Ny blog med færre kulhydrater

Heidis Low Carb Verden

I forlængelse af min beslutning om at forsøge at spise færre tomme kulhydrater, så har jeg bestemt mig for at lave en separat blog der omhandler dette.
Ellers bliver denne blog vist lidt for rodet, når det handler om både almindelig, og low carb mad. De kloge siger jo at man skal have et overordnet emne for sin blog.
Rod er vist ikke lige det de mener med det.

De opskrifter der kan høre under både almindelig mad og low carb, vil nok komme på begge blogs, men med forskellige forklaringer - dem der specifikt indeholder erstatninger for korn- og sukkerprodukter vil kun komme på den nye.

Har i lyst til at følge med begge steder bliver jeg selvfølgelig glad.

Den nye hedder noget så uopfindsomt som Heidis Low Carb Verden - og kan findes lige her.
Jeg har lagt lidt ind som allerede ligger på Heidis Verden - men forhåbentlig kommer der nye og (for low carb folket) spændende ting til. I dag leger jeg feks. med burgerboller uden mel!

Det tager åbenbart noget tid inden Google kan finde den nye blog, for så vidt jeg kan se kan man ikke finde den ved søgninger endnu. Men det kommer forhåbentlig.

Ses vi derovre?

Low carb/LCHF opskrift: Knækbrødskiks med kerner og frø - uden mel

Nu hvor jeg er begyndt at tænke i færre kornprodukter og sukker, så skal der noget andet til end knækbrød og rugbrød, som ellers er det brød jeg har spist mest af det sidste stykke tid, inden jeg for alvor gik over til low card modellen i hverdagene.

På Tatjanas blog Mad med mere (nydelse) fandt jeg imidlertid en udgave helt uden olie og mel - der er stadig masser af kerner og frø i, og ellers bindes dejen sammen af Fiber Husk og vand.
Jeg valgte dog at bruge et par æg i stedet for noget af vandet, for at give lidt flere proteiner og gøre dejen mere sammenhængende. Chiafrø havde jeg ikke, så jeg gjorde som Tatjana foreslog, nemlig at erstatte dem med hele hørfrø.
Generelt kan man egentlig bruge de frø og kerner man har - dog tror jeg det er vigtigt der er nogle små frø med, som hørfrø og sesamfrø, for at kiksene kan hænge ordentligt sammen.
Vælger man luksusudgaven kan man også putte revet parmesanost i - det valgte jeg dog at udelade, og i stedet spise kiksene med bl.a. ost på.

Efter at have lavet dem et par gange allerede har jeg vejet de forskellige ingredienser af og tilføjet dette til opskriften. Jeg syntes det kunne være sjovt at regne energimængden ud for at vide lidt om hvor meget man får indenbords, men det er altså kun ca. tal jeg har fået ud af det.
Bl.a. fordi dejen svinder i vægt under bagning kan det være lidt svært at finde de nøjagtige sluttal - men jeg kan sige så meget at denne opskrift giver ca. 1 kg dej som vægtmæssigt svinder til ca. det halve efter bagning. Jeg har angivet energi pr. 100 g færdig kiks, og det lyder af meget - men de vejer altså også kun ca. 10 g pr. stk.
Så hvis du ganger energiberegningen pr. 100 g med 5 og dividerer med det antal kiks du får, så kan du selv lave en nogenlunde beregning pr. kiks når du laver dem.
Eller du kan lave din egen beregning helt fra bunden af.
Jeg vil ikke halshugges hvis du når frem til noget andet end jeg gjorde.

Knækbrødskiks med kerner og frø - uden mel:
2 bageplader - ca. 48 lidt aflange små knækbrød

Energi pr. 100 g færdig kiks
ca. 710 kcal - 27 g protein - 27 g kulhydrater - 55 g fedt - 18 g fibre

Energi pr. kiks ved 48 stykker af en portion:
ca. 78 kcal - 3 g protein - 3 g kulhydrater - 6 g fedt - 2 g fibre 

1 dl / 75 g malede hørfrø (jeg bruger en kaffekværn der kun bruges til krydderier, frø osv.)
1 dl / 75 g hele hørfrø
1 dl (målt inden maling) / 75 g malede mandler (eller mandelmel - igen i kaffekværnen)
1 dl / 50 g græskarkerner, grofthakkede
2 dl / 125 g solsikkefrø
2 dl / 150 g sesamfrø
3 spsk / 30 g Fiber Husk
2 tsk / 10 g salt (måske lidt mindre hvis du bruger en del flagesalt ovenpå dejen)
2 spsk / 4 g tørret oregano
2 spsk / 8 g tørret rosmarin
2 tsk / 8 g bagepulver
2 æg / ca. 110 g
3 1/2 dl vand
evt. 2 dl parmesanost
flagesalt

Bland alle ingredienser godt og lad dejen stå i 5-

10 minutter så Fiber Husk og de malede frø og kerner kan opsuge væske - juster evt. med vand hvis den bliver for tør.
Del dejen i to og rul hver portion ud mellem to stykker bagepapir der er smurt eller sprayet med olie. Ret kanterne ind så formen bliver nogenlunde jævnt firkantet - ellers har de tynde kanter det med at blive brændte inden resten er færdig.
Drys lidt flagesalt på dejen og rul saltet let ned i dejen med kagerullen, så det ikke falder af under bagning.
Skær dejen ud i passende firkanter med en pizzarulle eller en kniv - det gør ikke noget hvis man ikke kan skære hele vejen igennem - bare der er ridset op så man kan brække kiksene fra hinanden.
Bag kiksene ved 160 grader i ca. 60-70 minutter til de er gyldne og sprøde - når de er sprøde nok til at brække fra hinanden, kan det være en ide at skille dem ad og bage videre, så de hurtigere bliver jævnt sprøde, og det kan også være en fordel at vende dem om efter de er skilt ad, så de ikke bliver for mørke på oversiden.
De bliver mere sprøde når de er kølet af, så tag evt. et stykke ud og lad det køle af som test, inden alle kiksene tages ud.
Lad dem køle af på en rist og opbevar dem derefter i en kagedåse.
Jeg kan endnu ikke sige hvor længe de kan holde sig, men jeg tvivler på det bliver nødvendigt at gemme dem ret længe - der er allerede forsvundet en del.

Konklusion:

Disse kiks (eller knækbrød om man vil - afhænger vel egentlig af hvilken størrelse man laver dem i?) er allerede blevet en ny favorit som snack, til morgenkaffen på arbejde hvor de andre får franskbrød, og endda til frokost. De smager rigtig godt - og er super gode med ost på. Både hytteost, skæreost, smøreost - you-name-it ost.

Opskrift: Ben & Jerry's Chunky Monkey is med banan, chokolade og valnødder

For nogle uger siden fik Lækkermåsen og Bonussønnen lyst til is, og gik selv på jagt efter opskrifter vi kunne lave med hvad vi havde i huset.
Det blev først til en hvid chokoladeis med kondenseret mælk, som blev så hvinende sød at jeg ikke kan få mig selv til at blogge om den - men BS er vild med hvid chokolade, så han fik lov at bestemme.
Du kan dog godt lige få lov at se et enkelt billede:

Efterfølgende blev det til en Ben & Jerry kopi, nemlig Chunky Monkey, med banan, chokolade og valnødder.
Jeg mener vi smagte den i Tyskland sidste år, og det var et positivt første møde, som vi gerne ville genskabe. Heldigvis var der modne bananer i skiver i fryseren - det er en god ting at have til både is, kager og desserter.

Den dag for nogle uger siden lavede vi isen efter denne opskrift fra Epicurious.com, og den blev god - efterfølgende har jeg lavet den igen til gæster, med kondenseret mælk i stedet for æg, fløde og sukker, og det er den version i får her.
Jeg brugte desuden den hjemmelavede evaporerede skummetmælk som ikke var øremærket til andet, men der kan sagtens bruges udelukkende almindelig mælk.
Ligesom appelsinisen gjorde jeg den så fedtreduceret som mulig ved kun at bruge skummetmælk og ingen fløde - den blev en anelse hårdere i konsistens end appelsinisen, men 10-20 sekunder i mikroen løste det problem.

Ben & Jerry's Chunky Monkey is med banan, chokolade og valnødder:
ca. 1 liter

1 ds / 397 g sødet kondenseret mælk
3 dl evaporeret skummetmælk (eller samme mængde ekstra mælk)
2 dl skummetmælk
2 tsk vaniljeekstrakt
2 meget modne bananer
2 spsk citronsaft
1 stor håndfuld grofthakkede valnødder
1 1/2 dl grofthakkede mørke chokoladeknapper (jeg brugte 47% Callebaut)


Pisk al mælken og vanilje sammen i en skål. Mos bananerne og bland dem med citronsaften (man undgår de bliver alt for brune, og det giver lige et lille frisk pift til isen). Pisk bananerne ud i mælken og kør blandingen i ismaskine iht. instruktionerne.
Når isen begynder at blive tyk tilsættes valnødder og chokolade og isen fryses færdig, og sættes derefter i fryseren i minimum et par timer.
Den bliver som nævnt lidt hård når den er helt frossen, men 10-20 sekunder i mikrobølgeovnen gør den serveringsklar.


Konklusion:


Skøn skøn is med knas fra chokoladen og valnødderne, og sødme fra de modne bananer. Man kunne godt frygte den blev for sød med både bananer og kondenseret mælk, men det er nu ikke tilfældet. 
Den kunne sagtens stå på programmet igen - men mon den kan laves low carb?

Opskrift: Chili sin carne - men med Soy4you

Da Klidmoster begyndte at skrive om det nye vegetariske produkt, Soy4you, som i mange tilfælde kan udgøre en erstatning for kød, og som indeholder en masse mættende proteiner og fibre, så var jeg straks interesseret. Især fordi det i modsætning til bønner og kikærter næsten ikke indeholder nogen kulhydrater.
Vi er på ingen måde vegetarer - faktisk kunne Lækkermåsen leve af kød alene tror jeg nogen gange - men jeg kunne godt tænke mig en gang imellem at kunne indføre en kødløs dag, uden at få smidt i hovedet "Der kunne godt have været kød i den her ret". Og så ville det kun være rart at kunne tilsætte noget der mætter godt, så man ikke skal spise flere kg grøntsager for at få fyldt maven.
Du kan læse mere her om hvad Soy4you er og historien bag - jeg vil nøjes med at fortælle at det er lavet af sojabønner, og det findes indtil videre i to farver granulat, som til nogle retter kan bruges i stedet for hakket kød. (Det kommer tilsyneladende senere i en øko version også, og i større størrelse).
På bjemmesiden kan man finde diverse opskrifter så man kan komme i gang.

Jeg bestilte sidste mandag 10 poser fra firmaets onlineshop - 5 af hver. (Pt. er der tilbud på begge typer, så 150 g koster 29,50 i stedet for 34,50, og fragten endte med at være gratis - ved ikke helt om det var fordi jeg bestilte så mange).
Indtil videre skal der overføres penge via banken, da en Dankort løsning endnu ikke er oppe at køre, men det var jeg nu ikke så bange for - jeg overførte penge mandag, og onsdag kom kassen med de ti poser, sammen med et infobrev, så det var hurtig ekspedition.
En pakke med 150 gram skulle kunne række til 4-5 personer, dvs. til en person beregnes ca. 30-35 gram, men det afhænger selvfølgelig lidt af hvilken ret du vil lave.

Som første forsøg valgte jeg en chili SIN carne ("chili con carne" betyder chili med kød - "chili sin carne" er chili uden kød) - jeg fandt for nogle år siden en opskrift i Hjemmet på en vegetarisk chili, som jeg har lavet til mig selv flere gange siden. Den er meget enkel men smager overraskende godt - og jeg synes den var et godt udgangspunkt til at få afprøvet Soy4you.
Vil du ikke bruge køderstatningen laver du den bare uden, med de ændringer jeg har skrevet nedenunder.

Chili sin carne - men med Soy4you:
ca. 3-4 personer


75 g mørk Soy4you
1/2 liter grøntsagsbouillon - jeg brugte Oscar øko grøntsagsbouillon i pulverform. Hvis man laver chilien uden Soy4you, så undlad vandet og brug evt. en dåse tomater ekstra, og tilsæt lidt bouillonpulver

1 spsk olivenolie
2 store løg i små tern
3 fed finthakket hvidløg
1 squash i små tern
1 rød peber i små tern
1 ds hakkede tomater
1/2 tsk stødt koriander
1 tsk tørret oregano
1 tsk tørret timian
1 tsk tørrede grønne jalapenoflager (eller anden tørret chili)
evt. en frisk finthakket lille chili, hvis der gerne må være mere bid i retten
1 tsk sukker (eller sødemiddel hvis man vil udelade sukker - jeg brugte Sukrin - hvis man vil have noget naturligt, så brug feks. agavesirup eller honning)
1 tsk stødt spidskommen
1 ds kidneybønner uden lage - eller 200 g bønner man selv har iblødsat og kogt
1/2 tsk groft salt og friskkværnet peber

Dårlig belysning, men du må indrømme det ligner kød...

Start med at koge bouillon op og læg Soy4you i bouillonen i ca. 5 minutter til den er svulmet tydeligt op. Hæld bouillonen fra og lad sojaen dryppe godt af, men gem bouillonen til senere.
Varm olie op i en gryde og svits løg og hvidløg til de er bløde, ca. 5-7 minutter. Tilsæt squash og peberfrugt og svits videre under jævnlig omrøring i et par minutter. Tilsæt hakkede tomater, krydderier og bouillonen fra soyaen,
Lad retten simre ved svag varme til grøntsagerne er næsten møre, ca. 10-15 minutter. Ca. 10 minutter før servering tilsættes bønnerne og varmes godt igennem i ca. 5 minutter - her smages desuden til, evt.  med mere salt og peber. Endelig tilsættes soyaen og varmes med de sidste 5 minutter (se desuden Konklusion ang. kogetid!).
Jeg serverede chilien med stegte blomkåls/broccoli/rødkålsris, en klat Cheasy Fraiche på toppen og finthakkede rødløg.

Konklusion:



Der er en enkelt ting der er vigtig at nævne i forbindelse med produktet - hvor en normal chili con carne med kød kun bliver bedre af at simre i flere timer, så skal man ikke lade sojaproduktet koge med i mere end ca.  5 minutter i en ret som denne. Gør man det, risikerer man at "det falder fra hinanden og bliver underligt i munden"(citat fra Klidmoster, som jeg har infoen fra). Man kan sagtens bløde sojaen op i god tid, lave saucen i god tid og evt. køle den ned, og så varme saucen op igen og tilsætte sojaen 5 minutter inden servering. I dette tilfælde gik det også fint at lave den færdig, spise af den, gemme resterne og varme dem op i mikroen et par dage efter. Måske var konsistensen blevet en anelse mere blød, men det smagte stadig fint.

Og hvordan var smagen så - jeg smagte på sojaen efter den havde ligget i bouillon, og den tager fint smag af bouillonen. Eftersom jeg havde brugt grøntsagsbouillon til denne ret, så var smagen af kød der ikke rigtig - men det gjorde ikke noget i denne forbindelse, for det er jo en vegetarret som udgangspunkt.
Konsistensen var fin den første dag - lidt blødere efter genopvarmning, men ikke noget der udgjorde et problem. Chilien mættede godt og jeg kunne begge dage nøjes med en enkelt portion - men nu har jeg også forsøgt at undgå at være alt for sulten til aften de sidste uger, ved at spise lidt om eftermiddagen.

En peberfrugt med baby

Lækkermåsen gik ind til det med åbent sind - det skal han have - og han var heller ikke negativ. Han syntes måske nok der manglede lidt smagsmæssigt, men jeg håber det vil hjælpe at bruge kød-bouillon en anden gang. 
Han syntes også det mættede godt, selvom han dog spiste lidt mere end mig. På 2. dagen måtte han supplere med et par rugbrødsmadder da der ikke var mere, så derfor har jeg skrevet at portionen rækker til 3-4 personer.


Økonomisk set brugte jeg for 15 kr. soja til de to dages aftensmad - det synes jeg er et ret godt udgangspunkt. Man får ikke meget kød for de penge til 3-4 personer.


Jeg har bestemt ikke fortrudt at jeg købte så mange poser, så nu skal næste forsøg bare udtænkes. 

Low carb/LCHF opskrift: Daddelchokolademuffins - uden mel, smør, mælk og sukker - og kokosmælkfrosting

I lørdags havde vi de naboer til "eftergildemorgenkaffe", som havde givet gave til Bonussønnens konfirmation.

Vi bød på rundtstykker, godt bagerrugbrød, knækbrød, pålæg, ost, appelsin- og rabarbermarmelade, lemon/orange curd, Nutella, og så muffins.

Jeg syntes vi skulle slutte af med lidt sødt, og qua mit forsøg på at skære ned på de tomme kulhydrater, så var det jo oplagt at forsøge sig med noget der passer ind i formlen "ingen mel - ingen sukker". (Nu tænker du måske - "rundstykker, lemon curd, Nutella - det lyder som noget der er fyldt med enten mel og/eller sukker! Er det ikke lidt dobbeltmoralsk?" Til det kan jeg kun svare - jo det er muligt, men det er sgu lidt svært at stable et morgenbord på benene der opfylder alle de rigtige principper, når man (endnu) ikke vil pådutte sine gæster sine underlige idéer. Og som tidligere nævnt, så skal der også være plads til at skeje ud i weekenderne - det blev så med rundstykker og sukkerholdigt pålæg).

Jeg er allerede stødt på en del blogs der handler om LCHF, stenalderkost, PCO venlig mad osv., og en af dem er frk sveske. Her fandt jeg en daddelkage med bl.a. kakao, banan, mandelmel og olie, og den lød helt perfekt.

Jeg var dog lidt i tvivl om hvor mange personer den passede til, så jeg valgte at lave kagen som muffins - så var det også nemt at dele den op i passende antal.

1 til os hver efter rundstykkerne - 1 til at tage billeder af på forhånd og spise (ja det gør jeg altså en gang imellem, især når der kommer gæster - eller hvis der mangler dagslys når vi skal spise. Gider ikke stå og bøvle med kameraet når gæsterne sidder og glor på mig - og kan bedst lide at tage billeder i dagslys) og 1 til Lækkermåsen.

Der blev i alt 12 muffins ud af portionen.

Regn selv efter hvor mange vi var.

Nå men jeg fulgte sådan nogenlunde opskriften, men erstattede dog lidt af rapsolien med kokosolie, brugte vaniljeekstrakt i stedet for hel stang, brugte knap så meget kakao og kun 4 æg i stedet for 6 (vi har fundet et sted hvor man kan købe øko æg ved stalddøren - til den fantastiske pris af 40 kr. for 30 æg! - og en del af dem er altså pænt store) - og så lavede jeg som sagt muffins i stedet for en hel kage.

Endelig tilsatte jeg lidt bagepulver for måske at gøre dem en anelse mere luftige.

Selvom de egentlig blev pæne nok i sig selv, så ville jeg gerne have lidt snask på toppen.

Jeg havde fornylig set at Chocolate Covered Katie havde lavet en slags frosting af det tykke i kokosmælk, og det måtte prøves.

Som smag brugte jeg lidt lemon/orange curd - den passer selvfølgelig ikke så godt ind i konceptet med low carb, med alt det sukker der er i - men nu var jeg jo heller ikke fanatisk den dag, og desuden var det en begrænset mængde der skulle i.

Så alt i alt kom det hele til at se sådan ud:

Daddelchokolademuffins - uden mel, smør og sukker - og kokosmælkfrosting:

12 store muffins

400 g dadler uden sten

200 g mandelmel (jeg kværnede bare hele mandler i kaffekværnen - har bestilt noget affedtet mandelmel i helsekosten, men det kommer først hjem i næste uge)

2 spsk koldpresset kokosolie (kan sagtens erstattes af mere rapsolie)

4 spsk koldpresset rapsolie

1 tsk vaniljeekstrakt

2 tsk kanel

3/4 tsk bagepulver

3 spsk kakaopulver

1 moden banan i skiver

1 nip salt

4 store æg

Frosting:

1 stor dåse kokosmælk, gerne øko (havde jeg dog ikke)

smag i form af feks. jordbær, hindbær, lemon curd, kakao osv.

1 lille nip salt

evt. sødestof og vaniljeekstrakt

Frostingen skal muligvis påbegyndes dagen i forvejen.

Åbn dåsen uden at ryste den først - hvis alt det tykke af mælken har samlet sig oppe i toppen er det godt - så skraber man det ud og putter i en skål, uden at få alt for meget af den tynde væske med.

Hvis kokosmælken er blandet og det tynde viser sig oppe i toppen, så hældes det hele i en skål (eller står i dåsen - men det er vist ikke så godt med åbne dåser i flere dage) og sættes udækket i køleskabet natten over.

Nu skulle den tykke del gerne have samlet sig så man kan skrabe den af og lægge i en anden skål.

Den tynde væske kan gemmes til feks. wokretter - jeg er ret sikker på den ikke indeholder ret meget fedt, da det meste må sidde i den tykke del man har fjernet, men smagen er stadig kokos.

Den tykke kokoscreme piskes eller blendes nu med den ønskede smag, samt evt. sødestof og vanilje, og smages til. Pas dog på med ikke at putte for meget "fyld" i som gør den tyndere - den burde sætte sig lidt igen i køleskabet, men regn ikke med meget. Opbevar den udækket i køleskabet indtil den skal bruges.

(Jeg fik ikke taget billeder af processen, men kig evt. på Katies link - der er i hvert fald et billede af hvordan den tykke kokoscreme skal se ud - min var dog noget tyndere)

Dadler, mandelmel og olie blendes i blender, minihakker eller foodprocessor - der skal lidt kraft til at takle dadlerne, så det kan være en god ide at sætte dem i blød nogle timer i koldt vand. Det gør dem lidt blødere.

Pisk/blend de øvrige ingredienser i - æggene tilsættes enkeltvis og der piskes ind i mellem.

Fyld dejen i muffinsforme (jeg brugte en isske - så er det nemt at dosere samme mængde, og nemt at få dejen ud af skeen), bred dejen pænt ud i toppen hvis du gerne vil have en lige top til frosting, da den ikke flyder ud af sig selv, og bag dem ved 160 grader i ca. 40-50 minutter. Hvis du laver mindre muffins end jeg, så tjek evt. løbende med en kødnål i midten af en muffin om der hænger dej ved - hvis ikke, så er den færdig.

Lad dem køle af på en rist, og server med kokosfrostingen.

Konklusion:

Super lækre muffins, som man skulle tro var fulde af smør og sukker - og de høstede også roser fra naboerne.

Tørret frugt er eminent til at søde kager med, og selvom de selvfølgelig indeholder en del frugtsukker, så er det trods alt bedre end det hvide raffinerede sukker.

En muffin i den størrelse jeg lavede dem er ret tung og med gods i, så jeg vil tro man sagtens kan nøjes med en enkelt for at få stillet sin sult efter noget sødt. Og man kunne også sagtens lave dem noget mindre og dermed få flere ud af portionen.

De bliver uden tvivl lavet igen.

Opskrift: Lemon curd / orange curd - eller citronsmør / appelsinsmør

Jeg har længe haft lyst til at prøve at lave lemon curd, og da der stadig var et par citroner fra Kreta i køleskabet, så kunne de passende bruges til dette. Da jeg samtidig havde nogle appelsiner liggende bestemte jeg mig for at lave half & half, med både citron og appelsin.

Der er mange måder at lave lemon curd på - nogle bruger kun hele æg, andre bruger kun æggeblommer. Man kan også bruge hele æg og ekstra æggeblommer. Jeg fandt en ret ukompliceret opskrift at gå ud fra hos Lisa's Kitchen, hvor der kun bruges hele æg, sukker, citron og smør.
Slut.
Det kan man da forholde sig til.

Lemon curd serveres tit sammen med scones, og det var egentlig meningen jeg ville have lavet disse da vi skulle have gæster til morgenkaffe i går. Men jeg ville gerne lave noget sødt uden for meget sukker når nu curden var fuld af sukker, og jeg nåede ikke at få søgt efter en god opskrift på low carb scones.
Så i stedet lavede jeg bare curden, og så fik vi den til rundstykker så gæsterne lige kunne smage. Plus den blev brugt i en frosting til de muffins jeg endte med at lave.
Mere om dem i morgen.


Lisa bruger halvt almindeligt, og halvt brunt sukker (går ud fra det er en mørk rørsukker, men kunne også være brun farin?), hvilket giver en mere brunlig curd og en karamelagtig smag - jeg ville dog gerne beholde den smukke gule farve og friske smag fra citroner og appelsiner, så jeg brugte kun lyst rørsukker.
Desuden tilsætter hun æggehvider og blommer hver for sig og laver curden over vandbad - så omhyggelig var jeg ikke, så min noget forenklede udgave kommer her.


Lemon curd / orange curd - eller citronsmør / appelsinsmør:
ca. 3/4 liter

4 store æg, stuetemperatur
1/2 liter lyst rørsukker
saft og skal af 2 store citroner og 2 appelsiner, begge dele selvfølgelig usprøjtede/øko
170 g koldt usaltet smør skåret i små tern

Pisk æggene let sammen i en slip-let gryde og bland sukker og citron/appelsinsaft i.
Varm forsigtigt blandingen op under fortsat piskning - jeg brugte trin 6 ud af 9 på induktion. Hvis ikke du stoler på at du kan styre temperaturen, så lav den evt. over vandbad.
Bliv ved med at piske i 10-15 minutter til curden begynder at tykne, men pas på den ikke koger, for så vil æggene koagulere, og vi har jo ikke lyst til spejlæg i curd.
Når du synes curden har en tilpas tykkelse (den sætter sig lidt mere når den er kølet af), tages den af varmen og hældes igennem en sigte over i en skål - dette for at si evt. koaguleret æggehvide fra. Tilsæt citron- og appelsinskal (dette gøres først nu for at skallen ikke bliver sigtet fra), og pisk derefter smørtern i nogle få tern ad gangen til de er smeltede - fortsæt til alt smørret er brugt og curden er pisket jævn.
Hæld på spiritusskyllede glas og opbevar i køleskab.
Burde kunne holde sig i ca. 3-4 uger ifølge den oprindelige opskrift.

Konklusion:

Curden bliver dejlig syrlig og får den smukkeste sommergule farve (bare en skam der ikke er nogen sommer den kan bruges i). Den er lige syrlig nok at bruge ovenpå rundstykker, men ovenpå en scones kan jeg sagtens forestille mig den er god, og feks. også som fyld i en lagkage, blandet med flødeskum.
Jeg har også spist lidt oven på knækbrødskiksene, og det fungerede noget bedre end på rundstykker.

Jeg har givet min mor et lille glas, og som sagt brugt noget til frosting på muffins, men jeg har stadig et par store glas stående.

Nogle gode forslag til hvad jeg skal bruge dem til?

Opskrift: Vandmelonsorbet med mousserende vin

Sidste lørdag fik vi indviet den overdækkede terrasse som Lækkermåsen fik smækket sammen i løbet af 5 dage (han gik i gang mandag morgen, og påstod hårdnakket at der var tag over hovedet inden lørdag aften. Jeg troede ham ikke. Jeg blev klogere) - der kom gæster, og vi fik confit de canard. Det havde ingen af dem fået før, og selvom sæsonen måske ikke just indbyder til and og fedt, så sagde temperaturen noget andet.
Og det er jo vores pligt at indvie uvidende i denne fantastiske spise.
Tilbehøret blev lidt mere sommerligt end til jul - en rå rødkålssalat og lidt stegte nye (dog udenlandske) kartofler.

Dessert skulle der også til, og det blev to slags is.
Den ene kommer der noget om senere, den anden kommer der noget om her.
Nemlig en vandmelonsorbet.
Der var en halv melon tilovers efter at jeg havde lavet vandmelonsalat med feta og oliven i forrige uge, og jeg fandt tilfældigt en opskrift på vandmelonsorbet fornylig.

Jeg endte dog med at bruge samme opskrift som til appelsinsorbeten med mousserende vin - eneste forskel er at jeg lavede dobbelt portion (det passede nogenlunde med den halve melon der var tilbage), og så kom der lidt ekstra citronsaft i.
Og så ramte inspirationen mig for en gangs skyld, og fik mig til at fryse isen ned i den tomme vandmelonskal.
Pænt dekorativt. Fandens upraktisk facon at servere den i.

Vandmelonsorbet med mousserende vin:
en pænt stor portion (nok til at fylde den halve melonskal, plus lidt mere)

7 1/2 dl blendet vandmelon (hvis man bruger en af dem med meget få og små kerner så behøver man ikke pille dem ud - de pynter faktisk i isen - behold evt. en halv melonskal intakt til at fryse isen i, og skrab den pænt ren. Læg den i fryseren mens isen kører på maskinen, så isen ikke smelter i en halvlunken melonskal)
1 1/2 dl sukker (afhænger af hvor sød melonen er, så smag dig frem)
3 spsk citronsaft
6 spsk sød mousserende vin (jeg brugte en Verdi spumante med hyldeblomst)

Det er ikke til at se det, hvis man ikke lige ved det -
at der er is i skallen, og ikke bare frugtkød

Hæld blendet melon, sukker, citronsaft og mousserende vin i en skål og lad det stå til sukkeret er opløst - pisk lidt i det ind i mellem. Det bør tage max. en halv time.
Lad evt. blandingen køle helt af i køleskab eller over isbad (isen fryser hurtigere jo koldere ismassen er, så hvis ikke melonen har ligget i køleskabet, kan det være en fordel at køle blandingen af), og hæld den i ismaskinen og frys den iht. instruktionerne - frys isen færdig i en lukket beholder - eller i den udhulede halve melon.


Konklusion:


Denne sorbet blev ret hård og porøs, så det var ikke nemt at lave pæne kugler af den - jeg gav melonskallen lidt tid i mikroen for at tø den lidt op, og det hjalp også lidt - men der skal nok noget æggehvide i for at gøre den mere sammenhængende.
Smagen fejlede dog ikke noget - den var frisk uden at være for sød, og den smagte af vandmelon.
Hvilket jo er pænt heldigt.
Når det nu er det, der var i.

Opskrift: Sunde vafler med olivenolie, squash og æble

Vi bliver lige lidt i det Kreta-agtige. Som nævnt et eller andet sted jeg ikke lige kan huske, så var vi hjemme hos min græske blogger-kollega Maria til frokost på denne ferie, og vi snakkede bla. om at hun bruger olivenolie i stort set al sin bagning, i stedet for smør.
Det er noget jeg godt kunne tænke mig at forsøge mig lidt med - om ikke lige olivenolie, så i hvert fald rapsolie, som jeg allerede har brugt flere gange i stedet for smør, bla. til den bagte havregrød, og nogle burgerboller jeg vist aldrig har fået blogget om.
Jeg brugte også rapsolie til SRC opskriften her, og det gik ikke så godt - men det var jeg nu godt klar over inden.

Efter vi kom hjem bloggede Maria om vafler lavet med olivenolie, og æbler og squash for at holde dem saftige. Det måtte altså prøves.

Vi købte for snart længe siden et dobbelt vaffeljern, og har jeg kun brugt det en enkelt gang - med en ret dårlig opskrift, hvor der løb smeltet smør ud over det hele.
Men Marias opskrift lød mere venlig hvad det angik, så jeg lavede dem som en sund dessert en fredag aften, og serverede dem med skyr og friske jordbær, og en enkelt med lidt balsamicoeddike til mig selv.

Det gik en del bedre end med smøropskriften.

Sunde vafler med olivenolie, squash og æble
mit vaffeljern laver lidt mindre vafler end normalt da det er dobbelt - jeg tror der blev 6 vafler ud af portionen, hvilket også passer nogenlunde med det Maria skriver

125 g mild olivenolie
70 ml appelsinjuice (eller mælk - eller en blanding)
125 g mel (jeg mener jeg brugte halvt hvedemel, halvt rugmel for at gøre dem endnu sundere)
1 tsk bagepulver
1/2 revet æble (jeg brugte en Granny Smith)
1/2 revet lille squash
2 æg
2 spsk sukker
2 tsk vaniljeekstrakt
evt. kakaopulver

Pisk alle ingredienser grundigt sammen i en skål (del evt. dejen i to og bland lidt kakao i den ene portion hvis du gerne vil have mørke vafler og lidt chokoladesmag) - varm vaffeljernet op og pensl med lidt olivenolie.
Hæld dejen i vaffeljernet og bag vaflerne til de er gyldne og sprøde (denne type vafler bliver nok knapt så sprøde som andre typer) -  hold dem evt. varme i ovnen ved 100 grader efterhånden som de bliver færdige.
Server med skyr, is, flødeskum, marmelade, frugt, bær... hvad end du lyster.

Konklusion:

Indrømmet - de smager ikke ligesom smørvafler med masser af sukker i - men jeg blev positivt overrasket. Man kan ikke smage at det er olivenolie der er brugt (men sørg for at bruge en der ikke er blevet harsk eller smager alt for kraftigt), og udover lidt sukker er det jo nærmest ene sunde ting der er i.
Lækkermåsen var ikke så begejstret for kakaovarianten - han syntes den smagte for kraftigt, men jeg var nu tilfreds nok med den variant også.
Sammen med skyr og frugt så udgør det et helt rimeligt lille mellemmåltid eller en dessert, forudsat man ikke spiser hele portionen selv. Hvor meget æblet og squashen hjalp på fugtigheden ved jeg så ikke, for hele portionen blev spist samme aften - men jeg kunne godt tænke mig at prøve at fryse dem ned og genopvarme.

Så jeg har ikke mistet modet mht. at bruge mere olivenolie i bagningen.
Det skal der nok komme mere med.

Kakaovariant med skyr, balsamico og jordbær

Noget om low-carb kost

Sorry - kedeligt indlæg uden billeder!

Nej nej, bare rolig - bloggen kommer ikke til at handle udelukkende om dette - hvis overhovedet. Det kommer an på hvor bogstaveligt man tager de forskellige koncepter.
Men fakta er, at jeg gerne vil forsøge at leve sundere i hverdagene, så der er plads til at skeje ud i weekenderne - på længere sigt skulle det også gerne betyde nogle mindre kg på sidebenene, men jeg forventer ingen mirakler.

Jeg har læst en del om LCHF (Low Carb High Fat - en diæt med lavt indhold af kulhydrater og højt indhold af fedt) - jeg har læst lidt om stenalderkost (hvor man spiser mere kød, fisk, æg, frugt, grønt, bær, nødder og svampe men holder sig fra grøntsager der vokser under jorden, og hvor man desuden ikke spiser korn, bønner og i nogle tilfælde mælkeprodukter).
Og uanset hvordan man tolker disse levemåder og hvor seriøst man tager dem, så ender det ud i at jeg gerne vil forsøge at følge dem, i den forstand at jeg skærer ned på kulhydrater og spiser flere proteiner, og også fedt, men fortrinsvis af den sunde type. Mælkeprodukter har jeg ikke tænkt mig at droppe, men det bliver også primært den fedtfattige slags der indtages - skummetmælk, Cheasy Fraiche 6%, hytteost 1,5%, 16% skæreoste (færre procenter er nærmest ikke værd at spise) og skyr.

Jeg har i et par uger ikke spist hverken pasta eller ris, men har i stedet fået revet squash til millionbøffen, og blomkålsris til boller i karry (det er skræmmende så meget squash man kan spise for samme portion kulhydrater som der er i 100 g pasta!) - jeg har stort set ikke tilsat sukker til min egen mad men har brugt Stevia til at søde yoghurt og mælk til havregrynene med - vi har fået en hel del salat med kylling hvor vi bruger eddike og olie som dressing - og nu har jeg bestilt nogle poser af den nye køderstatning fra Soy4you, som skulle udgøre et godt alternativ til kød, og som indeholder mange proteiner og fibre.
Jeg har stort set ikke spist hvidt brød i samme periode, men udelukkende meget groft knækbrød og rugbrød - og det bliver jeg nok ved med til en vis grad. Brød i en eller anden form har jeg svært ved at undvære.


Jeg bliver ikke totalt hellig med hvad der kommer på bloggen - i weekenden fik vi to slags is da vi havde gæster, og vi får gæster til morgenkaffe på lørdag, hvor der også kommer både rundstykker, Nutella og sukkerhvinende marmelade på bordet.
Det er primært i hverdagen der skal ændres vaner - så der vil komme nogle opskrifter der er tilpasset min (forhåbentlig) nye levevis (en kur nægter jeg at kalde det).
Nu har du forklaringen på hvorfor.

Og lige som opdatering, så vil jeg i navnet på opskrifterne nævne hvis retten er uden mel, mælk, smør eller sukker, hvor man normalt kunne forvente at finde dette (jeg nævner altså ikke at chili con carne er uden mel, for det giver normalt sig selv - så det bliver nævnt hvor jeg synes det er relevant). Jeg vil ikke kalde opskrifterne for hverken LCHF, stenalder, PCO venlig eller andre betegnelser, for det har jeg ikke sat mig nok ind i begreberne til at vurdere.
Sukker og mel er de vigtigste ting at få begrænset i min kost, så det vil fremgå - men nogle kan måske også have gavn af hurtigt at kunne se om retten indeholder mælk/smør, så sådan bliver det.

Opskrift: Kretensisk salat

Under ferien på Kreta i år fik jeg til frokost en dag en kretensisk salat, som på mange måder ligner en almindelig græsk salat, men som adskiller sig på et par enkelte punkter:

Græsk salat er typisk med fetaost - kretensisk salat er ofte med den lokale fåre/gedeost mizithra, som er en upasteuriseret friskost med en karakteristisk smag af fåre/gedemælk.
Græsk salat indeholder som udgangspunkt ikke brød - kretensisk salat indeholder ofte "rusk", som vel bedst kan oversættes til tvebak. Det er imidlertid en meget hård type brød lavet af byg, som typisk blødgøres med olivenolie eller vand i salaten. Den anvendes også til retten Dakos, som er "rusk" med olivenolie, tomater,  fetaost og evt. oliven og oregano.


Sidste år købte jeg et par poser rusk på ferien, som jeg ikke havde fået brugt endnu, så et par uger efter vi kom hjem stillede jeg en kretentisk salat på benene, hvor de kunne anvendes.
De nævnte ingredienser er det salaten typisk består af - jeg puttede ikke kapers i salaten, men ellers brugte jeg vist stort set alle ingredienser som nævnt (dog feta i stedet for mizithra, som ikke lige er til at finde herhjemme. Det gør nu heller ikke noget - må indrømme at jeg ikke er så vild med smagen).

Kretensisk salat:


- tomater i både
- agurk i halve eller kvarte skiver (må godt være lidt tykke så de ikke smatter ud så nemt)
- peberfrugt i tern (rød eller grøn)
- rødløg i tynde både
- smuldret fetaost (eller mizithra ost hvis man kan finde det - og kan lide det)
- kretensiske oliven (såvidt jeg husker fik vi at vide, at de oliven der dyrkes mest på Kreta, er små og sorte, men alle typer oliven kan selvfølgelig anvendes - Kalamata er feks. gode, eller hvis man kan finde nogle tørrede sorte er de også gode deri) 
- jeg brugte også lidt iceberg salat plukket i mindre stykker
- "rusk"
- evt. kapers
- olivenolie
- citronsaft
- salt og friskkværnet peber
- tørret oregano


Hvis du gerne vil passe lidt på dine tænder, så er det en fordel at blødgøre rusk'ene lidt. Jeg sprayede med lidt vand på begge sider og lod dem ligge en halv time, og lagde dem derefter i bunden af salatskålen. Så kan saften fra grøntsagerne, og olie og citronsaft være med til at blødgøre brødene.  Eller man kan selvfølgelig også blødgøre dem med vand eller olie, brække dem i stykker og blande i salaten til sidst
Grøntsagerne og osten blandes let i salatskålen og der dryppes rigeligt med olivenolie og citronsaft, og smages til med salt, peber og oregano. Hvis man har lagt brødene i bunden af skålen, bliver de bare liggende indtil serveringen, hvor de så kan kvases i lidt mindre stykker.

Konklusion:

Skøn salat, som er lidt en afveksling fra den typiske græske udgave. Når længslen efter Kreta bliver for stor, så kommer den på bordet igen.
Der er heldigvis stadig "rusk" i posen.

Secret Recipe Club June: Daim (Heath) Bar Cheesecake Cookie Pies

Its' time for another Secret Recipe Club recipe - yay! Last month I sat out, because of holidays, a small party we had for Hubby's son and all the preparations in that connection.

But now I am back with a delicious recipe from Hugs & Cookies XOXO, who was my SRC buddy this month.
For the past weeks, we have been trying to eat healthy - or at least healthiER (since we should both lose some weight), so when I found that Hugs & Cookies is indeed a lot about cookies and cakes, I didn't know how to react at first. But at second thought, I found it to be good, since we do have to allow ourselves to sin a little now and then. And some cake could be this week's allowed-for sin.

Hugs & Cookies is written by Danielle, who is a first grade teacher and proud mom of 2 boys, and she has TONS of mouthwatering recipes for cookies, ice cream, cakes, dessert - all the things that are supposedly bad for you.
Or things that makes life worth living.
You choose.

She also has a gluten free blog right here  - check out both her blogs for loads of great stuff!

I settled on the Heath Bar Cheesecake Cookie Pies quite quickly - it's been a long time since I baked something that resembled a cookie, and the cheesecake-like filling was screaming my name.

Only problem was - we don't have Heath bars in Denmark. But I found out that the caramel/chocolate bar Daim should be very similar, and you can find that in almost every supermarket here.

I only made half the portion, and then I experimented a little - since going to Crete for the holidays in May, and meeting with a Greek food blogger who uses olive oil instead of butter in almost all of her baking, it has been my intention to try this, at least with some baking/dessert recipes. However, olive oil would probably taste too strong in this recipe, so instead I used a good quality coldpressed canola oil (something that we have a lot of in Denmmark) as replacement for the butter in the crust.
I was prepared for a failure and didn't expect a lot. Butter will cool down and make the crust firm - oil will just... be oily.
And as expected, the crust didn't get firm but was very crumbly - it still tasted fine, though, even though it was not possible to get the cakes out of the muffin pan without most of the crust staying in the pan.
For the oil-instead-of-butter to work, you will need a recipe that contains something else that can bind the dough together, like eggs and flour.
Hopefully, I'll have more luck next time I am in the mood for experiments.

Daim Bar Cheesecake Cookie Pies:
8 pcs. + an extra cheesecake without crust
adapted from Hugs & Cookies XOXO

1 cup / 2,5 dl chopped Daim (or Heath) bars
1 1/4 cup / 3 dl graham cracker crumbs (I used Digestive like I normally would for a cheesecake)
4-5 tbsp melted butter (I write butter even though I used oil, just in case someone doesn't read my explanation of why this doesn't work. This is double the portion, and Danielle also mentions that 2 1/2 tbsp would be too little)
8 oz / 240 g soft cream cheese
1/2 cup / 1 1/4 dl sugar
1 egg
1/2 tbsp vanilla extract
1 1/2 tbsp caramel sauce (I used Dolce Latte, which is another version of Dulce de leche)
+ extra caramel sauce for serving

Preheat your oven to 350 degrees F / 180 Celsius.
Mix crackers and butter in a blender or food processor and blend until the crackers are covered in butter.
Spoon a few tablespoonfuls of cracker crumbs into each hole in a muffin top pan (I don't really know if what I used is called a muffin top pan, but it is shaped as a muffin pan - it's just only a few mm high) and press the crumbs down firmly (as mentioned, I only got 8 crusts - may have put a little too much in each, so I got some leftover cheesecake dough, which I baked in a heartshaped ramekin, greased and dusted with sugar). 
When oven is warm, bake for 5-6 minutes until the "edges" (no edges in a round pan, though, are there?) begin to brown lightly. Take the pan out of the oven.
Use a mixer (stand or hand) to beat the cream cheese with the sugar until the mixture is smooth and creamy. Add the egg, vanilla and caramel sauce and mix until everything is combined. Scrape the sides of the bowl if necessary.
Pour about 3-4 tbsp of dough onto each baked cracker crust and top with chopped Daim/Heath bar.
Bake for approx. 25 minutes - test with a tooth pick if the center is done. If dough doesn't stick to the tooth pick, it will be finished.
When removed from the oven, loosen the "edges" with a knife (use plastic if your pan is non-stick) - let cool completely, remove the pies and put them in the fridge. When serving, top with extra caramel sauce.

Conclusion:

Okay, so no, the oily crust didn't exactly work - but that is really not important, because OH.MY.GOD these are good!
The soft and creamy cheesecake filling, the chocolate/caramel topping... And because of the cream cheese, it doesn't get too sweet.
I'm in love.

Gooey cheesecake filling - this one was the best of them all!

Even Hubby (who is NOT a caramel-kinda-guy, and who thought it was a waste of money buying Daim and making cakes when we are supposed to be on a diet) had to change his opinion about caramel.
At least in these pies.

Thank you Danielle for this recipe - I loved it!


----

Opskrift: Marcipantærte/marcipankage med chokolade, vaniljecreme og frugt

Til konfirmationen for Bonussønnen i maj måned bestemte vi for længe siden at vi skulle have marcipantærte, efter en opskrift jeg i sin tid har fundet på Weberklubben. Tærten dækkes med chokolade, vaniljecreme og frugt, og serveres med is eller creme fraiche, og den er ret lækker. What's not to like?
Tærten indeholder enorme mængder marcipan, sukker, smør og æg (og en meget beskeden mængde hvedemel), så det er ikke for hverken fedt- eller sukkerforskrækkede. Men til gengæld behøver man ikke så stort et stykke.

Opskriften giver en ret stor portion - den passer til 5 tærteforme på 22 cm i diameter, men den kan selvfølgelig formindskes. Men nu er der det ved sådan en marcipankage, at den faktisk kun bliver bedre af at blive frosset, så lav hellere den store portion nu du er i gang - det er nemt med aluforme, som kagen både kan bages, fryses og serveres i.
Så er der nem dessert hvis der kommer uventede gæster.

Marcipantærte/marcipankage med chokolade, vaniljecreme og frugt:
5 kager i 22 cms aluforme

Disse kager blev bagt i nogle andre forme,
derfor er de lidt større og mindre end den
nævnte form på 22 cm.
Just in case you are wondering.

500 g marcipan
500 g sukker

500 g smør

400 g æg - ca. 8 stk

60 g hvedemel (ja det er en latterligt lille portion, men den er altså god nok!)

500 g chokolade

Marcipanen rives (eller meget nemmere: blødgøres i mikrobølgeovnen ved fuld styrke i ca. 30-40 sekunder - så bliver den så blød at den uden problemer kan røres sammen med sukkeret) og røres sammen med sukker til en grynet masse. 
Jeg brugte røremaskine med K-spaden til dette, men en god håndmixer kan også bruges.

Blødgjort smør røres i og æggene tilsættes et af gangen - til sidst røres hvedemelet i.
Dejen kommes i en stor bradepande eller fordeles i 5 tærteforme på 22 cm (eller færre forme hvis de er større - der må man prøve sig lidt frem mht. hvad der passer). Det gør ikke så meget at dejen ikke bliver fordelt helt perfekt, da den flyder ud når den varmes op.

Tærterne bages ved 180 grader i ca. 20-30 minutter til der ikke længere hænger dej ved når man stikker en kødnål ned i midten. 

Pas dog på de ikke får for meget farve - og vær desuden opmærksom på at dejen hæver lidt op i ovnen, så kageformen skal ikke fyldes helt op.

Kagen kan også laves i en bradepande og skæres ud i 3 stænger på den lange led.


Når kagerne er bagt fordeles chokoladeknapper på de varme kager (ca. 100 g pr. kage hvis man bruger de 5 forme), og når chokoladen er smeltet smøres den ud.

Derefter afkøles kagerne helt til chokoladen er stivnet.

Nu kan kagerne enten pakkes i frostposer og fryses ned (jeg dækker hver tærte med husholdningsfilm og stabler dem alle 5 oveni hinanden, og putter i en stor pose), eller de kan serveres med det samme dækket med vaniljecreme, frugt og is eller creme fraiche - eller bare is og frugt.


Mht. vaniljecremen, så bruger jeg samme opskrift som på cremen til fastelavnsboller - men dog med lidt mindre maizena i, så den bliver knap så tyk - så er den lidt nemmere at brede ud på tærten.
1 portion af cremen passer til ca. 2-3 kager i den nævnte størrelse.
Af frugt brugte vi ferskner fra dåse (knap 1/2 stor dåse pr. kage), kiwi (1-2 pr. kage alt efter hvor store de er) og jordbær (en god håndfuld) for at få lidt forskellige farver - men man kan selvfølgelig bruge lige nøjagtig den frugt man bedst kan lide. Dog bliver den nok bedst med noget der smager frisk og lidt syrligt fordi kagen er så tung i sig selv - jeg tror godt den kunne blive lidt vammel kun med bananer på.
Endelig har jeg penslet frugten med lidt smeltet ribsgele (eller man kan selv lave frugtgelé, men det fik jeg ikke tid til denne gang) så den bliver mere blank og holder lidt bedre på formerne.
Kagen kan fint fyldes med både creme og frugt dagen før servering, så hvis man allerede har en kage i fryseren, er det en yderst nem dessert at stå med på selve dagen.

Jeg lavede 10 kager og fik næsten halvdelen i overskud - det sidste blev spist 4 dage efter, og der smagte de stadig godt, selvom de havde stået med både creme og frugt.

Et lille vue til dessertbordet - tærter med creme fraiche (softicemaskinen stod længere væk...),
mormors og bonusmormors hjemmebagte småkager, og en masse snolder...

Konklusion:

Det er ikke første gang jeg laver disse kager (men det er første gang jeg har fået dem pyntet så pænt), og det bliver nok heller ikke sidste. Hvis man kan lide marcipan i kager, så er jeg ret sikker på at denne vil falde i god jord, især her om efteråret sommeren.

Og som nævnt - hvis du alligevel skal igang, så lav hele portionen og frys kagerne ned, evt. i mindre portioner. Den er så nem at have med at gøre og fylder ikke meget hvis man fryser den i aluformene.

Og dine gæster vil takke dig.

Jeg kan i øvrigt fortælle at vi på turen til Kreta i år havde 3 kg marcipan med ned til min bloggerven Maria som værtsgave, da vi besøgte hende til frokost - jeg fortalte hende om denne opskrift, og eftersom hun bruger olivenolie til næsten al bagning i stedet for smør, har hun lovet at kaste sig ud i et forsøg med det til denne kage. Jeg er jævnt spændt på resultatet, for hvis man kan det, så er det jo lige før den kan kaldes sund.

Eller noget.

Low carb/LCHF opskrift: Salatpesto - pesto af salatrester

Jeg var ikke til Foodexpo i Herning i marts måned, men jeg kunne se på flere blogs at der var nogen der havde fået et tip på messen om at bruge salatrester til at lave pesto af, i stedet for at bruge basilikum.
Den tanke kom flyvende til mig i dag, hvor der lå hele 4 slags salat i skuffen - babyspinat, ruccola, romaine og iceberg.
Især de første to var ved at have nået sidste brugsøjeblik, så jeg greb tanken om pesto og havde heldigvis også en humpel parmesanost i køleskabet.

Jeg fik ikke målt af og vejet i dag, så derfor vil jeg henvise til min opskrift på almindelig pesto med basilikum og ellers opfordre til at prøve sig lidt frem med mængderne.

Salatpesto:

- blandede salatrester (det gør ikke noget de er lidt slatne, bare de ikke er slimede) - jeg brugte en smule babyspinat, og ellers ca. halvt ruccola og halvt eller lidt mere romaine salat - pas på ikke kun at bruge meget bitre typer, medmindre selvfølgelig du godt kan lide dette
- usaltede cashewnødder (eller pinjekerner, men cashew er som regel billigere og smager mindst lige så godt - du kan også bruge mandler, græskarkerner, solsikkekerner, eller en blanding)

- friskrevet parmesanost (jeg kværner osten for sig selv først i en god minihakker)

- jomfruolivenolie

- hvidløg
- salt og peber

Salat, nødder, hvidløg, den for-revne parmesan og lidt af olien blendes til en jævn masse. Der tilføjes evt. mere olie hvis man ønsker den tyndere.

Hak hvidløget fint med en kniv (det kan afgive en bitter smag hvis det blendes) og bland det i pestoen.
Smag til med salt og lidt friskkværnet peber.

Konklusion:

Jeg er vild med almindelig basilikumpesto, og det er klart at det smager den ikke af - men når det er sagt, så var jeg faktisk positivt overrasket.
Den smager heller ikke af salat som sådan - det bitre fra ruccolaen trådte lidt frem, men blev heldigvis opvejet af den mildere romaine og babyspinaten ("heldigvis", fordi jeg elsker ruccola, men jeg har engang fået en pesto lavet kun på ruccola, og den var jeg bestemt ikke vild med). Parmesanost og hvidløg gør jo også deres til at tilføre god smag, så jeg kan bestemt godt finde på at lave det igen, hvis der er en rest salat der ser slatten ud.
Jeg har frosset noget af pestoen ned i silikoneforme, så der kan gemmes lidt i fryseren - resten bliver nok serveret på lørdag på små sprøde brødstykker som forret.