden var der nogle temmelig larmende amerikanere med om bord, som vi bare fandt enormt irriterende, men det var turen værd alligevel.
Da vi nåede ned i jordhøjde igen, ville vi egentlig have været en tur forbi Garden of the Gods, et naturområde med flotte røde sandstensformationer, men vi var så trætte af togturen at vi i stedet kørte hjemad. Vi så dog nogle af stenene på afstand, så på en måde har vi været der, ing.
Det var dog efterhånden ved at være aftensmad-tid, så vi fandt en Red Robin burgerrestaurant lidt udenfor Denver. Jeg havde set reklamer for den i Food Network og kigget på deres hjemmeside, og det lignede at de havde nogle spændende burgere. Så sig ikke at der ikke kommer noget ud af at se tv.
Vi delte en tallerken med forskelligtfarvede tortillachips og en ostesauce (som nåede at blive kold da hovedretten kom lidt for hurtigt - vi fik den dog varmet op igen).
Henrik fik en Burnin' Love Burger til hovedret, og jeg en Chili Chili Cheeseburger.
Jeg havde nok regnet med min burger var lidt stærk men det var ikke just tilfældet - så vi bad om en flaske chilisauce og fik en Tabasco - det hjalp lidt på det.
Vi var egentlig ved at være mætte, men Henrik insisterede på dessert, så vi endte med en Mountain High Mudd Pie til deling. Det er ikke for ingenting den hedder Mountain High, for det var da nok den højeste dessert jeg længe har fået.
Så skal jeg da også lige hilse og sige at vi var færdige - altså som i TOTALT færdige - da den var spist op. Henrik lignede nærmest en der var ved at eksplodere (han stod også for det meste af desserten), men det lykkedes os dog at komme ud i bilen og nå hjem - til en gang Food Network og tidlig slumren...
Ferie/arbejdstur til USA - fredag den 5. marts - barberet miniatureshopping og privat middag
Fredag aften var vi inviteret til spisning hos en af de amerikanske kolleger fra fabrikken, sammen med et andet hold amerikansk kollega+kone og børn.
Forinden kørte vi en tur til Centennial hvor Norm's Dollhouse holder til. Jeg havde fundet butikken hjemmefra, men var også blevet den anbefalet fra museet i Denver hvor vi var sidste søndag.
Desværre var trafikken så slem at vi kun lige havde 10 minutter til at kigge, inden vi måtte videre mod vores middagsaftale, men nu vidste vi hvor det lå, og så var planen at køre derned igen lørdag formiddag.
Lidt over halv syv ankom vi så hos Tobi og Barb - Tobi havde jeg mødt i lufthavnen i Billund, og det samme med Charles som kom sammen med sin kone Jessica og deres tre børn. Både Tobi og Charles kom hjem samme dag som vi ankom, efter flere måneder i DK.
Vi fik god hjemmelavet mad - Tobi grillede bøffer, og der var southwestern salsa, tortillapandekager rullet sammen om flødeost med oliven og noget mere jeg ikke lige kan huske, edamame bønner, boller og hjemmelavet hvidløgssmør.
.JPG)
Desserten bestod af en færdigkøbt kage (meget let og luftig - jeg ved ikke hvad den hed) med friske jordbær og cool whip.
.JPG)
Det var dejligt med et (hovedsagligt) hjemmelavet måltid igen, og i det hele taget var det en rigtig hyggelig aften - mit indtryk er at amerikanere generelt er meget åbne og nemme at snakke med, og her var ingen undtagelse, så det var ikke noget problem at få tiden til at gå.
Lidt i ti var der nogle små hoveder der var begyndt at hænge lidt, så Charles og Jessica kørte hjem, og det samme gjorde vi.
Forinden havde vi fået "going-away presents" - jeg havde snakket om alle de smarte ting man kan få i USA som vi ikke har hjemme, bla. ZipLoc bags, og fluks hev Barb to pakker poser frem og gav mig. Jeg havde allerede købt et par pakker selv, men havde tænkt mig at vi skulle have nogle flere, så det var velkomment.
Hjemme på hotellet lidt over halv elleve, og så var det på hovedet i seng - den seneste sengetid endnu på turen...
Forinden kørte vi en tur til Centennial hvor Norm's Dollhouse holder til. Jeg havde fundet butikken hjemmefra, men var også blevet den anbefalet fra museet i Denver hvor vi var sidste søndag.
Desværre var trafikken så slem at vi kun lige havde 10 minutter til at kigge, inden vi måtte videre mod vores middagsaftale, men nu vidste vi hvor det lå, og så var planen at køre derned igen lørdag formiddag.
Lidt over halv syv ankom vi så hos Tobi og Barb - Tobi havde jeg mødt i lufthavnen i Billund, og det samme med Charles som kom sammen med sin kone Jessica og deres tre børn. Både Tobi og Charles kom hjem samme dag som vi ankom, efter flere måneder i DK.
Vi fik god hjemmelavet mad - Tobi grillede bøffer, og der var southwestern salsa, tortillapandekager rullet sammen om flødeost med oliven og noget mere jeg ikke lige kan huske, edamame bønner, boller og hjemmelavet hvidløgssmør.
.JPG)
Desserten bestod af en færdigkøbt kage (meget let og luftig - jeg ved ikke hvad den hed) med friske jordbær og cool whip.
.JPG)
Det var dejligt med et (hovedsagligt) hjemmelavet måltid igen, og i det hele taget var det en rigtig hyggelig aften - mit indtryk er at amerikanere generelt er meget åbne og nemme at snakke med, og her var ingen undtagelse, så det var ikke noget problem at få tiden til at gå.
Lidt i ti var der nogle små hoveder der var begyndt at hænge lidt, så Charles og Jessica kørte hjem, og det samme gjorde vi.
Forinden havde vi fået "going-away presents" - jeg havde snakket om alle de smarte ting man kan få i USA som vi ikke har hjemme, bla. ZipLoc bags, og fluks hev Barb to pakker poser frem og gav mig. Jeg havde allerede købt et par pakker selv, men havde tænkt mig at vi skulle have nogle flere, så det var velkomment.
Hjemme på hotellet lidt over halv elleve, og så var det på hovedet i seng - den seneste sengetid endnu på turen...
Ferie/arbejdstur til USA - torsdag den 4. marts - pcproblemer og jordnødder på Texas Roadhouse
Dagen startede rigtig træls med at jeg ikke kunne logge på arbejdsnetværket på den bærbare. VPN-klienten stod bare og forsøgte at connecte, uden at komme videre.
Så måtte jeg have gang i firma-mobilen og ringe hjem til vores edb-mand, for at høre om der var problemer generelt med netværket.
Han kunne ikke umiddelbart løse problemet, andet end at foreslå at genstarte maskinen - hvilket jeg allerede havde prøvet (man er vel lidt på forkant).
Heldigvis fandt vi hotellets gæstemappe frem, hvor der stod et tlf. nummer til hotellets internetservice (det er alligevel lidt sejt at de har sådan én), så dem ringede jeg til - og det endte med vi fik løst problemet ved at reparere noget IP-et eller andet som jeg ikke fattede en ged af. Men nevermind, bare skidtet virker - ellers var der nok nogen derhjemme der havde fået svedeture... (including yours truly).
Nå men det blev da til nogle timers arbejde da først det kom i gang, så ingen skade sket.
Efter Henrik var kommet hjem, kørte vi til Thornton for at spise på Texas Roadhouse, som Henrik havde fået anbefalet af en på arbejdet. Det minder en del om Lonestar kæden med tex-mex præget mad, men der var det lidt specielle at de havde et venterum med en kæmpe tønde peanuts hvor man bare kunne æde løs, og så smider man ellers bare skallerne på gulvet. Meget rustikt, kan man vist kalde det.
Henrik bestilte en burger med bagt sød kartoffel som tilbehør - sidstnævnte var vist ikke det store hit, den smagte også ret specielt.
Jeg havde set mig lun på nogle grillede kæmperejer, men de havde desværre ikke flere, så jeg tog et stykke grillet laks i stedet, med en caesar salat og barbecuebønner. Måske var bønner lidt mystisk tilbehør til laks, men man kunne/skulle vælge to slags tilbehør, og der var ikke lige andet der passede til. Og faktisk smagte de rigtig godt.
Jeg blev knap så overmæt som om onsdagen, hvilket var en helt rar oplevelse...
Så måtte jeg have gang i firma-mobilen og ringe hjem til vores edb-mand, for at høre om der var problemer generelt med netværket.
Han kunne ikke umiddelbart løse problemet, andet end at foreslå at genstarte maskinen - hvilket jeg allerede havde prøvet (man er vel lidt på forkant).
Heldigvis fandt vi hotellets gæstemappe frem, hvor der stod et tlf. nummer til hotellets internetservice (det er alligevel lidt sejt at de har sådan én), så dem ringede jeg til - og det endte med vi fik løst problemet ved at reparere noget IP-et eller andet som jeg ikke fattede en ged af. Men nevermind, bare skidtet virker - ellers var der nok nogen derhjemme der havde fået svedeture... (including yours truly).
Nå men det blev da til nogle timers arbejde da først det kom i gang, så ingen skade sket.
Efter Henrik var kommet hjem, kørte vi til Thornton for at spise på Texas Roadhouse, som Henrik havde fået anbefalet af en på arbejdet. Det minder en del om Lonestar kæden med tex-mex præget mad, men der var det lidt specielle at de havde et venterum med en kæmpe tønde peanuts hvor man bare kunne æde løs, og så smider man ellers bare skallerne på gulvet. Meget rustikt, kan man vist kalde det.
Henrik bestilte en burger med bagt sød kartoffel som tilbehør - sidstnævnte var vist ikke det store hit, den smagte også ret specielt.
Jeg havde set mig lun på nogle grillede kæmperejer, men de havde desværre ikke flere, så jeg tog et stykke grillet laks i stedet, med en caesar salat og barbecuebønner. Måske var bønner lidt mystisk tilbehør til laks, men man kunne/skulle vælge to slags tilbehør, og der var ikke lige andet der passede til. Og faktisk smagte de rigtig godt.
Jeg blev knap så overmæt som om onsdagen, hvilket var en helt rar oplevelse...
Ferie/arbejdstur til USA - onsdag den 3. marts - Outlet shopping og Lone Star Steakhouse
I dag har været en travl dag - jeg arbejdede ved den bærbare næsten hele dagen med en rigtig træls opgave jeg med vilje havde gemt og taget med, fordi jeg regnede med der var ro til at lave den herovre, hvor den værste mailstrøm er aftaget når jeg sætter mig til tastaturet, pga. tidsforskellen. Det var skønt at få den ud af verden!
Vi havde aftalt at vi ville i et Outlet center efter Henrik kom hjem, så lidt over fire satte vi kurs mod Outlets at Loveland, ca. 60 km nordvest for Brighton. Der findes et tilsvarende i Castle Rock, syd for Denver, men vi satsede på at trafikken ville være knap så slem nordpå.
Lidt i fem ankom vi, og bestemte os til at prøve Levi's butikken først. Ikke at vi egentlig havde planer om at skulle have en masse med hjem, men vi havde hørt at det skulle være vildt billigt, så det skulle da lige prøves.
Vi fik hjælp og en god snak med de to unge ekspedienter i butikken (som i øvrigt gerne ville holde åbent længere end til normal lukketid kl. 8, hvis ikke vi nåede at finde det vi skulle bruge).
Det blev dog ikke nødvendigt med længere åbningstider - det lykkedes os at finde to par bukser til mig, tre par bukser, 4 t-shirts, en skjorte , 6 par strømper og 3 par solbriller til Henrik, to t-shirts til tobias, to til min niece, og en pakke med et babysæt - t-shirt, bukser og hue til en nyfødt. Ikke at vi selv går med planer om dette, men vi har nogle venner som venter en dreng om ikke så længe, så vi tænkte det var en sød barselsgave.
Alt dette gav vi 2000 kr. for - ikke voldsomt meget når man tænker på at et par Levi's bukser alene vel nemt kan koste 5-600 kr. i DK.
De to unge mennesker fortalte i øvrigt at de tjener 7 (syv!) dollars i timen ved at stå i den butik - så det var måske derfor de var noget overraskede over at høre, at vi syntes tingene er vildt billige i USA. Så er 40 dollars for et par bukser selvfølgelig en hel del...
Efter en god times tid i Levi's butikken fortsatte vi til en solbrillebutik - Henrik ville gerne have haft et par Oakleys, men tog til takke med de tre par Levi's til 5 dollars pr. stk. - så det blev i stedet mig der fik et par nye Steve Madden briller. Jeg har det med at ødelægge solbriller lige så hurtigt som jeg kan ødelægge fodtøj (og det er jævnt hurtigt), så et ekstra par er altid velkomment.
Endelig var vi i Nike butikken, hvor Henrik fandt en lækker sweatshirt med lynlås til 20 dollars. Svinebilligt.
Efter at have købt så meget i Levi's butikken var vi enige om at vi ville slutte der (det skulle jo også kunne være i kufferten hjem), så vi gik ind på Lone Star Steakhouse and Saloon for at få aftensmad.
Det er en texansk restaurantkæde, som virker til at være en anelse mere kvalitet end flere andre af de kæderestauranter vi har stiftet bekendtskab med.
Henrik bestilte en gang Bad to the Bone spareribs med bagt kartoffel, og salat som jeg fik. Dertil en cola.
Jeg bestilte en appetizer, Steak Queso - små mørbradstykker i en ostesauce med tomat, løg, chili og koriander, og med tortillachips.
Jeg fik desuden en Strawberry Lemonade, og endte med også at bestille en Mango Rita (margarita med mangosmag).
Henriks ribs var supermøre og saftige, og faldt nærmest af benene - de bedste ben han nogensinde har fået, var konklusionen. Så det vil vist være spildt arbejde at forsøge at gøre dem efter derhjemme...
Min Steak Queso var også rigtig god - men altså, alt hvor ost, koriander og tortillachips er involveret, det er jo også nærmest som at komme i himlen for mig.
Margaritaen var fantastisk - intet mindre. Rigtig syrlig som sådan en skal være og bare helt perfekt.
Vi var topmætte da vi var færdige, og jeg måtte også levne af både salat og Queso, for ikke at tale om de drikkevarer der stod tilbage...
Faktisk havde jeg det halvdårligt i bilen på vej hjem, men jeg havde heldigvis de elastiske bukser på.
Vi tog direkte hjem og gik omkuld i hver sin seng - til selskab af madprogrammer på Food Network. Måske ikke lige det der fangede mest efter den omgang aftensmad, men vi faldt nu også hurtigt i søvn begge to...
Vi havde aftalt at vi ville i et Outlet center efter Henrik kom hjem, så lidt over fire satte vi kurs mod Outlets at Loveland, ca. 60 km nordvest for Brighton. Der findes et tilsvarende i Castle Rock, syd for Denver, men vi satsede på at trafikken ville være knap så slem nordpå.
Lidt i fem ankom vi, og bestemte os til at prøve Levi's butikken først. Ikke at vi egentlig havde planer om at skulle have en masse med hjem, men vi havde hørt at det skulle være vildt billigt, så det skulle da lige prøves.
Vi fik hjælp og en god snak med de to unge ekspedienter i butikken (som i øvrigt gerne ville holde åbent længere end til normal lukketid kl. 8, hvis ikke vi nåede at finde det vi skulle bruge).
Det blev dog ikke nødvendigt med længere åbningstider - det lykkedes os at finde to par bukser til mig, tre par bukser, 4 t-shirts, en skjorte , 6 par strømper og 3 par solbriller til Henrik, to t-shirts til tobias, to til min niece, og en pakke med et babysæt - t-shirt, bukser og hue til en nyfødt. Ikke at vi selv går med planer om dette, men vi har nogle venner som venter en dreng om ikke så længe, så vi tænkte det var en sød barselsgave.
Alt dette gav vi 2000 kr. for - ikke voldsomt meget når man tænker på at et par Levi's bukser alene vel nemt kan koste 5-600 kr. i DK.
De to unge mennesker fortalte i øvrigt at de tjener 7 (syv!) dollars i timen ved at stå i den butik - så det var måske derfor de var noget overraskede over at høre, at vi syntes tingene er vildt billige i USA. Så er 40 dollars for et par bukser selvfølgelig en hel del...
Efter en god times tid i Levi's butikken fortsatte vi til en solbrillebutik - Henrik ville gerne have haft et par Oakleys, men tog til takke med de tre par Levi's til 5 dollars pr. stk. - så det blev i stedet mig der fik et par nye Steve Madden briller. Jeg har det med at ødelægge solbriller lige så hurtigt som jeg kan ødelægge fodtøj (og det er jævnt hurtigt), så et ekstra par er altid velkomment.
Endelig var vi i Nike butikken, hvor Henrik fandt en lækker sweatshirt med lynlås til 20 dollars. Svinebilligt.
Efter at have købt så meget i Levi's butikken var vi enige om at vi ville slutte der (det skulle jo også kunne være i kufferten hjem), så vi gik ind på Lone Star Steakhouse and Saloon for at få aftensmad.
Det er en texansk restaurantkæde, som virker til at være en anelse mere kvalitet end flere andre af de kæderestauranter vi har stiftet bekendtskab med.
Henrik bestilte en gang Bad to the Bone spareribs med bagt kartoffel, og salat som jeg fik. Dertil en cola.
Jeg bestilte en appetizer, Steak Queso - små mørbradstykker i en ostesauce med tomat, løg, chili og koriander, og med tortillachips.
Jeg fik desuden en Strawberry Lemonade, og endte med også at bestille en Mango Rita (margarita med mangosmag).
Henriks ribs var supermøre og saftige, og faldt nærmest af benene - de bedste ben han nogensinde har fået, var konklusionen. Så det vil vist være spildt arbejde at forsøge at gøre dem efter derhjemme...
Min Steak Queso var også rigtig god - men altså, alt hvor ost, koriander og tortillachips er involveret, det er jo også nærmest som at komme i himlen for mig.
Margaritaen var fantastisk - intet mindre. Rigtig syrlig som sådan en skal være og bare helt perfekt.
Vi var topmætte da vi var færdige, og jeg måtte også levne af både salat og Queso, for ikke at tale om de drikkevarer der stod tilbage...
Faktisk havde jeg det halvdårligt i bilen på vej hjem, men jeg havde heldigvis de elastiske bukser på.
Vi tog direkte hjem og gik omkuld i hver sin seng - til selskab af madprogrammer på Food Network. Måske ikke lige det der fangede mest efter den omgang aftensmad, men vi faldt nu også hurtigt i søvn begge to...
Ferie/arbejdstur til USA - tirsdag den 2. marts - Walmart og McD
Efter at Henrik var taget på arbejde, fik jeg selv arbejdet i 3-4 timer (utroligt så mange mails der dukker op mens man ligger og sover sin sødeste søvn), inden turen i dag gik til Walmart. Jeg ville gerne have fat i noget jeg selv kunne lave lidt frokost af, så jeg ikke skal spise burgere hver dag - og mad kan man i hvert fald købe i Walmart.
Så jeg tog rygsækken på og begav mig ud i det fantastiske solskinsvejr som vi har haft i dag. Desværre er der ikke rigtig nogen steder man kan sætte sig udenfor på hotellet og nyde det, så jeg måtte nøjes med turen frem og tilbage - men det var også dejligt.
I Walmart fik jeg købt lidt forskelligt igen - lidt køkkengrej (surprise), og så lidt til køleskabet: en pakke groft toastbrød, Pepper Jack ost, en slags italiensk salami, Philadelphia smøreost, et par tomater, appelsiner, en pose æbler, to bananer, og lidt snoller, som Henrik havde efterlyst i går: nogle M&Ms med peanut butter fyld (har hørt de skulle være gode), Jelly Beans smoothie blanding, og Snyder's of Hanover Pretzel Pieces med jalapeño smag - dem så jeg for lang tid siden i et eller program på Discovery, og har haft lyst til at prøve dem lige siden.
Jeg købte også en mikro-egnet portion af det der vel nærmest er USA's nationalret - Mac & Cheese. Man burde nok prøve at lave det selv, men nu skal jeg lige have prøvet sådan en færdig-udgave en af dagene til frokost - så er der noget at sammenligne med.
Jeg er stadig meget benovet over de madvarer man kan få i Walmart - det ville simpelthen være lykken at kunne gå og vælge mellem alle de madvarer hver dag, især når man som jeg er en "sucker" for mexicanske madvarer - de findes til overflod her, og så koster mange af varerne jo nærmeste latterlige beløb.
Kunne jeg bo og spise i USA, arbejde i Danmark og kun have ½ time hjem til familie og venner, så gjorde jeg nok det.
Resten af tirsdagen har budt på lidt mere arbejde,og ellers lidt oprydning inden Henrik kom hjem. Vi endte med at få aftensmad så kedeligt et sted som McD, men det var tæt på og nemt, og hvad Henrik havde lyst til, så han fik lov at bestemme.
Så jeg tog rygsækken på og begav mig ud i det fantastiske solskinsvejr som vi har haft i dag. Desværre er der ikke rigtig nogen steder man kan sætte sig udenfor på hotellet og nyde det, så jeg måtte nøjes med turen frem og tilbage - men det var også dejligt.
I Walmart fik jeg købt lidt forskelligt igen - lidt køkkengrej (surprise), og så lidt til køleskabet: en pakke groft toastbrød, Pepper Jack ost, en slags italiensk salami, Philadelphia smøreost, et par tomater, appelsiner, en pose æbler, to bananer, og lidt snoller, som Henrik havde efterlyst i går: nogle M&Ms med peanut butter fyld (har hørt de skulle være gode), Jelly Beans smoothie blanding, og Snyder's of Hanover Pretzel Pieces med jalapeño smag - dem så jeg for lang tid siden i et eller program på Discovery, og har haft lyst til at prøve dem lige siden.
Jeg købte også en mikro-egnet portion af det der vel nærmest er USA's nationalret - Mac & Cheese. Man burde nok prøve at lave det selv, men nu skal jeg lige have prøvet sådan en færdig-udgave en af dagene til frokost - så er der noget at sammenligne med.
Jeg er stadig meget benovet over de madvarer man kan få i Walmart - det ville simpelthen være lykken at kunne gå og vælge mellem alle de madvarer hver dag, især når man som jeg er en "sucker" for mexicanske madvarer - de findes til overflod her, og så koster mange af varerne jo nærmeste latterlige beløb.
Kunne jeg bo og spise i USA, arbejde i Danmark og kun have ½ time hjem til familie og venner, så gjorde jeg nok det.
Resten af tirsdagen har budt på lidt mere arbejde,og ellers lidt oprydning inden Henrik kom hjem. Vi endte med at få aftensmad så kedeligt et sted som McD, men det var tæt på og nemt, og hvad Henrik havde lyst til, så han fik lov at bestemme.
Ferie/arbejdstur til USA - mandag den 1. marts - K-Mart, fitness og Applebee's
Så skal jeg vist lidt videre med USA-beretningen.
Mandag den 1. marts var Henriks første arbejdsdag på fabrikken, og efter en tidlig morgenmad, efterlod han mig på hotellet.
Jeg fik også arbejdet et par timer via den bærbare (jeg skulle lige nå at kommunikere lidt med dem derhjemme, inden de gik hjem kl. 8 min tid) - og derefter gik jeg en tur hen i K-Mart for at købe lidt toiletartikler vi manglede, plus hvad jeg ellers lige faldt over.
Det blev bl.a. til lidt køkkengrej (alle snakker om at tøj er vildt billigt herovre, og at de bare ville fylde kufferten op hvis de skulle afsted - men jeg køber altså køkkengrej) og lidt snacks - K-Mart sælger ikke rigtig friske fødevarer, så udover en færdigret med chili og bønner på dåse (som i øvrigt smagte rigtig dårligt), en pose kartoffelskrælchips og en dåse grøn salsa, blev det til en McD cheeseburger til frokost. Der ligger 3-4 burgerrestauranter i en radius af max. 300 meter fra hotellet, så det er svært at gå sulten hjem!)
Sådan en shoppetur gør jo én træt i benene, så jeg måtte lige have en lille lur til et madlavningsprogram i fjernsynet. Ved 14-tiden vågnede jeg dog igen og tog mig gevaldigt sammen til et besøg nede i hotellets lille fitness rum. Der er forskellige håndvægte, en gymnastikbold, en crosstrainer, løbebånd og en cykel hvor man sidder med ryglæn. Jeg tog i alt en halv time på crosstrainer og cykel, og så var jeg da også ved at dø - det er NOGLE måneder siden jeg sidst har været i gang...
Op på værelset igen og i bad, og så nåede jeg lige lidt arbejde igen, inden Henrik kom tilbage lidt i fem.
Han fik lige afklimatiseret lidt, og vi faldt over et madprogram som vi lige måtte se færdigt, og så kørte vi ca. 1 km hen til Applebee's for at få aftensmad. Jeg havde tjekket menuen hjemmefra, og vidste at det var lidt a la Bones eller Jensens Bøfhus - i lidt mere tex-mex agtig retning.
Vi bestilte begge en smoothie som drikkevarer - Henrik fik en Mango-Banana, jeg fik en Strawberry Coco Frost, og de var supergode.
.JPG)
Til hovedret fik jeg en Paradise Chicken Salad med kylling og forskelligt frugt udover selve salaten, med en balsamic vinaigrette til
.JPG)
Henrik fik en Ultimate Trio - 3 forskellige mindre portioner af Cheeseburger Sliders, Boneless Buffalo Wings og Mozarella Sticks med salsa.
.JPG)
I dag havde vi bestemt at vi også ville have dessert, så Henrik fik en rigtig chokoladebome - Tripple Chocolate Meltdown med flydende chokolade i midten og vanilleis til
.JPG)
Jeg fik en Strawberry Cheesecake Shooter - en lille portion ostekage nærmest i shot-glas størrelse (dårligt billede, I know, men lyset var elendigt - et generelt problem på de amerikanske spisesteder).
.JPG)
Alt i alt god og meget mættende aftensmad - jeg kunne kun spise halvdelen af salaten, så vi fik resten, plus et par buffalo wings, med hjem i en flamingobeholder. Det er vist mere standard end et særsyn herovre med en doggie-bag!
Efter at have vraltet ud til bilen kørte vi hjem og gik omkuld i dynerne igen - klokken var vist ikke meget mere end 8-9 stykker da jeg slukkede lyset...
Mandag den 1. marts var Henriks første arbejdsdag på fabrikken, og efter en tidlig morgenmad, efterlod han mig på hotellet.
Jeg fik også arbejdet et par timer via den bærbare (jeg skulle lige nå at kommunikere lidt med dem derhjemme, inden de gik hjem kl. 8 min tid) - og derefter gik jeg en tur hen i K-Mart for at købe lidt toiletartikler vi manglede, plus hvad jeg ellers lige faldt over.
Det blev bl.a. til lidt køkkengrej (alle snakker om at tøj er vildt billigt herovre, og at de bare ville fylde kufferten op hvis de skulle afsted - men jeg køber altså køkkengrej) og lidt snacks - K-Mart sælger ikke rigtig friske fødevarer, så udover en færdigret med chili og bønner på dåse (som i øvrigt smagte rigtig dårligt), en pose kartoffelskrælchips og en dåse grøn salsa, blev det til en McD cheeseburger til frokost. Der ligger 3-4 burgerrestauranter i en radius af max. 300 meter fra hotellet, så det er svært at gå sulten hjem!)
Sådan en shoppetur gør jo én træt i benene, så jeg måtte lige have en lille lur til et madlavningsprogram i fjernsynet. Ved 14-tiden vågnede jeg dog igen og tog mig gevaldigt sammen til et besøg nede i hotellets lille fitness rum. Der er forskellige håndvægte, en gymnastikbold, en crosstrainer, løbebånd og en cykel hvor man sidder med ryglæn. Jeg tog i alt en halv time på crosstrainer og cykel, og så var jeg da også ved at dø - det er NOGLE måneder siden jeg sidst har været i gang...
Op på værelset igen og i bad, og så nåede jeg lige lidt arbejde igen, inden Henrik kom tilbage lidt i fem.
Han fik lige afklimatiseret lidt, og vi faldt over et madprogram som vi lige måtte se færdigt, og så kørte vi ca. 1 km hen til Applebee's for at få aftensmad. Jeg havde tjekket menuen hjemmefra, og vidste at det var lidt a la Bones eller Jensens Bøfhus - i lidt mere tex-mex agtig retning.
Vi bestilte begge en smoothie som drikkevarer - Henrik fik en Mango-Banana, jeg fik en Strawberry Coco Frost, og de var supergode.
.JPG)
Til hovedret fik jeg en Paradise Chicken Salad med kylling og forskelligt frugt udover selve salaten, med en balsamic vinaigrette til
.JPG)
Henrik fik en Ultimate Trio - 3 forskellige mindre portioner af Cheeseburger Sliders, Boneless Buffalo Wings og Mozarella Sticks med salsa.
.JPG)
I dag havde vi bestemt at vi også ville have dessert, så Henrik fik en rigtig chokoladebome - Tripple Chocolate Meltdown med flydende chokolade i midten og vanilleis til
.JPG)
Jeg fik en Strawberry Cheesecake Shooter - en lille portion ostekage nærmest i shot-glas størrelse (dårligt billede, I know, men lyset var elendigt - et generelt problem på de amerikanske spisesteder).
.JPG)
Alt i alt god og meget mættende aftensmad - jeg kunne kun spise halvdelen af salaten, så vi fik resten, plus et par buffalo wings, med hjem i en flamingobeholder. Det er vist mere standard end et særsyn herovre med en doggie-bag!
Efter at have vraltet ud til bilen kørte vi hjem og gik omkuld i dynerne igen - klokken var vist ikke meget mere end 8-9 stykker da jeg slukkede lyset...
Opskrift: Hele grillede/roterede kyllinger, bagte kartofler med fyld af hvidløgssmør, og tomatsalat
.JPG)
Flere billeder længere nede
Forrige søndag grillede vi et par kyllinger på roterende spyd, for at få afprøvet de grillkul vi har købt i www.grillbutikken.dk. Det er første gang vi griller med kul i stedet for briketter, så det var lidt spændende hvordan det skulle gå.
Tilbehøret blev en inspiration fra en anden griller på en af klubberne - bagekartofler med fyld af hvidløgssmør. Og så en helt enkel (og helt-i-tråd-med-sæsonen-kedelig-og-derfor-mangler-opskriften) tomatsalat til.
Grillede/roterede kyllinger:
2 hele kyllinger á 1400 gram
salt, peber
dry rub
Kyllingerne sættes på spyd til grill-rotisseriet, og krydres med salt og peber. Steges ved ca. 200 grader i ca. 1 time og 15 min. indtil kernetemperaturen er omkring 82 grader.
Ca. et kvarter inden de er færdige krydres de med en færdig dry rub.
Bagte kartofler med fyld af hvidløgssmør:
4 bagekartofler
Hvidløgssmør af:
125 g smør
2 fed finthakket hvidløg
3-4 store toppe friskhakket basilikum
½ tsk røget paprika
en knivspids meget stærkt chilipulver
et skvæt limesaft
salt og peber
Kartoflerne vaskes og skæres over på langs. Med en melonske laves et halvkugleformet hul i hver kartoffelhalvdel, og hullerne fyldes med hvidløgssmør, hvorefter kartoflerne lægges sammen igen, og pakkes ind i staniol.
Grilles eller bages i ovn i ca. en time eller lidt mere ved omkring 200 grader. Mærk efter med en kødnål om de er møre.
Serveres med salt og resten af hvidløgssmøret.
Konklusion:
Kyllingerne blev supermøre og havde faktisk også sprødt skind flere steder - noget jeg ikke har haft meget held med på rotisseriet. De fik en god røget smag af grillkullet, og det gik i det hele taget meget nemt med at styre kullene. De var utrolig hurtige at tænde op og nemme at styre varmen på, og vi fyldte på flere gange uden at temperaturen faldt alt for meget - så det gør vi snart igen.
Kartoflerne blev også gode - smagen trak måske ikke helt så meget ud i hele kartoflen som jeg havde håbet, men smøret gav alligevel en god hvidløgssmag. Og havde man ikke nok, kunne man jo så spise resten af smøret til - hvilket en af os gjorde. Det var vist nok ikke Lækkermåsen.
Tomatsalaten var som nævnt en kedelig affære, men det var også nogle elendige smagsløse tomater man kunne få i Rema1000. Den venter vi lige med at lave igen, til der er solmodne tomater at få.
Billeder:
Kartoflerne med huler til hvidløgssmøret
.JPG)
Booooooring tomatsalat
.JPG)
2 stk. kylle på pind, mås til mås
Min tallerken
.JPG)
De bagte kartofler godt snasket til i smør
.JPG)
fredag den 26. marts 2010
Ferie/arbejdstur til USA - søndag den 28. februar - tur til Denver og miniaturemuesum, og manglende ostekage på The Cheesecake Factory
Søndagen startede igen med den solid morgenmad, og hen på formiddagen vendte vi bilen mod Denver. Jeg havde læst i en bog der lå nede i hotelreceptionen, at Denver har et stort shoppingområde, som også er gå-gadeagtigt, 16th Street Mall, så det ville vi prøve at inspicere.
Gaden er ca. 1,5-2 km lang og byder på utallige restauranter og butikker. Den er lavet som gågade, men der kører hele tiden Mall busser i begge retninger, som stopper på alle gadehjørner - dem kan man hoppe på og af som man lyster, ganske gratis, hvis man er blevet for træt til at gå tilbage hvor man kom fra, eller bare skal ned i den anden ende for at handle. Glimrende ide - hvis man da ikke i stedet for ville nyde det gode vejr på to ben.
Vi købte egentlig ikke rigtig noget - vi var inde i et par souvenirs- og tøjbutikker og kigge, men fandt ikke rigtig noget. Lidt over frokosttid kom vi forbi The Cheesecake Factory
Det syntes jeg så ret spændende ud, da jeg godt kan lide ostekage - så vi bestemte os for at få frokost derinde, med cheesecake til dessert.
Henrik bestilte en Pulled Pork sandwich med BBQ sauce og coleslaw, og jeg fik en chiliburger med salat og bluecheese dressing.
Begge dele var supergodt - men vi blev så mætte at vi ikke kunne spise ostekage alligevel til dessert - lidt ærgeligt, men så krævede det jo næsten en tur derind igen en anden dag.
Efter frokosten fik vi kigget på det sidste af Mall området, og så kørte vi lidt udenfor centrum, for at besøge Denver Museum of Miniatures, Dolls and Toys.
Jeg havde undersøgt hjemmefra om der var nogle miniature-butikker i området, og vi vidste derfor at de havde åbent om søndagen.
Museet ligger i en tidligere privat bolig i et lidt kedeligt kvarter af Denver (husene er her, lige som i Brighton, noget forfaldne). Det indeholder en udstilling på 1. sal, som var lukket pga. renovering (det var jeg forberedt på), samt en pænt stor udstilling i stueetagen, sammen med en butik hvor man kunne købe både miniature, legetøj, dukker og bøger.
Museet var bemandet af et ældre ægtepar, Bill og Sarah
samt museets "director" Wendy, og vi fik en lang snak med især Bill, om alt fra miniature til Danmark (de havde besøgt København for mange år siden og var meget begejstrede for byen), til arbejde osv.
Vi købte også lidt til dukkehuset derhjemme, og efter et par timer lykkedes det os at komme afsted igen - Bill var meget snaksaglig - men absolut en flink mand.
Sidst på eftermiddagen nåede vi hjem igen, trætte efter en dag på farten - Henrik endte med at falde i søvn mens jeg så Food Network (madprogrammer af diverse slags fra tidlig morgen til sen aften - hvor heldig kan man være?) - så vi fik heller ingen aftensmad den dag.
Gaden er ca. 1,5-2 km lang og byder på utallige restauranter og butikker. Den er lavet som gågade, men der kører hele tiden Mall busser i begge retninger, som stopper på alle gadehjørner - dem kan man hoppe på og af som man lyster, ganske gratis, hvis man er blevet for træt til at gå tilbage hvor man kom fra, eller bare skal ned i den anden ende for at handle. Glimrende ide - hvis man da ikke i stedet for ville nyde det gode vejr på to ben.
En af de gratis mall-busser
Vi købte egentlig ikke rigtig noget - vi var inde i et par souvenirs- og tøjbutikker og kigge, men fandt ikke rigtig noget. Lidt over frokosttid kom vi forbi The Cheesecake Factory
Det syntes jeg så ret spændende ud, da jeg godt kan lide ostekage - så vi bestemte os for at få frokost derinde, med cheesecake til dessert.
Henrik bestilte en Pulled Pork sandwich med BBQ sauce og coleslaw, og jeg fik en chiliburger med salat og bluecheese dressing.
Henriks pulled pork
Begge dele var supergodt - men vi blev så mætte at vi ikke kunne spise ostekage alligevel til dessert - lidt ærgeligt, men så krævede det jo næsten en tur derind igen en anden dag.
Efter frokosten fik vi kigget på det sidste af Mall området, og så kørte vi lidt udenfor centrum, for at besøge Denver Museum of Miniatures, Dolls and Toys.
Jeg havde undersøgt hjemmefra om der var nogle miniature-butikker i området, og vi vidste derfor at de havde åbent om søndagen.
Museet ligger i en tidligere privat bolig i et lidt kedeligt kvarter af Denver (husene er her, lige som i Brighton, noget forfaldne). Det indeholder en udstilling på 1. sal, som var lukket pga. renovering (det var jeg forberedt på), samt en pænt stor udstilling i stueetagen, sammen med en butik hvor man kunne købe både miniature, legetøj, dukker og bøger.
Museet var bemandet af et ældre ægtepar, Bill og Sarah
samt museets "director" Wendy, og vi fik en lang snak med især Bill, om alt fra miniature til Danmark (de havde besøgt København for mange år siden og var meget begejstrede for byen), til arbejde osv.
Vi købte også lidt til dukkehuset derhjemme, og efter et par timer lykkedes det os at komme afsted igen - Bill var meget snaksaglig - men absolut en flink mand.
Sidst på eftermiddagen nåede vi hjem igen, trætte efter en dag på farten - Henrik endte med at falde i søvn mens jeg så Food Network (madprogrammer af diverse slags fra tidlig morgen til sen aften - hvor heldig kan man være?) - så vi fik heller ingen aftensmad den dag.
Ferie/arbejdstur til USA - lørdag den 27. februar - tur til Boulder og mexicansk frokost
Kl. 7 kom vi ned til vores første morgenmad på hotellet. Der var bla. små tortillapandekager, en rørægsblanding med kød og grøntsager, diverse salsa, ketchup og sennep, groft toastbrød, muffins, en slags wienerbrød, lav-selv vafler, branflakes, Apple Jacks, youghurt, havregryn, smøreost, honning, marmelade, mælk, appelsin- og æblejuice. Desværre fik jeg aldrig taget nogen billeder af morgenmadsbuffetten - nu havde jeg jo også kun 14 dage til det.
Efter en solid morgenmad kørte vi hen til det nærliggende K-Mart for at købe lidt toiletsager (bla. shampoo og hårlak som vi med vilje ikke havde taget med hjemmefra) og vand.
Derefter blev vi enige om at køre en tur ud til fabrikken hvor Henrik skulle møde mandag morgen, så han kendte vejen inden. Turen gennem selve Brigthon var ikke specielt spændende - udover at området er meget tørt og farveløst på denne årstid, så virker byen mange steder lidt slumkvarter-agtig, og vi kom også forbi en vaskeægte trailer-park. Husene er forsømte og det roder meget rundt omkring - så faktisk ligger hotellet i den lidt pænere del af byen, hvor der ikke ser helt så slemt ud.
Vi fandt ud til fabrikken og kørte lidt rundt for at finde den rigtige indgang, og derefter blev vi enige om at tage en tur til Boulder, som skulle være lidt mere spændende.
Boulder er en universitetsby nordvest for Denver, og den har mange butikker og også et gå-gadeområde som var meget hyggelig. Og i forhold til DK var det temmeligt forårsagtigt i vejret, så her så vi de første shorts- og t-shirt klædte mennesker.
Vi fik kigget lidt på butikker og var inde i en chokoladebutik hvor vi købte en slikkepind til Tobias, marshmellows dyppet i henholdsvis chokolade og karamel, og et par chokoladetrøfler med ancho chili.
På vej ned ad gågaden var der en "street-performer" som startede et lille show. Han var lidt slangemenneske-agtig og kunne bøje sin krop i alle mulige mærkelige retninger.
Det fortrød vi bestemt ikke.
Vi bestilte en portion tortillachips med salsa til deling, og fik desuden begge quesadillas med kylling.
Salsaen til chipsene var grøn og, tror jeg, måske lavet på tomatillos - super god, og selvom der nok har været koriander i, syntes Henrik også om den.
Fra Boulder kørte vi til Superior, hvor vi fandt en samling af butikker. Vi var inde i en legetøjsforretning, hvor de havde rigtig mange spændende ting - især til drenge. Der var en kæmpe sportsforretning, hvor man kunne få alt - simpelthen alt - der havde med sport at gøre. Og så var der Whole Foods Market - en super lækker madforretning, hvor de sælger "organic" og "natural" mad - uden kunstige tilsætningsstoffer, farver osv., og hvor de støtter producenter der producerer varer på en god måde.
Der var bare så mange lækre og spændende ting - en hel række med korn, bønner, mel osv., hvor man selv kunne fylde i bøtter, så man kun behøvede købe den mængde man havde brug for. Lækre oste, en hel disk kun med oliven, og ja.... alt muligt spændende.
Det eneste vi købte den dag var nogle ZipLoc poser (den slags man bruger til flydende ting i sin håndbagage når man flyver) - de er rigtig gode også til at fryse madvarer i, og noget billigere end hjemme, og så kan de fås i flere størrelser.
Derefter gik turen tilbage til hotellet, for at få en tiltrængt lur. Den blev så noget længere end beregnet - Henrik sov næsten 6 timer, jeg selv fik vel 4 timer, så klokken blev også et godt stykke over midnat inden vi gik til køjs igen. Uden aftensmad i øvrigt - det var ikke den store sult der prægede os efter den solide frokost...
Efter en solid morgenmad kørte vi hen til det nærliggende K-Mart for at købe lidt toiletsager (bla. shampoo og hårlak som vi med vilje ikke havde taget med hjemmefra) og vand.
Derefter blev vi enige om at køre en tur ud til fabrikken hvor Henrik skulle møde mandag morgen, så han kendte vejen inden. Turen gennem selve Brigthon var ikke specielt spændende - udover at området er meget tørt og farveløst på denne årstid, så virker byen mange steder lidt slumkvarter-agtig, og vi kom også forbi en vaskeægte trailer-park. Husene er forsømte og det roder meget rundt omkring - så faktisk ligger hotellet i den lidt pænere del af byen, hvor der ikke ser helt så slemt ud.
Vi fandt ud til fabrikken og kørte lidt rundt for at finde den rigtige indgang, og derefter blev vi enige om at tage en tur til Boulder, som skulle være lidt mere spændende.
Boulder er en universitetsby nordvest for Denver, og den har mange butikker og også et gå-gadeområde som var meget hyggelig. Og i forhold til DK var det temmeligt forårsagtigt i vejret, så her så vi de første shorts- og t-shirt klædte mennesker.
Gå-gade området i Boulder
Vi fik kigget lidt på butikker og var inde i en chokoladebutik hvor vi købte en slikkepind til Tobias, marshmellows dyppet i henholdsvis chokolade og karamel, og et par chokoladetrøfler med ancho chili.
På vej ned ad gågaden var der en "street-performer" som startede et lille show. Han var lidt slangemenneske-agtig og kunne bøje sin krop i alle mulige mærkelige retninger.
Glansnummeret var da han puttede sig selv ned i en plastickasse på 20x20" (ca. 50x50 cm). Han var meget underholdende, så han fik også lidt dollars inden vi gik videre.
Klokken var efterhånden blevet frokosttid, så vi blev enige om at prøve en mexicansk restaurant, Tahona Tequila Bistro.
Vi bestilte en portion tortillachips med salsa til deling, og fik desuden begge quesadillas med kylling.
Salsaen til chipsene var grøn og, tror jeg, måske lavet på tomatillos - super god, og selvom der nok har været koriander i, syntes Henrik også om den.
Quesadillas blev serveret med en lille skål med ostesauce, og var også rigtig lækre.
Det var en rigtig god frokost, også med god service, så vi lagde en god skilling i drikkepenge. Og så var det billigt - 18 USD inkl. en store agave-cola (hvad det så end er) og en flaske vand.
Fra Boulder kørte vi til Superior, hvor vi fandt en samling af butikker. Vi var inde i en legetøjsforretning, hvor de havde rigtig mange spændende ting - især til drenge. Der var en kæmpe sportsforretning, hvor man kunne få alt - simpelthen alt - der havde med sport at gøre. Og så var der Whole Foods Market - en super lækker madforretning, hvor de sælger "organic" og "natural" mad - uden kunstige tilsætningsstoffer, farver osv., og hvor de støtter producenter der producerer varer på en god måde.
Der var bare så mange lækre og spændende ting - en hel række med korn, bønner, mel osv., hvor man selv kunne fylde i bøtter, så man kun behøvede købe den mængde man havde brug for. Lækre oste, en hel disk kun med oliven, og ja.... alt muligt spændende.
Det eneste vi købte den dag var nogle ZipLoc poser (den slags man bruger til flydende ting i sin håndbagage når man flyver) - de er rigtig gode også til at fryse madvarer i, og noget billigere end hjemme, og så kan de fås i flere størrelser.
Derefter gik turen tilbage til hotellet, for at få en tiltrængt lur. Den blev så noget længere end beregnet - Henrik sov næsten 6 timer, jeg selv fik vel 4 timer, så klokken blev også et godt stykke over midnat inden vi gik til køjs igen. Uden aftensmad i øvrigt - det var ikke den store sult der prægede os efter den solide frokost...
Ferie/arbejdstur til USA - fredag den 26. februar - afrejse og ankomst
Nu har vi været hjemme i næsten to uger, så nu er det vist på tide med lidt beretninger fra de to uger i Guds eget land....
----
Som nævnt andetsteds, skulle Henrik en tur til USA for at arbejde i to uger, og meget mod mine egne forventninger havde han fået mig overtalt til at tage med.
Fredag den 26. februar gik turen derfor fra Billund kl. 6 om morgenen, mod Frankfurt, hvor vi så skulle vente i næsten 6 timer inden vi fløj videre direkte til Denver, Colorado.
Der er ikke så meget at fortælle om flyveturen(e), udover at Frankfurt-Denver var lang! Næsten 10 timer i et lille sæde med en irriterende amerikaner foran mig, som meget af tiden havde sit sæde lænet helt tilbage, så jeg næsten ikke kunne have mine ben der.
Så kom karma heldigvis og bed ham i måsen, da han fik besked om at hans bagage var forsinket i mindst et døgn. Ikke fordi jeg var skadefro eller noget.
Kl. 15.50 lokal tid Denver landede vi så, og så gik turen igennem diverse paskontroller - vi skulle aflevere fingeraftryk og øjnene blev filmet. Kontrolløren kiggede grundigt på mit pas, så på mig og spurgte "Have you ever been to the States before?". Det havde jeg jo så ikke. "Never?" - som om han ikke rigtig troede på mig.
No no, never.
Jeg ved ikke om det var fordi mit pas var helt nyt at han virkede mistænksom, men jeg var da lige ved at blive bekymret for om jeg blev lukket ind. Men vi fik lov at gå videre og kom endelig ud og fik vores bagage. Her gik en kontrollør rundt med en lille hund som sniffede sig frem til madvarer i folks kufferter. Den fandt flere stykker bagage som blev hevet ud til kontrol - der er åbenbart ret strenge regler for hvad man må have med af madvarer til USA.
Efter vi fandt bagagen tog vi afsked med de amerikanere, som havde været på Henriks arbejde i nogle måneder, og som rejste tilbage sammen med os, og så kom vi med en bus ud til Avis kontoret hvor vi hentede den bil der var reserveret til os. Det blev til en rap og rød lille sag.
Der var GPS med i bilen, så det var ingen sag at finde Hampton Inn Brighton, hvor det amerikanske firma havde bestilt værelse til os.
Værelset svarede meget godt til billederne fra hjemmesiden - to Queen size senge (svarer til en 3/4 seng herhjemme) så vi rigtig kunne ligge og gasse os. Skrivebord og kontorstol, og ikke mindst både trådløst- og kabelnetværk. Stort fladskærms tv. Køleskab og mikroovn så jeg lige kunne lave lidt mad til frokost de dage hvor Henrik var på arbejde. Pænt badeværelse med den der WaterPik bruser.
Så alt i alt et fint sted at skulle tilbringe de næste 14 dage.
.JPG)
Kort tid efter vi havde fået smidt bagagen ind, kørte vi en tur over i den nærliggende Walmart for at købe lidt aftensmad. Der lå en Subway i bygningen, så Henrik fik en stor flute med kylling og (alt for mange) grøntsager, og jeg fik en lille pizza - mit første måltid i USA.
.JPG)
Vi gik en hurtig tur rundt i hele butikken og var bare helt mundlamme over udvalget - hvem der havde sådan en butik i Viborg!
Det kan godt være Walmart ikke er noget fint sted at handle, men jeg ville godt give lidt ekstra for at have de muligheder for indkøb.
Det blev dog ikke til de store indkøb den første aften - en pose bagel crisps og så aftensmaden, og så kørte vi over i en Radio Shack for at finde et par adaptorer til de amerikanske stik, så vi kunne få begge pc'er koblet til strøm.
Tilbage på hotellet fik vi spist vores aftensmad, og så lagde vi os til at se fredagens X-Factor på pc'en. Vi nåede dog ikke meget før vi begge begyndte at blunde hen - der var heller ikke blevet sovet meget siden fredag morgen kl. 3 hvor vi stod op - så kl. 21 slukkede vi og gik rigtigt til køjs.
Og så fik vi endelig sovet lidt - i hvert fald indtil kl. 2, hvor Henrik vågnede (han er heller ikke vant til at sove meget mere end 5-6 timer derhjemme), og så syntes han heller ikke jeg skulle sove mere.
Derfor gik vi i gang med at få pakket helt ud og lagt på plads, og det var rimelig hurtigt klaret.
Derefter blev vi enige om at det nok alligevel ville være en god ide at prøve at få sovet lidt mere (morgenmaden var alligevel ikke klar før kl. 6), så det lykkedes at få et par timer mere på øjet...
----
Som nævnt andetsteds, skulle Henrik en tur til USA for at arbejde i to uger, og meget mod mine egne forventninger havde han fået mig overtalt til at tage med.
Fredag den 26. februar gik turen derfor fra Billund kl. 6 om morgenen, mod Frankfurt, hvor vi så skulle vente i næsten 6 timer inden vi fløj videre direkte til Denver, Colorado.
Der er ikke så meget at fortælle om flyveturen(e), udover at Frankfurt-Denver var lang! Næsten 10 timer i et lille sæde med en irriterende amerikaner foran mig, som meget af tiden havde sit sæde lænet helt tilbage, så jeg næsten ikke kunne have mine ben der.
Så kom karma heldigvis og bed ham i måsen, da han fik besked om at hans bagage var forsinket i mindst et døgn. Ikke fordi jeg var skadefro eller noget.
Kl. 15.50 lokal tid Denver landede vi så, og så gik turen igennem diverse paskontroller - vi skulle aflevere fingeraftryk og øjnene blev filmet. Kontrolløren kiggede grundigt på mit pas, så på mig og spurgte "Have you ever been to the States before?". Det havde jeg jo så ikke. "Never?" - som om han ikke rigtig troede på mig.
No no, never.
Jeg ved ikke om det var fordi mit pas var helt nyt at han virkede mistænksom, men jeg var da lige ved at blive bekymret for om jeg blev lukket ind. Men vi fik lov at gå videre og kom endelig ud og fik vores bagage. Her gik en kontrollør rundt med en lille hund som sniffede sig frem til madvarer i folks kufferter. Den fandt flere stykker bagage som blev hevet ud til kontrol - der er åbenbart ret strenge regler for hvad man må have med af madvarer til USA.
Efter vi fandt bagagen tog vi afsked med de amerikanere, som havde været på Henriks arbejde i nogle måneder, og som rejste tilbage sammen med os, og så kom vi med en bus ud til Avis kontoret hvor vi hentede den bil der var reserveret til os. Det blev til en rap og rød lille sag.
Der var GPS med i bilen, så det var ingen sag at finde Hampton Inn Brighton, hvor det amerikanske firma havde bestilt værelse til os.
Værelset svarede meget godt til billederne fra hjemmesiden - to Queen size senge (svarer til en 3/4 seng herhjemme) så vi rigtig kunne ligge og gasse os. Skrivebord og kontorstol, og ikke mindst både trådløst- og kabelnetværk. Stort fladskærms tv. Køleskab og mikroovn så jeg lige kunne lave lidt mad til frokost de dage hvor Henrik var på arbejde. Pænt badeværelse med den der WaterPik bruser.
Så alt i alt et fint sted at skulle tilbringe de næste 14 dage.
.JPG)
Kort tid efter vi havde fået smidt bagagen ind, kørte vi en tur over i den nærliggende Walmart for at købe lidt aftensmad. Der lå en Subway i bygningen, så Henrik fik en stor flute med kylling og (alt for mange) grøntsager, og jeg fik en lille pizza - mit første måltid i USA.
.JPG)
Vi gik en hurtig tur rundt i hele butikken og var bare helt mundlamme over udvalget - hvem der havde sådan en butik i Viborg!
Det kan godt være Walmart ikke er noget fint sted at handle, men jeg ville godt give lidt ekstra for at have de muligheder for indkøb.
Det blev dog ikke til de store indkøb den første aften - en pose bagel crisps og så aftensmaden, og så kørte vi over i en Radio Shack for at finde et par adaptorer til de amerikanske stik, så vi kunne få begge pc'er koblet til strøm.
Tilbage på hotellet fik vi spist vores aftensmad, og så lagde vi os til at se fredagens X-Factor på pc'en. Vi nåede dog ikke meget før vi begge begyndte at blunde hen - der var heller ikke blevet sovet meget siden fredag morgen kl. 3 hvor vi stod op - så kl. 21 slukkede vi og gik rigtigt til køjs.
Og så fik vi endelig sovet lidt - i hvert fald indtil kl. 2, hvor Henrik vågnede (han er heller ikke vant til at sove meget mere end 5-6 timer derhjemme), og så syntes han heller ikke jeg skulle sove mere.
Derfor gik vi i gang med at få pakket helt ud og lagt på plads, og det var rimelig hurtigt klaret.
Derefter blev vi enige om at det nok alligevel ville være en god ide at prøve at få sovet lidt mere (morgenmaden var alligevel ikke klar før kl. 6), så det lykkedes at få et par timer mere på øjet...
fredag den 19. marts 2010
Opkrift: Fajita krydderi
I dag var vi nød til at finde på aftensmad ud fra hvad vi havde i hytten. Grunden til dette var et meget intimt møde med en kæmpe Mikkel Ræv i aftes ved midnatstide, på vej hjem fra en fantastisk koncert med Nephew i Herning (FAN-FUCKING-TASTIC, siger jeg jer).
Den kom pludselig løbende fra højre side af vejen, og lige ud foran os - skraldbang, sagde det så, og så er det helt 100 at der lå en meget død og nærmest halvparteret ræv på vejen bag os. Vi standsede godt nok ikke, for vi bemærkede hurtigt at bilen blev meget varm på måleren, så det var bare med at komme hjem i en ruf.
En hurtig inspektion hjemme i carporten viste også at der var en ødelagt kofanger og noget køler-værk der var stået af - en masse plasticdele kunne pilles ud, og så manglede nummerpladen i øvrigt også!
Så i dag tog jeg en hjemmearbejdsdag, mens Lækkermåsen kørte med naboen på arbejde, og så fik jeg arrangeret afhentning af bilen til værksted, og fik snakket med forsikringen. Det blev en halvdeprimerende oplevelse, men det gider vi ikke bruge tid på her, for nu handler det trods alt (mest) om mad.
Anyway - ingen af os havde den vilde lyst til at skulle handle efter arbejde, så menuen blev lavet ud fra hvad vi havde:
en pakke majspandekager
hakket oksekød
rester af southwestsalsaen fra i onsdags
Det blev så til fyldte pandekager, og så fik jeg samtidig lejlighed til at afprøve et fajita-krydderimix som jeg købte opskriften på hos www.topsecretrecipes.com (det er egentlig ikke sikkert jeg så må offentliggøre den, men jeg tager chancen - den har trods alt kun kostet 0,99 USD...)
Det er den det skal handle om her.
Portionen passer til ca. 500-600 g hakket oksekød, men kan også bruges til feks. kyllingebryst i tern. Oksekød brunes og krydderi og lidt vand tilsættes, hvorefter det simrer til væsken er fordampet igen. Man kan evt. tilsætte løg og peberfrugt, hvis man gerne vil have det krydret med også.
Bruger man kylling, er det godt at hælde lidt limesaft på kyllingeternene, og derefter blande krydderiet i, inden man steger det i lidt olie på en pande.
Fajita krydderi:
evt. 1 spsk majsstivelse (mest hvis det bruges til hakket oksekød)
2 tsk chilipulver i ønsket styrke (jeg brugte sød)
1 tsk salt
1 tsk paprika
1 tsk sukker
3/4 tsk knust oksebouillonterning hvis det bruges til oksekød, eller kyllingebouillon hvis det bruges til kyllingekød (eller tilsvarende Oscar bouillonpulver)
½ tsk løgpulver
1/4 tsk hvidløgspulver
1/4 tsk cayennepeber
1/4 tsk knust spidskommen
Alle krydderier blandes godt sammen, og kan derefter gemmes i lufttæt beholder, så man kan med fordel blande en større portion - så er der en nem løsning en anden gang, i stedet for at købe det forholdsvis dyre færdige krydderi
Konklusion:
Krydderiet smager lige så godt som købeversionen, og man kan jo lave den stærk eller mild som man ønsker. Er man ikke til stivelse undlader man bare det - det kan stadig fint bruges til kylling som jo ikke skal jævne, og oksekødet bliver også fint, men bare knap så sammenhængende.
Der bliver aldrig købt færdiglavet fajita krydderi igen.
Blogspot er blevet mærkelig...
eller er det bare her hos mig den er blevet meget træls at redigere i? Markøren springer de underligste steder hen, når man bruger piletasterne og Enter, og befinder sig kun halvdelen af tiden der hvor man regner med.
Indsættelse af billeder går lige så mystisk.
Hvis nogen andre med blogs læser med, gider i så ikke lægge en bemærkning hvis i har oplevet det samme, bare så jeg ved om det kun er mit system derfucker op er mærkeligt?
Skiftede godt nok til Firefox for ikke såååå længe siden, men synes da bestemt jeg har oprettet indlæg siden da, uden at det har været sådan her...
Indsættelse af billeder går lige så mystisk.
Hvis nogen andre med blogs læser med, gider i så ikke lægge en bemærkning hvis i har oplevet det samme, bare så jeg ved om det kun er mit system der
Skiftede godt nok til Firefox for ikke såååå længe siden, men synes da bestemt jeg har oprettet indlæg siden da, uden at det har været sådan her...
Opskrift: Grillede kyllingelår med southwest salsa
Flere billeder længere nede
Pyha sikke en uge...
Hjemvendt fra USA i søndags med en manglende nattesøvn i bagagen, og så på arbejde mandag morgen - det er ikke en god cocktail.
Det hjælper heller ikke på det at jeg ikke kunne se mit skrivebord for papirer, så den har stået på "arbejd' arbejd'" derhjemme også, mandag til onsdag.
Først i onsdags lykkedes det at få tid til at lave en ordentlig gang aftensmad til os, og det blev med lidt inspiration fra en af de to private middage vi var til i USA (mere om det i et senere indlæg) - nemlig en Southwest Salsa, og så med en gang grillede kyllinge over- og underlår til.
Southwest salsa er egentlig ikke en salsa i den forstand man normalt får den - altså som dyppelse til feks. tortillachips. Det er mere en slags salat hvor man så putter salsa i - men den er ikke desto mindre god, og nem at lave.
Jeg har taget udgangspunkt i den opskrift jeg fik af hende der lavede den vi fik i USA, og har så ændret en smule efter hvad vi lige havde og kunne få fat i. Det betyder så også at der er nogle amerikanske cup-mål i opskriften, men jeg har forsøgt at omsætte dem til antal grøntsager også.
Grillede kyllingelår:
Ikke så meget at fortælle om dem, andet end at de fik lidt over en halv time på gasgrillen, drysset med et Weberkrydderi vi købte over there.
Southwest Salsa
ca. 4 personer1 dåse bønner (helst de små sorte, men da jeg ikke kunne finde dem i Superbest, brugte jeg chili-kidneybønner denne gang - vil dog forsøge at finde en pose af de tørrede sorte, så vi har dem en anden gang - dem kan Lækkermåsen også bedre forliges med end de større af slagsen)
1 dåse majskerner
½ cup hakket rødløg - svarer til ca. 1 løg
½ cup rød peber - svarer til ca. 1/3-½ peberfrugt, afhængig af størrelsen
½ cup orange peber - samme som ovenstående
1 avocado i tern
1 fed finthakket hvidløg
½ cup færdig eller hjemmelavet rød salsa, styrke efter ønske - ca. 1-1,25 dl (jeg brugte noget færdiglavet vi havde i forvejen)
8-10 små tomater i halve eller kvarte
1 lille fed finthakket hvidløg
1 spsk limesaft
1 tsk spidskommen
salt og peber
Alle ingredienser blandes sammen og trækker en time eller to i køleskab.
Konklusion:
Kyllingen var desværre ikke det store hit - eller dvs., Weber-krydderiet var der sådan set godt med spark i, men der var næsten ikke noget kød på kylle, og skindet blev heller ikke sprødt. Det er desværre noget jeg har haft en del problemer med på grillen. Så det er ikke lige en gang fjerkræ der går over i historien.
Men salsaen var god, og Lækkermåsen protesterede ikke engang over de store kidneybønner, så den bliver helt sikkert lavet igen. Der er lidt mere gods i, end i en almindelig salat, så jeg er glad for vi har stiftet bekendtskab med den. Der findes mange udgaver på nettet, også en del hvor man i stedet for den færdig salsa putter de rå ingredienser til salsa i, så den bliver mere crunchy - men hvis det skal gå hurtigt, er den her udgave en super løsning.
Billeder:
Bønner og majs til salsaen - når man er i USA skal man selvfølgelig have nogle cup-mål med hjem, så her ses 1 cup majs
Og en halv cup rødløg
Den næsten færdige salsa
De krydrede lår
De færdige lår
Min tallerken
Abonner på:
Opslag (Atom)