Opskrift: Figen-is med brombær, kokosmælk og græsk yoghurt

Jeg har aldrig rigtig helt forstået pointen med figner - hverken de tørrede eller friske.
De tørrede er som regel på menuen til jul hos mine forældre, sammen med dadler og den "rigtige" konfekt. Dadler har jeg senere lært at sætte stor pris på, men fignerne har aldrig rigtig bevist deres eksistensberettigelse overfor mig.

Indtil den dag jeg så figen-isen her hos Green Kitchen Stories (vegetarisk dansk/svensk blog på engelsk, med fantastisk flotte billeder) - der var den præsenteret så smukt, at det bare måtte prøves. 
I sidste uge havde Superbest så tilbud på friske figner, så jeg øjnede chancen for at få isen lavet i anledning af at min søster kom til frokost i lørdags (vores forældre holder snart fælles rund fødselsdag, og vi skulle forsøge at finde på noget underholdning af en slags - ikke just nogen nem opgave, når man synes man har prøvet det hele, efter en del runde fødselsdage).

Jeg søgte lidt videre efter andre opskrifter på is med figner, og fandt også den her hos Chocolate & Zucchini, som er en videreudvikling af en meget populær opskrift af David Lebovitz, som har lavet bogen The Perfect Scoop - en bog jeg nok bliver nød til at eje en dag.
C&Z bruger græsk yoghurt i stedet for fløde i sin opskrift, og jeg bestemte mig til at kombinere de to opskrifter jeg har linket til, så der kom både kokosmælk og græsk yoghurt i.

Min version kom således til at se sådan ud.

Figen-is:
ca. 1 liter

8 friske figner, ca ½ kg - skyllede, stilken fjernet og hver figen skåret i 8 stykker
6 spsk vand
fintrevet skal af ½ citron
4 spsk mørk muscovadosukker
4 spsk mørk agavesirup
15 store brombær, friske eller frosne
1 lille dåse kokosmælk, 165 ml
100 gram græsk yoghurt
1 spsk Limoncello (eller citronsaft)

Hæld figenstykker, vand og citronskal i en gryde, bring blandingen i kog og lad den simre i ca. 10 minutter til fignerne er møre og næsten kogt ud.
Tilsæt sukker, sirup og brombær, og lad det koge videre i ca. 15-20 minutter, til det har konsistens som tynd marmelade.
Tag gryden af varmen og lad den køle af til stuetemperatur. Bland kokosmælk, yoghurt og Limoncello/citronsaft i, og blend det hele med en stavblender til ønsket konsistent (jeg ville ikke have større stykker frugt i isen, så den fik en god omgang).
Hvis ikke man kan lide de små kerner figner og bær, kan man køre ismassen igennem en sigte inden den fryses - det gjorde jeg dog ikke.
Sæt blandingen på køl natten over, eller til den er helt køleskabskold, i lukket beholder - og kør den derefter på ismaskine ifølge maskinens instruktioner.
Frys den færdig et par timer i lukket beholder, evt. med et stykke husholdningsfilm henover, så der ikke dannes krystaller.
Den er en smule hård når den tages ud af fryseren, så enten skal den lige stå på køkkenbordet i 10 minutters tid, eller man kan give den 15 sekunder i mikroen - så tør den nogenlunde jævnt hele vejen igennem.

Konklusion:

Isen får en meget mild og venlig smag af figen - man kan ane den græske yoghurt, hvilket giver den lidt friskhed, hvorimod kokosmælken ikke skinner tydeligt igennem (selvom min søster dog godt mente hun kunne smage den, da hun fik at vide den var i). Alt i alt en fin is, som i øvrigt også gør sig godt som milkshake, blendet sammen med skummetmælk.

Opskrift: Tomatsalsa (Secret Recipe Club)

I min 2. måned med Secret Recipe Club (som du kan læse mere om, og evt. tilmelde dig her), fik jeg tildelt bloggen The Ginger Snap Girl, af Gloria i det sydlige Californien.
Gloria har en masse lækre kage- og bageopskrifter, til dels fordi hun deltager i diverse kogebogs-grupper og udfordringer med kager og bagværk. Der var flere ting der så fristende ud, men jeg havde allerede besluttet at denne gang ville jeg hverken lave kage eller dessert, eftersom sidste måneds bidrag inkluderede både kage og is. Så jeg kiggede efter noget der ikke var sødt.
Det skulle samtidig være noget der var nemt og hurtigt at lave denne gang, og som ville udgøre et godt foto-emne (altså med nogle gode farver). Så jeg valgte Glorias Restaurant Style Salsa, som oprindeligt er en Pioneer Woman opskrift, tilrettet af Brown Eyed Baker, og derefter igen tilrettet af Gloria.
Så nu er der så en 3. tilretning af undertegnede.

Jeg holdt mig mere eller mindre til ingredienserne i opskriften, men ændrede på mængderne, og tilsatte også lidt ekstra af nogle ting.

Restaurant Style Salsa:
- tilrettet fra The Ginger Snap Girl (og Pioneer Woman plus Brown Eyed Baker)
ca. 6-7


Noter:
- Jeg brugte kun den halve mængde dåsetomater, men tilsatte desuden 1 stor frisk tomat
- Eftersom vi ikke rigtig har noget der svarer til "Rotel's diced tomatoes and green chilies" på dåse, brugte jeg kun den friske jalapeño chili
- Jeg brugte en smule mindre frisk koriander (pga. min koriander-udfordrede mand) - men der skulle altså noget i, da koriander efter min mening er en meget vigtig del af salsa. (Jeg endte i øvrigt med at spise det meste af det selv, så næste gang er jeg knap så hensynsfuld)
- Jeg brugte mere salt og sukker - af en eller anden grund fik salsaen en ret bitter smag, som jeg så forsøgte at udligne med salt og sukker - jeg er ikke sikker på om det måske var den friske limesaft, eller de rå løg der var synderen, men jeg havde lidt samme problem da jeg lavede Salsa Verde/Grøn Salsa med tomatillos fra dåse. Dengang troede jeg det måske var fordi tomatillos'ne havde taget smag af dåsen, men dåsetomater har slet ikke den samme bitre eftersmag, så indtil andet er bevist regner jeg med det er pga. lime eller løg, så det vil jeg forsøge at skære lidt ned på næste gang, for at se om det løser problemet. For at få mere sødme som kontrast til det bitre, brugte jeg desuden nogle søde syltede jalapeños fra Chilihouse.

1 dåse flåede eller hakkede tomater, inkl. saft
1 stor frisk tomat, flået og hakket
ca. 3/4 dl hakket løg
2 fed hakket hvidløg
1 hakket jalapeño (jeg fjernede først stilk, frø og frøvægge, men tilsatte gradvist noget af frøvæggene og nogle af frøene, indtil den fik den rigtige styrke efter min smag)
2-3 skiver sweet pickled jalapeño peppers with dill (man kunne også bruge lidt honning og ekstra frisk jalapeño)
ca. 4 spsk hakket frisk koriander (næste gang går jeg hele vejen og bruger den dobbelte mængde)
saft af ½ lime - ca. 1 spsk
1 tsk salt
1½ tsk sukker
1/4 tsk stødt spidskommen


Hæld det hele i en blender og brug puls-funktionen til salsaen har den rette konsistens. (Min blev ret tynd, men jeg foretrækker den også uden for mange klumper). Hvis man gerne vil have lidt mere farve fra den friske koriander, og lidt mere koncentreret smag, så nøjes evt. med at hakke det med en kniv, og tilsæt det til sidst, uden blende det med.
Sæt salsaen på køl i lukket beholder i mindst et par timer - den kan holde i ca. 5 dage (hvis ikke den er spist inden. Den her var væk dagen efter).
Server med tortilla chips eller nachos, eller enhver anden type Tex-Mex mad, som kræver noget god, hjemmelavet salsa.


Konklusion:


Som jeg allerede har nævnt, var det et problem med den bitre smag, men ekstra salt og sukker hjalp, og efter at den havde trukket nogle timer i køleskabet var det meste af den bitre smag forsvundet, og den blev meget bedre. 
Den var ikke for stærk til mine smagsløg, men havde en smule bid, som jeg bedst kan lide det.
Jeg regner med at gå tilbage til denne opskrift, og få den justeret indtil den årsagen til bitterheden er fundet, og den passer perfekt til mine smagsløg.


Se mit bidrag til SRC for august her!
---

Secret Recipe Club September: Restaurant Style Salsa

In my second month with the Secret Recipe Club (you can read all about it, and join here!), I was assigned to The Ginger Snap Girl, written by Gloria from Southern California.
Gloria has a lot of delicious looking cake and baking recipes, partly from participating in various cook book groups and challenges. There were several things that looked tempting, but I had already decided that this month, I would not do anything that had to do with baking or desserts, since last month's contribution included both cake and icecream - so I started looking for something savory.

I came across the Chicken Chili, which looked yummy and quite healthy (and I like the idea of using chicken - I used turkey before, which also came out really well, but I can see that Gloria doesn't agree with me :-)) - there was the Chicken and Creamy Mushroom Wild Rice Casserole that also looked really delicious. And there was the Asian Slaw that I have already planned to make for another occasion.
But for the SRC, I decided to settle on something that was easy and quick to make, and would make a nice photo object (meaning, most of all, some nice colours). So I went for the Restaurant Style Salsa, which is originally a Pioneer Woman recipe, adapted by Brown Eyed Baker, and then again adapted by Gloria.
So now, it has a 3rd adaptation by yours truly.

Basically, I used the ingredient list, but changed the quantities of several things and added a little extra of others.

Restaurant Style Salsa:
- adapted from The Ginger Snap Girl (and Pioneer Woman plus Brown Eyed Baker)
makes about 2½-3 cups


Notes:
- I only used half the amount of canned tomatoes but added a big fresh one
- We don't really have anything similar to Rotel's diced tomatoes and green chilies in a can in Denmark, so I left that out, and only used the fresh jalapeño
- I used a little less cilantro, as Hubby is not into it (correction: he hates it) - but leaving it out completely was not an option, since cilantro is a very important part of salsa. So it had to go in there, but in a smaller portion so he wouldn't discover it quite as easily (I ended up eating most of it myself anyway, so next time, I won't be so considerate!)
- I used more salt and sugar - for some reason, it had a really bitter taste at the beginning, which I tried to even out with the salt and sugar - I'm not sure if it was the lime juice or the raw onions, but I had the same problem when I made Salsa Verde/Green Salsa with canned tomatillos recently. At that time, I though it might be a bitter taste from the canned tomatillos, but canned tomatoes do not have that same bitter aftertaste, so for now, I am blaming it on the lime/onions, and will probably cut down a bit on the onions next time, to see if that solves the problem. To add more sweetness, I also added a few slices of some sweet pickled jalapeños.

14 ounce can peeled and chopped tomatoes with juice
1 big fresh tomato, peeled and diced
1/3 cup chopped white onion
2 cloves chopped garlic
1 chopped jalapeño (at first, I removed the stem, ribbing and seeds, but gradually added most of the ribbing and some seeds to adjust the heat to my taste)
2-3 slices of sweet pickled jalapeño peppers with dill (you could probably use a little honey and extra fresh jalapeños instead, but since it was only used to get rid of the bitter taste, hopefully it won't be necessary for anyone else)
1/4 cup chopped cilantro (next time I will go wild and use the full ½ cup)
juice from ½ lime - approx. 1 tablespoon
1 teaspoon salt
1½ teaspoon granulated sugar
1/4 teaspoon ground cumin
Add everything to a blender and pulse until you have the right consistency. (Mine turned out pretty thin, but luckily I prefer a salsa that is not too chunky). If you want more cilantro-green colour and more concentrated cilantro taste, just chop some of it with a knife instead, and add it at the end, without blending more.
Cover the salsa and chill for a couple of hours in the fridge - it will keep for up to approx. 5 days (if you haven't eaten it. Mine was gone the day after).
Serve with tortilla chips or nachos, or any other Tex-Mex food that requires some good, homemade salsa.
Conclusion:
As I already said, the salsa had a bitter taste at the beginning, which I blame on either the onions or the lime juice, so next time, I will try to use less onion and see if that helps.
The extra sugar and salt, plus the sweet pickled jalapeños helped, though, and after resting in the fridge, there was no more bitternes, and it was all good. 
It wasn't too hot for my taste, but had just the right bite.
I will definately be going back to this recipe, and adjust it until it is perfect for my taste buds.


To see my August contribution for SRC, click here!
---

Opskrift: Små brunch-pandekager

Til vores brunch i lørdags skulle der selvfølgelig også små pandekager til - jeg havde fundet en opskrift i Familiejournalen, hvor de efter sigende kunne laves dagen før, og varmes forsigtigt op i ovnen, og det passede perfekt ind i mit program.
Jeg lavede halv portion i forhold til opskriften, og lavede dem forholdsvis små så jeg var sikker på der var minimum 2 til hver, så jeg endte med lidt over 30 stk. - så var der lige et par smagsprøver (og så bliver de første heller aldrig så gode, så de er jo dømt til at blive spist).
Jeg lavede en test med et par stykker først, for at se om de var søde nok, og det syntes jeg ikke helt, så jeg brugte noget mere sukker end i opskriften - men det kan selvfølgelig justeres efter smag, og efter hvad der skal serveres til.
Pandekagerne hæver godt op pga. bagepulveret, så de skal ikke laves så tykke.

De blev serveret med noget så simpelt som ahornsirup - men lidt græsk yoghurt og frugt vil sikkert også være godt til - hvis man da ikke går the American way, og overøser dem med stegt bacon og smeltet smør, sammen med siruppen.

Små brunch-pandekager:
ca. 30 stk.

300 g hvedemel
1 spsk bagepulver
½ tsk salt
3/4 dl sukker
6½ dl kærnemælk
3 æg
25 g smeltet smør
smør eller neutral olie til at stege i

Mel, bagepulver og salt sigtes ned i en skål og sukker hældes i. Pisk kærnemælk med æg og det smeltede smør i en separat skål. Lav en fordybning i midten af melet og hæld kærnemælksblandingen i, i en tynd stråle, mens der piskes grundigt - fortsæt til det hele er pisket sammen, og er uden klumper.
Varm en pande (eller to) op - jeg brugte trin 6-7 ud af 9 - og steg små pandekager i en smule smør eller olie. Jeg brugte nok ca. ½ dl pr. pandekage. De steges til de er gyldne på stegefladen, og vendes og steges færdige.
Hvis de skal serveres med det samme, holdes de lune på en tallerken under staniol, eller de sættes i køleskab og lunes i ovnen under staniol når de skal bruges.

Konklusion:

Da der lige kom lidt ekstra sukker i, blev smagen rigtig god, og de klarede fint turen med genopvarmning dagen efter. Jeg kunne forestille mig at man også godt kunne fryse dem ned og så varme dem forsigtigt op igen - det gør det noget nemmere hvis man skal bruge mange.
En anden gang leger jeg med tanken om at der skal diverse smagstilsætninger i - feks. (blå)bær, banan, chokolade/kakao - mulighederne er jo mange. Man kunne sikkert også godt snige noget fintrevet squash ind i - og noget grovere mel, eller måske havregryn. Så er de jo næsten sunde.

Opskrift: Mini hvedebagels

Til brunchen i går havde jeg som ret nr. 2 lavet små bagels, der blev fyldt med krydret flødeost, tyndtskåret oksepastrami og tynde agurkeskiver.
Jeg har tidligere lavet grove bagels, men fandt denne gang en opskrift på hvedeudgaven på Allrecipes.com.
Under kommentarerne mener flere at de bliver alt for små hvis man laver 12 af den angivne portion, men det var netop min hensigt - så jeg endte faktisk med at lave 16 ud af portionen (jeg skulle bruge 12 til brunchen, og så var der nogle stykker som smagsprøver), og jeg syntes størrelsen kom til at passe fint i denne sammenhæng, hvor der var flere andre retter på menuen. Ønsker man en normal størrelse ville jeg dog nok lave 6-8 stykker ud af portionen.


Hvedebagels:
16 stk. i mini-størrelse - 6-8 stk. almindelig størrelse

1 tsk tørgær
3 dl minimælk
50 g blødt smør
2 spsk sukker
1 tsk salt
1 æggeblomme
ca. 9 dl hvedemel


Krydderiblanding til topping:


2 tsk sesamfrø
2 tsk blå birkes
2 tsk hvidløgspulver
2 tsk løgpulver
1 tsk letknust flagesalt


Varm mælken op til ca. 37 grader, hæld den i en skål (jeg brugte røremaskine, så den kom direkte i skålen hertil) og opløs gæren i den lune mælk.
Tilsæt blødt smør, sukker, salt og ægeblomme og bland det i røremaskinen, eller med grydeske hvis man bruger den manuelle metode.
Tilsæt ca. 7-8 dl af melet og ælt dejen til den er sammenhængende, blød og smidig - tilsæt mere mel om nødvendigt. Dejen æltes i hånden i ca. 6-8 minutter, eller i røremaskinen i ca. 5 minutter ved høj hastighed.
Hæld lidt rapsolie i en skål, læg dejen deri og vend den rundt, så den er dækket af olie. Dæk skålen til og lad dejen hæve et lunt sted i ca. en time, til dejen er fordoblet i størrelse.
Slå dejen hurtigt ned og form den til 16 lige store boller, hvis man laver mini-udgaven (jeg vejede dem af for at få dem nogenlunde ens i udseende). Tryk et hul i midten af hver bolle med en finger, og "træk" i hullet så det bliver et par cm i diameter - det lukker lidt til igen under hævning og kogning.
Læg bollerne på en meldrysset bageplade eller et stykke bagepapir - eller bare på køkkenbordet, dæk med et viskestykke og lad dem efterhæve i 10-15 minutter.
Smør en bageplade (evt. med bagepapir) let med fedtstof så den er klar til de kogte boller.
Tænd for ovnen på 200 grader.
Bring vand i kog i en stor gryde eller sauterpande - det er ikke nødvendigt med mere end ca. 5 cm vand, da bollerne flyder op til toppen med det samme. 
Læg bollerne forsigtigt i det kogende vand, én af gangen (jeg kunne have 5 i min gryde). Lad dem koge ca. 2 minutter, vend dem rundt og lad dem koge 2 minutter igen. Løft dem derefter over på den smurte bageplade med ca. 5 cm mellemrum. Bag dem i ovnen i ca. 20-25 minutter til overfladen er gylden og de lyder hule når man banker på bunden - toppingen drysses på når der er ca. 5-7 minutter tilbage af bagetiden - pensl evt. med en lille smule vand, hvis den ikke vil hænge ved. Afkøl på bagerist.
Kan fryses - dette gøres mens de stadig er lune.


Ved servering:
Skær dem evt. over og varm dem i ovnen ved ca. 150 grader til de begynder at blive sprøde (jeg kan godt lide at skærefladen bliver lidt sprød - derfor skærer jeg næsten altid boller over inden opvarmning).
Lad dem afkøle lidt igen, og fyld dem - i dette tilfælde med krydret flødeost, oksepastrami og tynde agurkeskiver. Jeg gjorde dem klar ca. 1½ time inden servering, og det fungerede fint.

Konklusion:

Størrelsen passede som sagt fint til en brunch, og smagen var der bestemt heller ikke noget i vejen med - faktisk var jeg positivt overrasket. Ikke at jeg er ekspert i bagels, men de virkede meget autentiske, i hvert fald i forhold til de købe-bagels jeg har prøvet.
Eneste minus var at jeg havde puttet krydderi-toppingen på inden de kom i ovnen, og den endte med at blive en smule brændt (det var primært løg- og hvidløgspulveret). De kunne sagtens spises, men en anden gang vil jeg vente med at putte toppingen på til 5-7 minutter før de er færdige, så det er også det jeg har skrevet i opskriften.

Opskrift: Kernebrød uden mel

Lige siden jeg så dette brød hos CookieCrumble har jeg vidst at det skulle jeg prøve - jeg har kun manglet den rette anledning. Den kom endelig i går til brunchen vi holdt for Lækkermåsens familie pga. diverse fødselsdage.

Brødet indeholder kun kerner, frø og mandler, og så olie og æg - ingen mel. Det indeholder i sagens natur en del fedt så det er nok ikke lige det man skal bruge i madpakken hver dag - men til særlige lejligheder og i små mængder, da må det da være sundt, med alt det sunde fedt det indeholder.

Mit brød blev ikke så højt da formen jeg brugte var lidt bredere end en almindelig rugbrødsform - og desuden var jeg ved at være bange for at det ville kikse helt. Det var en aflang springform jeg brugte, som jeg selvfølgelig regnede med var tæt i bunden - men det var den ikke, viste det sig. Med det resultat at ægge- og oliemasse løb ud og lagde sig i kanten, så der kom en fin ring af æggekage ud af det også. Jeg frygtede jo så at der ikke var nok æg tilbage i formen til at kernerne kunne binde ordentligt sammen, men det gik heldigvis fint alligevel.
Men det er bare lige et godt råd - sørg for at bruge en form der er tæt.

Kernebrød uden mel:
1 stk.

5 hele æg
2 tsk salt
1 dl rapsolie (eller anden smagsneutral olie)
100 g hørfrø
100 g sesamfrø
100 g solsikkekerner
150 g græskarkerner
150 g grofthakkede mandler

Tænd ovnen på 160 grader almindelig varme.
Bland alle kerner, frø og mandler med salt og olie i en skål. Pisk æggene godt sammen i en separat skål, og hæld dem derefter i kerneblandingen og rør så det hele er grundigt blandet.
Smør en (TÆT) rugbrødsform med fedstof, eller beklæd den med bagepapir, og hæld "dejen" i formen. Når ovnen er varmet op, bages brødet i 70 minutter midt i ovnen. Køles lidt af, og tages ud af formen og afkøler helt. Kan sagtens opbevares nogle dage i plasticpose (jeg bagte mit dagen før det skulle serveres).


Konklusion:

Brødet er superlækkert og med virkelig god smag - det er perfekt til særlige anledninger, f.eks. brunch, sammen med tapas eller lignende, og det kunne sagtens bruges til nogle små mellemmåltider også.
Det bliver nok det resten af mit brød bliver brugt til. Gæsterne roste det, men Lækkermåsen var ikke så begejstret, så jeg kommer til at spise resten selv.

I dag har jeg prøvet om jeg kunne tørre nogle skiver i ovnen (ved 90 grader i ca. en time), for at lave det til en slags knækbrød (efter forslag fra gæsterne) - helt tørre er de ikke blevet, pga. de forholdsvis bløde kerner og frø. Men nu prøver jeg at gemme dem i en dåse, og se hvor længe de kan holde sig - hvis ikke jeg får dem spist som snack på arbejde inden.

Low carb/LCHF + almindelig opskrift: Hjemmelavet ketchup - med og uden sukker

25.01.2014: Indlægget er opdateret til også at indeholde den sukkerfri/mere low carb version.
---
I morgen skal vi holde fødselsdags-brunch for Lækkermåsens familie, og jeg har taget en fridag i dag for at kunne nå at lave så meget som muligt selv.

Menuen kommer der mere om løbende - i denne omgang bliver det til en gang hjemmelavet ketchup, som jeg har haft kig på siden min første deltagelse i Secret Recipe Club, hvor den blev postet af en af de andre deltagere samme dag. Vi skal have noget med æg, bacon og pølser i morgen, så der skal lidt ketchup til - og selvom vi hamstrede Heinz sidste gang Lidl havde 1 kg til 20 kr., så skulle det altså prøves med en hjemmelavet version, som så også kunne spices lidt op med chili. (Ketchup skal ikke laves af økonomiske årsager, men mere fordi man så ved hvad der er i, fordi man kan få den smag man gerne vil have - og fordi det er sjovt. Men som med så mange andre hjemmelavede ting, så bliver ketchuppen kun så god som de råvarer man bruger - så brug enten friske tomater der virkelig smager af noget, eller brug gode økologiske på dåse eller flaske).

Jeg har set flere ketchupopskrifter der indeholder æblemos, men denne opskrift er totalt og aldeles æblefri - man fristes til at sige TOMAT - TOMAT - OG ATTER TOMAT!
Faktisk lavede jeg en portion allerede i sidste uge, men den kom til at smage alt for meget af kanel, som var en del af opskriften. Det duer altså ikke (der er trods alt stadig over 3 måneder til jul), så denne udgave er også helt og aldeles kanel-fri.

En almindelig ketchup indeholder dog en del kulhydrater (ca. 25 pr. 100 gram), så hvis man gerne vil have den lidt mere blodsukkervenlig kan man sagtens udskifte sukker med andre sødemidler. Det skal dog siges at jeg ikke har regnet på kulhydratindholdet i den sukkerfri version, men du får begge versioner her - så kan du selv vælge.

Ketchup:
ca. ½ liter

Krydderipose:

⅛ - ¼ tsk hele nelliker (start hellere med for lidt, og tilsæt så evt. lidt mere stødt nellike hvis den kan tage det - nellikesmagen må ikke blive alt for gennemtrængende)
1 stort laurbærblad
1/4 tsk fennikelfrø (det skulle egentlig have været sellerifrø, men det har jeg ikke kunnet finde)
1/8 tsk chiliflager
1/4 tsk allehånde

ca. 1,2 kg tomater fra dåse/flaske/karton eller friske - uden skind (første gang brugte jeg 3 dåser øko flåede tomater - denne gang brugte jeg en flaske Urtekram mosede tomater plus en dåse øko flåede)
1 1/4 dl hvidvinseddike
1 medium løg, finthakket
2 små stærke røde chilifrugter, finthakket (uden frø) - jeg har ikke brugt den slags man kan se på billederne (som er en meget mild udgave af Habaneroen), men derimod en af de små tynde og aflange typer - hvis man er bange for den bliver for stærk, så kan man evt. nøjes med at lade chilien koge med hel (husk så at tage den op inden blendning), og smage på den undervejs - og så tage chilien op når den ikke skal have mere
1 fed presset hvidløg
1½ tsk havsalt (der er tilsat lidt salt til Urtekrams tomater, så bruger man den, skal der måske lidt mindre salt i)
5 spsk sukker - eller for low carb version: 2 spsk sukrin+ (jeg brugte sukrin+ i stedet for almindelig sukrin, da jeg ikke synes det gjorde så meget hvis den anis-agtige stevia eftersmag kunne anes - der er i forvejen fennikel i, så lidt lakridssmag fra eller til...)

Krydderier til krydderiposen lægges i et stykke skoldet gazestof/ostelærred/krydderikugle og bindes sammen.
Tomater, eddike, løg, chili, hvidløg, salt og sukker/sødemiddel hældes i en tykbundet gryde - krydderiposen tilsættes.
Bring blandingen i kog og lad den simre i ca. 45 minutter, til løgene er godt bløde.
Blend blandingen med en stavblender direkte i gryden, og hæld den gennem en sigte ned i en skål. Vask gryden af, og hæld den sigtede ketchup tilbage i gryden. Lad den simre videre ved svag varme i ca. 1 time under jævnlig omrøring, indtil den har den ønskede konsistens. Fjern krydderiposen og smag evt. til med salt eller sukker/sødemiddel.
Hæld ketchuppen på skoldede glas eller flasker, og opbevar den i køleskab - den sukkerfri version er indtil videre testet til at kunne holde sig i et par måneder i køleskab, så den med sukker kan sikkert holde endnu længere.

Konklusion:

Meget bedre uden kanel - og denne gang fik den også lidt mere chili, så den smagte af lidt mere. De forskellige krydderier gav en god smag, uden at blive for meget.
Jeg tror heller ikke der er den store forskel i smagen med og uden sukker, så jeg kan kun anbefale at prøve, hvis man gerne vil lave sin egen sukkerfri version.

Opskrift: Hjemmelavet Nutella / chokolade smørepålæg

I næste weekend skal vi holde brunch-fødselsdag for Lækkermåsens familie, og jeg har været ved at spekulere over hvad der skal på bordet. Der skal jo nok noget med æg og bacon til, sammen med nogle brunch pølser vi allerede har i fryseren, og hjemmelavet appelsin- og blommemarmelade er også klar.

Derudover skal der måske laves en ost igen, med chili og hvidløg, hvis jeg når det nogle pandekager (har heldigvis fået fri dagen før), og så har jeg tænkt mig at prøve det her kernebrød uden mel, som lyder rigtig godt.

Og endelig skal der Nutella til - eller chokolade smørepålæg, om man vil, for smagsmæssigt ligger den hjemmelavede nok noget ved siden af den traditionelle Nutella.

Jeg søgte lidt rundt omkring og fandt bl.a. Anne au Chocolats opskrift (med nødder) her - den gik jeg ud fra, men ændrede lidt i mængder og tilføjede desuden flormelis, da jeg brugte meget mørk chokolade, og den lige trængte til lidt ekstra sødt.

Hjemmelavet Nutella / chokolade smørepålæg:

ca. 3½-4 dl

150 g god chokolade (jeg brugte 125 g 70% mørke knapper fra Callebaut, og 25 g lys chokolade)

50 g ristede og afskallede hasselnødder (brug fingrene til at afskalle med, eller gnid nødderne i et rent viskestykke - det gør ikke noget hvis der kommer en smule skal med, den må bare ikke være brændt)

1½ dl piskefløde
30 g smør i tern

2 spsk flormelis

et lille nip flagesalt der er knust mellem fingrene

Nødderne ristes i et fad i ovnen ved 130 grader varmluft i ca. 10-15 minutter, til skallen løsner sig (pas på de ikke bliver for mørke!)

Nødderne kværnes helt fint i feks. en kaffekværn (jeg har en jeg kun bruger til krydderier og nødder) eller foodprocessor - eller hak dem med en kniv i den grovhed man ønsker (jeg ville gerne have den helt glat, men man kan selvfølgelig sagtens lave den med lidt bid i).

Hak chokoladen (ikke nødvendigt hvis man bruger knapper) og bland den med nødderne.

Varm fløden op til den småkoger, og hæld den i chokoladen/nødderne - rør rundt til chokoladen er helt smeltet. Bland smørret i og rør rundt igen til det også er smeltet, og massen er uden klumper. Tilsæt flormelis (smag evt. til med lidt af gangen - mængden afhænger også lidt af hvor mørk chokolade man har brugt, og hvor bitter eller sød man gerne vil have den) og bland en fingerspids salt i.
Hæld blandingen på glas og luk til det med det samme - opbevares i køleskab, hvor det vil stivne lidt, men ikke mere end at det sagtens stadig kan smøres ud. 
EDIT: Det har nu stået i køleskabet natten over, og er stivnet en del, men det gør Nutella selvfølgelig også i køleskab - så det skal nok lige stå ved stuetemperatur en halv time før det er ordentligt smørbart.

Holder i ca. 14 dage på køl (hvis ikke det er spist inden). 

Konklusion:

Den minder meget om Princip udgaven af Nutella i smag - man skal uden tvivl være glad for mørk chokolade for at kunne lide denne version, og det er ikke nødvendigt (eller for den sags skyld anbefalelsesværdigt) at putte ret meget på brødet - men jeg er faktisk positivt overrasket, og synes sagtens den kan udgøre en erstatning for Nutella, og ikke mindst de billige købe-varianter.

Lækkermåsen var ikke udelt begejstret (og han spiser ellers kun mørk pålægschokolade) men jeg tror måske lige han skal vænne sig til den.

Det har jeg allerede gjort.

Opskrift: Svensk pølseret med pasta

Jeg har blogget om svensk pølseret tidligere, men af en eller anden grund manglede indlægget flere oplysninger, bla. nogle af ingredienserne, og selve fremgangsmåden.
Så da de svenske pølser stod på menuen i dag, har jeg nu rettet opskriften så den passer, og har også tweaket den lidt - og så kunne der passende komme et nyt, og bedre, billede ind også.


De fleste jeg kender laver retten med kogte kartofler (og det er også sådan vi har fået den de få gange jeg kan huske min mor har lavet det), men jeg kan faktisk bedst lide den med pasta (og helst penne) - og så serverer jeg pølser/saucer og pasta hver for sig, så pastaen ikke suger for meget sauce, hvis der skal gemmes rester til dagen efter.


Svensk pølseret med pasta:
3-4 personer

2 spsk olivenolie 1½ spsk mild karry 
3 fed grofthakkede hvidløg
3 finthakkede løg (jeg brugter Alligator chopperen med de små tern)
10 brune pølser i halve skiver (hvilken slags det er, er ikke så vigtigt, de må bare ikke være for tykke)
2 spsk mild paprika
7 dl minimælk
2½ dl madlavningsfløde 8%
1 spsk rødvinseddike
2 tsk grøntsagsbouillon
3 spsk ketchup
purløg og revet parmesanost til pynt 

Olien varmes op i en tykbundet gryde, og karry svitses heri. Tilsæt hvidløg og løg, og svits ved forholdsvis lav varme, så hvidløgene ikke branker, til løgene er gyldne og begynder at blive bløde - ca. 5 minutter.

Tilsæt pølserne og paprika, og lad det svitse med i et par minutter.

Tilsæt resten af ingredienserne og varm det hele godt igennem.

Server med pasta penne, purløg og parmesanost.

Konklusion:

Den har lige et lille strejf af stærkt, uden at være for meget, og karry og eddike bidrager til god smag.

Jeg jævnede ikke saucen, udover med det mel der findes i madlavningsfløden (det havde nok været velset fra Lækkermåsen at jeg havde gjort det, men jeg kan nu bedste lide en tyndere sauce, og det er heldigvis mig der bestemmer når jeg står i køkkenet), men det kan man selvfølgelig sagtens gøre, hvis man ønsker en tykkere sauce.

Opskrift: Chilidressing á la Glæsel

Vi slutter lige dagen af med en meget anvendelig dressing, som kan bruges både til burgere, som salatdressing,  som dip til chips og grøntsagsstænger, og som dyppelse til kartofler og kød.

Vi fik den i aftes til en 40-års fødselsdag, og det viste sig at den var fundet i Glæsels Grillerier, som vi selv har stående på hylden, men desværre har fået brugt alt for lidt.
Jeg har flere gange lavet en lignende version som jeg har fundet inspiration til på nettet, men uden den ingrediens som jeg synes lige giver det sidste pift - hvidvinseddiken.

I dag stod menuen på hjemmelavede burgere (muligvis følte Lækkermåsen trang til noget med mere fedt og salt i end sædvanligt - jeg kørte hjem, så det kender jeg heldigvis ikke noget til), og da alle ingredienser til dressingen var i huset, tog det ikke mange minutter at piske den sammen. Den smager endnu bedre end en købe-dressing, og er nok også temmelig meget sundere - selvfølgelig afhængig af fedtprocenten i mælke-produktet, men der er i det mindste ikke så mange unødvendige tilsætnings- og farvestoffer i.

Chilidressing á la Glæsel:
ca. 2½ dl

2 dl Cheasy Fraiche 6%
2 spsk sød chilisauce
½ tsk Sriracha hot chili lemon grass sauce (eller anden stærk chilisauce, eller evt. pulver)
1½ tsk hvidvinseddike
salt og peber

Alle ingredienser piskes sammen (hold evt. lidt igen med den stærke chilisauce, hvis der er tvivl om hvor stærk den er) og dressingen trækker på køl en times tid.

Konklusion:

Der er utrolig meget smag i, i betragtning af hvor få ingredienser der skal til - eddiken giver en god afrunding til de stærke og søde chilisaucer, og den er, som skrevet, meget anvendelig, næsten uanset hvad man skal bruge dressing til.

Opskrift: Rosmarinolie - og plyndring af krydderurtebed

I denne weekend har vi mest af alt kokkereret for andre (forberedt og grillet kød til en nabos 18-års fødselsdag i fredags, og det samme til en vens 40-års fødselsdag i går) - så det er kun i dag der er blevet tilbragt tid i eget køkken.
Når det nu samtidig lader til at blive en af de sidste dage med godt vejr, så havde jeg bestemt mig til at få ryddet lidt ud i krydderurtebedet på terrassen.

Jeg elsker krydderurter og synes det er deprimerende at skulle betale i dyre domme for nogle små halvvisne bundter om vinteren, når man i stedet kan "dyrke" dem selv (eller i hvert fald købe dem og så plante dem ud og lade dem gro sommeren over) og fryse den overskydende høst ned og bruge af om vinteren.

Jeg ved godt der er nogle krydderurter der reelt ikke egner sig til frysning, bl.a. koriander, som hører til urterne med en flygtig smag, og som skal tilsættes en ret til sidst, hvis den varmes op (det gælder også feks. dild, estragon, basilikum, persille og mynte) - men jeg tidligere forsøgt mig med at fryse feks. koriander, og jeg synes altså fint det kan bruges fra frost, hvis det skal i en gryderet. Og selvom det har kogt med i et stykke tid, afgiver det stadig smag.
På samme måde har jeg også brugt feks. purløg og dild - men det kan man godt nok også købe på frost, så det er nok en af de urter der egner sig bedre til frysning.

Anyway - i dag fik jeg høstet næsten hele beholdningen af rosmarin, timian (både almindelig og citron-udgaven), oregano og purløg. Noget af rosmarinen og timianen er blevet til en urtesalt, sammen med beholdningen jeg allerede havde i fryseren. Rosmarin, timian, oregano og purløg er frosset ned og skal dermed gerne kunne forsyne mig med urter, indtil det er tid til at plante nyt næste forår (for med de vintre vi er begyndt at holde os, er det tvivlsomt at timian og rosmarin overlever).
Og endelig er noget af rosmarinen blevet til en rosmarin-olie, som Hanne K. gav inspiration til, med linket fra Politiken.

Nu står der kun mynte, estragon, basilikum og persille tilbage - mynte og estragon overlever forhåbentlig, og basilikum og persille bliver nok brugt inden frosten sætter ind.

Rosmarin-olie:
ca. 1 dl

100 g rosmarin (skyllet, tørret og bladene pillet af)
3 g salt
2 dl olivenolie (der anbefales at bruge en mild olie, men jeg brugte nu bare en græsk jomfru udgave, som vi købte på Kreta)

Rosmarinbladene blendes grundigt med saltet, og olien varmes op til det ikke længere er behageligt at dyppe en finger i den mere.
Olien hældes i blenderen, og det hele blendes nu i ca. 3 minutter - den varme olie sørger for at trække mest muligt af olierne og farvestoffet (klorofyl) ud af urterne.
Olien skal nu igennem et kaffefilter eller feks. et ostelærred - jeg brugte et stykke ostelærred jeg har købt til madbrug, så kan man nemlig vride det uden det går i stykker. Olien bliver dog ikke helt klar, så hvis man vil have det, kan man forsøge med et kaffefilter natten over, ligesom Hanne har gjort (dog er det estragon hun har brugt, og ikke rosmarin, så jeg ved ikke om klarheden bliver ens).

Når olien er filtreret, hældes den på et skoldet glas eller en flaske, og opbevares i køleskab. Bemærk at hvis man bruger jomfruolivenolie, vil den størkne i køleskab efter et stykke tid, men den kan uden problemer "tøes" op ved stuetemperatur (eller til nød under den lunkne vandhane, hvis man er i tidsnød).

Konklusion:

Olien bliver fint grønt, men som skrevet ikke helt klar. Den har en meget gennemtrængende duft og smag af rosmarin, så jeg regner med det ikke bliver nødvendigt at bruge så meget af den. Hvilket jo er godt, når jeg kun fik 1 dl ud af det.
Jeg forestiller mig at den ville være god på nogle ovnkartofler (spædet op med ren olie), eller feks. penslet på et stykke kød der skal grilles - eller måske dryppet på ristet brød der skal gnides med hvidløg.

Brugt skal den i hvert fald nok blive.

Urter klar til fryseren - hurra for Ziploc