Opskrift: Den bedste andeSOVS

Indrømmet - det er ikke det mest flatterende billede jeg kan smække på, hvis jeg skal forsøge at sælge min version af andeSOVS - men den ER altså tyk og utaknemlig at tage billeder af, når den (næsten helt bogstaveligt) står for sig selv. Nu har den muligvis også være halvkold da jeg tog dette billede sidste år, og det hjælper heller ikke på det - det er hermed givet videre, at det er en god ide at varme sovsekanden op inden brug.

Når ellers først andefonden er klar og kogt ind, så er det ikke den store sag at lave en lækker andeSOVS (som bekendt er SOVS jo noget der er rigeligt af, mens sauce spises i mindre mængder - og andeSOVS kan der aldrig være for meget af).

Ifølge min far er det først rigtig jul når han spiser min mors julekål - sådan har jeg det med andesovsen - et par gode saltede Taffel chips ned i andesovsen - SÅ er det jul der hvor jeg nu er!
En veltillavet andesovs er generelt nok den bedste sovs jeg kan hælde i mig, og den gør det feks. også glimrende til en gang flæskesteg. Da vi holdt jul for tre år siden lavede jeg for første gang sovsen selv, helt fra bunden, og den havde vi faktisk rester liggende af i næsten to år, og spiste først det sidste Morten saften sidste år, hvor den stadig smagte glimrende.
Nogle ting kan godt holde sig længere i fryseren end man skulle tro.

Om du vil holde sovsen helt plain kun med fond, andefedt, mel, lidt gelé og salt og peber er jo en smagssag - jeg kan godt lide at der også kommer et skvæt rødvin i, sammen med rød mælk (piskefløde), men det kan man jo justere som man vil.

Én ting er sikkert - min version er ikke low carb - og det skal der være plads til de 2-3 gange om året jeg får and med tilhørende sovs.

Nedenstående opskrift er baseret på hvordan jeg lavede den sidste år - da vi ikke skal holde jul i år bliver der ikke lavet andesovs i forbindelse med julen, men i aften spiser vi confit de canard med resterne af sidste års sovs.

Og så gemmer vi alle lårbenene fra confit'en, så der er noget at koge fond på til næste år.

Halvfrossen fond

Den bedste andeSOVS:
ca. 2 liter

50 g andefedt
60 g mel
1 liter andefond
2½ dl piskefløde
evt. 1-2 spsk andebouillonpulver fra Oscar, eller et par terninger ret salt fond kogt ind af confit væske (se evt. her)

1 spsk gastrik eller balsamicoeddike (det giver noget syre som måske ikke er nødvendig hvis du tilsætter rødvin - så smag dig frem)
3 spsk ribsgelé
1/2 - 3/4 l vand, evt. hvor noget af det er kogevand fra kartofler - eller endnu bedre, kogevand fra en medister, hvis du alligevel har haft gang i sådan en (mængden af ekstra vand afhænger i høj grad af hvor kraftig din fond er blevet, så start med et par dl og tilsæt mere til både smag og konsistens er passende)
evt. 1/2 - 3/4 dl rødvin (igen, start med lidt og smag dig frem så rødvinssmagen ikke bliver for kraftig)
evt. salt og friskkværnet peber
evt. sovsekulør
evt. Maizenajævning

Andefedtet varmes op ved medium varme i en gryde, og melet tilsættes og piskes ud i fedtet til man får en "smør"bolle. Fonden tilsættes lidt efter lidt og piskes ud i sovsen - den bringes i kog hver gang inden der tilsættes mere fond, ligesom en almindelig opbagt sovs.
Når al fonden er brugt, tilsættes piskefløde og bouillonpulver/fondterninger, samt gastrik eller eddike hvis du bruger det, ribsgelé og vand/kogevand. Smag til sidst til med rødvin, evt. mere ribsgelé og salt og peber - tilsæt en smule madkulør hvis du synes sovsen er for bleg, og jævn den evt. med Maizena hvis den er blevet for tynd.

Konklusion:

Jeg sad og redigerede dette indlæg i starten af ugen, hvor jeg havde fastedag, og det var en dårlig ide, for hold da op hvor blev jeg sulten efter and og sovs!
Men så er det godt jeg kan se frem til begge dele i aften - efter en aften i byen i går med mit arbejde, med gourmetmiddag og vinmenu, er sådan en portion lige hvad jeg trænger til (selvfølgelig med de obligatoriske Taffel chips til - og måske en frisk lille rødkålssalat).
Smag er jo som bekendt forskellig, så om min udgave af sovsen vil falde i andres smag er jo spørgsmålet - men så længe man har en ordentlig fond som udgangspunkt, og man ellers smager sig frem undervejs, så kommer man ret langt.
Det bliver i hvert fald også sådan her jeg laver den næste år.

Opskrift: Andefond med maksimal udnyttelse af hele anden - og så lige lidt om andeflæskesvær

Halvfrossen andefond

Nu nærmer Mortens aften (og for den sags skyld også juleaften) sig igen, og hvis der skal and på menuen med hele rækken af tilbehør, så er det ikke for tidligt at tænke over hvordan du vil have din andeSOVS.
Skal den være hjemmelavet fra bunden med fond du har selv har kogt ind, eller køber du en færdiglavet andesovs?

De sidste par gange vi har holdt jul har jeg lavet fond og sovs fra bunden, og nu må det vist være på tide at der kommer en opskrift, så jeg i det mindste selv har fremgangsmåden stående til fremtidige år.
I første omgang kommer det til at handle om fonden, da en god fond er det vigtigste udgangspunkt for en god sovs.

Saltede andebouillon"terninger"

Da vi holdt jul sidste år stod menuen for 2. gang på confit de canard. Det kommer der som udgangspunkt ikke så meget fond/sovsemateriale ud af, for selvom der ender med at være en del væske i gryden efter fedtet er sorteret fra, så er denne væske meget salt da lårene har ligget i salt i et døgn inden de koges i andefedt.
Da jeg lavede confit tidligere sidste år endte jeg dog alligevel med at koge denne "fond" ind også, og den blev gemt som "isterninger" lavet i silikoneforme, og kunne derefter bruges som (ret) salte bouillonterninger til at smage sovsen endeligt til med.
Andesmagen er der jo stadig, og som regel skal der alligevel lidt salt i sovsen for at den bliver perfekt.

Men altså, for at sikre at der var noget at lave sovs af til juleaften, så gik jeg i gang allerede i forbindelse med Mortens aften sidste år. Vi havde to hele ænder liggende i fryseren - nogle vi købte for nok 3-4 år siden fordi vi regnede med vi skulle bruge dem til at smelte fedt fra til confit (det endte vi så med at købe i stedet, og det bruger/genbruger vi stadig af) - men de lå der altså stadig, og ville nok have godt af snart at blive til noget spiseligt.

Derfor stegte jeg dem til Mortens aften, og brugte alt det jeg kunne til at lave fond til julesovsen af.
Selve ænderne blev spiselige, men uden at være fantastiske (det var de nok for små til), så hvis du gerne vil finde den perfekte måde at stege and på, så er det desværre ikke her du finder fremgangsmåden. Hvis jeg skulle lave en hel stegt and igen, så blev det imidlertid på samme måde som her, med at stege anden på forhånd (gerne dagen inden, dog nok ved lavere grader og i længere tid, og gerne forsøgt roterende på grillen), partere den og genopvarme den på dagen, penslet med lidt andefedt og drysset med lidt flagesalt. Så er der god tid til at lave fond og sovs klar også, hvis det skal på bordet sammen med anden.

Til gengæld for den manglende perfekte and, så vil jeg godt love der kommer en god fond ud af anstrengelserne, hvis du gør som nedenstående.
Og dermed også fundamentet til en god sovs - i hvert fald hvis du nogenlunde deler min smag i sovs.

Fonden er lavet i tre omgange af henholdsvis afdryp i ovnen, indmaden og grøntsager, og skroget og fyldet, så alt bliver udnyttet til mindste detalje.
Det kan vi godt lide i disse Stop Spild af Mad tider.

Bare vær obs på at den kræver at man går i gang i god tid, så start senest dagen før du skal bruge sovsen.

Ænderne lukkes til med kødnåle

Andefond med maksimal udnyttelse af hele anden:
ca. 1 liter

2 ænder (jeg brugte to fra frost på hver ca. 2400 gram - ikke nogen jeg kan finde på at købe igen, men de skulle bruges nu hvor de var købt)

Fyld:
2 store æbler i både
2 appelsiner i både (jeg brugte økologiske og skrællede dem derfor ikke)

Overskydende fedt (evt. også fra
 overskydende skind) smeltes fra

2-3 figner i både
to håndfulde grofthakkede rosiner
en dusk persille

2-3 spsk andefedt (eller olivenolie)
indmad og hals fra ænderne (jeg fjernede dog leveren)
de yderste afklippede vingespidser
2 løg i både
2 gulerødder i skiver
1 porre i ringe
vand

Indmaden og halsen

Indmaden fjernes fra ænderne, de skylles godt indvendigt, tørres med køkkenrulle, og gnides med salt og peber. Hvis der sidder meget fedt ved rumpen skæres det af og gemmes til senere.
Fyldet fordeles i de to ænder, og både hals og rumpe samles med kødnåle. Lårene og vingerne bindes ind til kroppen med madsnor så de ikke får for meget varme.
Ænderne lægges med brystet nedad på en rist over en bradepande med 1 1/2 l vand i, og steges til en kernetemperatur på ca. 80 grader - der findes mange grader og tider at gøre det ved - jeg satte ovnen på 150 grader og de fik ca. 1 time og 40 minutter med brystet nedaf, derefter blev de vendt og fik yderligere 20 minutter. Her var centrumtemperaturen ca. 80 grader, men en større and skal selvfølgelig have længere tid. (En tommelfingerregel siger vist 1 time pr. kg and ved 165 grader - det passede så ikke til mine, men der er jo også forskel på ovne, og så kom jeg vist i øvrigt også til at bruge varmluft, nu jeg tænker over det). Skindet var på dette tidspunkt ikke sprødt, men hellere saftig and og blødt skind, end tør and og sprødt skind.

Grøntsager der brunes
sammen med indmaden

Når anden er klar, tages den ud og køler lidt af, hvorefter den parteres i lår, vinger og bryst.  Skroget gemmes til processen længere nede, og kødstykkerne gemmes på køl til det skal gøres færdigt og spises.
Vandet og afdryppet i bradepanden gemmes til næste trin. Der blev ca. 9 dl, da en del af vandet var fordampet.

Ca. et kvarter inden anden er stegt færdig, påbegyndes fond på indmaden.
Det evt. afskårne fedt fra rumpen smeltes i en gryde (hvis ikke du afsmelter fedt og ikke har noget i forvejen, så brug olivenolie) og indmaden, halsen og vingespidserne brunes deri ved god varme.
Når indmaden er brunet af, sænkes varmen lidt og løg, gulerødder og porre tilsættes og svitses med i ca. 5 minutter - det må gerne tage lidt farve.

Vand og afdryp fra ovnen

Tilsæt 1 liter koldt vand samt de ca. 9 dl vand/afdryp fra bradepanden, hvor anden nu gerne skulle være færdig.
Lad fonden simre mens anden køler lidt af - skum jævnligt urenheder fra - jo lavere varme/simren, jo mindre skum bliver der, men jo længere tid tager det også for fonden at koge ind.

Når anden er parteret, fjernes det meste af det resterende fedt og skind fra skroget (gem endelig skindet til andeflæskesvær! - se længere nede), og skroget brækkes i mindre stykker. Varm lidt fedt godt op i en gryde og brun skroget deri, og tilsæt derefter ca. halvdelen af fyldet fra ænderne (jeg brugte kun halvdelen for at undgå at fonden blev alt for sød af frugten).

Når det hele er brunet af, hældes det i gryden til den igangværende fond, og der tilsættes yderligere vand så det dækker (jeg brugte ca. 2 liter). Fonden simrer nu med fyld ved lav varme i nogle timer (afhængig af hvor lang tid du har til rådighed) til al smag er trukket ud af frugter, grøntsager og skrog, hvorefter fyldet sies fra (men smid det ikke ud endnu!) - først i en sigte for at grovsortere (pres så meget væde som muligt ud med en ske), og derefter sies fonden gennem et klæde.
Den siede fond koger videre og ind til der er ca. 1-1½ liter tilbage (her må der godt være lidt mere knald på temperaturen - når først den er siet skummer den næsten ikke) - dette er selvfølgelig kun vejledende. Jo mere den koges ind, jo stærkere bliver smagen, og jo mere skal den måske fortyndes når sovsen laves - men omvendt fylder den også mindre hvis den skal fryses ned som jeg gjorde, så det var det primære formål med at få den ned i mængde.

Når fonden er kogt tilpas ind, sættes den på køl et døgns tid eller natten over, til fedtet er stivnet på toppen - så er det meget nemmere at skrabe af og gemme. Fedtet kan sagtens gemmes i fryseren i flere måneder, ja nærmere år, uden at blive dårligt, og det er guld værd feks. at stege kartofler i, eller at bruge til confit de canard.
Fonden gemmes til sovsen, eller fryses også ned til den skal i brug.

Det frasigtede fyld gennemgås og alt det brugbare kød pilles af skroget. Det gemmes og bruges feks. til anderilette. Resten smides ud - nu kan det vist heller ikke gøre mere gavn.


Andeflæskesvær:

Hvis du har pillet skind af det stegte skrog, eller hvis der er nogen der ikke spiser skindet ved serveringen (og de ikke har nået at sutte for meget på kødstykkerne), så gem endelig skindet og lav "flæskesvær" ud af det (hvis det ikke allerede er sprødt).
Steg skindstykkerne på en pande ved medium varme, drysset med lidt flagesalt, til det meste af fedtet er smeltet af, og skindet er sprødt. Vend det jævnligt. Hvis der stadig sidder et fedtlag som ikke vil smelte væk, kan det forsigtigt skrabes af med en lille skarp kniv.
Lad skindet køle af på et stykke køkkenrulle, og spis det som en snack drysset med lidt ekstra salt - eller brug det evt. i en salat med andekød, i stedet for brødcroutoner.

Konklusion:

Der kommer en god og kraftig fond ud af denne fremgangsmåde - men styrken afhænger jo som nævnt af hvor meget du koger den ind.
Disse andeflæskesvær smager fantastisk og jeg stod og spiste dem nærmest direkte fra panden - er ikke engang sikker på der var nogen andre i huset der nåede at smage.

Next up: AndeSOVS!

Opskrift: Fordej til Claus Meyers honningkager

Indrømmet - dette indlæg er ikke særlig spændende, eftersom det kun indeholder fordejen til honningkager efter Claus Meyers opskrift - men eftersom dejen skal stå i minimum en måned, så er det ikke for tidligt at komme i gang derude, hvis du vil nå at bage honningkager inden jul.

Det er første gang jeg forsøger mig, men allerede sidste år så jeg flere andre bloggere i gang med projektet, og nu skulle det altså også være her.
Anne har haft nogle kvaler med om der skulle hjortetakssalt i slut-dejen, men det mysterium skulle være løst nu, hvor opskriften tilsyneladende er blevet rettet på Claus Meyers hjemmeside hvor du også kan se resten af opskriften.
Det er jo heldigt at jeg så bare kan gå ud fra en helt korrekt opskrift og ikke behøver bekymre mig mere om det.

Nu får du i første omgang den latterligt simple opskrift på fordejen her, og om ca. 1 1/2 måned vender jeg tilbage med resten.

Hvis jeg da husker at få dem bagt.

Fordej til honningkager:

500 g hvedemel
500 g honning (flydende eller fast betyder vist ikke det store - jeg brugte flydende akaciehonning, da det er den jeg altid har i huset)

Opvarm honning til ca. 40-50 grader, og ælt den grundigt sammen med melet. Nogle bruger armmuskler - jeg brugte den dovne metode med røremaskinen. Min blev forholdsvis blød og lidt løs i det, men den vil blive mere hård jo længere den ligger. I nogle tilfælde kan den nærmest blive stenhård, men det betyder ikke at den er ødelagt - det rettes der op på når de øvrige ingredienser blandes i.
Læg dejen i en skål der dækkes med låg eller noget andet tætsluttende, og stil skålen køligt, men ikke i køleskabet - jeg har stillet min i vores forgang, hvor der aldrig er varme på.

Nu skal dejen bare stå og passe sig selv i mininum en måned. Jeg regner med at bage kagerne i midten af december - de skal stå nogle dage i køleskab inden de kan spises, så hvis de skal være klar til jul skal man lige være nogle dage forud med bagningen. Den færdige opskrift kommer når de er bagt, så jeg forhåbentlig har nogle færdige kager at vise frem.

Opskrift: Pulled pork rilette med baconfedt

Udover confit de canard, så er noget af det lækreste man kan bruge andekød til, en anderilette - så kan alverdens købepålæg godt komme an.

Jeg har tidligere leget med tanken om at prøve at lave rilette af svin - dog ikke hvilken som helst slags svin, men pulled pork. Det er jo i forvejen så mørt og trevlet når det er trukket, at det ikke kræver det store arbejde at lave det om til rilette.

Eftersom der blev produceret 6 kg pulled pork i sidste uge til familien da vi holdt Bonussønnens fødselsdag, og de langt fra kunne konsumere det hele, så har jeg brugt lidt af resterne til at udføre tanken. Baconfedt har jeg altid i køleskabet, og jeg har egentlig kun manglet en anledning til at få brugt noget af det.

Som tænkt, så gjort.



Pulled pork rilette med baconfedt:
ca. 350 g

275 g pulled pork, findelt med to gafler
75 g baconfedt plus lidt ekstra til at dække med
ca. 3 g friskplukket timian (eller fra frost)
1 lille fed finthakket hvidløg (ca. 1-2 gram)
salt og friskkværnet peber

Smelt de 75 g baconfedt og bland det i kødet sammen med timian og hvidløg (brug evt. en håndmixer så du er sikker på fedtet bliver blandet godt med kødet) - smag til med salt og peber.
Skold et glas og skyl det i spiritus, pres riletten godt ned i glasset og dæk med smeltet baconfedt. Opbevar glasset på køl, og dæk gerne med ekstra baconfedt hver gang der er taget af det.

Konklusion:

Det her er ikke lige så godt som anderilette, men det kommer godt deropad - serveret på en god skive rugbrød (eller som her kernebrød uden mel), og med en god hjemmesyltet rødbede (hvor jeg skamløst har kopieret Klidmosters ide med at stikke dem ud i figurer) og lidt flagesalt ovenpå, så mætter sådan en mad godt.
Mht. holdbarhed tør jeg ikke sige hvor længe det kan stå - svinet havde allerede stået i køleskabet i 4-5 dage inden jeg lavede rilette af det, så det sidste bliver spist i dag. Men laver man riletten med det samme man har trukket grisen, dækker den med fedt og tager sine forholdsregler med altid at bruge en ren kniv osv., så vil jeg gætte på at holdbarheden i hvert fald er en uge, måske mere.
Uanset om det så kun bliver til en enkelt mad når du har en lille rest pulled pork, så vil jeg anbefale at du prøver.

Low carb/LCHF opskrift: Bønnefritter (et alternativ til pommes frites af grønne bønner/haricots verts)

Hvis man bevæger sig i low carb verdenen, og ikke er stødt på de grønne bønnefritter endnu, så er man enten blind, eller også har man ikke læst blogs eller facebook grupper for low carb folk (det første udelukker jo så også til en vis grad det sidste).
Jeg så dem, som sikkert så mange andre, første gang hos Madbanditten, som også har dem med i sin bog, Spis dig mæt og glad, og selvom Jane selv siger at hun ikke kan tage æren for dem, så er det nok alligevel hendes fortjeneste at de er blevet så udbredte.

Det går i al sin enkelthed ud på, at grønne bønner steges i ovnen med olie eller smør, og salt og hvad man ellers har lyst til af krydderier, til de har smidt så meget af vandet, at de bliver sprøde, og dermed giver fornemmelsen af at spise pommes frites som man kan dyppe i noget snask - men med et noget lavere kulhydratindhold (og mindre blodsukkerstigning pga. lavere GI værdi) end hvis det var kartofler man indtog.

Nu tænker du måske: hvorfor bruge blogplads på noget som så mange andre allerede har dokumenteret, men det er jo heldigvis min ret som bloggens indehaver at blogge om lige præcis det jeg vil. Og da dette sted fungerer som min egen kogebog og jeg desuden steger dem en lille smule anderledes end de fleste andre jeg har læst om, så bliver du altså også belemret med fremgangsmåden her.

Jeg har lavet bønnerne flere gange - først til mig selv da jeg regnede med Lækkermåsen ville være ret skeptisk. Der blev de en smule brændte pga. den høje varme (de fleste bruger mellem 200 og 225 grader), og jeg endte med at måtte smide nogle af dem ud, fordi de simpelthen ikke smagte godt, og var for sorte.
Så tog jeg mod til mig og serverede dem en dag vi havde gæster (også for at prøve om det gjorde en forskel at lave dobbelt portion i bradepanden, så de lå i flere lag), og de blev taget rigtig godt imod af både LM og gæsterne. Temperaturen og stegetiden sad dog stadig ikke helt i skabet, så jeg måtte prøve igen, og nu tror jeg den er ved at være der.

Jeg har prøvet med både olivenolie og kryddersmør, og synes det fungerer bedst med olie, da man reelt ikke kan smage smøret - og i stedet for salt bruger jeg en pommes frites krydderi-blanding, som jeg ikke kan huske hvor kommer fra.
Og så foregår det alt sammen på følgende måde:

Bønnefritter:
ca. 2 personer som tilbehør

Bønnefritterne kan feks. serveres med et
stykke varmrøget laks og krydder-mayo...

500 g grønne bønner/haricots verts (jeg køber de frosne økologiske de har i Løvbjerg - der er 500 g i en pose, og de er nogle gange på tilbud til 10 kr. pr. pose, og så hamstres der)
2-3 spsk olivenolie - måske lidt mere (jeg måler ikke, men splatter bare noget ud til jeg synes det ser passende ud)
et godt drys flagesalt, eller et par tsk pommes frites krydderi

Hæld bønnerne i en bradepande og sæt dem i en kold ovn, som tændes på 140 grader varmluft. Efter ca. 15 minutter, når bønnerne er varmet lidt op, blandes olie og krydderi med bønnerne, og de vendes godt rundt.

... og resterne (hvis der er nogen)
kan bruges som pynt på en suppe

De steger videre under jævnlig omrøring til der er gået ca. 45 minutter - her kan varmen skrues op til 150 grader varmluft i ca. et kvarter (eller måske lidt mere - det afhænger af både ens ovn, og hvor sprøde man vil have dem). Hold øje med bønnerne, især hvis de er af meget forskellig størrelse - de må godt begynde at se en smule brankede/mørke ud, men må ikke blive sorte. Tjek dem løbende for sprødhed - de behøver efter min mening ikke bliv 100% sprøde, men må godt være lidt seje i det. Så kan man nemlig også nemmere spidde dem på en gaffel uden at de smuldrer.
Når konsistensen nogenlunde passer, tages de ud og serveres med det samme sammen med en god dyppelse - jeg har alle gange brugt en god mayo blandet med røget paprika og presset hvidløg, men ketchup, mayo naturel eller remoulade går sikkert også.

Konklusion:

Jeg er totalt fan - sålænge de får den rigtige konsistens, uden at blive sorte og uspiselige.
Man kan meget hurtigt få kørt 250 g grøntsager ind på den konto, og selvom man selvfølgelig bør spise varieret, så vil jeg nu nok påstå at disse fritter er en del sundere at spise et par gange om ugen, end tilsvarende mængde pommes frites af kartofler, som oven i købet er friturestegt.
I øvrigt - får du ikke spist hele portionen samme dag, så lad endelig være med at smide resten ud - prøv lige at gemme dem i køleskabet, og brug dem som kolde snacks dagen efter, bare som de er - eller hak dem i mindre stykker og brug dem som drys på feks. en salat eller en suppe. Jeg har spist dem kolde, direkte fra køleskabet, og brugt dem på en suppe - og det ville man nu nok ikke gøre med rester af pommes frites.
Total win-win og Stop spild af mad.

Low carb/LCHF opskrift: Humus / hummus af squash

Oprindeligt postet på low carb bloggen 01.07.2013

Jeg er ret glad for humus og laver jævnligt en stor portion, som jeg som regel tager med som madpakke og spiser med rå gulerødder. Eller det har jeg gjort indtil nu.

Humus af kikærter indeholder en hel del kulhydrater, og dermed kalorier fra kikærterne, og selvom kikærter også indeholder nogle gode proteiner og fibre, så ville jeg ikke have noget imod at spare lidt på kulhydraterne/kalorierne der, hvis muligt.

Derfor måtte jeg prøve denne udgave jeg fandt hos I Breathe I'm Hungry hvor der bruges rå squash i stedet for kikærter. Jeg måtte finde ud af om det virkelig kan passe at man kan erstatte kikærter med en grøntsag i sådan en traditionel ret, uden at det går ud over smagen.

Det kan man.

Jeg har lavet den to gange nu, og første gang blev dog ikke helt vellykket - den fik en alt for bitter smag, og jeg tror måske det var fordi der kom for meget tahini i, så det skar jeg lidt ned på 2. gang. Smagen er der stadig, så den behøver ikke så voldsomme mængder. Savner man noget sesamsmag, så kan man tilsætte nogle dråber sesamolie - det giver den specielle sesamsmag uden det bitre. Men det skal være den rigtige olie som virkelig smager og dufter af sesam - jeg havde en lille flaske fra, tror jeg, Svansø, og den smagte af absolut ingenting. Det gjorde til gengæld den jeg har købt i en indvandrerbutik - den er mørk og meget gennemtrængende.

Humus / hummus af squash:

ca. 1/2 l

1/2 liter skrællet squash i små tern (ca. 1 squash af middelstørrelse)

3 spsk lys tahini

1 spsk olivenolie

1 spsk friskpresset citronsaft

3/4 tsk salt

3/4 tsk stødt spidskommen

2 fed hvidløg

et par dråber god sesamolie

Blend squash med tahini, olivenolie, citronsaft, salt og spidskommen til squashen er helt fintblendet. Hak hvidløget fint med kniv og bland det i humusen - undlad at blende mere herefter, da hvidløget kan afgive en bitter smag hvis det blendes for fint.

Smag til med citronsaft, salt, spidskommen og evt. sesamolie.

Server med lidt olivenolie, paprika og friskhakket persille som pynt.

Konklusion:

Sådan en squash humus smager overraskende autentisk - den bliver meget blød og cremet og tager fint smag af de øvrige ingredienser.

Den er perfekt som en kalorie/kulhydratfattig snack sammen med nogle gode kiks - feks. disse knækbrødskiks, eller nogle ostekiks med mandler jeg også har lavet i dag. Dem kommer der opskrift på senere.

Ifølge linket jeg fandt den på, kunne den også sagtens bruges som dressing til salat eller feks. sauce til kylling eller lam.

Og så har den den fordel, at hvis man ikke lige har sat kikærter i blød, eller ikke vil bruge dem fra dåse, så kan man som regel altid få fat i en squash.

Easy-peasy.

Low carb/LCHF opskrift: Burgerboller / sandwichboller med hørfrø, og hjemmelavet Chipotlemayonnaise

Oprindeligt postet på low carb bloggen 29.06.2012

I aften har menuen stået på noget så uopfindsomt som burgere - noget vi desværre jævnligt forfalder til, når fantasien ikke rækker til mere.

Som regel laver vi dem dog selv, og selvom der stadig godt kan komme nogle usunde ting i (som diverse dressinger af forskellig art), så bilder jeg mig ind at det stadig er bedre end at køre på Den Gyldne Måge.

Også selvom vi bruger færdigkøbte bøffer fra frost - Lækkermåsen gider nemlig ikke spise andet, da han synes hjemmeformede bliver for tørre.

Så får han sin vilje på det punkt.

Til gengæld ledte jeg efter et alternativ til den hvide burgerbolle, som hverken mætter eller gavner særlig meget. Jeg har flere gange selv bagt nogen, som fylder noget bedre i maven, men de sidste var spist, og jeg orkede ikke at skulle igang når jeg ikke engang selv ville spise dem.

Så en anden løsning måtte findes, og det ledte mig bla. til Food.com, og til en meget simpel opskrift der oven i købet kun tager ca. 5 minutter at lave - inkl. bagetid i mikroen.

Jeg var ret skeptisk på forhånd, da bollen kun indeholder smør, hørfrø, æg, salt og bagepulver - men det skulle have en chance.

Så er der fyldet - normalt har jeg spist temmelig meget ketchup når jeg skulle have burger, men favoritten Heinz indeholder ret mange kulhydrater, og da jeg endnu ikke har haft tid til at forsøge at lave ketchup selv, så undlod jeg det helt i dag.

I stedet kastede jeg mig ud i endnu et forsøg med at lave mayonnaise på den nemme måde med Bamix stavblenderen, så vi kunne få en gang chilimayo i burgeren.

Gordon Ramsey viser her hvor nemt det (tilsyneladende) er. Ikke desto mindre er det lykkedes mig at fucke det up to gange nu. Første gang brugte jeg past. æggeblommer - i dag prøvede jeg med et helt råt æg som han også viser. (Jeg er langt om længe kommet over min frygt for rå æg, nu hvor antallet af salmonellatilfælde er så lavt, og så længe vi kun er os selv tør jeg godt (har vi gæster får de at vide hvis der er rå æg i, og så må de selv tage stilling til om de vil spise det). Dog skolder jeg æggene i kogende vand inden jeg slår dem ud, og sørger for at vaske hænder efter jeg har lagt ægget i vandet, og inden jeg tager det op igen - så skulle risikoen gerne være minimal).

Selvom jeg syntes jeg gjorde som han viste, så blev det 4 dl tyndt ubrugeligt sjask jeg fik ud af det. Måske var det fordi jeg kun tilsatte æg og olie, og ville vente med resten, I don't know. Det hele havde stuetemperatur, som de fleste anbefaler.

Ind fra højre kommer Lækkermåsen så og vil da lige prøve en gang til - et køleskabskoldt æg, i med olie og de andre ingredienser, og vupti! Så havde han lavet mayonnaise.

Det kan han leve højt på pænt længe.

Eneste forskel ud over ingredienserne jeg kan komme på, var at han brugte et smallere bæger, og det må blive vejen frem.

I hvert fald kom der en (omend lidt tynd men der var ikke plads til mere olie i bægeret) pæn portion mayo ud af anstrengelserne, og den transformerede jeg om til chilimayo med noget chipotle fra dåse, og lidt pulver af samme chili.

Så var der serveret - low carb burger med chilimayo, salat, bøf, ost, tomat, agurk og bacon.

Ikke den ringeste måde at starte en weekend på.

Så kan det godt tilgives at jeg var nød til at prøvesmage jordbærisen jeg har lavet til i morgen, hvor vi har tilbudt at tage dessert med når vi skal i byen. To slags jordbæris og en med Nutella.

Men det gider i nok ikke høre om i et low carb indlæg.

Burgerbolle / sandwichbolle med hørfrø:

1 stk.

2 spsk smør

1 stort æg

et lille drys salt

4 spsk kværnede hørfrø (ca. 3 spsk rå frø)

1/2 tsk bagepulver

Start med at smelte smørret i en mikro-egnet skål/dyb tallerken, gerne med helt rund bund, da bunden kommer til at forme toppen på bollen.

Pisk ægget godt sammen med smørret i skålen, og bland salt, kværnede hørfrø og bagepulver i. Dejen skal ikke være helt tynd, så tilsæt evt. lidt mere hørfrø hvis den bliver for flydende - den skal have konsistens som en tyk kagedej.

Skrab dejen ned fra siderne, så der ikke sidder for meget, og glat den lidt ud i bunden af skålen.

Sæt skålen i mikroen ved fuld styrke i 1 minut og 10 sekunder - tag skålen ud og lad den stå i 1-2 minutter - vend derefter bollen ud på en rist til afkøling. Der skal nok lige bruges en kniv til at lirke den løs i kanten.

Når den er afkølet skæres den igennem med en brødkniv - den kan varmes igen i ovnen (sammen med de almindelige burgerboller hvis resten af familien skal have dem).

Brug den som burgerbolle med det sædvanlige fyld, eller som sandwichbolle til madpakken.

Chipotlemayonnaise:

ca. 3-4 dl

Til mayonnaise:

1 stort æg

1 spsk hvidvinseddike

1 tsk Dijonsennep eller fuldkornssennep

1 tsk citronsaft

1/2 tsk salt

ca. 3-3 1/2 dl neutral olie (jeg brugte almindelig, ikke koldpresset, rapsolie)

Hvis mayoen laves med Bamix/anden kraftig stavblender, så hældes først æg, så resten af ingredienserne forsigtigt i et smalt plasticbæger. Nogen siger det hele skal have stuetemperatur - efter i dag siger jeg det betyder ikke en skid.

Sæt Bamixen med piskeskive med huller ned i bunden af bægeret og start på høj hastighed - lad den piske til massen begynder at ligne mayo, og bevæg den så langsomt op i toppen af bægeret til al olien er blandet ind i ægget.

Smag evt. til med mere eddike, sennep, citronsaft og salt.

Har du ikke en Bamix/kraftig stavblender med piskeskive, så lav den i blender hvor olien tilsættes i en tynd stråle, eller på samme vis med en elpisker/i røremaskine.

Til Chipotlemayoen brugte jeg pr. dl mayo ca. 1/2 tsk sauce fra en dåse Chipotle en adobo og et lille drys tørret Chipotlepulver, samt et lillebitte skvis agavesirup (kunne også være Sukrin eller andet sødestof). Pas på med chilien, for den bliver meget hurtigt meget stærk!

Konklusion:

Jeg var som sagt skeptisk mht. bollen, men jeg må indrømme at min skepsis blev gjort til skamme.

Sammen med bøffen og det andet fyld kan man stort set ikke smage bollen, og den har egentlig en fin konsistens.

Jeg har ikke brugt den til sandwich endnu, men jeg lavede en ekstra bolle som nok får lov at ende sine dage sådan i morgen. Ved bolle nr. to ville jeg eksperimentere lidt og puttede lidt FiberHusk i, men det ved jeg nu ikke helt om jeg vil anbefale. Den blev meget svampet i overfladen, hvor den første faktisk næsten ligner et meget groft brød.

Det er absolut ikke sidste gang jeg bruger dette som alternativ til den hvide burgerbolle, og især er det et stort plus at den er så hurtig at lave, så selvom du finder på en halv time før spisetid at nu vil du have burger, så er det ingen hindring med denne opskrift.

Mayoen (både naturel og med chili) blev supergod - på trods af den lidt tynde konsistens. Vi havde lige købt nogle bøtter MSC mærkede rejer i Lidl i dag, og der passer det jo som hånd i hose med hjemmelavet mayo til. Når ellers det lykkes på denne facon, så er det bedste næsten at det også er en ret billig måde at lave mayo på, hvis man bruger den almindelige billige rapsolie, som vel kan fås til ca. 10 kr. pr. liter. Normalt køber jeg Hellmanns som bruger æg fra fritgående høns, men den koster som regel i nærheden af 25 kr. for et glas.

Ren win-win.

Bloggen udvides med low carb og 5:2 faste

Beslutningen er taget - low carb delen flyttes herover til Heidis Verden, sammen med kommende indlæg der vedrører 5:2 fasten.
Alle indlæg der har med low carb/LCHF og 5:2 at gøre, vil blive tydeligt mærket så man kan springe over hvis det ingen interesse har.

Jeg forestillede mig at jeg ville kunne oprette indlæg her med samme dato som de var oprettet på low carb bloggen, så de ikke kommer væltende som nye indlæg - men det har vist sig at man så åbenbart ikke kan søge de indlæg frem i bloggens egen søgefunktion - og da jeg selv bruger den søgefunktion en del generer det mig. Derfor vil de indlæg der flyttes fra low carb delen, blive oprettet som nye her, så vær forberedt på at der kommer en del nyt her den næste tid - som så reelt ikke er så nyt alligevel.

Og slut så med de kedelige tekstindlæg - næste gang bliver det med noget spiseligt.
Det lover jeg.
Næsten.

Nogle tanker om mine blogs

Jeg har overvejet fremtiden for low carb bloggen, og det har jeg skrevet lidt om her - hop gerne over og giv dit besyv med!

Opskrift: Hjemmelavet solbærrom

Skal vi så ikke bare sige at nu kommer der en opskrift, og så snakker vi ikke mere om den lange "tørketid" her på bloggen.
Godt så.

Bonussønnens mor og bonusfar har en nedlagt gård, hvor de har en masse bærbuske og frugttræer, og da de i år ikke selv har fået udnyttet bærhøsten fra solbær, ribs og stikkelsbær, så måtte vi jo i bedste Stop Spild af Mad stil træde til. Indtil videre har vi været ude og hamstre 2 gange, og den ene gang haft 2 hold venner med. Alligevel kunne man stort set ikke se vi havde været der bagefter.

En del af bærene er blevet løstfrosset til senere brug i desserter og lignende, men nogle af solbærene var afmærket til hjemmelavet solbærrom, som jeg læste om flere steder sidste sommer.




Vi er blevet ret glade for rom i det lille hjem - altså ikke Bacardi, Captain Morgan og deslige (selvom sidstnævnte nu stadig er god i en cola - men kun hvis den er blandet 100% korrekt), men rigtig mørk, fyldig, sød og lækker rom, af den type det vil være en dødssynd at hælde i en cola, eller blande med noget som helst andet end mundvand.

Favoritten pt. hedder Captain Morgan Private Stock - men den er alligevel for dyr til at hælde solbær i, så jeg måtte finde nogle rester af andre mærker, som vi alligevel ikke får drukket.
Jeg endte med at bruge ca. 2/3 Havanna Club Anejo Reserva og 1/3 Flor de Cana Centenario Gold 18 års rom.
Der er delte meninger om man bør bruge hvid eller mørk rom, men flere anbefaler dog at bruge den mørke (så skal det bare ikke være Spiced, som feks. den almindelige Captain Morgan) - og det er jeg helt med på, for hvorfor bruge feks. en Bacardi, som jeg aldrig kunne finde på at drikke ren, til noget som ender med også at skulle drikkes rent. Så hellere bruge en mørk rom som jeg godt ville kunne drikke som den er.
Altså ikke sådan at forstå at en Havanna Club af ovennævnte type er noget særligt, men jeg kunne dog bedre drikke den ren, end en Bacardi.

Jeg valgte at putte solbærblade i, som jeg læste om et par steder - de har en skøn duft af solbær, så de må kunne bidrage med noget smag også.

Der er delte meninger om hvor længe rommen skal stå og om man blander sukker i fra starten, eller først når bærene har trukket - jeg valgte at blande hele molevitten fra starten, og så får den til gengæld lov at trække et godt stykke tid, inden jeg sier bærene fra.
Derfor kan jeg i sagens natur heller ikke komme med en konklusion på hvordan den kommer til at smage nu - men mon ikke der kommer en opdatering når engang jeg synes den er færdig.
Hvis jeg husker det.

Solbærrom:
ca. 1 liter

750 g solbær
ca. 20-25 solbærblade
300 g sukker
1 flaske mørk rom

Skyl solbær og blade grundigt, tør dem evt. let i et rent viskestykke eller på køkkenrulle, og hæld dem i et stort patentglas som kan lukkes helt tæt.
Tilsæt sukker og hæld rommen over. Luk glasset til, og ryst det forsigtigt/vend det på hovedet et par gange. Det gøres nu 1-2 gange om dagen det næste stykke tid - hvor længe du vil vente inden bærene sies fra er et tålmodighedsspørgsmål, men jeg vil forsøge med minimum 3 uger.
Derefter sies bær og blade fra, og rommen smages evt. til med mere sukker (jeg har brugt lidt mindre sukker end i de fleste andre opskrifter jeg har set, da jeg hellere ville have den mindre sød fra starten og så smage den til efterfølgende).
Nu hældes den på en skoldet flaske, lukkes til og gemmes bagerst i et skab, så man ikke fristes til at drikke af den for tidligt.

Planen er indtil videre at der skal tages hul på den omkring juletid.
Lad os nu se om det kommer til at holde stik.

Low carb/LCHF opskrift: Salat med tomat, asparges, peber og citron

Nogle gange er det helt enkle noget af det bedste, og denne salat er meget enkel, men alligevel ret smagfuld (og så kan den også sagtens spises selvom man ikke er til low carb/LCHF).
Det der tager mest tid er hvis man vælger at salte og afdryppe tomaterne, lige som ved Jamie Oliver tomatsalaten - men når først det er klaret, er den lavet på næsten ingen tid.

Udover de saltede tomater er det den ret store mængde peber der "gør det" i denne salat - det giver godt med smag, uden at være for stærkt.
Opskriften stødte jeg på hos Beantown Baker, men den kommer oprindeligt fra Keep It Simple Foods (som dog ikke bruger tomater). I udgaven på billedet har jeg også puttet lidt avocado i, men det kan sagtens undværes.

Næste gang vil jeg prøve med lidt parmesanost i flager ovenpå, som foreslået i en kommentar på en af ovennævnte sider.

Salat med tomat, asparges, peber og citron:
ca. 4 personer afhængig af om det er som en frokostret eller som tilbehør til en hovedret

ca. 250 g cherrytomater, eller andre små smagfulde tomater, skåret i halve
groft salt til tomaterne
1 bundt grønne asparges på ca. 500 g, skåret i skrå skiver
fintrevet skal og saft af 1/2 citron
2 spsk god olivenolie
2 tsk friskkværnet peber (jeg bruger en peberblanding hvor der er både røde, grønne og sorte peberkorn i - den er måske knap så stærk som rent sort peber, men smag dig frem til den nødvendige mængde)
evt. en halv avocado skåret i tern eller skiver

Start med at hælde de overskårne tomater i en sigte over en skål, og hæld godt med groft salt over dem - mindst et par håndfulde - bland lidt rundt så saltet fordeles, men uden at det falder ud af hullerne i sigten. Lad tomaterne stå til afdrypning i minimum en halv time, og gerne længere - når du synes de er klar, rystes sigten lidt, så overskydende saft og salt drypper af.
Bring en gryde vand i kog og giv aspargesskiverne et hurtigt kog, max. 1-2 minutter, bare lige så den grønne farve træder frem. Hæld dem i en sigte og brus dem over med koldt vand til de er afkølede, eller hæld dem i en skål koldt vand med isterninger og lad dem ligge et par minutter. Dryp dem godt af, og hæld dem i en skål sammen med de afdryppede tomater.
Hæld citronskal- og saft i, sammen med olivenolie og kværnet peber og bland det hele godt rundt. Smag evt. til med mere peber og citron.
Hvis du bruger avocado vendes den forsigtigt i salaten, hvorefter den er klar til servering - men den kan selvfølgelig også stå og trække i nogle timer. Hvis du stiller den i køleskabet, så tag den ud en times tid før servering, da den er bedst ved stuetemperatur.

Konklusion:

Som sagt - meget enkel, men smagfuld salat, som er perfekt til sommerens grillaftener her i aspargessæsonen. Den kan fint spises alene som en frokostret, evt. med godt brød (hvis man spiser almindeligt) til at suge saften op med, eller til en god bøf.
Uanset hvordan man serveret den, vil jeg bestemt anbefale at prøve den med de gode danske asparges.

Opskrift: Grove langtidshævede gulerodsbrud

For et par år siden købte jeg Meyers Bageri, og jeg skal indrømme at det ikke er meget jeg har fået den brugt, siden jeg gik (primært) low carb vejen. Men en gang imellem kommer anledningen alligevel til at bage brød og boller, og i den forløbne uge er der blevet bagt madpakkeboller (dog ikke fra Meyers opskrifter, men bare en no-knead dej tilsat lidt fuldkornsrugmel og så lavet som boller i stedet for brød) til Bonussønnen, som har boet her mens han har været i praktik samme sted som jeg arbejder.
I dag blev det for 2. gang til en variant af Meyers gulerodsbrud, som morgenmad til BS og en overnattende kammerat - første gang jeg lavede dem for et par måneder siden, langtidshævede jeg dejen med en mindre mængde tørgær i stedet for frisk gær, og det gik egentlig så godt at jeg gentog successen.

Begge gange har jeg brugt god rapsolie i stedet for smør, og denne gang erstattede jeg også lidt af hvedemelet med fuldkornsrugmel for at gøre dem lidt mere mættende og fiberrige, og det lykkedes fint - jeg kunne ikke afholde mig fra selv at smage et par stykker (sådan helt nybagte og med godt smør, så ved jeg hvad jeg savner mest ved low carb livsstilen), og jeg var mæt pænt længe.

Fremgangsmåden lyder måske en smule vanskelig, men den er egentlig rimelig nem når man lige får taget på at blande dejen sammen - og det bedste er næsten at man slet ikke behøver fedte sine fingre til. Det hele kan klares med røremaskine, dejskraber og en paletkniv eller ske.

Win-win.
For sådan en som mig der ikke magter klistrede dejfingre.

Grove langtidshævede gulerodsbrud:
12-16 stk.

Dejen før hævning

3/4 tsk tørgær
5 dl lunkent vand
50 g rørsukker (eller evt. sirup)
750 g god hvedemel, gerne øko (det blev dog bare en normal udgave denne gang, da jeg stadig kæmper med at få udryddet mængder af mel indkøbt før low carb fandt vej til hjemmet - godt pakket ind i plasticposer med poseklemmer på, opbevaret i et køligt skab, så kan det faktisk holde rigtig længe, også uden at der går mider i)
150 g fuldkornsrugmel
15 g fint uraffineret salt
75 g koldpresset rapsolie

Dejen efter ca. 15 timers hævning

2 store æg
150 g solsikkekerner
3 medium groftrevne gulerødder

Hæld gær, vand og sukker i skålen til røremaskine og bland det godt sammen (evt. bare med en dejskraber eller grydeske). Tilsæt al hvedemelet sammen med salt, og ælt det godt med røremaskinen - tilsæt nu fuldkornsmelet og rapsolien, og lad røremaskinen ælte dejen ved medium hastighed i ca. 6-8 minutter, til man har en blød og smidig dej der ikke klistrer for meget, men som heller ikke er for tør. Hvis den virker alt for klistret, så ælt lidt mere hvedemel i, men det skal kun være så dejen lige slipper skålen.

Lad dejen ligge i skålen og dæk den med film eller en plasticbadehætte, og lad skålen stå på køkkenbordet i ca. 15-18 timer. Nu skulle den gerne være hævet til ca. dobbelt størrelse.
Skrab dejen ud på et melet bord med en plasticdejskraber og lav en fordybning i midten. Slå æggene ud heri, og hæld solsikkekerner og revet gulerod heri også.
Fold nu dejen sammen udefra og ind mod midten med dejskraberen, mens dejen ligesom hakkes i stykker, så æg, gulerod og solsikkekerner bliver blandet ind i dejen. Det skal ikke ende med en helt sammenhængende bolledej og den skal ikke æltes - den skal være ret løs og klistret - det hele samler sig når bollerne bliver bagt og hæver op.

Når man er tilfreds med konsistensen, deles dejen i 12-16 stykker (jeg fik 2x8 boller, og de blev pænt store) med en dejskraber eller paletkniv og løftes over på en bageplade med bagepapir eller silikonemåtte.
Lav god afstand imellem da de hæver en del - og det skal de gøre en times tid.
Varm ovnen op til 220 grader almindelig varme, og bag bollerne i midten af ovnen i ca. 15-18 minutter, til de bliver gyldne og lyde hule når man banker på bunden.
Lad dem køle af på en bagerist. De smager bedst nybagte, men kan fint gemmes et par dage, og evt. lunes i ovnen eller på en brødrister.
Jeg har endnu ikke prøvet at fryse dem, men får jeg det gjort kommer der lige en opdatering på hvordan de bliver efter optøning.

Konklusion:

Skønne boller som er luftige og bløde, men samtidig ret mættende og med rigtig god smag.
Jeg spiste som sagt et par stykker, med enten smør, ost eller pålægschokolade, og det hele fungerer sådan set lige godt.
Om der er meget forskel på at bruge 50 g gær og kun lade dejen hæve 1 time inden æg osv. røres i, og så lade den hæve med minimum mængde tørgær i 15 timer, det ved jeg ikke, for jeg har ikke prøvet den korte version endnu.
Sjovt nok var vi sammen med nogle venner igår, som havde bagt boller efter samme opskrift, men hvor æg, gulerødder og solsikke var æltet helt ind i dejen, så det blev helt jævne og runde boller. De var bløde og lækre, så der er altså frit valg mht. fremgangsmåden.
Uanset hvad er det en ret god opskrift ham Meyer har lavet.

Dette billede er fra første gang jeg lavede dem, uden rugmel

Google Reader ophører 1. juli 2013!

Du har sikkert set det på andre blogs allerede, men det skal ikke forhindre mig i at informere om det her.
Google Reader/Læser er det jeg selv bruger til at følge med i (primært) madblogs, da det er nemt at se om der er nye indlæg så man ikke behøver gå alle ens yndlingsblogs igennem for at se hvornår de nu har skrevet noget nyt (hvis du har besøgt siden her jævnligt de sidste par måneder for at kigge efter nyt, er du nok gået forgæves en del gange, da det meste foregår herovre - og derudover er der også kommet det der virkelige liv i vejen, men det er en anden historie). 
Det har været en rigtig god og effektiv løsning, men nu slutter det altså snart.

Alt håb er dog ikke ude, hvis du har blogs du fortsat gerne vil følge med i - så vidt jeg ved virker Google Friend Connect stadig hvis det er en Blogspot blog du følger - jeg har dog aldrig selv rigtig brugt funktionen og ved ikke hvordan man nemmest følger med der hvor man er tilmeldt.

Men så er der Bloglovin' - her kan du også samle abonnementer på dine yndlingsblogs, og nemt se hvor der er nye indlæg (og vist endda få en mail med dem også).

Hvis du læser med her i forvejen, og benytter dig af Google Reader i dag, så vil jeg opfordre til at skifte til Bloglovin' - hvis ikke du har en profil allerede er det nemt at oprette en (man kan vist endda gøre det via Facebook hvis man bruger det), og vil man have alle sine Google Reader links over i Bloglovin' findes der også en importfunktion til dette, så man behøver altså ikke tilføje dem alle sammen manuelt igen.
I Bloglovin' kan man nemt oprette grupper hvis man vil have sine links inddelt efter emner, og det er supernemt at flytte en blog fra en gruppe til en anden (faktisk fungerer det noget bedre end i Google Reader, er mit umiddelbare indtryk).

Der findes en lille lyserød knap ovre til højre, hvor du kan trykke og tilmelde dig. Nemmere bliver det vist ikke.
Det var infoen.

Og skulle vi så ikke bare sige at der snart kommer et rigtig mad-indlæg her på siden.
God weekend.

Økologi

Det er først indenfor de sidste par år, og især nok indenfor det sidste halve år, at jeg med mange ting er begyndt at købe overvejende økologisk.
Samtidig med omlægningen til low carb stilen var det naturligt også at gå mere op i, at de råvarer man hælder indenbords er af ordentlig kvalitet, at dyr bliver behandlet på en ordentlig måde, og at jorden ikke bliver sølet til i sprøjtegifte og pesticider.
Det er ikke noget jeg "prædiker" om i mine indlæg, medmindre det falder naturligt at nævne det - feks. hvis der skal bruges skal fra citrusfrugter - det må være op til den enkelte hvad man vælger at bruge sine (mad)penge på, men jeg vil gerne i dette indlæg fortælle lidt om hvordan og hvor jeg handler økologisk - hvad jeg altid køber i øko-version, og hvad det stadig halter med.

Det første jeg begyndte at købe i økologisk udgave var, så vidt jeg husker, gulerødder - simpelthen fordi de smager bedre. Der er mange der påstår man ikke kan smage forskel, men det bilder jeg altså mig selv ind at jeg har kunnet, når jeg har smagt en ikke-økologisk. De er nogle gange ret bitre i smagen, så dem har jeg været meget konsekvent med.
Det næste der kom var æg, og efter at vi fandt ud af at vi kunne købe øko æg ved stalddøren til billige penge, ikke langt herfra, bliver der heller ikke sparet på dem.
Siden er det også blevet til at al mælk og smør er økologisk - simpelthen fordi jeg tror produkterne er sundere for mig, når dyrene også har haft det godt.
Og smør skal der til, selv (eller især) på low carb kost.

Et af de første køb hos Økoradissen -
rødkål, porrer og broccoli

Fornylig opdagede jeg via Fenja at Økoradissen sælger øko grønt og frugt inde i Viborg hver lørdag formiddag, og i Hald Ege fredag eftermiddag. Det har jeg allerede benyttet mig af et par gange, til særdeles rimelige priser, og med et udvalg af ting som ikke altid lige findes i supermarkederne (jeg har feks. ikke set øko mango og granatæbler andre steder!), så det har også allerede hjulpet på mængden af øko grøntsager i køleskabet.

Et første-lørdag-i-måneden-køb hos Føtex

Jeg er dog stadig ikke 100% øko, og bliver det nok heller aldrig - primært fordi jeg stadig synes det kan være dyrt at handle økologisk, især når det drejer sig om kød - derfor hilser jeg også Føtex' tiltag særdeles velkomment, med at de har 25% rabat på al økologi der ikke i forvejen er sat ned, den første lørdag i måneden. Der gik noget tid inden jeg fandt ud af det, da jeg ikke synes det var noget de reklamerede meget med, men nu er jeg troligt at finde i Føtex den første lørdag i hver måned - og gerne tidligt om morgenen, hvor der ikke er mange mennesker (så risikerer man heller ikke så nemt der er udsolgt).
Som regel bliver vognen fyldt op med smør, ost, mejeri (skyr, græsk yoghurt, creme fraiche), grøntsager både friske og på frost, kerner og frø, dåsetomater og ellers hvad jeg nu lige mangler.

En del af udbyttet fra i dag

I går fandt jeg så ud af at Bilka havde 25% rabat på al økologi i dag, så tidligt i morges var jeg at finde i Bilka, hvor der blev shoppet igennem af de gode øko-ting (jeg spurgte om det var meningen det ville blive et tilbagevendende fænomen, ligesom i Føtex men der var desværre ingen der var i stand til at svare på det). Denne gang blev det bla. til diverse friske grøntsager, ost, smør og fløde, solsikkekerner, mayonnaise (faktisk første gang jeg køber den økologisk, da jeg normalt "nøjes" med Hellmanns eller Heinz, som begge bruger æg fra fritgående høns), Yogi te, rapsolie, hakkede tomater, koncentreret tomatpuré og 85% chokolade. Der kom også en del kød med hjem, faktisk mere end jeg plejer i øko-version - store kyllingelår, flæsk i skiver, koteletter, svinemørbrad og en del hakket oksekød. (Oksekødet var næsten billigere end det der ikke var økologisk - 55 kr. pr. kg).

Det eneste (og her blegner glansbilledet så en del) der ikke var økologisk i mine indkøb i dag (bortset fra tun på dåse, men de var så MSC mærkede) - det var kyllingeinderfileter.
Jeg er godt klar over at den skurrer slemt i nogles ører, men jeg kvier mig altså stadig ved at skulle give op til 200-300 kr. pr. kg for økologisk kyllingeinderfilet, som er det vi spiser mest af. Og når vi spiser det, så ryger der som regel temmelig meget ad gangen, og så kan jeg ikke helt forsvare overfor mig selv at skulle betale så meget.
Endnu.

Så ja, jeg indrømmer hermed at jeg har støttet dem der producerer kyllinger som lever under kummerlige forhold.  Men man kan ikke redde hele verden på én dag (til gengæld køber jeg kun dem der ikke er pumpede med vand), så indtil videre nøjes jeg med at have det godt med at størstedelen af mine indkøb støtter økologien - så håber jeg at det sidste kommer på et tidspunkt.

Til gengæld har jeg så meldt mig ind i Økologisk Landsforening som Øko-ven - ifølge deres  hjemmeside...

"...arbejder Økologisk Landsforening bl.a. for at styrke forskning i økologisk jordbrug, udvikling af nye fødevarer og forbrugernes adgang til økologiske fødevarer i butikkerne.

Som Øko-ven bakker du op om økologien og det arbejde Økologisk Landsforening gør på lokalt, regionalt og nationalt plan.

Herudover modtager du magasinet Økologisk fire gange om året, et ugentligt nyhedsbrev og får bl.a. rabat på lækkert løbetøj i vores webshop".

Det koster 215 kr. for et år - man kan også melde sig ind som personligt medlem og få flere fordele, bla. adgang til generalforsamlingerne med stemmeret - det kan du læse mere om her.

I øvrigt hvis du gerne vil handle økologisk men ikke gider sidde og pløje reklameaviser igennem, så fandt jeg et tip via Madbanditten - man kan tilmelde sig en mailliste fra Dyrenes Beskyttelse, vælge hvilke butikker man handler i, og om søndagen får man så en mail med de økologiske madvarer der er på tilbud ugen efter, samt andre madvarer som DB anbefaler (feks. fra fritgående dyr, men ikke nødvendigvis økologiske).
Ret smart, ja det er.

I øvrigt vil jeg meget gerne høre om tips hvis du kender til gårdbutikker eller lignende, som leverer  kyllingeparteringer ud i Jylland fra øko, eller minimum fritgående kyllinger. Jeg kender selv Allegården på Fyn, men så vidt jeg kan se er kyllingerne ikke fritgående udenfor, selvom de har bedre forhold og plads end burhøns.

Går du op i økologi, og hvis du gør, er der så nogle ting du bevidst fravælger at købe økologisk, feks. pga. prisen?

(P.S. Det jeg sparede på økologien kan så meget vel vise sig at være tabt på bilen, da jeg kom til at bakke ind i en skiltestander på Bilkas p-plads, så der kom en revne i den bagerste kofanger. Flot gjort!)

Mit første møde med fondant - Sweetdeal fondantkursus hos Specialkøbmanden i Viborg

En gang før jul havde Sweetdeal et tilbud på to kurser hos Specialkøbmanden i Viborg - et med pyntning af cupcakes, og et med fondant. Jeg ville egentlig gerne have været på cupcake kurset, men det var udsolgt i løbet af nul-komma-prut, så selvom fondant ikke er noget jeg nogensinde har haft fingrene i før, så meldte jeg mig alligevel til det kursus. Om ikke andet så for at komme lidt ud og få en ny oplevelse.
Det kom jeg ikke til at fortryde.

I torsdags oprandt så dagen, og der var fuldt hus i Specialkøbmandens kursuslokale, hvor vi 12 kursister hver fik udleveret en færdigbagt chokoladekage, som så skulle pyntes. Jeg havde ikke lige fået fat i at vi rent faktisk ville få en kage ud af det - troede det var sådan en dummy vi fik udleveret, så det var jo en uventet bonus.

Især fordi vi i går skulle have dessert/kage med på besøg hos de venner vi som regel ser Melodi Grand Prix sammen med.
Derfor var det jo også oplagt at pynte kagen hen i retning ad DMGP - som det forhåbentlig fremgår.

Vores underviser Ane lagde ud med at vise os hvordan man smører kagen op med smørcreme, hvordan man ruller fondanten ud og lægger på kagen, hvordan man indfarver den og udstikker figurer til pynt, samt laver borter i feks. silikoneforme.

Vi fik en masse gode tips undervejs, så da det var vores egen tur, følte jeg mig egentlig ret godt rustet til at gå i gang.

Jeg har ikke opskriften på kagen, men vi fik at vide at den var lavet med både god kakao og mørk chokolade, og så kærnemælk - og det skulle alt sammen være med til at gøre den tung og lækker.

Opsmøringen med smørcreme (som var med appelsinsmag for at give lidt modspil til chokoladen) gik faktisk fint - der kom nogle krummer i cremen, men det så ud til at være normalt hos de andre også, og alt i alt synes jeg det lykkedes pænt godt. Ane sagde at det ikke gjorde så meget hvis ikke der kom creme helt ned til kanten, så det brugte jeg ikke så meget energi på - mere at få det nogenlunde jævnt på toppen, og på siden.

Udrulningen foregik på en plasticmåtte, med lidt maizena duppet på (her fik vi at vide at både kartoffelmel og flormelis er en dårlig ide at bruge fordi det suger for meget fugt, og derfor bliver alt for klistret) og en megalang kagerulle. Mit stykke blev ikke helt rundt, men jeg fik det da ud i de ca. 15 tommer, som vi fik at vide det skulle være for at kunne dække kagen, som var ca. 20 cm i diameter.
Ved hjælp af kagerullen lykkedes det at få hele stykket løftet over på kagen, og toppen blev derefter glattet ud med en plasticudglatter - her var det vigtigt at få evt. lufthuller ud af toppen, for er man først begyndt at glatte siderne ud, så er luft på toppen umulig at få væk.

Så gik det stille og roligt med at glatte siden ud - et lille stykke fra toppen, glatte-glatte med fingerspidserne hele vejen rundt, og sådan fortsatte det nedad til hele kagen var dækket. Jeg var overrasket over hvor nemt det egentlig var at arbejde med, og hvor pænt det kunne lade sig gøre at få det til at falde - man er lidt skeptisk når man ser de store folder, men det blev gjort til skamme.

Siden blev helt jævn med udglatteren, og så blev det overskydende fondant skåret af. Og her skulle man så huske, at når først man brugt udglatteren til siden, så skal man IKKE bruge den til toppen uden at vaske den af, for der vil tit komme smørcreme på fra det nederste stykke - og det ser ikke så pænt ud at få pløret ud på toppen.

Men nu var der faktisk en helt fint og rund kage tilbage, som var klar til pynt.


Ane havde vist os hvordan man laver gittermønster på siden, hvor man så feks. kan sætte sukkerperler fast i "samlingerne" - og det skulle jeg have afprøvet, så jeg kunne få det fine pudemønster.
Det gik nogenlunde, og det lykkedes mig næsten at få det til at passe hele vejen rundt - dog fik jeg trykket lidt for hårdt nogle steder, så der kom lidt mørke streger fordi man kunne se kagen igennem. Og et enkelt neglemærke blev det også til - man skal ikke have ret lange negle før det kan blive noget bøvl.
Jeg satte lysegrønne sukkerperler i, og det foregår nemt med vand som lim, og en lille pensel.

Der skulle selvfølgelig laves en bort forneden også, for at skjule kanten hvor fondanten er skåret, og den lavede jeg i 3-4 stykker i en silikoneform.
Jeg havde valgt at dække kagen med ufarvet fondant og så nøjes med farve i pynten. Et smut forbi DMGPs hjemmeside viste noget med en sort stjernehimmel og pink stjerner, og det var min hensigt at forsøge at lave noget der lignede som pynt.
Det lykkedes ikke just (bla. fordi jeg først fandt stjerneudstikkerne til sidst, og syntes det blev for meget pink når bogstaverne også var pink) - men træerne vokser jo heller ikke ind i himlen. I hvert fald ikke første gang.

Oven på kagen blev det til DMGP bogstaverne i sort og pink (bogstaverne var også lavet i en silikoneform, og især G'et var lidt svært at håndtere, så man kan godt se at det blev lidt gnidret da det blev limet på), sammen med et par udstukne sorte blomster, og nogle grønne stjerner - og lidt sølvglimmer for at fuldende det glamourøse.

De 3 timer gik i løbet af ingen tid, og det var virkelig en god oplevelse, og super hyggeligt.
Jeg vil ikke påstå min kage var den pæneste, men jeg synes faktisk godt jeg kan tillade mig at sige, at i betragtning af at det var første gang, så er jeg ret stolt af hvor pæn og jævn den er blevet. Pynten kan altid diskuteres, men nu var det også med vilje jeg lavede den lidt "kitschet". Skulle jeg forsøge igen, ville jeg nok gå den mere traditionelle vej med blomster osv.

En af vores naboer havde spurgt om jeg kunne lave fondant da sønnen fyldte år for efterhånden lang tid siden, for hun ville gerne have en kage til fødselsdagen - det kom jeg til at tænke på i fredags, så jeg inviterede hende over for at se kagen, så hun også kunne høre lidt om kurset. Det var hun meget begejstret for, så vi har faktisk aftalt at vi skal afsted sammen en aften, til et af de andre kurser - måske noget cup cake denne gang.
Det glæder jeg mig til.