Opskrift: Henkogte tomater

Jeg havde stadig 3 kg cherrytomater efter søndagens besøg i Bazar Vest, og jeg havde bestemt at nogle af dem skulle bruges til en gang henkogte tomater. Jeg fik egentlig opskriften på grillklubben.dk, men fandt efterfølgende ud af at det er Camilla Plums opskrift, så det var her jeg kiggede.

Jeg brugte 2 kg som i opskriften, som jeg fordelte på 3 henkogningsglas á 1 liter (forinden havde jeg nemlig lige lokket Lækkermåsen med en tur i Imerco, hvor der tilfældigvis var tilbud på patentglas, så der røg 2x0,23 liter, 6x0,5 liter, 6x1 liter og 2x3 liters glas, plus 6x1 liters flasker i kurven. Og i Kop & Kande fandt vi 0,5 liters flasker, så dem blev det også til et par stykker af). Jeg syntes dog det virkede som lige lovlig lidt at fordele 2 dl olie på de tre glas, så det blev nok nærmere 2 dl der kom i hvert glas, og jeg ved ikke helt om det var en fejl. Der er i hvert fald meget væske i nu, men mon ikke det går alligevel - det vil vise sig når jeg kommer så langt som til at smage på det!

I får den som jeg lavede den.

Henkogte tomater:

2 kg cherrytomater eller anden smagfuld moden tomat
1 helt hvidløg, fordelt i fed og pillede, og skåret igennem på langs
1 stort bundt basilikum
4 store friske esdragonkviste
2 spsk groft køkkensalt
½ dl æblecidereddike
5½ dl almindelig rapsolie (Fru Plum bruger godt nok olivenolie, men jeg vil jo mene at et glas skal opbevares i køleskab efter man har åbnet for det, og hvis man så bruger olivenolie, vil den stivne når den bliver kold. Så jeg håber smagen bliver nogenlunde lige så god med rapsolie).
3 henkogningsglas á 1 liter

Glassene vaskes af hvis de er helt nye. Tomaterne proppes i glassene, og krydderurter og hvidløg stikkes ned i siden af glassene. 2 tsk salt hældes i hvert glas, og derefter hældes olien over (i det ene glas puttede jeg esdragon i, udover basilikum, og brugte ½ dl eddike + 1½ dl olie - i de to andre brugte jeg kun olie, og ingen esdragon).
Ovnen opvarmes til 110 grader, og glassene stilles ind i en bradepande (der stod ikke noget om at der skulle vand i bradepanden, så det gjorde jeg ikke - men jeg tænkte egentlig over bagefter om det havde været en ide, måske for at de blev hurtigere varme).
Glassene varmes nu op til væsken bobler og tomaterne begynder at synke sammen - i mit tilfælde tog det ca. 2½ time før jeg var sikker på de havde fået nok.
Ovnen slukkes nu, og glassene bliver stående i ovnen og køler af. Opbevares derefter et køligt sted, og i køleskab efter åbning. Trækker i ca. 14 dage inden man bruger af dem.

Konklusion:

Har jeg af gode grunde ikke nogen af endnu, da jeg har tænkt mig at lade dem stå i 14 dage før jeg smager på dem.
Det ene glas kan dog ske at blive taget i brug lidt før - efter at glassene var kølede af, fandt jeg ud af, at pakningen ikke havde siddet ordentligt, så det glas er ikke henkogt ordentligt. Det viste sig også ved, at tomaterne ikke trak op i toppen af glasset, som de gjorde i de to andre.
Jeg ved endnu ikke rigtigt hvad jeg har tænkt mig at bruge dem til - men måske i en tomatsauce kunne de tilføje noget smag - eller på en pizza.

Billeder:

Tomaterne "pakkes" med krydderurter, hvidløg og salt

De to gode glas, hvor tomaterne har søgt op i toppen

Men her er de lidt tunge i rumpen og synker til bunds

Ferie på Kreta - lørdag den 24. juli

Lørdag morgen gik vi over i supermarkedet, der lå lige overfor hotellet, og købte ind til morgenmad, som blev indtaget på altanen - den lå lige ud til græsplænen og poolen, hvilket var meget bekvemt når man skulle i poolen.
Vi købte brød, smør, ost, spegepølse, marmelade, honning, friskbagt brød, mælk og et eller andet chokoladefyldt morgenmadsprodukt, som Henrik og Tobias gerne ville have, og juice - og det var det vores morgenmad bestod af det meste af ugen.

Kl. 10 var der infomøde på M&J's hotel, som vi tog med til, i stedet for det der gjaldt for vores eget hotel (der skulle vi have været med bus til Chania).
Vi havde snakket om at køre en tur til Elafonisi stranden i det sydvestlige hjørne af Kreta, og vi fik guiden til at ringe til det biludlejningsfirma de samarbejdede med, Kreta Rental, for at høre om de havde en 7 personers bil ledig samme dag. Bravo Tours arrangerede også en tur dertil om søndagen, men den kostede 34 EUR pr. person, hvilket vi kunne gøre til næsten halv pris ved at leje en bil.
Vi var heldige at de havde en 9 personers Citroen Jumpy, som kostede 115 EUR for en dag, så 20 minutter senere holdt bilen udenfor M&J's hotel, og efter en hurtig pakning satte vi kursen sydpå.

Vi kørte ned gennem landet, gennem bjerge, og selvom der kun var omkring 70 km derned, tog turen næsten 2 timer - men det var en flot tur.

Her gjorde vi holdt kort før en et-sporet tunnel

Ankommet til Elafonisi - vandet var så lavt så langt ud, at man fik ondt i benene af gåturen - ikke et ord om dårlig kondi eller noget

Fantastisk blå vand

Der skulle jo også lidt føde til - en sandwich med Kreta fyld - fetaost, oliven, tomat og peberfrugt

På vej hjem kørte vi langs vestkysten, og kom her op i højde med skyerne

Om aftenen da vi kom hjem, godt sultne og tørstige, ville vi en tur på Restaurant Nymfi, som jeg havde læst positivt om hjemmefra, og som lå på samme vej som vores hotel. Den drives af en svensk kvinde og hendes græske mand.
Da vi kom fik vi at vide at der ville gå ca. 10 minutter inden et bord var ledigt - det sagde vi ja til at vente på.
Da vi havde fået et bord, fik vi bestemt hvad vi gerne ville have, og så ventede vi ellers på at afgive vores ordre. Og vi ventede. Og vi ventede. Og der skete ingenting. Tobias sad og forsøgte at vinke en tjener hen, men det hjalp ikke.
Efter ca. 10-15 minutter blev vi enige om at vente 5 minutter mere - hvis der stadig ikke var kommet nogen tjener for i det mindste at tage imod vores bestilling på drikkevarer, så ville vi gå. Det kan godt være restauranten har god mad og har fået mange gode anmeldelser - men det er altså ikke hvad vi forstår ved service.

Da der var gået 5-7 minutter yderligere, rejste vi os op og pakkede sammen. På vej ud kom der sjovt nok endelig en tjener og spurgte om ikke der var nogen der havde taget imod vores ordre. Det måtte vi jo svare nej til, og vi gav ham besked på at vi var både sultne og tørstige og ikke havde lyst til at vente længere.
Fair nok at personalet har travlt, men så kunne de måske overveje ikke at tage så mange mennesker ind.

Men sultne og tørstige var vi jo stadig, så vi gik videre på jagt efter et andet sted, der så mere service-venligt ud. Og det skulle vise sig at være held i uheld at vi måtte lede efter et andet spisested.

M&J har været på Kreta før, og mente de kunne huske et sted i nærheden der havde været godt.
Efter en gåtur gennem ret mørke og halv-øde gader, nåede vi til et lidt mere befolket område, hvor vi på det ene hjørne kunne se en restaurant af lidt mindre størrelse, og som også så lidt mere autentisk græsk ud.
Vi bestemte os derfor for at spørge om vi kunne få mad og drikke der, uden at skulle vente for længe (de fik det at vide som det var - at vi var lidt mugne, og meget lidt tilfredse med det andet sted), og det kunne vi. Og dette endte med at blive vores mest besøgte spisested resten af ugen.

Undervejs fik vi lidt at vide om stedet og familien - restauranten hedder Horiatiki Gonia (som vist nok betyder noget i retning af Det Rustikke Hjørne) - det drives af ægteparret Katharina og Niko (er lidt i tvivl om stavemåden, men det er noget i den retning), og deres datter Christina og søn Michalis fungerer som tjenere, børnenes fætter som kassemester, og et par tanter står i køkkenet. Og så er der tjener Vangelis, som ikke er i familie med nogen - i hvert fald ikke dem i restauranten.
Nikos forældre bor i øvrigt i stueetagen inde bag restauranten, så det må siges at være en ren familievirksomhed!

Vi bestilte et par forretter til det brød som altid kommer ind - bl.a. tzatziki og skordalia (mosede kartofler med bl.a. olie og hvidløg). Der kommer et par dårlige billeder, men der var ikke så meget lys på det tidspunkt af aftenen.

Skordalia

Tzatziki

Henrik fik desuden gyros med en tomat-agtig sauce

Jeg bestilte moussaka, som det ikke lykkedes mig at spise op

Uden at vi havde bestilt det, kom der desuden en gang dessert ind - og det fandt vi så ud af er generelt - at der i hvert fald kommer en lille portion af et eller andet, så man behøver sjældent bestille noget til dessert.

Hos Horiatiki Gonia består desserten af to filodejsruller med honning og nødder (tror jeg), en kugle is, chokoladesauce og melon

Og dertil en ouzzo blandet med vand

Der blev desuden fyldt gratis op med både øl og sodavand, så vi var meget mætte og tilfredse da vi gik derfra lidt i midnat, og var enige om at vi gerne ville besøge dem igen senere på ugen...

Ferie på Kreta - fredag den 23. juli

Fredag den 23. gik turen endelig til Grækenland, og til en uges afslapning og hygge - helt nøjagtigt til Hotel Apelia i Agia Marina, lidt vest for Chania, som er den 2. største by på Kreta.
Vi havde lejet en 2-værelses lejlighed uden pension gennem Bravo Tours, og vores venner M & J, samt M's søn og en kammerat, skulle bo på et andet hotel knap 1 km fra os.

Vi ankom i Chania lufthavn lidt efter kl. 14 lokal tid, og efter at have ventet rimelig længe på vores bagage (her gælder begrebet "hvad man ikke når i dag..." uden tvivl), kom vi endelig med bussen, som satte os af som nogen af de sidste.

Opholdsrum med køkken, samt to enkeltsenge - der stod i Bravo Tours kataloget at der ikke var fjernsyn på værelset, men det var der - der var også P1 som radiokanal, så det fik vi også hørt en del. Udover de græske kanaler som var eftersynkroniserede, var der også et par stykker der viste udsendelser på originalsproget, så vi fik bl.a. set lidt American Idol.

Soveværelset med meget hårde senge, som det tog nogle dage at vænne sig til - og over døren den uundværlige air condition, som kørte på 16 grader mere eller mindre i døgndrift - der skal noget til at køle rummene af, når temperaturen udenfor ligger på mellem 30 og 43 grader hele ugen. Om natten tror jeg den lå på mellem 25 og 30, så der var heller ikke meget afkøling at hente.

Hotellet udefra

Der var mange grønne planter rundt omkring - en af dagene hvor der ikke blev gjort rent, gik rengøringsdamerne og beskar planter, så tingene blev holdt vedlige

Min første aftensmad på Restaurant Mitsos - gyros med pommes frites, tzatziki og lidt salat. Bestemt ikke dårligt og vist den bedste tzatziki jeg har fået til dato...

Der var to hotel-katte på stedet - søskendekillinger som var født i foråret. Det var enormt hyggeligt at have dem gående rundt (i hvert fald for en katteelsker som mig), og de var meget kælne og legesyge.

Opskrift: Sloppy Joe med mangosalat

Jeg havde bare lyst til noget med kødsauce i dag - men i stedet for den sædvanlige pasta med sauce, blev det til en udnyttelse af de burgerboller der lå i skuffen og som snart skulle bruges, og dermed til Sloppy Joe.
Jeg fandt flere opskrifter og blandede lidt sammen, så her er min version - serveret med en enkel mangosalat og Taffel chips.

Sloppy Joe:
3 personer

1 spsk oliven- eller rapsolie
3 små finthakkede løg
3 fed finthakkede hvidløg
½ rød peberfrugt i små tern
½ gul peberfrugt i små tern
2 store håndfulde babyspinatblade, skyllet og grofthakket
750 g hakket oksekød (jeg brugte 8-14%)
2 tsk røget paprika
½ tsk spidskommen
1 spsk tørret oregano

2 tsk Coleman's sennepspulver

1 knivspids meget stærkt chilipulver
2 spsk Worcestershiresauce
1 spsk barbecuesauce med Hickory smag
1 dl Heinz ketchup
salt og peber
3 burgerboller

Løg, hvidløg og peberfrugt svitses i olien. Spinaten tilsættes og svitses med til vædden er fordampet. Kødet tilsættes sammen med krydderier, og det brunes af. Worcestershiresauce, barbecuesauce og ketchup tilsættes, og saucen koges ind til vædden er næsten væk. Smages til med salt og friskkværnet peber

Bollerne halveres og varmes/ristes i ovn eller på brødrister (vi kan godt lide at skærefladerne er sprøde). Hæld kødsaucen på nederste bollehalvdel, og put evt. salat og chips i bollen også, eller server dette ved siden af.

Mangosalat:

½ skrællet mango i tern

2 håndfulde babyspinatblade, fintsnittet

7-8 semi-tørrede tomater

Konklusion:

Det er første gang jeg laver Sloppy Joe, men jeg tror da ikke det bliver sidste - og selvom der var grøntsager i saucen, sagde Lækkermåsen tak for mad to gange (og det plejer at være et positivt tegn).
Det var rigtig godt med salaten til - og for en gangs skyld var der også for lidt af den!

Billeder:

Mangosalaten med de hjemmetørrede tomater

Den færdige kødsauce

Min portion

Opskrift: Sharonfrugtsirup med chili, og en ny portion semi-dried/semi-tørrede tomater

   

Bloggen har været tørkelagt siden vi kom hjem fra det nordjyske - det skyldes en lille ferietur til Kreta, som vi kom hjem fra i går morges.
Der kommer lidt rejseberetninger om turen, herunder selvfølgelig også om maden, men for nu vil jeg lige nøjes med dagens køkken-aktiviteter (og sige at det var rart at være lidt aktiv i køkkenet igen!)

Jeg fik lokket både mand og bonus-barn med en tur til Bazar Vest i Århus i formiddags - jeg har længe gerne villet en tur derind, men det blev så først her i ferien det kunne lade sig gøre.
Formålet var primært at få fat i en ordenlig røvfuld (forhåbentlig) billige tomater, så jeg kunne lave en ny portion semi-tørrede, og så ellers snuse rundt og se hvad de havde at byde på.

I flere af grøntbutikkerne havde de 2 kg almindelige tomater til 25 kr. - men vi var heldige at finde et sted med cherrytomater, hvor man kunne få en kasse med 9 bakker á 250 g for 20 kr. Dem snuppede vi to kasser af - dvs. 5 kg cherrytomater for 40 kr. - det synes jeg er en ret okay pris (ikke et ord om hvor de kommer fra, eller om de betaler skat af det - det må de selv om).

Desuden røg der to store mangofrugter til 15 kr. i kurven, plus en kasse med 14 store sharonfrugter til 10 kr. De var godt nok ved at være overmodne, men jeg fik den idé at jeg ville prøve at lave sirup af nogen af dem - resten måtte vi få spist, og så gav vi lidt væk også, så uanset modenhedsgrad, så var 10 kr. billigt (eller - "Billig billig hér - billig billig dér", som de står og råber for at få folk til at købe 
:-))

I den indiske butik købte jeg desuden en flaske meget stærk grøn chilisauce, tamarind-koncentrat og brune sennepsfrø - jeg har endnu ingen idé om hvad det skal bruges til, men forhåbentlig rammer inspirationen på et tidspunkt.

Da klokken nærmede sig frokosttid købte vi en kebab-rulle i et af spisestederne - den kostede 35 kr. og smagte rigtig godt. Noget billigere end hos den lokale pizza-joint, hvor de koster over 50 kr. De er godt nok også lidt større, men den mættede nu fint.

Hjemme igen gik jeg først i gang med tomaterne - jeg fulgte lidt en anden fremgangsmåde end sidst, så derfor kommer opskriften igen her.

Semi-dried/semi-tørrede tomater:


2 kg cherrytomater skåret i halve
1 spsk olivenolie
1 spsk tomat balsamicoeddike (eller almindelig balsamico - kan også helt udelades)
1 spsk lys rørsukker
1 spsk flagesalt

Tomaterne lægges i en bradepande med bagepapir med skærefladen opad. Olie og eddike dryppes over, og der drysses med salt og sukker (jeg ville gerne have brugt tørret timian også, men var løbet tør). 
De bages midt i ovnen ved ca. 80 grader varmluft i 5-6 timer, til de har den ønskede konsistens (jeg tog de mindste ud efter 5 timer, og resten efter 5½ - der var de fleste af dem stadig lidt saftige).
Et rent sylte/henkogningsglas skylles i atamonblanding, eller stærk alkohol, feks. vodka (jeg brugte en 95% alkohol som Lækkermåsen for mange år siden købte da han var i Italien og arbejde - vi har ikke fundet nogen anvendelse for den før nu) og tomaterne lægges i glasset og overhældes med rapsolie (sidst brugte jeg olivenolie, men det størkner i køleskabet, og det ville jeg gerne undgå denne gang). Glasset bankes i bordet nogle gange, så evt. lufthuller forsvinder.
Opbevares i køleskab.


Sharonfrugtsirup med chili:
ca. 2 dl


½ kg sharonfrugt, renset vægt, skåret i mindre tern (svarer til ca. 4 store frugter)
3 dl lys rørsukker (jeg fulgte Lines opskrift her (bortset fra vaniljen), men havde problemer med at få den til at blive tykkere, så jeg tilsatte ½ ekstra dl sukker, og nåede derfor op på 3 dl til ½ kg frugt)
5 dl vand
1 mellemstor rød chili, finthakket
saft af 1 limefrugt


Sharonfrugt, sukker og vand koges ved svag varme i 5-10 minutter, til frugten er godt blød.
Blandingen sigtes og al vædden presses ud af frugten - vædden koges derefter ind til sirupsagtig konsistens, sammen med chilien - det tog nok ca. en halv time pga. at den ikke ville blive tykkere før jeg kom mere sukker i. Smages til med limesaft, og hældes på atamon- eller alkoholskyllede glas (jeg brugte igen 95% spritten).


Konklusion:


Tomaterne blev supergode denne gang - de mindste nåede at blive lige til den tørre side, men smagen var rigtig god, tilpas salt/sød/syrlig, så det var en succes. Der er stadig 3 kg tomater tilbage, men dem har jeg planer om at prøve at sylte efter Camilla Plums opskrift.
Siruppen er lidt svær - man udbryder ikke "wauv, det er da helt klart sharonfrugtsirup" ved en blindsmagning - den smager vel egentlig mest af sukker, og så chili. Men den har en flot farve, og kan uden tvivl godt give et pift til en dessert. Og det var sjovt at få prøvet, så jeg er ikke blevet afskrækket. Næste gang skal det måske nok bare være med en type frugt eller bær som i sig selv er lidt mere syrlige.

Billeder:

2 kg tomater kan lige nøjagtig være i min bradepande

De første der blev taget ud efter 5 timer

Der er noget lidt alien-agtigt over den her tomat

De sidste tomater efter 5½ time - de svinder godt nok noget i størrelse

5½ timers tomater - mmmmmmm......

Billig billig hér!

Siruppen koger og koger

Jeg havde ingen passende størrelse flaske, så den kom på glas i stedet - nogen der har et tip til hvor man kan købe sådan nogle små glasflasker, gerne med patentprop, på 2-3 dl?

Miniferie i Nordjylland - del III med et proppet Skagen og en fyldt slagterbutik, og god dansk og mexicansk mad

Mandag havde jeg sat mig for at jeg gerne ville ind til Slagter Munch i Skagen for at se hvad de havde at byde på af specialiteter. Det kunne jo være man kunne være heldig og finde en spegepølse, som ikke behøvede komme på køl før vi kom hjem. Så sidst på formiddagen kørte vi mod Skagen igen.
Der var imidlertid ca. 30 andre der havde fået samme idé mht. slagterbutikken, så efter 5 skridt ind i butikken vendte vi om igen - det havde vi ikke tålmodighed til.

Det samme gjaldt egentlig resten af turen ned af gågaderne - der var virkelig mange mennesker, så det eneste vi egentlig foretog os var en tur op i vandtårnet, med en flot udsigt ud over Skagen. Vi kunne se Michael og Anna Anchers hus, og det var egentlig så tæt som vi kom på alt museums-halløjet.

Men vi skulle jo have noget frokost - vi kunne ikke rigtig finde nogen steder vi havde lyst til at forsøge med i Skagen, så i stedet kørte vi tilbage sydpå, og gjorde ved Ålbæk Gl. Kro, ca. midtvejs mellem Skagen og Fredrikshavn.
Her bestilte vi begge en herregårdshakkebøf med dagens kartoffel (bagt, med kryddersmør), salat og bearnaise sauce. Og det var godt!

Eneste kritikpunkt var at der manglede lidt dressing til salaten og almindeligt smør til majskolben. Hakkebøffen var saftig og perfekt stegt, og den smagte også af noget.
De skal også have et stort plus for at tilbyde ½ portion af stegeretterne til ½ pris til børn under 12 år - det var der MANGE restauranter der kunne lære noget af, for jeg fatter simpelthen ikke at børn skal spises af med røde pølser, pommes frites og fiskefileter. Lad dem dog prøve noget "voksen" mad, men til en pris så det ikke ødelægger budgettet hvis ikke de kan lide det alligevel. Nå!

Efter frokosten (som igen havde nærmet sig kl. 14-15 stykker), kørte vi tilbage til hotellet og hvilede os lidt til en gang Tour de France. Da den lille sult så småt begyndte at melde sig igen, blev vi enige om at køre til Frederikshavn og finde Kaffelageret, som jeg havde hørt godt om på forhånd.
De laver mexicansk mad, og det er jo lige noget for mig.

Vi havde dog lidt problemer med at finde dem - GPS'en kunne ikke finde Søndergade 13B, som der stod på deres hjemmeside, men vi fandt dog Søndergade uden husnummer. Da vi så kom til nummer 13 og 13A, blev de efterfulgt af nr. 15 - så hvor mon så nr. 13B befandt sig??
Tilfældigt kom jeg til at kigge lidt nærmere på den cafe der lå lige overfor, og der stod - Kaffelageret.
Lidt mystisk hvordan nr. 13B kunne befinde sig på den lige-husnummerside, så det måtte vi også lige have opklaret hos tjeneren. Hun vidste ikke umiddelbart hvordan det hang sammen, men efter en tur i køkkenet havde hun fået at vide, at det var fordi de tidligere havde haft den adresse, men nu boede de altså i nr. 18!
Vi foreslog hende at de måske skulle overveje at få det rettet på hjemmesiden, og det kunne hun vist godt se det fornuftige i...

Nå men vi bestilte en to-personers menu, Taco tortilla fiesta, med chili con carne, noget stegt kylling med grøntsager, salat, tortillachips, dirty rice, ost, creme fraiche, salsa, guacamole, tacoskaller og majspandekager, og så skulle vi selv sidde og samle maden ved bordet.

Fadet med de kolde ingredienser til saml-selv middagen

Tortillachips og chili con carne

Beskidte ris

Kylling og grønt, og tacoskaller og små pandekager

Henrik forsøger at rulle en pandekage sammen, hvor der nok lige er kommet lidt for meget fyld i

Det gik lidt bedre da han fandt på at folde pandekagen som et kræmmerhus

Det er jo altid hyggeligt - også selvom maden bliver lidt hurtigere kold, hvilket min bedre halvdel ikke er begejstret for.
Der var et par andre ting som kunne have været bedre - guacamolen var meget lysegrøn og smagte overhovedet ikke af avocado - jeg ved ikke hvad der var i den, men hvis der var avocado, så var det en meget lille procentdel.
Salsaen var på ingen måde stærk, den smagte ikke af salsa sådan som jeg mener salsa skal være, og så kom det hurtigt til at se lidt sjusket ud at salsa og creme fraiche lå i samme skål, så det blev blandet sammen.

Men alt i alt var det et fint måltid, vi fik tilbudt flere tacoskaller og pandekager uden ekstra beregning, og vi blev rigeligt mætte.

Da vi ikke kunne spise mere, gik turen tilbage til Strandby, til fjernsyn og en bog, inden trætheden igen overvældede os...

Tirsdag morgen gik turen hjem igen, efter et par hyggelige dage - men det var nu rart at komme hjem igen, især til vores egen senge, for de var ikke særlig gode i Strandby!

Miniferie i Nordjylland - del II med Tversted is, tangspisende sæler og en Hjørring-burger

Søndag havde vi egentlig ikke andet på programmet end at vi skulle til Tversted for at få en vaffelis i Det Blå Ishus, som skulle være berømte både for deres store is, men også deres hjemmelavede guf.
Der blæste en strid vind fra vest da vi ankom, og temperaturen var noget lavere end på østkysten - men ikke desto mindre var der en del mennesker i området der sad og spiste is.

Jeg bestilte en med 3 kugler (blåbær, kokossorbet og grøn æblesorbet) og guf - Henrik fik 4 kugler.
Alle tre smagte rigtig godt, især æblesorbeten, som var rigtig frisk. Guffet var også - guf. Og det smagte hjemmelavet.

 
Vi gav 23 kr. for 3 kugler og 27 kr. for 4, og det må siges at være rimeligt i forhold til flere andre steder i både Frederikshavn og Skagen - og så var guf med i prisen.

Da vi ville videre fra Tversted, kiggede vi lidt på et kort vi havde fået på hotellet, og så fandt vi på at køre til Nordsøen Oceanarium i Hirtshals, som bla. er kendte for deres klumpfisk. For nogle år siden døde den de havde under en brand, men efterfølgende er der kommet nye i det kæmpestore akvarie.
Vi overværede en fodring af klumpfiskene, og de andre fisk som lever sammen dem i akvariet, bl.a. sild, hornfisk, hajer og makreller - der var en dykker nede i vandet som fortalte en masse om fiskene, samtidig med at man på tv-skærme kunne følge det kamera han havde med dernede.

Klumpfisken er en spøjs størrelse - det ligner nærmest at den mangler den bagerste halvdel af kroppen, og den har ikke ingen hale den kan svømme med, så det foregår med to finner, en øverst og en nederst, som den bevæger i samme takt.

Vi brugte desuden en del tid på at kigge på sælerne i deres bassin. Der var lidt slåskamp mellem en af de helt store hunner (som i øvrigt er næsten 30 år gammel - jeg vidste ikke de kunne blive så gamle) og en af de unger der blev født i starten af juli. De jagtede hinanden og piskede rundt i bassinet, men vi kunne ikke helt finde ud af om det bare var leg, eller om de var fjendtlige overfor hinanden.

En sæl der svømmer på ryggen - for at de bedre kan holde øje med bytte på bunden, læste vi os frem til

Tangen i bassinet havde en flot grøn farve

Dagens grin kom da en af sælerne tog en ordentlig mundfuld tang i gabet, og derefter spyttede det ud igen og rystede gevaldigt på hovedet - tilsyneladende fordi det var en lidt for stor mundfuld...

Da vi ikke gad at kigge mere på fisk og andre havdyr, kørte vi en tur rundt i Hirtshals - hvilket var ret hurtigt overstået. Vi var inde i en eller anden tøjbutik, som reklamerede med Danmarks billigste tøj - det var nu mest arbejdstøj og læderjakker vi fandt, så det var ikke voldsomt imponerende...

Sulten var efterhånden ved at melde sig, så vi blev enige om at sætte kursen mod Hjørring, hvor vi fandt en cafe der havde åbent - Cafe Chic.
Vi valgte begge en USA burger med hjemmelavet hakkebøf med chili og hvidløg, og bacon og ost i en god og sej bolle, med stegte kartofler, mayo og ketchup til.

Den mættede godt - og da klokken efterhånden var blevet 3 om eftermiddagen, endte det faktisk også med at vi ikke fik ordentligt aftensmad den aften, men "bare" købte lidt snoller i Brugsen i Strandby, og så hyggede vi os på hotellet med en bog (til mig), og Flight Plan i fjernsynet...