Opskrift: Marcipantærte/marcipankage med chokolade, vaniljecreme og frugt

Til konfirmationen for Bonussønnen i maj måned bestemte vi for længe siden at vi skulle have marcipantærte, efter en opskrift jeg i sin tid har fundet på Weberklubben. Tærten dækkes med chokolade, vaniljecreme og frugt, og serveres med is eller creme fraiche, og den er ret lækker. What's not to like?
Tærten indeholder enorme mængder marcipan, sukker, smør og æg (og en meget beskeden mængde hvedemel), så det er ikke for hverken fedt- eller sukkerforskrækkede. Men til gengæld behøver man ikke så stort et stykke.

Opskriften giver en ret stor portion - den passer til 5 tærteforme på 22 cm i diameter, men den kan selvfølgelig formindskes. Men nu er der det ved sådan en marcipankage, at den faktisk kun bliver bedre af at blive frosset, så lav hellere den store portion nu du er i gang - det er nemt med aluforme, som kagen både kan bages, fryses og serveres i.
Så er der nem dessert hvis der kommer uventede gæster.

Marcipantærte/marcipankage med chokolade, vaniljecreme og frugt:
5 kager i 22 cms aluforme

Disse kager blev bagt i nogle andre forme,
derfor er de lidt større og mindre end den
nævnte form på 22 cm.
Just in case you are wondering.

500 g marcipan
500 g sukker

500 g smør

400 g æg - ca. 8 stk

60 g hvedemel (ja det er en latterligt lille portion, men den er altså god nok!)

500 g chokolade

Marcipanen rives (eller meget nemmere: blødgøres i mikrobølgeovnen ved fuld styrke i ca. 30-40 sekunder - så bliver den så blød at den uden problemer kan røres sammen med sukkeret) og røres sammen med sukker til en grynet masse. 
Jeg brugte røremaskine med K-spaden til dette, men en god håndmixer kan også bruges.

Blødgjort smør røres i og æggene tilsættes et af gangen - til sidst røres hvedemelet i.
Dejen kommes i en stor bradepande eller fordeles i 5 tærteforme på 22 cm (eller færre forme hvis de er større - der må man prøve sig lidt frem mht. hvad der passer). Det gør ikke så meget at dejen ikke bliver fordelt helt perfekt, da den flyder ud når den varmes op.

Tærterne bages ved 180 grader i ca. 20-30 minutter til der ikke længere hænger dej ved når man stikker en kødnål ned i midten. 

Pas dog på de ikke får for meget farve - og vær desuden opmærksom på at dejen hæver lidt op i ovnen, så kageformen skal ikke fyldes helt op.

Kagen kan også laves i en bradepande og skæres ud i 3 stænger på den lange led.


Når kagerne er bagt fordeles chokoladeknapper på de varme kager (ca. 100 g pr. kage hvis man bruger de 5 forme), og når chokoladen er smeltet smøres den ud.

Derefter afkøles kagerne helt til chokoladen er stivnet.

Nu kan kagerne enten pakkes i frostposer og fryses ned (jeg dækker hver tærte med husholdningsfilm og stabler dem alle 5 oveni hinanden, og putter i en stor pose), eller de kan serveres med det samme dækket med vaniljecreme, frugt og is eller creme fraiche - eller bare is og frugt.


Mht. vaniljecremen, så bruger jeg samme opskrift som på cremen til fastelavnsboller - men dog med lidt mindre maizena i, så den bliver knap så tyk - så er den lidt nemmere at brede ud på tærten.
1 portion af cremen passer til ca. 2-3 kager i den nævnte størrelse.
Af frugt brugte vi ferskner fra dåse (knap 1/2 stor dåse pr. kage), kiwi (1-2 pr. kage alt efter hvor store de er) og jordbær (en god håndfuld) for at få lidt forskellige farver - men man kan selvfølgelig bruge lige nøjagtig den frugt man bedst kan lide. Dog bliver den nok bedst med noget der smager frisk og lidt syrligt fordi kagen er så tung i sig selv - jeg tror godt den kunne blive lidt vammel kun med bananer på.
Endelig har jeg penslet frugten med lidt smeltet ribsgele (eller man kan selv lave frugtgelé, men det fik jeg ikke tid til denne gang) så den bliver mere blank og holder lidt bedre på formerne.
Kagen kan fint fyldes med både creme og frugt dagen før servering, så hvis man allerede har en kage i fryseren, er det en yderst nem dessert at stå med på selve dagen.

Jeg lavede 10 kager og fik næsten halvdelen i overskud - det sidste blev spist 4 dage efter, og der smagte de stadig godt, selvom de havde stået med både creme og frugt.

Et lille vue til dessertbordet - tærter med creme fraiche (softicemaskinen stod længere væk...),
mormors og bonusmormors hjemmebagte småkager, og en masse snolder...

Konklusion:

Det er ikke første gang jeg laver disse kager (men det er første gang jeg har fået dem pyntet så pænt), og det bliver nok heller ikke sidste. Hvis man kan lide marcipan i kager, så er jeg ret sikker på at denne vil falde i god jord, især her om efteråret sommeren.

Og som nævnt - hvis du alligevel skal igang, så lav hele portionen og frys kagerne ned, evt. i mindre portioner. Den er så nem at have med at gøre og fylder ikke meget hvis man fryser den i aluformene.

Og dine gæster vil takke dig.

Jeg kan i øvrigt fortælle at vi på turen til Kreta i år havde 3 kg marcipan med ned til min bloggerven Maria som værtsgave, da vi besøgte hende til frokost - jeg fortalte hende om denne opskrift, og eftersom hun bruger olivenolie til næsten al bagning i stedet for smør, har hun lovet at kaste sig ud i et forsøg med det til denne kage. Jeg er jævnt spændt på resultatet, for hvis man kan det, så er det jo lige før den kan kaldes sund.

Eller noget.

Low carb/LCHF opskrift: Salatpesto - pesto af salatrester

Jeg var ikke til Foodexpo i Herning i marts måned, men jeg kunne se på flere blogs at der var nogen der havde fået et tip på messen om at bruge salatrester til at lave pesto af, i stedet for at bruge basilikum.
Den tanke kom flyvende til mig i dag, hvor der lå hele 4 slags salat i skuffen - babyspinat, ruccola, romaine og iceberg.
Især de første to var ved at have nået sidste brugsøjeblik, så jeg greb tanken om pesto og havde heldigvis også en humpel parmesanost i køleskabet.

Jeg fik ikke målt af og vejet i dag, så derfor vil jeg henvise til min opskrift på almindelig pesto med basilikum og ellers opfordre til at prøve sig lidt frem med mængderne.

Salatpesto:

- blandede salatrester (det gør ikke noget de er lidt slatne, bare de ikke er slimede) - jeg brugte en smule babyspinat, og ellers ca. halvt ruccola og halvt eller lidt mere romaine salat - pas på ikke kun at bruge meget bitre typer, medmindre selvfølgelig du godt kan lide dette
- usaltede cashewnødder (eller pinjekerner, men cashew er som regel billigere og smager mindst lige så godt - du kan også bruge mandler, græskarkerner, solsikkekerner, eller en blanding)

- friskrevet parmesanost (jeg kværner osten for sig selv først i en god minihakker)

- jomfruolivenolie

- hvidløg
- salt og peber

Salat, nødder, hvidløg, den for-revne parmesan og lidt af olien blendes til en jævn masse. Der tilføjes evt. mere olie hvis man ønsker den tyndere.

Hak hvidløget fint med en kniv (det kan afgive en bitter smag hvis det blendes) og bland det i pestoen.
Smag til med salt og lidt friskkværnet peber.

Konklusion:

Jeg er vild med almindelig basilikumpesto, og det er klart at det smager den ikke af - men når det er sagt, så var jeg faktisk positivt overrasket.
Den smager heller ikke af salat som sådan - det bitre fra ruccolaen trådte lidt frem, men blev heldigvis opvejet af den mildere romaine og babyspinaten ("heldigvis", fordi jeg elsker ruccola, men jeg har engang fået en pesto lavet kun på ruccola, og den var jeg bestemt ikke vild med). Parmesanost og hvidløg gør jo også deres til at tilføre god smag, så jeg kan bestemt godt finde på at lave det igen, hvis der er en rest salat der ser slatten ud.
Jeg har frosset noget af pestoen ned i silikoneforme, så der kan gemmes lidt i fryseren - resten bliver nok serveret på lørdag på små sprøde brødstykker som forret.

Opskrift: Hjemmelavet fedtfattig evaporated/evaporeret mælk

Jeg har længe leget med tanken om at prøve selv at lave kondenseret mælk, for at bruge dette i is (som feks. appelsinisen, blåbærisen eller chokoladeisen) - men da det er lykkedes mig at finde en del dåser til ret billige penge er lageret efterhånden så fyldt, at det ville være fjollet selv at lave mere pt.
Fordelen ved at lave det selv, er dog at man kan lave det 100% økologisk, hvis man gerne vil dette - om man kan købe den færdige version økologisk ved jeg faktisk ikke, men der kommer sikkert en dag hvor jeg prøver at lave det selv, bare for sjovs skyld.

Men vidste du at man også selv kan lave evaporeret mælk? Klidmoster har skrevet et glimrende indlæg her om forskellen på de to typer mælk, så det vil jeg ikke lave en større afhandling om, udover at nævne at evaporeret mælk simpelthen er mælk der er inddampet, så noget af vandet forsvinder og det får en karamelagtig smag.

Jeg har en enkelt gang haft brug for evaporeret mælk til en is, og har også fundet det på dåse hos en udenlandsk købmand, men skulle det være umuligt at opdrive, så kan man altså forholdsvis nemt lave det selv - og igen er det så muligt at få en økologisk udgave, uden diverse tilsætningsstoffer.

Mælken koges ind til ca. 40% af den oprindelige mængde og skulle kunne opbevares på køl i et par uger, eller den kan fryses ned i mindre portioner.

Udover is kan evaporeret mælk anvendes til mange andre ting - der er en masse opskrifter at få inspiration fra på en af producenternes hjemmeside her.

Har man ikke mod på at stå bøjet over komfuret i en time eller to, så findes der, ifølge nogle amerikanske opskrifter, også et alternativ - nemlig bare at blande mælkepulver med vand. Jeg kan ikke forestille mig det giver helt den samme karamelagtige smag, men skulle du få lyst til at prøve, så kan du feks. finde fremgangsmåden her på Frugal Living.

Hjemmelavet fedtfattig evaporated/evaporeret mælk:
ca. 4 dl

Der måles med en lineal hvor de 4 dl mælk når til

1 liter økologisk skummetmælk

Hæld mælken i en tykbundet gryde eller pande, gerne non-stick, og gerne med så stor overflade som muligt, da fordampningen så sker hurtigere. For at tjekke hvornår den er kogt tilstrækkeligt ind, kan du afsætte en "mental" streg i gryden ved 4 dl, og når mælken er kogt ned dertil, er den klar.
(Ligesom i linket jeg fulgte fra She Simmers, målte jeg 4 dl op i en stor pande, og målte med en renvasket metallineal hvor stor afstand der var fra mælkekanten til det nederste beslag på håndtaget. I med resten af mælken og så var det bare at vente til mængden nåede ned i den rigtige højde).
Mælken koges forsigtigt op under omrøring med en silikonespartel eller et fladt piskeris - når den når kogepunktet skrues lidt ned til den bare simrer stille og roligt, hvorefter den simrer videre under jævnlig omrøring så den ikke brænder på. Jeg havde induktionspladen stående på 6 ud af 9 efter den var kogt op, og det tog lidt over en time før den havde nået 4 dl mærket.
Hvis der dannes skind på mælken (hvilket ikke var et problem her - jeg ved ikke om det sker nemmere i feks. sødmælk) skal det enten fjernes eller piskes ud i mælken, da skindet danner en overflade der forhindrer fordampningen delvist.

Her skulle man gerne kunne se forskellen -
evaporeret til venstre, og rå skummet til højre

Når den rigtige mængde er nået, hældes mælken gennem en sigte for at si evt. skind fra - her var der også en næsten ostelignende masse tilbage i sien, som man måske godt kunne have brugt til et eller andet, men jeg smed det altså ud.
Afkøl mælken, hæld den på glas og opbevar i køleskabet i et par uger, eller hæld den i mindre plasticbøtter og frys den ned.

Konklusion:

Jeg har ikke nået at bruge mælken til noget endnu, men smagen er tydeligt anderledes end den skummetmælk jeg startede ud med. Det første jeg kom til at tænke på da jeg smagte på den var faktisk risengrød - men om det bare er fordi det også smager af varm/lunken mælk ved jeg ikke helt. Den er også let karamelagtig i smagen, og den ligner nærmest sødmælk, sammenlignet med den vandede skummetmælk. Jeg havde måske nok regnet med den blev lidt mørkere i farven, men jeg kunne forestille mig det ville ske hvis man bruger sødmælk.
Økonomisk ved jeg ikke om det kan betale sig - jeg endte som sagt ud med 4 dl, og det kostede mig 8,50 for mælken og strøm til kogepladen. Jeg kan ikke huske hvad jeg gav for en dåse da jeg købte en, men igen - hvis man gerne vil have den 100% økologisk og vide hvad der er i den, så er det helt klart en mulighed.
Og vælger man løsningen med mælkepulver og vand, så fås skummetmælkspulver også økologisk, feks. fra Natur Drogeriet.

Opskrift: Æble/porresalat

Til Bonussønnens konfirmation i maj måned fik vi mad fra en slagter, og det har jeg slet ikke fået vist frem - men indtil da kan jeg fortælle om denne æble/porresalat, som jeg lavede i går og havde med til pulled pork hos nogle venner. Vi fik nemlig en meget lignende salat til konfirmationen, og den var vi, og de fleste gæster ret begejstrede for.
Flere troede det var kartoffelsalat - nogle troede det var frugtsalat - men det var altså bare en cremet dressing fyldt med æbler og porrer. Æblestykkerne var så også noget større end i min udgave, så derfor lignede det måske kartoffelstykker.
Under alle omstændigheder var den meget simpel, men yderst velsmagende.

Jeg tror opskriften er ret standard - den blev afprøvet af dem vi havde til at grille for os til konfirmationen, så jeg har fået den af dem, men den ligner til forveksling en man kan finde mange andre steder på nettet.
Eneste ændring jeg lavede var at bruge halvt 9% og halvt 18% creme fraiche i stedet for kun 18%, og så undlod jeg at putte sukker i, da jeg gerne ville have den var frisk uden at være sød. Endelig tilsatte jeg lidt chiliflager både for at give en smule rød farve i alt det hvide/grønne, og for at give en lille-bitte smule bid til salaten.

Æble/porresalat:
4-6 personer

400 g creme fraiche (jeg brugte halvt 9% og halvt 18%)
1½ dl god mayo (jeg bruger som sædvanlig Hellmanns)
1 spsk citronsaft
1 tsk røde chiliflager
salt og friskkværnet peber
2 porrer - renset grundigt og skåret igennem på langs 2 gange, og derefter skåret i tynde ringe (husk at bruge noget af den grønne top også)
3-4 sprøde æbler i små tern, med skræl (jeg brugte Granny Smith)

Dressingen røres sammen af creme fraiche og mayonnaise, og smages til med citronsaft, chili, salt og peber.
Porrer og æbler blandes i, og salaten trækker på køl til serveringen.

Konklusion:

Skøn, cremet og frisk salat, som går godt til mange typer kød. Den er ikke så sød som feks. en coleslaw, så hvis man gerne vil have et andet og lidt friskere alternativ når der feks skal grilles, så fungerer denne salat perfekt. Den har en lille smule skarphed fra porrerne, og en anelse bid på tungen fra chiliflagerne (som man selvfølgelig sagtens kan udelade).
Næste gang forsøger jeg mig nok med en lidt lettere udgave af dressingen.
Så bliver det spændende hvor mange kalorier creme fraichen/frisken indeholder.

Opskrift: Hjemmeblandet frugtyoghurt med ristet havregryns- og mandelknas - og lidt om Stevia

Det er ikke så tit der kommer morgenmad her på bloggen, og det skyldes nok mest af alt at jeg spiser ret kedeligt til hverdag, når morgenmaden skal indtages inden arbejde.
Som regel bliver det til enten havregryn med skummetmælk (en gang imellem med lidt frugt, hvis det skal gå helt vildt for sig), brød/knækbrød med ost, eller måske yoghurt med müsli. I en lang periode spiste jeg Baked oatmeal med skyr og frugt, men den tager jeg lige en pause fra i øjeblikket.
I weekenderne hænder det dog at jeg gør lidt mere ud af det, når det ikke kun er til mig selv - og sådan en morgen har det været i dag.

Vi forsøger stadig at leve sundt igennem hele ugen, med lidt udskejelser i weekenden, for det skal der altså være plads til - i aften står den på masser af rødvin og pulled pork sammen med gode venner, så derfor måtte morgenmaden godt være til den sunde side, så der er lidt ekstra "points" at gøre med i aften.

Det blev derfor til en hjemmeblandet yoghurt med nogle af de frugter som efterhånden så noget triste ud i frugtskålen. Normalt ville jeg have tilsat en smule sukker, da yoghurt naturel er ret syrlig i smagen, men jeg er begyndt at bruge det naturlige sødemiddel Stevia i flydende form, når det er yoghurt og mælk der skal sødes lidt, for at spare lidt på kalorierne hvor det er muligt.
Det er efterhånden længe siden jeg læste om Stevia første gang, men det var først for ca. 1-2 måneder siden det gik op for mig, at det endelig var muligt at købe herhjemme. Det har været tilladt i feks. Japan i mange år, men først i efteråret 2011 fulgte EU efter.
Stevia sødemidlet er udvandet af en plante, og er derfor et naturligt produkt, som ikke påvirker blodsukkeret negativt. Det indeholder ingen kalorier i den flydende form, og er derfor oplagt at bruge for dem som gerne vil skære ned på kaloriemængden, og ikke mindst kulhydraterne.

Den lille flaske med flydende Stevia jeg har købt i Bilka, søder lige så meget som 8 kg sukker, så det giver sig selv at der ikke skal bruges ret meget. (Man kan også få andre produkter, bla. hvor det er blandet med rørsukker i tør form, og hvor der derfor heller ikke skal bruges så meget sukker for at søde på samme vis som normalt). 
Produktet i flydende form har dog en lidt lakridsagtig bismag, så man skal være lidt varsom med hvad man bruger den til, og hvor meget (medmindre selvfølgelig man godt kan lide lakrids i sine havregryn). Men nogle få dråber i enten mælken til havregrynene, eller yoghurten, går fint an hos mig - bismagen er ikke for voldsom, og den søder lige netop så meget at det kan smages, så jeg ikke savner sukkeret.
Jeg kunne godt tænke mig at prøve at bruge den i en dessert eller kage også, men jeg er endnu ikke nået så langt - på bloggen Chocolate Covered Katie er der dog oceaner af sunde veganske desserter og kager, og hun bruger meget Stevia som sødemiddel, så der er masser af inspiration at finde hvis man har lyst til at forsøge sig med noget sødt, der samtidig er forholdsvis sundt.

Indtil videre må i nøjes med morgenmaden.

Hjemmeblandet frugtyoghurt med ristet havregryns- og mandelknas:
1 person

en lille håndfuld mandler
en lille håndfuld havregryn
et skvis koldpresset rapsolie (i stedet for smør)
et skvis lys agavesirup (eller anden sirup)

½ æble
½ banan
½ kiwi
25 g frosne blåbær
150 g yoghurt naturel (jeg brugte 1,5% i dag, da det var det eneste jeg kunne finde da jeg handlede, men normalt ville jeg nok købe en 0,1% - Skyr kunne også sagtens bruges i stedet, hvis man vil have flere proteiner)
5 dråber flydende Stevia

Hak mandlerne groft og bland dem med havregryn, olie og sirup på en pande - rist blandingen i ca. 5 minutter ved medium varme og køl den af (kan fint gøres i køleskabet hvis det skal gå hurtigt - jeg satte endda min i fryseren et par minutter, men den kan også sagtens spises mens den stadig er lun - så er den bare knapt så sprød).
Skær frugterne i tern, bland Stevia i yoghurten og bland frugt og yoghurt sammen. Top med havregryns/mandelknas og spis.

Konklusion:

Let og lækker morgenmad som vi nok kan holde os kørende på et par timer. Knasen smager rigtig godt og kunne sagtens spises som et lille mellemmåltid også, hvis man trænger til noget sødt - der er masser af fibre, og sundt fedt i (fra både mandler og rapsolie).

Find fejlen

I morgen har jeg lovet at lave en æble/porresalat som vi skal have sammen med pulled pork hos nogle venner, som har forsøgt sig med at lave PP for første gang (og man melder sig jo gerne som forsøgskanin, selvom det er et hårdt job) - derfor har jeg i dag købt creme fraiche.
Jeg fandt en Naturmælk Creme Fraiche 18% og en Creme Frisk med 9%, så jeg bestemte mig for at blande, selvom der egentlig skulle have været brugt ren 18%.
Jeg ville lige tjekke deklarationen på begge for at se indholdet, og de så ud som følger:

Kan du finde fejlen?

Jeg har lige skrevet en mail til Naturmælk via deres hjemmeside for at gøre opmærksom på det, så jeg er spændt på at høre forklaringen - samme fejl fremgår nemlig af deres produktside :-)

Low carb/LCHF opskrift: Stegte blomkålsris / broccoliris / rødkålsris

Det lader til at blomkålsris er det nye sort inden for low carb madlavning - man erstatter de kulhydratrige ris med revet blomkål, og vupti! Så kan man næsten spise sig mæt i "ris" uden at kalorieregnskabet går amok.

Rå blomkål indeholder ca. 24 kcal pr. 100 g og ca. 2,4 g fibre, hvor almindelige hvide, parboiled ris indeholder ca. 365 kcal pr. 100 g - godt nok i rå tilstand (jeg ved ikke hvor mange gram rå ris man skal koge for at få 100 g kogte, men mon ikke det er ca. 1/3), men forskellen er alligevel til at få øje på.

Jeg skulle selvfølgelig have afprøvet om det nu også duede. Jeg er meget glad for ris, både almindelige, brune, jasmin, basmati og de vilde, og har hver gang jeg forsøger at lave noget sund mad ærgret mig over at der er så mange kalorier i. Så med et blomkålshoved klar (som godt nok havde fået lov at ligge lidt for længe i en halvvarm baggang, så noget måtte skæres væk) og med tilbehør af et par laksefileter, var det bare om at komme i gang.

Man kan enten spise blomkålsrisene rå (omend det er svært at få dem varme så), man kan koge dem i lidt vand i en gryde med salt, eller gøre dem møre i mikroen uden vand - eller som jeg valgte, stege dem på panden, ligesom stegte ris.
For at få lidt ekstra smag med stegte jeg først løg, forårsløg og chili, og lod så "risene" og krydderier stege med i ca. 5 minutter.

Opdatering 22.06.12: For at sætte lidt fut i farverne kan man også tilføje andre grove grøntsager som holder faconen godt ved opvarmning - jeg har efterfølgende prøvet med blomkål og broccoli, og blomkål, broccoli og rødkål.
Det hele fungerer godt, så længe der bliver krydret - dog har rødkålen det med at misfarve resten lidt hvis det får lov at stå i længere tid, eller bliver frosset ned. Så man skal lige være obs på farverne, hvis man også gerne vil have at de passer sammen med det der skal serveres til.
Hvis man går op i sådan noget.

Stegte blomkålsris / broccoliris / rødkålsris:
ca. 4 personer

Blomkålsris

1/2 blomkålshoved
1/2 broccoli
rødkål (jeg brugte nok ca. 1/4 af en lille, men tilsæt så meget som du synes klæder blandingen)
3 spsk olivenolie
2 store finthakkede løg
1 finthakket forårsløg
salt og friskkværnet peber
ca. 2 tsk chiliflager

Riv blomkålen, broccoli og rødkål på et rivejern, i en foodprocessor eller minihakker til al kålen har størrelse som store risgryn, eller lidt større.

Blomkålsris med broccoli

Varm olie op i en pande ved middelvarme, og steg løg og forårsløg under omrøring, til løgene er blanke, ca. 5 minutter. Tilsæt blomkålen, broccoli og rødkål, samt salt, peber og chiliflager, og lad kålen stege med 3-5 minutter. Smag til med krydderier.
Server til kød og fisk, eller gryderetter i stedet for ris, eller køl kålen af og bland den i en salat.

Konklusion:

Konsistens og smag som ris får det aldrig - men når det så er sagt, så var jeg positivt overrasket.

Blomkålsris med broccoli og rødkål

"Risen" får en god og krydret smag af salt, peber og chiliflager, men det er også et must (i hvert fald for mig) at krydre den godt, for at den ikke bliver for anonym i smagen.
Den fungerede rigtig godt til fisken, og resterne blev dagen efter blandet i en salat. Næste forsøg må være med en gryderet, eller som minimum noget sauce, for at se hvordan den opfører sig sammen med flydende substanser (jeg tænker allerede på en gang boller i karry - det er godt nok ved at være for længe siden vi har fået det).
Jeg har også planer om at lave en kæmpe portion og fryse ned i mindre poser hvis jeg kan finde kål til rimelige penge, så der er nemt tilbehør når der er brug for det. Måske skal blomkålen så steges lige knap så længe, så der stadig er lidt bid i efter optøning/genopvarmning.
På en amerikansk blog har jeg læst en kommentar om en der bruger blomkål fra frost når ikke kålen er i sæson, og det var også en mulighed hvis man kan finde frossen blomkål af ordentlig kvalitet - så behøver man ikke tænke på at have frisk blomkål i huset.
Det har i hvert fald potentiale til at blive rigtig nyttigt når man gerne vil holde lidt igen med kalorierne.
Selv Lækkermåsen var positiv.
Han er nu heller ikke så vild med ris.

Datovarer fra slut april til start juni

Det har været lidt sløjt med datovarejagten på det sidste pga. konfirmation og ferie, men nu er jagten gået ind igen, og derfor kommer her de seneste ting jeg har fundet fra slut april og frem til nu, og som jeg endnu ikke har blogget om.

I april fandt jeg i Løvbjerg en øko peberpaté til 10 kr., en lille økologisk letmælksyoghurt til 2 kr., samt en øko lammesalami med rosmarin til 20 kr.:

Patéen spiste vi på rugbrød og knækbrød - yoghurten blev til morgenmad sammen med frisk frugt og hjemmelavet ymerdrys:

Og lammesalamien blev skåret i mindre stykker og kom i fryseren til engang hvor der mangler lidt ristet pølse i en biksemad, eller måske en salat.

Ugen efter fandt jeg, også i Løvbjerg, en spidskål til 5 kr., og to grapefrugter til i alt 5 kr.:

Spidskålen blev brugt til en slags coleslaw a la Kentucky Fried Chicken, som dog ikke blev nogen overvældende succes (men den blev trods alt spist) - grapefrugterne lå en uges tid inden jeg fik dem spist til morgenmad.

I starten af maj fandt jeg i Løvbjerg en stor pose limefrugter til 5 kr., og en bakke danske champignons til 5 kr.:

Jeg kan helt ærligt ikke længere huske hvad jeg fik brugt svampene til - men de fleste af limefrugterne ligger stadig i køleskabet. De er plettede og små, men den sidste jeg brugte var stadig fin og saftig indeni.

I dag fandt jeg en bakke jordbær til 10 kr. i Rema - der stod ikke hvor de var fra, så jeg aner ikke om de er danske. De så en smule bløde og lidt plettede ud, men ikke mere end at de fint kunne bruges i dag:

Jeg smed 3-4 stykker ud og skar de blødeste pletter af resten, og halvdelen kom i aftenens salat, sammen med babyspinat, stegt kylling, rødløg, en rest stegt blomkålsris (som der kommer mere om i et andet indlæg), broccolibuketter, cashewnødder, croutoner og granatæblevinaigrette:

Skøn salat med sødme og knas.

Resten af jordbærene brugte jeg til, sammen med nogle frosne bananskiver, at lave en sund is, efter inspiration fra HomeMadeHeaven - letfrosne jordbær og frosne bananskiver blendes med lidt skummetmælk og vaniljesukker (Bamix'en kom på en hård opgave, men klarede den over et par omgange), og spises enten med det samme, eller fryses lidt mere fast i portioner.
En sund og let lille dessert-snack, som føles noget mere kalorierig end den er.

Så er jeg vist up to date med dato-kuppene - god jagt derude!

Opskrift: Cæsar salat med kylling og Cæsar dressing

Da vi var på Kreta for et par uger siden, fik Lækkermåsen en aften en Cæsar salat med kylling (ja hvem skulle have troet han ville bestille salat til aftensmad) - og det gav mig lyst til at prøve at lave Cæsar salat og den "rigtige" dressing efter vi kom hjem.

Jeg har aldrig tænkt over hvor navnet Cæsar salat egentlig stammede fra, men det lader til at være en udbredt misforståelse at det kommer fra den romerske kejser, Julius Cæsar.
I stedet er det opfinderen af salaten, Caesar Cardini, som har lagt navn til denne meget simple, men lækre salat. Han var italiener men fandt på opskriften mens han boede i USA i 1920'erne - and the rest is history.

Selve salaten består egentlig kun af 3 ting - romaine salat, brødcroutoner og parmesanost. Men hvis den skal være lidt mere fyldig og udgøre et helt måltid, så er stegt kylling et godt supplement, og der kan også bruges bacon, skaldyr, fisk eller andre typer fjerkræ. Vi fik den som forret, men puttede også kylling i for at strække den lidt.
Dressingen er det bedste ved det hele - den er fyldig, syrlig og salt og passer perfekt til salaten.

Til dressingen tog jeg udgangspunkt i flere forskellige opskrifter, hvor ingen af dem sikkert er helt autentiske.
Jeg puttede parmesanost i dressingen, selvom jeg ikke er sikker på det er standarden - men jeg kunne se at andre også gør det, og parmesanost kan man jo aldrig få for meget af.

Nogle bruger rå æggeblommer, nogle bruger pasteuriserede, andre bruger færdiglavet mayonnaise og endelig kan der bruges "coddled" æggeblommer, dvs. ægget lægges i vand som er varmt, men ikke kogende, for at opnå en tykkere konsistens i den færdige dressing.
Ifølge Wiki bruges der rå eller "coddled" æggeblommer til Cæsar dressingen, men jeg valgte lige denne gang at bruge færdig god mayo fra Hellmanns, da jeg gerne ville kunne bruge helt friske øko æg hvis de skulle være næsten rå, og dem havde jeg ikke på det tidspunkt.

Wiki angiver også at Caesar ikke brugte ansjoser i sin opskrift. Det valgte jeg dog at forsøge mig med, da det ser ud til at være ret udbredt i mange af opskrifterne.
Ansjoserne smager ikke igennem i dressingen, men bidrager til den saltede smag, så man skal ikke være bange for at putte dem i. Er man helt imod tanken om fisk i sin dressing, så kan man bruge ekstra Worcestershiresauce.

Som i øvrigt indeholder ansjoser.

Cæsar salat:

romaine salat plukket i mundrette bidder
brødcroutoner
parmesanost i flager
stegt krydret kyllingebryst i mundrette bidder

Cæsar dressing:
ca. 4-6 personer til forret

2 fed hvidløg (fjern spiren i midten, da den kan afgive en bitter smag)
2 ansjosfileter
ca. 1/2-3/4 dl god mayonnaise
2 spsk friskpresset citronsaft
1 tsk Worcestershiresauce - evt. lidt mere hvis ikke du bruger ansjoser
1/2 tsk sennepspulver
1 tsk Dijonsennep
ca. 1/2 dl fintrevet parmesanost
ca. 1/2 dl olivenolie
1 tsk friskkværnet peber
salt (smag dig frem, da mængden afhænger af om du bruger ansjoser)

Blend hvidløg, ansjoser, mayo, citronsaft, Worcestershiresauce, 2xsennep og parmesanost grundigt (blend evt. parmesanen for sig selv først, da det kan være nemmere når den er tør) og hæld nu olivenolien drypvis i mens der stadig blendes (eller piskes). Fortsæt til al olien er brugt, eller til konsistensen er lidt tyndere end mayonnaise. Fortynd evt. med lidt kold vand, hvis den bliver for tyk (jeg måtte sløse lidt med piskningen da jeg havde lidt travlt, så den nåede aldrig at blive rigtig tyk), og smag til sidst til med salt og peber.
Server til salaten og nyd!

Konklusion:

Skøn skøn salat. Dressingen fuldender den perfekt, og jeg kunne sagtens spise mig mæt i sådan en stor portion til hovedret.
Der behøver ikke gå lang tid før den kommer på bordet igen.
Heldigvis er der færdigstegt kylling i fryseren, så det er kun et spørgsmål om at have salaten og dressing klar.
Kan man mon fryse ansjosfileter, så de overskydende kan holde sig længere?

Opskrift: To slags appelsinis - fedtreduceret med kondenseret mælk, og appelsinsorbet med mousserende vin

De sidste appelsiner fra årets Kreta-tur skulle bruges - og selvom (eller nærmere pga.) vi er gået lidt i slanke-mode, i hvert fald på hverdage, så havde jeg bare en craving efter is. Og i særdeleshed efter appelsinisen med kondenseret mælk som jeg lavede sidste sommer.
Men sådan en is på kondenseret mælk er jo en halv-fed sag, som Klidmoster fornylig har dokumenteret her.
Hun har allerede forsøgt sig med at reducere mængden af fedt ved at udelade fløde, og kun bruge mælk som supplement til den kondenserede mælk. Hun brugte letmælk - jeg tænkte, det må kunne lade sig gøre at bruge skummetmælk i stedet, for at få fedtprocenten endnu længere ned.

Som tænkt, så gjort.
Jeg tog udgangspunkt i appelsinisen fra sidste år, og erstattede simpelthen al fløde og sødmælk med skummetmælk. Derudover fik jeg så brugt både appelsinekstrakt og tørret appelsinskal for at give lidt ekstra smag.
Desuden prøvede jeg denne gang at koge appelsinsaften ind, som foreslået i den opskrift jeg oprindeligt fulgte fra Amanda's Cooking, for at intensivere appelsinsmagen lidt.

Men vi er ikke færdige endnu, for jeg havde også lyst til sorbet - ikke fordi der just er nogen sommervarme der giver trang til læskende desserter - men det er længe siden jeg har lavet sorbet, og jeg plejer godt at kunne lide appelsinvarianten, når jeg køber sorbet, så det måtte prøves.

Jeg fandt en opskrift på blodappelsinsorbet hos Ezra Pound Cake, hvor der kun bruges saft, sukker, citron og mousserende vin - ingen vand eller æggehvide.
Jeg erstattede bare blodappelsin med almindelig appelsin, og så var det det - meget nemmere sorbet findes vist næsten ikke.


Appelsinis - fedtreduceret med kondenseret mælk:
ca. 1/2 liter


3½ dl friskpresset siet appelsinsaft 
½ ds (200 g) sødet kondenseret mælk 
1/8 tsk tørret pulveriseret appelsinskal
2½ dl skummetmælk
½ spsk vaniljeekstrakt
2 tsk appelsinekstrakt

Appelsinsaften koges ind i en gryde ved medium varme til der er ca. 1 1/2 dl tilbage. Den kondenserede mælk og tørret appelsinskal hældes i gryden, og blandingen koger videre ved svag varme i ca. 10 minutter. Tag gryden af varmen og lad blandingen afkøle, evt. over et isbad.
Bland mælk, vaniljeekstrakt og appelsinekstrakt i en skål. Når appelsinmælken er let afkølet, blandes de to ting sammen, og afkøles helt i køleskab eller over isbad - gerne natten over, så ismassen kan nå at trække smag (jeg brugte dog lyn-metoden med isbad, da det skulle gå lidt hurtigt).

Hæld blandingen i ismaskinen og frys den iht. instruktionerne - frys isen færdig i en lukket beholder.



Appelsinsorbet med mousserende vin:


3 3/4 dl appelsinsaft
ca. 3/4 - 1 dl sukker (afhænger af hvor søde appelsinerne er, så smag dig frem)
1 spsk citronsaft
3 spsk sød mousserende vin (jeg brugte en Verdi spumante med hyldeblomst)


Hæld appelsinsaft, sukker, citronsaft og mousserende vin i en skål og lad det stå til sukkeret er opløst - pisk lidt i det ind i mellem. Det bør tage max. en halv time.
Lad evt. blandingen køle helt af i køleskab eller over isbad, og hæld den i ismaskinen og frys den iht. instruktionerne - frys isen færdig i en lukket beholder.


Konklusion:


Hold nu op altså, det var bare smagen af Kreta, sommer og sol.
Isen på kondenseret mælk var faktisk endnu bedre end sidste års fuldfede udgave, så jeg tror det er slut med at bruge fløde og mælk der er federe end minimælk, sammen med den kondenserede.
Den nåede godt nok ikke at fryse fuldstændig færdig inden den skulle spises (vi inviterede os selv på aftensmad hos nogle venner samme aften og medbragte bla. isen som kompensation), men konsistensen var cremet og lækker, og man har ikke den fedtede fornemmelse i ganen, som is med fløde godt kan give. Den smelter hurtigt - men det må kunne løses med enten cremodan eller Melatin, som jeg vist snart skal have fat i.
Sorbeten... wauw sikke en frisk, skøn og læskende sommeris! Den bedste appelsinsorbet jeg nogensinde har fået - den er lidt løs i konsistens og smelter også ret hurtigt, så det var lidt svært at lave pæne kugler, men det må cremodan eller Melatin igen kunne hjælpe med. 
Smagen var perfekt, intet mindre.

Opskrift: Appelsinekstrakt og tørret appelsinskal

Denne uge har stået i appelsinernes tegn.
Sidste år var vi på Kreta-turen på besøg på en vingård, hvor vi fik lov at plukke alle de appelsiner vi orkede at tage med hjem, og i år gentog vi successen. Et nyt besøg på vingården resulterede i en ny omgang appelsiner (og nogle citroner) som blev transporteret hjem i kufferten.
De var ikke helt så modne og søde som dem fra sidste år, men de fleste var saftige nok, så bruges skulle de selvfølgelig.

I løbet af ugen har jeg derfor lavet en ny omgang appelsinmarmelade med chili og appelsinlimonade, og i går fik jeg næsten gjort kål på de sidste, til to slags appelsinis, som der kommer opskrift på efterfølgende.

Vingården bruger ikke sprøjtemidler, hverken på vinen eller deres frugttræer, så frugterne er så godt som økologiske. Derfor var det også bare om at udnytte skallen på alle de frugter jeg har brugt i ugens løb.
Noget af skallen har jeg frosset i små bøtter, så det er nemt at tage lidt op hvis en kage kræver lidt frisk appelsinskal - resten har jeg tørret og pulveriseret. Det fylder ikke i fryseren (der er jo plads nok i de store glas i krydderiskuffen) og smagen bliver mere koncentreret.
Hver appelsinskal til sin ret.

For nogle måneder siden gik jeg desuden i gang med at lave appelsinkoncentrat. Da jeg lavede appelsinis med kondenseret mælk sidste sommer, skulle der have været appelsinkoncentrat i, så allerede der bestemte jeg mig for selv at lave noget, når jeg fik fat i noget vodka igen.

Henover de sidste par måneder har ekstrakten stået og trukket, og nu er den blevet siet og anvendt til isen jeg har lavet i denne omgang (ifølge de vejledninger jeg har fundet, skulle det godt nok ikke være nødvendigt at lade den trække i mere end en uges tid, men jeg synes den var alt for bleg, så den fik lov at få en del længere tid). Derfor må det også være på sin plads at få frem i lyset hvordan det foregår.
Og selvom man næppe kan kalde hverken ekstrakt eller tørret skal for en opskrift - ja, så er det det indlægget starter med.
Det er nu engang standarden her på bloggen.

Appelsinekstrakt:
ca. 3 3/4 dl

skal af 3 store økologiske/usprøjtede appelsiner
1 1/4 dl kogende vand
2 1/2 dl vodka

Vask appelsinerne og skræl al den pæne skræl af - fjern de bitre hvide hinder med en lille skarp kniv.
Skær skallerne i mindre stykker og hæld dem i et rent sylteglas. Hæld kogende vand og vodka over, lad glasset køle lidt af, luk det til og stil det i et mørkt og køligt skab i 1-2 måneder. Ryst glasset en gang imellem når du lige kommer forbi.
Når du ikke synes du vil vente længere, sigtes ekstrakten, og den rene ekstrakt hældes i en ren flaske, og opbevares i et mørkt skab.

Tørret appelsinskal:

økologiske/usprøjtede appelsiner
køkkenrulle
tid

skal af 4 appelsiner giver ca. 4 tsk tørret pulver

Vask appelsinerne og skræl det pæneste af dem - fjern de hvide hinder der kommer med på skallen. Skær skallen i lidt mindre stykker.
Læg appelsinskallerne på et stykke køkkenrulle på en tallerken, evt. med et stykke køkkenrulle over.

Lad det stå 1-3 døgn, afhængig af hvor varmt der er i rummet - eller stil evt. tallerkenen i nærheden af en tændt brændeovn hvis det skal gå lidt hurtigere. Ovnen kan selvfølgelig også bruges, men det koster jo penge.
Når skallerne føles helt tørre og har rullet sig sammen, brækkes de evt. i mindre stykker og blendes helt fint i en minihakker, blender eller hvad man nu har til rådighed (jeg brugte Bamix Processoren).
Opbevares i et lukket krydderiglas og bruges til alt hvor der skal smag af appelsinskal til - vær dog lidt varsom især med appelsinskallen - smagen bliver ret bitter og koncentreret, så brug lidt ad gangen.

Konklusion:

Det eneste jeg har brugt både ekstrakt og appelsinskal til indtil nu, er appelsinisen jeg lavede i går, og selvom jeg ikke ved om det var pga. disse tilsætninger, så blev isen endnu bedre end den version jeg lavede sidste år.
Jeg tøver i hvert fald ikke med at bruge begge dele igen - næste gang måske i en kage.

Opskrift: Tortillaruller med ost, oliven, peberfrugt og skinke

I maj måned blev Bonussønnen konfirmeret, og festen blev holdt hos hans mor og bonusfar, i garage og telt.
Vi var 63 mennesker og det kræver noget forarbejde og planlægning når man selv skal stå med alt det - men det gik nu over al forventning.

Maden var vi blevet enige om i fællesskab - forretten stod jeg for, og det blev til tortillaruller med fyld af ost og diverse andre ting (efter inspiration fra smagsprøver på konfirmandmessen i Tinghallen i januar måned) - hovedretten slap vi lidt nemt om ved, ved at bestille helstegt pattegris med salatbuffet og kartofler fra Stoholm slagteren. Det har vi smagt før og ved at man aldrig går galt i byen med dem.
Forinden havde vi dog nået at købe 20 kg oksefilet som skulle grilles, så noget af dette brugte vi som supplement, og fik nogle grillvenner fra Weberklubben til at stå for dette.
Desserten blev også til med inspiration fra konfirmandmessen - kagebund med chokolade, vaniljecreme og frugt.
Desuden havde vi lejet softicemaskine og slushicemaskine (behøver jeg sige der var mange børn), og skrub-af-maden var hotdogs, hvor vi selv grillede pølserne.

Nu skal det handle om forretten.
Inspirationen kom som sagt fra konfirmandmessen, men jeg havde også spurgt om råd i en Facebookgruppe der handler om mad, og havde der fået næsten samme forslag. Jeg mener endda det var der der blev linket til opskriften jeg endte med at bruge, fra Motherthyme.

Jeg lavede en smule om i mængder og ingredienser - brugte lidt færre oliven da Bonussønnen ikke er voldsomt vild med disse (men han kan dog godt spise de billige sorte uden sten - og selvom jeg normalt er imod dem og hellere vil have kalamata, så fungerer de fint i denne ret - de giver pæne sorte prikker i rullerne, og en antydning af olivensmag, som de fleste vil kunne spise), tilsatte en smule syltet chili, rød peberfrugt for at give lidt ekstra farve, og noget skinke i skiver for også at imødekomme dem med hang til kød.


Tortillaruller med ost, oliven, peberfrugt og skinke:
passer ca. til 2 pandekager á ca. 30 cm i diameter (jeg køber dem i Metro)

Cast of characters til 63 mennesker

100 g flødeost
100 g Cheasy Fraiche 6%
lidt hakket grøn syltet chili
25 g milde sorte oliven
75 g friskrevet cheddarost
1 tsk hvidløgspulver
1/4 rød peber i små tern
evt. 2 lange skiver god røget skinke (jeg brugte noget bondeskinke købt i Lidl)

Flødeost og fraiche røres godt sammen (til så stor en portion som jeg lavede (16 x ovenstående), er det en fordel med en røremaskine, men ellers kan det sagtens gøres i hånden) - chili og oliven hakkes fint med en kniv, eller i en minihakker, men uden at oliven bliver kørt helt i smadder, og blandes i osten, sammen med den revne cheddarost, hvidløgspulver, og rød peber.
Fyldet fordeles på tortillapandekagerne, næsten helt ud til kanten, og der lægges et par skiver skinke på midten. Pandekagen rulles nu stramt sammen - hvis der bliver skubbet fyld ud under rulningen, så fjern det undervejs.

Jeg var glad for min røremaskine den dag

Pandekagerne kan fint laves dagen i forvejen - hvis dette er tilfældet, pakkes de separat i husholdningsfilm og lægges på køl indtil serveringen, hvor de skæres i skiver.
Til konfirmationen serverede vi dem med lidt salat, tomater og honningmelon, for at få lidt ekstra farver på tallerkenen.

Konklusion:

Jeg var selv rigtig godt tilfreds (men vi havde også holdt prøvemiddag for at teste opskriften), og rullerne fik også ros med fra mange af gæsterne.
Der er godt med smag i dem fra både ost, hvidløgspulver og en anelse fra chilien uden at det bliver decideret stærkt, og peberfrugten giver lidt knas så der er noget at bide i.
Dette er helt sikkert en forret/snack jeg kunne finde på at lave igen.

Samlebåndsarbejde - med den lille ulempe at der kun var mig ved samlebåndet

Opskrift: Græsk yoghurtdressing med grillet rød peber og hvidløg

Til den græske rissalat og kyllingen vi fik efter hjemkomsten fra Kreta, lavede jeg en alternativ form for tzatziki - der er ikke noget der slår den tzatziki man får i Grækenland, så jeg ville ikke engang forsøge mig, med den rigtige i så frisk erindring.
I stedet havde jeg en idé i baghovedet som Hanne K. havde luftet - nemlig at blende rester af grillede grøntsager med yoghurt og bruge det som dip/dressing.
Jeg havde godt nok ingen grillede grøntsager jeg selv havde lavet, men jeg havde nogle købte grillede peberfrugter i lage - det måtte kunne gå an.

Yoghurt blev blendet med peberfrugt, hvidløg blev hakket i hånden for at den ikke bliver bitter ved blendning, og der blev smagt til med salt og peber, og rundet af med olivenolie.
Nemmere bliver det næsten ikke.

Græsk yoghurtdressing med grillet rød peber og hvidløg:

250 g græsk yoghurt (jeg brugte 2% for at spare lidt på fedtet, men en 10% giver nok et mere cremet resultat)
100 g grillet rød peber i eddikelage
2 fed hvidløg
2 spsk olivenolie
salt og peber

Blend yoghurt med peberfrugten, hak hvidløget fint med en kniv og tilsæt det til yoghurten, sammen med olivenolie. Rør godt rundt (men uden at blende mere), og sæt dressingen på køl, gerne et par timer så hvidløget trækker smag.
Inden servering smages til med salt og peber.
Kan bruges som sauce til kød, dip til grøntsager og chips eller dressing til salat.

Konklusion:

Super nem og lækker dressing/dip, hvor der virkelig er drøn på smagen af hvidløg - især når den får lov at stå til dagen efter.
Smagen bliver ret syrlig pga. eddikelagen der hænger ved de grillede peberfrugter, så hvis man ikke er til den smag, kan det være en idé at skylle peberfrugten før den blendes med yoghurten. Men jeg synes det gav en god smag til dressingen - og det vi ikke fik spist om aftenen, fik jeg gjort kål på dagen efter, sammen med resten af rissalaten og nogle gulerødder.

Opskrift: Græsk-inspireret salat med brune ris

I går eftermiddag kom vi hjem fra en skøn uge på Kreta, og vi var så heldige at vores rejsekammeraters naboer tog imod os alle med en kold drink, mexicansk aftensmad, og en Velkommen-hjem hilsen hos både vores rejsevenner og os.
Det var en skøn ting at komme hjem til - så slap vi for at tænke på aftensmad med et næsten tomt køleskab, og vi fik afsluttet ferien på en god måde.

I dag er der blevet provianteret i en grønthandel og hos Fakta - Lækkermåsen har sat sig for at ville tabe sig, og guderne skal vide at det også er tiltrængt her, så man må jo sige at det er den rigtige årstid at gøre det på, med alle de lækre frugter og grøntsager vi kan få det næste stykke tid.

For ikke at slippe Kreta og Grækenland helt, blev menuen i dag lidt græsk inspireret - vi fik en salat serveret dernede som jeg arbejdede lidt videre på ved at tilsætte brune ris for at give noget fylde. Dertil nogle kyllingefileter og en alternativ form for tzatziki, som kommer i et andet indlæg.

Kreta-turen kommer der også meget mere om senere - men først skal den 1. arbejdsdag efter ferien vist lige overstås i morgen...

Græsk-inspireret salat med brune ris:
ca. 4 personer

2 spsk olivenolie
1 stor finthakket frisk rød chili, uden kerner
250 g brune ris
6 dl vand
1 spsk Oscar øko bouillonpulver

Olien varmes op i en gryde, og chilien svitses deri et par minutter - risene tilsættes og svitses med til de er dækket af olien. Hæld vand og bouillon på, og lad risene koge iht. anvisningen - her var det 35 minutter. Hæld risene i en skål og lad dem køle af under jævnlig omrøring, inden de blandes med resten af salaten:

1 squash i tynde skiver
1 rødløg i tynde både
1 håndfuld sorte oliven (jeg brugte nogle små tørrede nogle vi købte på Kreta sidste år, men hvilken som helst slags kan bruges)
ca. 50 g god fetaost i tern
2 spsk citronsaft
3 spsk olivenolie
salt og friskkværnet peber

Bland squash, løg, oliven og feta i en skål, hæld citronsaft og olie på, og bland godt så squash skiverne kan marinere i dressingen.
Når risene er kølet af, blandes de i salaten, som smages til med salt og peber.
Serveres kold.

Konklusion:

Meget enkel men velsmagende og sommeragtig salat, som jeg også bilder mig selv ind er ret sund, hvis man lige ser bort fra fetaosten. Men den giver til gengæld nogle proteiner som er med til at mætte, og den gør salaten cremet og får den til at hænge sammen.
Lækkermåsen var også begejstret, og det var lidt ligesom stadig at være på Kreta.
Vi snakker allerede om næste tur.

En konfirmation veloverstået

Den sidste uges tid har stået i konfirmationens tegn - Bonussønnen (og vi andre) var en tur i kirken i søndags, og da festen blev holdt hjemme hos hans mor og Bonusfar, var der en del forberedelse og arbejde op til (og for den sags skyld også efter - 63 mennesker i garage og telt kræver immervæk lidt planlægning og fysisk udfoldelse).

Der kommer meget mere om menuen senere - men de næste par dage trænger vi til afslapning, og ikke mindst bare at være hjemme, så for nu vil jeg nøjes med at vise et billede af forretten, som bestod af tortillapandekager med fyld af flødeost med diverse ting og sager i.

Om ikke så længe drager Lækkermåsen og jeg til Kreta sammen med et hold venner, hvor vi skal have sol, vand, drinks og kolde Mythos.
Jo tak, jeg glæder mig!

Vi ses på den anden side...

Opskrift: Agurkeruller med fetacreme

Da vi for en måneds tid siden havde gæster, og fik islagkage til dessert, fik vi selvfølgelig også andet at spise - bl.a. denne forret, som bestod af en cremet blanding af fetaost og græsk yoghurt, med smag fra bl.a. soltørrede tomater, oliven og rød peber.
Jeg fandt opskriften hos Closet Cooking, og meningen var at cremen skulle serveres i nogle tynde skiver af agurk der blev rullet sammen.
Jeg brugte mit mandolinjern - og lad os bare sige, at det gik ikke skide godt med at lave de skiver.
Første forsøg gav nogle alt for tykke skiver som ikke kunne rulles, uden de knækkede - andet forsøg gav nogle meget tynde skiver, som var lidt svære at få stabile. Men det lykkedes dog lidt bedre end første forsøg.
En anden gang tror jeg det vil fungere bedre med feks. en tyndskræller - så er der lidt bedre styr på agurken mens man skræller skiverne.

Men kompromiset denne gang blev at lave de ruller der ville lykkes på mandolinen, og servere resten af cremen ovenpå de agurkeskiver der var for tykke.
Tilbage var der så en masse ukurante agurkerester - dem fik jeg brugt til tzatziki en anden dag.

Agurkeruller med fetacreme:
ca. 4-5 personer

1 agurk

150 g god fetaost (jeg bruger som regel en fra blok da de er mere cremede, men terninger kan også bruges)
ca. 1/2 dl græsk yoghurt
2 spsk finthakkede soltørrede tomater
2 spsk finthakkede Kalamata oliven (eller almindelige mere milde oliven - men gør dig selv den tjeneste at forsøge med de "rigtige" - de smager ikke så meget igennem som man kunne frygte, hvis man er olivenhader)
2 spsk finthakket grillet rød peber (kan købes i glas i feks. Lidl) - eller brug frisk rød peber
1 tsk tørret eller frisk finthakket dild
2 tsk citronsaft
friskkværnet peber

Fetaost moses med en gaffel sammen med yoghurt, og de andre ting blandes i. Smages til og serveres sammen med agurk i tynde skiver der evt. er rullet sammen, og evt. lidt brød.

Konklusion:

Cremen er frisk og let syrlig pga. yoghurten og citronsaften, og den står fint til agurken - dagen efter spiste jeg resten af cremen ovenpå ristet brød med agurkerester ovenpå, og det fungerede også rigtig godt. Faktisk ville jeg nok bruge den fremgangsmåde en anden gang - lave små stykker af ristet brød med cremen ovenpå og så nogle små agurkestave ovenpå.
Men en fin lille forret som også fik ros med på vejen.