Opskrift: Ingefærshot med gurkemeje, citron, honning, kanel og cayennepeber

Næææ se - et indlæg!

Jo tak, her går det godt - men travlt. Det har bla. betydet at jeg her efter nytår har tilmeldt mig Aarstidernes måltidskasser, fordi jeg simpelthen er så umotiveret til selv at finde på noget. Og så slipper jeg også for at handle ret meget, og få de dyre og tit usunde impulskøb med hjem.

Eller - dvs. i mandags kom vores måltidskasse så aldrig, så kl. 17.30 måtte vi en tur på Sunset. Men jeg håber det er en enlig svale, og at det kører igen fra i morgen, hvor næste kasse skal ankomme.

Nå men det er jo blevet så vældig populært at lave ingefærshots her i vintersæsonen, og jeg er også hoppet på bølgen.
Det er også populært at putte frisk gurkemeje i, og hvor man før aldrig så denne råvare nogen steder, får man dem nærmest kastet i nakken i alle større supermarkeder nu, og det er jo dejligt at det er blevet så let tilgængeligt.

Jeg har lavet drikken i ca. et par måneder efterhånden og tager to snapseglas hver morgen, eller i hvert fald så tit jeg husker det - jeg har været omkring forskellige måder at lave den på, og har vist endelig fundet den der virker bedst for mig, så nu må det være på tide at dele den.

I starten kasserede jeg skiverne af ingefær og gurkemeje når saften var siet fra, men i dag har jeg for første gang blendet blandingen inden den blev siet, da jeg bilder mig selv ind at der bliver udnyttet mere på den måde (til gengæld har jeg nu en flot gul plastik-blenderkande).

Jeg er stadig i tvivl mht. kogetiden - mange siger mellem 20 og 45 minutters kogning, men jeg synes det er voldsomt meget - jeg har ikke noget belæg for at mene at alt det gode bliver kogt væk, men det passer mig bedre kun at koge den i ca. 5 minutter, og den får stadig rigeligt med smag - så 5 minutter er udgangspunktet.

I den første portion brugte jeg også hvidløg, men det har jeg droppet igen, så jeg ikke behøver bekymre mig så meget om hvem jeg går og ånder på hver dag - men vil du tilsætte hvidløg, så brug ca. 1/2-1 helt hvidløg til nedenstående portion, mas fedene let mellem en træ-palet og et skærebræt (i den opskrift jeg tog det fra, stod der at hvidløget helst ikke måtte komme i berøring med metal, men jeg har ingen anelse om hvorfor), og kog dem med fra start, så man sikrer at alle jordbakterier slås ihjel. Ellers kan man komme grueligt galt afsted med pølseforgiftning.

Udover ingefæren og gurkemejen (som efter sigende jo nærmest er endnu sundere end ingefær) bruger jeg:

- friskpresset citronsaft - i starten kogte jeg resten af citronen med, efter at have presset saften, da skallen også indeholder nogle gode ting (men selvfølgelig kun hvis man bruger usprøjtede/økologiske citroner), men det blev lidt for bittert, så det er jeg gået væk fra igen. I stedet "skræller" jeg citronerne med et juliennejern, og gemmer skallen i fryseren, til hvis jeg engang skal lave en kage eller dessert, hvor det kan bruges.
Saften tilføjes først når drikken er kølet noget af  - igen har jeg ikke noget belæg for at mene at det er bedst, men jeg bilder mig ind at saften er sundest når den ikke er kogt.
- honning - det bedste er at bruge en raw/koldslynget honning da den indeholder flest af de gode stoffer, men det har jeg ikke (endnu), så indtil videre har jeg bare brugt en økologisk akaciehonning, eller en vild honning jeg har købt på Kreta. Det kan godt være den ikke indeholder så mange gode ting, men jeg har en beholdning der skal bruges inden der bliver købt mere. Og så er drikken også alt for krads hvis ikke man tilsætter noget sødt, så honning skal der i.
Især hvis man bruger raw/koldslynget honning er det også vigtigt først at tilsætte det når drikken er kølet af, til ca. under 40 grader, så den ikke mister de gode egenskaber.
- ægte kanel - og her er det vigtigt at det er den ægte Ceylon kanel, da den billige/almindelige kanel ikke er god i større mængder.
Søg evt. efter "honning kanel" på nettet, og det vælter frem med dårligdomme, som disse to ting er godt imod, og især i fællesskab.
- cayennepeber - det giver et godt kick, og skulle især være godt hvis man er på vej til at blive småsyg.

Ingefærshot:
ca. 2 liter

1,75 liter vand
300 g frisk ingefær skåret i skiver (hvis man bruger økologisk er det ikke nødvendigt at skrælle den, bare fjern de grimmeste knuder - hvis den skal skrælles er det nemmest at gøre med en teske, hvor man bare gnubber skrællen af)
ca. 40-50 g frisk gurkemeje skåret i skiver (samme som ingefær - gnub evt. skind af, eller behold det på hvis økologisk - og sørg for at bruge handsker og et skærebræt der godt må blive farvet, for gurkemeje farver RIGTIG meget, og er nærmest umulig at få af feks. plasticskåle osv.)

saft af 4 citroner (jeg bruger økologiske, og gemmer som sagt skrællen i fryseren)
5-6 spsk honning (helst raw/koldslynget)
2 spsk ægte kanelpulver (Ceylon kanel)
ca. 1/4 tsk cayennepeber

Kog vand, ingefær og gurkemeje i ca. 5 minutter, tag gryden af varmen og sæt den på en rist mens den køler lidt af.
Blend det hele grundigt (pas på damp fra blenderen hvis drikken stadig er meget varm) og sæt det hele til yderligere afkøling. Hvis det skal gå lidt stærkt, kan skålen eller gryden køles af i vasken i isvand (pas dog på med at bruge plastikskål, medmindre du er ligeglad med den bliver gul).
Når drikken er kølet af til under 40 grader, tilsættes citronsaft, honning, kanel og cayennepeber, og det hele piskes godt sammen. Dæk gryden/skålen til med låg, og lad den stå ved stuetemperatur i et døgns tid, eller bare natten over.

Frossen ingefær/gurkemeje-pulp

Sigt drikken gennem en metalsi og pres mest muligt saft ud med en ske. Frys evt. pulpen ned i silikone-forme - ingefær/gurkemejepulpen kan bruges i en wok- eller gryderet, eller i en blendet greenie.
Hæld drikken på glasflasker og opbevar i køleskab - min erfaring er indtil videre at den sagtens kan holde sig i en måneds tid, og sikkert også længere.
Drik 2-4 cl hver morgen på tom mave - evt. tilsat en god olie med omega-3 fedtsyrer. Husk at ryste flasken inden der hældes op, da især kanelen har det med at falde til bunds i flasken.

Konklusion:

Smagen har været meget forskellig de gange jeg har lavet den, da den først var med, og nu uden hvidløg - først med kogte citronskræller, nu uden - varierende mængde honning og kanel - og nu blendet i seneste portion.
Sidste gang vil jeg faktisk næsten vove den påstand at den smagte helt godt - forudsat selvfølgelig at man kan lide smagen af primært ingenfær - denne gang hvor den er blendet, er den blevet noget mere.... skal vi sige "frisk" og krads i smagen. Man vågner i hvert fald - og det er jo selvfølgelig ikke nogen dårlig ting, hvis det er om morgenen man drikker den.
I dag har jeg også for første gang blandet den op med 1 spsk olie (hørfrø og kæmpenatlys) - og så glider den måske nok også en anelse bedre ned.
Men virker den så?
Det er jo svært at sige - reelt skulle den jo booste immunforsvaret og virke anti-inflammatorisk. Da jeg (7-9-13) sjældent er sådan alvorligt syg, udover forkølelser og ondt i halsen, så ved jeg jo reelt ikke om den virker forebyggende. Men jeg har indtil videre ikke været syg/forkølet denne vinter, og dermed heller ikke siden jeg begyndte på den, selvom der har været meget sygdom i omløb.
Flere af mine kolleger har været ramt i denne uge, og Lækkermåsen har også ligget med rigtig mande-influenza de sidste 4-5 dage, og det plejer altid at være sådan at han bliver syg, og så bliver jeg syg nogle dage efter. Men (igen - 7-9-13 - knock on wood) jeg har endnu ikke mærket nogen symptomer. Så jeg tænker at det i hvert fald ikke skader, og jeg har tænkt mig at fortsætte i hvert fald 2-3 måneder endnu.
Har du prøvet at lave en lignende drik, og har du yderligere tips til hvordan den kan blive endnu sundere, så skriv meget gerne en kommentar.

Noget (faktisk en hel del) om opbevaring af madvarer i glas og flasker

Hvis jeg skal imødekomme min egen forudsigelse om at der ikke skal gå 8 måneder mellem indlæggene igen her på bloggen, så skal jeg da vist snart i gang.
Så til en start kommer der lige en kort opdatering mht. Lækkermåsen og hans sygdom - 27.04 var han til en ny scanning i Århus, den 04.05 var vi ude at få resultatet, og det var heldigvis rigtig gode nyheder. Ikke mere kræft i kroppen, så nu skal han bare til kontrol/undersøgelser med jævne mellemrum de næste år.
Det var en stor lettelse at vi kan komme videre og ikke skal tænke mere på kemo- og strålebehandlinger. Heldigvis er han (7-9-13) sluppet for permanente bivirkninger, og er tilbage på fuld knald på arbejde efter at have været væk i nøjagtig 6 måneder. Den eneste måde man kan se det nu er at hans hår har ændret sig efter det er vokset ud igen :-)
---
Nå men i dag kommer der ingen opskrift, men i stedet tips til brugen af glas og flasker til opbevaring af tørvarer i skabe og skuffer.
Mit indlæg om krydderier og krydderiskuffen med glas fra Gläser und Flaschen er vist et af de mest populære på bloggen indtil nu (muligvis fordi der var en give-away involveret, men det virker dog også som en del har kunnet bruge tippet om glassene fra Tyskland) - så måske nogen også kan få gavn af at se hvordan jeg har indrettet mine køkkenskabe med tørvarer, og hvad jeg bruger til opbevaring.

Semi-autismen med krydderiskuffen går igen i køkkenskabene, for jeg kan godt bruge meget tid på at rydde op i dem, og om-organisere så der er bedre plads og man bedre kan overskue hvad man har. Faktisk har jeg lige brugt et par timer på det igen i dag, og det inspirerede lige til at komme i gang på bloggen igen.

Hvorfor bruge glas til opbevaring?

Fordelen ved at bruge glas i stedet for bare at sætte åbnede poser med ris, mel, gryn, frø osv. ind i skabet, er selvfølgelig at der bliver lukket tæt til, så der ikke kan gå dyr i (man kan selvfølgelig bruge poseklemmer, og det gør jeg da også stadigvæk, hvis jeg har åbne poser som jeg fylder over i glassene fra). Men tit fylder tingene faktisk også mindre i et glas eller en flaske, end hvis de står i en pose og roder rundt.
Fordelen ved at bruge glas frem for plastic, er at man ikke altid kan vide hvad der er i de plasticbøtter man køber, heller ikke selvom de er fødevaregodkendte. Mig bekendt kan der ikke vandre giftige ting og sager fra glas over i madvarer, så derfor kan man være noget mere sikker hvis man bruger glas - hvis altså man går op i den slags ting.
Det betyder ikke at jeg ikke bruger plasticbøtter - men jeg bruger dem primært til ting med forholdsvis kort opbevaring i køleskab og fryser, hvor tingene i glas godt kan stå længe i skabene før de bliver brugt.
Endelig så giver glas også bedre overblik i skabet - man kan tydeligt se hvad der er i glasset eller flasken, i stedet for at der ligger poser stablet med tryk på, som i øvrigt er foldet sammen og lukket med klemmer.

Hvilke glas og flasker?

Det er flere år siden jeg begyndte at købe glas til opbevaring, og det er primært den italienske Quattro Stagioni serie jeg bruger - jeg mener de var på tilbud i Netto på et tidspunkt, hvor jeg så købte heftigt ind af alle størrelser, og siden har jeg suppleret når de har været på tilbud igen, både i Netto og Bilka (i Bilka har jeg dog ikke set dem længe) og i Imerco. (Jeg bruger dem i øvrigt også som sylte- og henkogningsglas).
Man kan få en billigere serie der ligner dem meget, hvor der også er et frugtmønster på glasset - men de er efter min erfaring ikke nær så gode - lågene føles ikke så nemme at skrue på, og de fås heller ikke i så mange størrelser og varianter. Til QS serien kan man desuden bestille nye låg i feks. Imerco (hvilket er nødvendigt hvis man bruger dem til henkogning) - det tror jeg ikke man kan med de billigere glas.
Man kan selvfølgelig også sagtens bruge glas fra feks. syltede agurker, rødbeder osv., eller andet der passer i størrelsen, hvis man allerede har nogen og ikke vil bruge penge på at købe nye.
Det vigtiste efter min mening, er egentlig at de har skruelåg - jeg bruger feks. Weck glas også til syltning, men de er noget bøvlede at åbne og lukke hurtigt pga. gummiringen og lukke-clips. Dog kan man få plasticlåg til dem, men jeg synes ikke de er så praktiske til opbevaring i skabene.
Her på det sidste er jeg begyndt at bruge alle mulige slags flasker til opbevaring også - og de er faktisk tit endnu bedre at bruge end QS glassene, da flasker ikke fylder så meget i bredden, men i nogle tilfælde kan indeholde det samme som de mindre glas.
Jeg bruger pt. flasker fra feks. ketchup, æblemost, smoothies, eddike, vodka, vand med brus osv. - og det gode ved dem er jo at de koster ikke noget ekstra at købe (ligesom glas fra feks. rødbeder), når man allerede har købt dem for at indtage det der er i dem. Faktisk har jeg også en enkelt gang bedt om lov til at tage et par vandflasker med hjem fra en restaurant - det var sindsygt dyrt vand med meget lidt brus, så jeg følte jeg fik lidt mere for pengene ved at få flaskerne med hjem.

Klargøring af glas og flasker

Nye glas som feks. QS:
Disse kan uden problemer komme i opvaskemaskinen og tørrer også fint - og det er selvfølgelig altid en god ide at vaske dem inden man bruger dem første gang. Der plejer kun at sidde et lille klistermærke i bunden, som er nemt at pille af.

Genbrugsglas og -flasker:
Bruger man genbrugsglas eller -flasker kræver det tit lidt mere at gøre dem klar - hvis man vil have fjernet etiketterne, og at man får dem gjort ordentligt rene.
Etiketterne kan tit være temmelig genstridige at slippe af med. Jeg har dog nu, mener jeg, fundet den mest effektive og hurtigste måde at fjerne dem på, i hvert fald for mig, og det er altid en god ide at gøre INDEN man putter glasset eller flasken i opvaskemaskinen, da man kan risikere at limen nærmest brænder fast på glasset, og bliver meget sværere at få af.

Sådan fjernes etiketter:

Når glasset/flasken er tom, sætter jeg flasken eller glasset på en fugtig karklud på et skærebræt (med et underlag under) så hverken skærebræt eller glas skrider, og så ridser jeg i etiketten med knivbladet på en lille kokkekniv som jeg ikke er så øm over hvis den skulle blive beskadiget - så skyller jeg glasset under den varme hane, så der kommer lidt vand ind ved ridserne og kan blødgøre papiret, og lader den evt. stå lidt (der er som udgangspunkt ingen grund til at lade glasset ligge i blød og bruge en masse vand på det).
Så skraber jeg videre med knivbladet (oppefra og ned - det er trods alt en lidt skarp kniv) indtil så meget af etiketten som muligt er fjernet, og der kun er lim tilbage (skyl evt. et par gange med varmt vand for at blødgøre mere af papiret). I nogle tilfælde går det meget nemt og etiketten er lige til at skrabe af - andre gange skulle man tro producenten havde intentioner om at etiketten skal kunne overleve en atomkrig, så der er stor forskel på hvor nemt det er - men jeg har endnu ikke været ude for at det ikke kunne lade sig gøre med den skarpe kniv.
Når etiketten er væk, er der jo som regel noget lim tilbage på glasset, og det plejer at lykkes at fjerne det med ét ud af to midler: madolie eller opvaskemiddel.
Jeg plejer at prøve med opvaskemiddel på den grove side af en skuresvamp først - ser det ikke ud til at virke, pøser jeg almindelig billig rapsolie på svampen og skrubber videre (og skyller med varmt vand løbende så man bedre kan se om limen forsvinder).
Hvis det er olien der virker, så får den også lidt opvaskemiddel igen til sidst, en tur under den varme hane, og så et viskestykke så man kan se om man har fået al limen af. Ellers gentages med enten olien eller opvaskemidlet.

Når etiketten er fjernet, så er det tid til at rengøringen!

Bruger man genbrugsglas fra feks. rødbeder og agurker, kan man selvfølgelig enten vaske dem af i hånden eller i opvaskemaskinen - har der været eddikelage i glasset, skal man dog lige være obs på om eddikelugten forsvinder - eddike harmonerer ikke nødvendigvis så godt sammen med alle typer tørvarer.
Det samme gælder jo så i sagens natur, hvis man genbruger eddikeflasker - eller andre glas med stærkt lugtende madvarer (feks. kan oliven, tapenade og den slags godt være svære at neutralisere).

Mht. flaskerne er det selvfølgelig mest bøvlet at gøre dem rene når de har en meget smal hals - afhængig af hvad der har været i er de ikke altid så nemme at få helt rene, eller tørre, i opvaskemaskinen.
P.t. har jeg feks. en vodkaflaske stående med bunden i vejret, oven på et viskestykke - jeg ved ikke hvor længe der går før den er tør - men det er selvfølgelig vigtigt at flasken ikke indeholder noget som helst fugt/kondens, hvis man vil opbevare tørre ting i den.
Hvis du har et effektivt tip til hurtigt at få flasker 100% tørre indvendigt, uden brug af viskestykke, så må du meget gerne skrive en kommentar!

Mærkning af glassene

Glem alt om de små labels man kan købe til at skrive på, eller dem med fine billeder som man også kan købe, eller som måske følger med når man køber sylteglas - det er noget fanden har skabt, og de er som regel lige så svære at få af som etiketter på købeglas med rødbeder, agurker osv. Og hvis man jævnligt bytter om på indholdet i glassene og flaskerne, er det noget værre bøvl også at skulle skifte etiketter. (Det kan så godt være det kun er mig der synes det er hyggeligt at gå og flytte rundt på indholdet i køkkenskabet. Men jeg siger det bare).
Løsningen er lige så simpel som den er billig - malertape!
Jeg kan ikke huske hvor jeg læste om det for flere år siden, men siden har jeg kun brugt malertape - både til glassene i skabene, og til at mærke madvarer der bliver frosset ned.

Fordele ved malertape:

- det fås i flere bredder så man kan skifte efter hvad der passer til den størrelse glas man bruger
- man kan skrive på det med flere typer tusch og penne (dog hænger kuglepen ikke så godt ved, er min erfaring)
- det er nemt at hive/klippe af i den ønskede længde
- og sidst, men mest: det er nemt at hive af igen, hvis glasset skal bruges til noget andet

Jeg vil dog ikke afvise at malertape også kan klistre lidt for godt fast hvis det sidder i flere år (jeg erindrer at jeg engang havde malertape på nogle fodlister i et års tid, og at det var rimelig svært at få af - men det er en anden historie som ikke hører under mad) - men det er under alle omstændigheder nemmere at få af end de fleste labels man kan få til formålet.
Jeg har altid to ruller malertape i forskellige bredde, og en sort sprittusch, liggende i køkkenskuffen, så jeg kan mærke glas, og bøtter til fryseren.
Genialt - intet mindre.

Og inden nogen nu begynder at opponere mod at man hælder noget over i en flaske eller et glas, og smider posen ud så man ikke kan se hvor længe indholdet kan holde sig - så kan man jo klippe datoen af posen og sætte den fast på glasset med malertape - det gør jeg feks. også mht. tilberedningsmetode, hvis ikke jeg kan huske det, og ikke gider skulle slå det op på nettet.
I øvrigt kan mange af disse tørvarer jo holde i årevis udover MHT. datoen - sålænge indholdet ser ok ud, og ikke lugter underligt, må jeg indrømme at jeg ikke går så meget op i holdbarhedsdatoen.

Nu er vi så langt at rengøring og mærkning er klaret, og så er det bare at gå i gang med at fylde madvarer i glassene og flaskerne - og selvfølgelig lige tjekke at de kan være i højden, der hvor man har tænkt sig at stille dem.

Jeg bruger dem til alt fra ris, pasta, mel, gryn, kerner, frø, nødder, sukker, linser, kakao, vaniljestænger... you name it. Så længe glasset eller flasken er tør, og madvaren kan komme ned i, og ud af åbningen, så er der nærmest ingen grænser. Og det gælder bare om at bruge fantasien lidt og tænke over hvad man kan bruge dem til, inden man smider glas og glasflasker ud, efter de er blevet tømt.

Her er nogle eksempler:

Chiafrø og quinoa i vandflasker - sesamfrø og græskarkerner i æblemostflasker

Hel boghvede og hirsemel i QS saftflasker - HUSK, gærflager og boghvedemel i QS glas

Bulgur og couscous i flasker der har været øko-sodavand i - bulgur i eddike- (eller måske var det olie) flaske

Hel spelt i æblemostflaske - speltflager og 5-kornsblanding i små flasker der har været smoothies i

Og sådan ser der pt. ud i det ene skab, hvor der er pasta, ris og korn

Diverse frø, linser og glutenfri mel/frø mv.

Udtræksskabet med ingredienser til de søde sager 

Og masser af mandler og nødder

Hvis du er kommet helt herned - så kunne jeg godt tænke mig at høre hvordan du opbevarer tørvarer i dine skabe - bruger du glas, plastic, poserne de er købt i? Køber du nye glas (i så fald hvilke), eller er du til genbrugsglas og flasker?
Har du forslag til noget der kan gøre mit system endnu bedre - så kom også glad med kommentarer!

Opskrift: Candied jalapenos / Cowboy Candy / kandiserede eller sukkersyltede jalapenos a la Jalapeno Gold

Engang havde Chilihouse nogle sukkersyltede jalapenos på glas (Jalapeno Gold fra Third Coast Gifts), som vi var helt forelskede i - de var fantastiske både i en sandwich, finthakket i flødeost med kiks eller saltstænger, ovenpå en pizza - ja sågar på en leverpostejmad. Vi købte senest et par glas engang sidste år, men da glas nummer 2 var ved at være på vej til at blive tømt og vi ville bestille igen, måtte vi til vores skræk konstatere at de var udgået af sortimentet, og vi har ikke kunnet finde andre steder de kan købes i DK.

For sjov har vi flere gange snakket om at det må man da kunne lave selv, men det er blevet ved snakken.
Indtil for ca. 4 uger siden.

Lækkermåsen havde været en tur i Dagrofa, og havde fundet en kæmpe dåse syltede jalapenos i skiver - 1,7 kg drænet vægt til 30 kr. plus moms. Den måtte med hjem - og selvom det egentlig er friske jalapenos man skal bruge til dette projekt, så blev vi enige om at vove forsøget.

Jeg surfede rundt efter opskrifter (og fandt på den måde også ud af, at de også kaldes Cowboy Candy) og fandt flere fremgangsmåder, hvor især én opskrift med en kogt sirupslage gik igen, så den brugte jeg.
Desuden fandt jeg en anden fremgangsmåde hvor man bare sier lagen fra de syltede chilier, hælder sukker i glasset sammen med chiliskiverne, og fylder op med lagen igen, og så lader det stå nogle uger, og lader sukkeret opløse af sig selv.
Begge fremgangsmåder bliver derfor beskrevet nedenfor.

Den koldsyltede er meget simpel, da den kun består af glasset med jalapenos, og sukker (samt evt. dild) - til den varmsyltede laver man selv lagen og undgår dermed evt. konserveringsmidler fra den eksisterende lage.
Bemærk at mængden af lage til den varmsyltede kun er vejledende, da det afhænger lidt af hvor meget man koger den ind, samt hvordan man pakker glassene - derudover havde jeg fået tilsat for lidt sukker i første omgang (så kan man lære at læse opskriften ordentligt), så jeg kan ikke helt sige (før næste gang) om lage-portionen passer til mængden af chili (opskriften nedenfor er dog med den korrekte mængde sukker - 1 del eddike, 3 dele sukker). Men hvis du vil være helt sikker, så lav evt. 1 1/2 gang lage og gem evt. overskydende lage til at pensle kød med, eller til en dressing - får man alligevel lavet for lidt, er det dog forholdsvis hurtigt at koge en ny og lidt mindre portion.
Bemærk at min version tager udgangspunkt i at chilien allerede er syltet - bruger man friske jalapenos er både mængder og tider måske lidt anderledes.

Jeg lavede en kæmpeportion varmsyltet af hele dåsen med 1,7 kg jalapenos, men har justeret mængden ned i opskriften så den nogenlunde passer til en størrelse glas man kan købe de fleste steder. Krydderimængden er desuden også justeret lidt.

Koldsyltede:

ca. 250 g syltede jalapeno i skiver
ca. 1,5 dl lage fra dåsen eller glasset
ca. 250 g sukker
evt. 1 spsk tørret dild (som koges igennem med et par spsk eddike for at dræbe evt. bakterier - hvis man ikke er vild med dild kan det sagtens undlades, men de første Jalapeno Gold vi smagte var med dild, og det giver altså en fantastisk smag som man ikke skal undervurdere - og som ikke er specielt dild-agtig. Lækkermåsen hader normalt dild - men i denne sammenhæng glider det ned uden problemer)

Hæld chiliskiverne i en sigte over en skål så lagen gemmes.
Hæld chiliskiverne tilbage i glasset, lagvist med sukkeret og evt. dild-eddiken, til glasset er lige knap fuld.
Hæld lagen tilbage i glasset, stik en spisepind eller anden lang tynd pind ned nogle steder i glasset så lagen løber helt ned, og der ikke er lufthuller, og luk glasset til.
Sæt det i køleskabet, og vend/ryst glasset en gang om dagen til sukkeret er opløst. Lad det om muligt stå i 2-4 uger før der spises af dem.
Da chilierne ikke bliver henkogt, og der ikke bruges konservering, bør de opbevares på køl hele tiden, og husk kun at bruge en helt ren gaffel/ske til at tage dem op med.

Varmsyltede:

ca. 250 g syltede jalapeno i skiver, uden lage (den kasseres)
ca. 3/4 dl eddike (jeg bruger klar økologisk lagereddike)
ca. 2 1/4 dl sukker
en stor knivspids stødt gurkemeje (til 1,7 kg jalapenos bruges 1/2 tsk)
en stor knivspids sellerifrø (kan undlades - jeg havde ingen - men til 1, 7 kg jalapenos bruges 1/2 tsk)
1/2 tsk hvidløgspulver (til 1,7 kg jalapenos bruges 3 tsk)
en lidt større knivspids stødt cayenne (til 1,7 kg jalapenos bruges 1 tsk)
evt. 1 spsk tørret dild (se ovenfor mht. smagen)

Gør et eller flere sylteglas klar  - overhæld dem med kogende vand både indvendigt og udvendigt, og skyl evt. i vodka eller rom (hvis man vil undgå atamon). Læg glas og låg på et rent viskestykke og hav en storhullet tragt og en hulske klar - disse ting kan med fordel også overhældes med kogende vand, så man er sikker på det hele er rent. (Den storhullede tragt er ikke strengt nødvendig, men det er en klistret omgang når det skal ned i glasset, så hvis man vil undgå for meget lage på kanten og ned af glasset er det en fordel at bruge).
Sæt en lille skål i fryseren eller køleskabet.
Bland eddike, sukker og krydderier i en gryde og bring det i kog. Sænk varmen lidt og lad det simre i ca. 5 minutter.
Hæld jalapeno skiverne i gryden, skru op for varmen og lad chilien simre med i ca. 2-3 minutter når det er i kog igen.
Fisk chilierne op med hulskeen og hæld dem i de rene sylteglas gennem den storhullede tragt. Fyld glasset op til ca. 1 cm under kanten.
Skru op for lagen og lad den bulderkoge i ca. 5-6 minutter eller lidt længere, indtil siruppen begynder at tykne lidt og hænge ved en grydeske. Når du tror den er ved at være passende, så hæld en lille smule sirup i skålen du har stillet i fryseren eller køleskabet, sæt den tilbage på køl og vent et par minutter - når den er kølet af kan konsistensen tjekkes - den skal være så tyk at noget af lagen vil hænge ved når man tager chili op af glasset - men heller ikke så stiv at det bliver til bolcher, så man ikke kan få chilierne op.
Når siruppen er tilpas (nærmest som tynd honning) i konsistens, hældes den i glasset (brug tragten igen, hvis man vil undgå at spilde og fedte) - stik en spisepind eller anden lang tynd pind ned nogle steder i glasset så lagen løber helt ned, og der ikke er lufthuller, og luk glasset til.
Sæt det i køleskabet og lad det om muligt stå 2-4 uger før der spises af dem.
Da chilierne ikke bliver henkogt, og der ikke bruges konservering, bør de opbevares på køl hele tiden, og husk kun at bruge en helt ren gaffel/ske til at tage dem op med.

Konklusion:

Vi kunne ikke vente 3-4 uger før vi begyndte at spise af dem, men nu hvor der er gået 3 uger tror jeg godt jeg kan konstatere, at de faktisk bliver bedre af at stå. Min kogte lage blev lige en anelse for tynd (jeg havde som nævnt puttet for lidt sukker i, så jeg måtte koge i lang tid før den begyndte at tykne - og den nåede aldrig at få den helt rigtige konsistens da jeg først fandt ud af fejlen bagefter), så den hænger ikke ved chilierne helt som den bør - men det ændrer ikke på at de altså er geniale.
De mister lidt af styrken, men har stadig chili-bid, og det smager fantastisk sammen med det søde fra lagen.
Vi har brugt dem i sandwich, på pizza, i burger, og grofthakkede i flødeost sammen med saltkiks og saltstænger. Det sidste er et klart hit, så det kommer der nok et indlæg om en anden dag (selvom det er meget simpelt).

Dåserne med jalapenos var stadig på tilbud for en uge siden, så vi har været ude og kapre 3 mere (og måtte tage Bonussønnens skab i brug for at finde plads til dem).
Man skal jo helst ikke risikere at løbe tør.

Nyt og (forhåbentlig) bedre år

Skulle vi ikke bare lade som om at det ikke er over 8 måneder jeg sidst har givet lyd fra mig herinde?
Tak.

Eller - jeg synes måske alligevel godt jeg vil fortælle lidt en hel del om hvad der er sket i den tavse periode, selvom det absolut ingenting har med mad at gøre - udover at det er årsagen til at der ikke har været hverken energi eller lyst til at opdatere bloggen.

Første halvdel af 2014 udgjorde en stor udfordring på mit arbejde, da det økonomisk gik ad H til, og det skabte store frustrationer og bekymringer for fremtiden. Til sidst var det så slemt at jeg nogle dage ikke turde tage telefonen medmindre jeg kunne se det var nogle "uskadelige" personer der ringede - simpelthen af frygt for at det var leverandører der ringede for at rykke for penge, og jeg kunne ikke give dem andet end en sludder for en sladder.
Der gik så meget tid med at forsøge at få tingene til at hænge sammen og afstemme med min chef hvilke regninger der kunne betales hver dag, at det i sig selv var utrolig stressende, og samtidig var der så meget at se til af egentlige arbejdsopgaver, at jeg begyndte at mærke stresssymptomer - voldsom hjertebanken, høj puls, søvnproblemer, ondt i maven, og en enkelt gang brød jeg helt sammen mens jeg var på arbejde, fordi der var problemer med nogle leveringer, som jeg bare slet ikke kunne overskue.
Det groteske var jo, at der var mega travlt og endelig var der godt gang i salget, men der var ingen penge til at betale med, fordi der var blevet solgt for lidt i for lang en periode, og det bed os i måsen nu.
Derfor var der heller ikke penge til at ansætte ekstra hjælp, så det var en ond cirkel vi var inde i.

Der blev gjort mange ting for at løse problemerne, men uden at noget rigtig lykkedes - vi skulle på 14 dages ferie den 5. juli, og jeg var så langt ude at jeg til sidst egentlig mest af alt håbede firmaet ville lukke, for så kunne jeg da få lov at holde ferie i fred, uden mails og bekymringer om situationen når jeg kom hjem igen. Selvom jeg ved alt om hvor træls det er at gå ledig, så virkede det egentlig ret tillokkende på det tidspunkt.
Men endelig, den 1. juli, 4 dage før vores ferie, faldt en løsning på plads - en del af firmaet blev solgt, og jeg blev solgt med, sammen med 2 kolleger. Vi blev købt af et andet firma der lignede vores, med nogle af de samme kunder og leverandører, og produkter.
Så de sidste 3 dage af den uge var der travlt - med at betale forfaldne regninger, og at indstille sig på at få en ny chef, nye kolleger og nyt arbejdssted når jeg kom tilbage fra ferie. De sidste 11 år havde jeg arbejdet i Viborg, men fra 1. juli hed den nye arbejdsadresse et sted i nærheden af Randers.

Vi havde heldigvis en super ferie (for 5. gang på Kreta, og for 2. gang på det fantastiske voksenhotel, Thalassa Beach Resort), så der var sparet energi op til at komme i gang med det nye job (som jo egentlig var de samme opgaver, men bare et andet sted) efter ferien.

Der har siden været lidt udfordringer i forhold til nogle af mine arbejdsopgaver da jeg er kommet helt væk fra bogholderiet, men i stedet nu fungerer som en slags koordinator mellem indkøb og salg, og jeg har også haft perioder med lidt stress symptomer igen - men efter at jeg har fået forbud mod overarbejde som ikke er aftalt og ikke længere kan arbejde hjemmefra, og jeg også har fået sagt fra i forhold til nogle arbejdsopgaver som gik mig rigtig meget på, så går det bedre - og på længere sigt tror jeg faktisk det kan ende med at blive rigtig godt.

Så langt så godt.

I midten af september gik verden så lidt under igen.

Lækkermåsen ringede hjem en morgen, efter at han var kørt på arbejde meget tidligt - han måtte fortælle at han havde meldt sig syg på arbejde, og kom hjem igen. Han havde i en længere periode kunnet mærke en ret stor hævelse på siden af halsen, og denne morgen var det blevet helt slemt - nu syntes han det begyndte at trykke på luftvejene, og nu kunne han ikke holde det skjult længere.
Så tænker nogen måske - hvordan kan man holde en stor hævelse på halsen skjult for sin kone i flere måneder? Ja det kan man hvis man måske vejer lidt for meget, så hævelsen er skjult. Derfor havde jeg heller ikke bemærket noget.

Jeg var ikke taget på arbejde endnu, så jeg blev hjemme (der har heldigvis været stor forståelse fra min nye chef) og vi tog til lægen i akuttiden da han kom hjem igen. Han blev undersøgt, og med det samme sendt videre til en øre-næse-hals læge som havde en tid en time senere - han lavede en ultralydsscanning af halsen, og kunne godt se at der var nogle lymfekirtler, som var måske 3-4 gange så store som de normalt skal være.
Alledere ved akuttiden hos lægen blev ordet "kræftpakke" nævnt - og så skal jeg ellers love for det går stærkt. Meget kan man sige om vores system, men noget fungerer altså, når der er noget konkret at tage og føle på, som en hævelse på halsen, og der er mistanke om kræft.

Torsdag, to dage senere var vi i Holstebro til en ny scanning, og en megalang hestekanyle blev brugt til at tage væske og lidt væv med ud, til en foreløbig histologi. Tirsdag ugen efter tog de en større prøve ud til biopsi under fuld narkose, og tirsdagen ugen efter igen, altså to uger efter første lægebesøg, var vi så i Holstebro igen for at få resultatet. Og det var, som vi havde gået og forberedt os selv på (så godt som man nu kan) - lymfekræft, af varianten Hodgkins.

Allerede dagen efter var vi så i Århus, hvor han kom igennem hele møllen med blodprøver, EKG, knoglemarvsprøve (av!) og PET/CR scanning, for at de kunne konstatere om det havde bredt sig.
Ugen efter dette var vi ude og få resultatet af scanningen - den viste heldigvis at kræften kun sad i halsen og ikke havde bredt sig. Pyha!
Lækkermåsen har en fætter der har haft nøjagtig samme sygdom for 7-8 år siden, og han nåede at blive meget syg inden de fandt ud af hvad der var galt, og var angrebet i lunger og knoglemarv også. Han er heldigvis rask i dag, selvom han var igennem en lang sygdomsperiode efter behandlingen, og det er heldigvis også kendetegnende for lige nøjagtig denne kræftvariant - at den hører til de nemmest helbredelige.
Der er kun ca. 130 der får den om året, og eftersom den ikke er arvelig er det tilsyneladende lidt usædvanligt at to i samme familie rammes - men sådan rammer skæbnen jo en gang i mellem.

Nå men ugen efter igen, nøjagtig 4 uger efter første lægebesøg, kom han i første kemobehandling i Århus  - dem skulle han have 8 af i alt, med to ugers mellemrum.
Sidste kemo foregik forrige tirsdag, og det var en stor dag - det har været en hård omgang for ham, og han har især været ramt af kvalme i de første 3-4-5 dage efter hver behandling. Så det har været en uge hvor han har været syg, og en uge hvor han har haft det nogenlunde - hvorefter det hele så er startet igen.
Men nu er det som sagt slut med kemoen - forude venter 15 strålebehandlinger, på alle hverdage i 3 uger. Det bliver efter sigende meget nemmere end kemoen, da der ikke er de samme bivirkninger - dog kan han risikere synkebesvær, og at der ryger en spytkirtel permanent, da den sidder meget tæt på hvor de skal stråle på halsen. Plus at den maske man skal have på imens er noget klaustrofobisk - men alt i alt håber vi det bliver vand ved siden af kemoen.

1. marts er han færdig med behandlingerne, og så er planen at han lige holder sig i ro en måneds tid, og forsøger at komme lidt op i gear igen, og få noget der ligner kræfter tilbage (dem har man ikke mange af, efter 4-5 måneder i sofaen) - derefter så småt starte på arbejde igen. Og de har heldigvis været utrolig forstående, og venter bare på at få ham tilbage igen.
Derefter kommer der nogle kontrolscanninger, og så er det forhåbentlig et overstået kapitel.

Så de sidste 4-5 måneder har på ingen måde været de sjoveste i vores liv (og sammen med arbejdssituationen er 2014 totalt set ikke et år der går over i historien som det mest fantastiske) - men selvom det selvfølgelig var et chock, og det har vendt op og ned på hverdagen, har vi ikke på noget tidspunkt været bange for at det var noget han skulle dø af, og heldigvis har han kunnet bevare sit gode humør i de perioder hvor han har haft det nogenlunde/godt, og det har været medvirkende til at jeg også har kunnet fungere normalt i forhold til arbejde osv.
Altså bortset fra at der ikke er blevet lavet meget mad derhjemme - folk der får kemo får tit lyst til saltet mad, så der er blevet købt en del pomme frites og andet junkfood, og mange færdigretter fra slagteren, og den fantastiske Superbrugs i Bjerringbro, på vej hjem fra mit arbejde.

Lysten og energien til selv at lave mad vender forhåbentlig snart tilbage igen, sammen med at Lækkermåsen igen får kræfter til at deltage i tingene herhjemme, og samtidig med at vi går mod lysere tider.
Og så kommer der forhåbentlig også lidt gang i bloggen igen - lukket bliver den ikke, men der bliver nok lidt længere mellem snapsene end i normale tider.
8 måneder håber jeg dog ikke der går igen :-)

Noget om at koge nye kartofler - og den bedste kartoffelmad i min verden

Det er yderst sjældent vi får kogte kartofler om vinteren - både fordi jeg synes det er en smule kedeligt efter at være vokset op med sovs og kartofler hver dag (undskyld mor), fordi kogte vinterkartofler bare ikke er særlig spændende - og fordi jeg hader at skrælle dem.

Nye kartofler derimod - det er en helt anden sag. Også selvom jeg stadig forsøger at leve i hvert fald delvist low carb/LCHF. Men kartofler indeholder trods alt sunde ting i forhold til feks. pasta, så især om sommeren er de små knolde stadig velkomne i min kost.

Det bliver aldrig min yndlingsbeskæftigelse at skrubbe/skrælle kartofler uanset hvor nye de er - men det kan der jo rådes bod på ved feks. at købe en elektrisk maskine der kan skrubbe nye kartofler. Har man ikke plads til sådan en, kan man lave en alternativ løsning med et ubrugt (!) toiletbørstehoved, der spændes på en boremaskine. Ned i en spand med vand og kartofler, wrom wrom og så er der forholdsvis nemt, forholdsvis rene kartofler.
I går var manden dog ikke hjemme, og jeg skulle derfor ikke bruge så mange kartofler - derfor brugte jeg i stedet de vaske-handsker jeg engang købte i et supermarked - det er sådan nogle ru nylon-agtige handsker, som fjerner det meste af den yderste skræl, når man gnubber kartoflerne med dem på.
Det gik forholdsvis hurtigt at få rengjort den bakke på 750 g nye kartofler jeg havde købt - primært med det formål at lave kartoffelmadder.

Gårdsdagens mad - uden bacon

En kartoffelmad er nok den bedste mad med rugbrød jeg kan få om sommeren, og jeg har altid haft en fast procedure mht. hvad der skulle bruges: godt rugbrød, smør, kartofler i skiver, masser af mayo, ristede løg, hakket purløg og salt og peber. Fornylig fik jeg årets første kartoffelmad med purløg og rødløg hos nogle venner, og jeg fandt derfor ud af, at rødløg er en god tilføjelse.

I går blev der derfor produceret en ordentlig moppedreng af en kartoffelmad med disse ingredienser. Efter at have postet et billede på facebook, spurgte veninden om det var bacon der var på (det lignede de ristede løg) - det var det jo så ikke, men det var et genialt forslag, så det skulle prøves i dag med de sidste af kartoflerne.
Det blev det bestemt ikke ringere af. Faktisk vil jeg vove den påstand at en kartoffelmad ikke bliver meget bedre - i hvert fald ikke i min verden. Tak for forslaget M!

Men - for at man kan lave en kartoffelmad skal kartoflerne koges ordentligt (og det gælder jo egentlig uanset om de nye kartofler skal bruges til en mad, bare til at spise kogte, eller kolde i en kartoffelsalat). Jeg har altid været en klovn til at koge kartofler, uanset om det var nye eller gamle - de fik altid for meget og blev smattede og trælse.
Indtil jeg læste et tip om at koge nye kartofler i ca. 6-8 minutter (afhængig af størrelsen - jeg plejer at skære de største halvt over, hvis de er meget uens i størrelse, men det bedste resultat fås hvis de alle har nogenlunde samme størrelse), tage dem af varmen, og derefter lade dem trække i kogevandet ca. lige så længe, til de er lige netop møre (mærk efter med spidsen af en urtekniv ca. halvt ind i kartoflen). Derefter op af vandet og dampe tørre i en sigte - og så er de klar. Enten til at spise, eller til at køle af og bruge kolde til kartoffelmaden eller i kartoffelsalaten (men det gør ikke noget de stadig er lune på kartoffelmaden - det bliver den ikke ringere af).
Et andet vigtigt tip er at bruge rigeligt salt under kogningen - ca. 20 g salt pr. liter vand, tilsættes når vandet koger - for at de tager ordentligt smag. Desuden skal vandet kun lige dække kartoflerne, og de skal ikke bulderkoge.
Overholder man disse ting, så skulle der være en god chance for at få lige netop møre og stadig faste kartofler ud af det.
Endelig kan man tilsætte noget smag til kogevandet efter lyst - jeg elsker løvstikke, så der kom 3-4 stængler med blade i denne gang. Men dildkviste er også godt, især hvis de kogte kartofler skal serveres med dild.

Nu er jeg jo foreløbigt overbevist om at min kartoffelmad ikke kan laves ret meget bedre - men jeg er åben for forslag.
Så hvordan laver du din?

Salat, salat og atter salat - madværksted hos Phytokost i Silkeborg

---

Dette indlæg er skrevet på eget initiativ - jeg er ikke blevet bedt om at reklamere for firmaet, 

har ingen del i firmaet, jeg har selv betalt for min deltagelse, og får ikke noget ud af at skrive om det, 
hverken økonomisk, praktisk eller personligt.

--- 

Torsdag den 6. marts var jeg, en veninde, venindens søster og hendes datter, en tur i Silkeborg til Madværksted hos Phytokost. Jytte Langkjær, som har Phytokost, er bl.a. kostvejleder og trivselscoach, og udover disse madværksteder tilbyder hun kostvejledning, coaching og foredrag.

Madværkstedet gik ud på at få inspiration til salater og andre sunde, og grønne retter - og det var en stor succes. I løbet af aftenen fik vi fabrikeret ca. 12 salater, et stenalderbrød (som i smag mindede meget om det jeg selv laver), et lille juice-shot med kraftige sager i, og en slags mojo med bla. rød peberfrugt, mandler og parmesanost.
Undervejs fik vi lidt at vide om bl.a. sunde fedstoffer, og hvilke ingredienser man kan bruge til at peppe en salatdressing op - og aftenen blev sluttet af med et fælles tag-selv bord, hvor vi fik smagt på det hele.
Og det bedste var næsten at vi var blevet opfordret til at tage plasticbøtter med, så vi kunne tage evt. rester med hjem. Det er jo noget vi kan lide.

Efterfølgende fik vi tilsendt alle opskrifterne på mail, samt forslag til hvordan man udskifter traditionelle ingredienser med sundere alternativer, idéer til fyld i salater, og info om sunde fedtstoffer.

Jeg synes jeg fik meget inspiration med hjem - bl.a. til nye ingredienser i salaterne, nye dressinger, og så fik jeg langt om længe løst et mysterie mht. brug af Börner mandolinjernet, som jeg har haft liggende hjemme i skuffen i flere år, uden at få det brugt ret meget.
Nemlig hvordan det fungerer, det med at lave tern!
Siden den aften har jeg allerede haft mandolinjernet fremme flere gange end i løbet af det sidste år - så alene af den grund var det det hele værd.

Hvis du er nærheden af Silkeborg og trænger til lidt inspiration til den grønne del af køkkenet, så kan jeg kun anbefale at tilbringe nogle timer i Jyttes firmakøkken.


Her kommer lidt billeder fra aftenen.

Jytte fortæller lidt om de (primært økologiske) råvarer vi havde til rådighed:

 

Vi arbejdede i hold på to personer, og stod overfor hinanden ved det lange bord (som ved hjælp af hæve-sænke funktion senere også fungerede som spisebord):

 Der bliver snittet med mandolinjernet, som Jytte også sælger

i en lidt nyere model end den jeg har:

Et kig på nogle af de færdige salater:

Og min tallerken - der var lige nøjagtig plads til alle salater, plus brød med mojo:

  Marias bønnesalat:

Kålslaw - mindede en del om en coleslaw, men hurtigere og nemmere at lave:

Rødbeder med grønne linser - en af de salater der overraskede mig mest, positivt - 

godt med frisk peberrod rev i næsen, men smagte overraskende godt!

Perlebyg med selleri og æbler - mindede lidt om en waldorf salat, og smagte også rigtig godt:

 

Kålcarpaccio med rygeost - endnu en positiv overraskelse. 

Den kunne godt udgøre et alternativ til sommerens kolde kartoffelsalat:

Spidskålssalat med edamamebønner og thai-dressing:

 Quinoa to go:

Red & green med kikærter:

 

Fræk fennikel med blodappelsin - fennikel blev snittet næsten papirstyndt på mandolinjernet, så den lidt gennemtrængende smag blev afdæmpet noget (faktisk tror jeg selv min lakrids-i-mad-hadende mand kunne lide de rester jeg havde med hjem):

Grønkålssalat med mango og saltmandler - grønkålssalat er altid godt, dog ville den have haft gavn af at al grønkålen blev gnedet ind i olie, da den ellers godt kan virke en smule tør:

Rosenkål med amaranth og lakrids - amaranthen har en lidt sjov konsistens og udseende, og lakridsen i denne salat var ikke lige min favorit - men sjovt at prøve amaranthen:

Quinoasalat med kål og mozarella:

Hot stuff juice - en rigtig opkvikker med bl.a. ingefær, gurkemejerod og citron:

Mojo - ret stærk smag, men rigtig god ovenpå stenalderbrødet:

Opskrift: Couscous salat (Madbloggerudfordringen - En Verden af Smag møder Heidis Verden)

I en Facebook gruppe for madbloggere, opstod idéen for noget tid siden, om at lave en madblogger-leg, hvor man får tildelt en andens blog, og skal lave en opskrift derfra.
Konceptet minder en del om den amerikanske The Secret Recipe Club, som jeg var med i for et par år siden - den største forskel (udover at vi kun er danske/nordiske blogs med her), er at man i Madbloggerudfordringen (som legen nu hedder) får at vide på forhånd hvem der har ens blog - nemlig den samme som man selv har fået tildelt.

Jeg er med for første gang her i februar, og konceptet skifter vist en smule - jeg er ikke helt sikker på reglerne første gang, men denne gang skulle man finde en opskrift fra ens blog-kollega, bruge mindst 3 af ingredienserne, og så parre den med en af ens egne opskrifter.

Jeg fik tildelt En Verden af Smag, hvor Tina har mange spændende opskrifter liggende. Efter lidt surfen rundt faldt jeg over hendes Couscous salat med avocado og feta, og det fik mig til at tænke på den tyrkiske bulgursalat kisir jeg lavede for snart 3 år siden. Selvom bulgur og couscous ikke har samme konsistens, så synes jeg alligevel godt de to opskrifter kunne parres, så det blev mit valg.

Fra Tinas opskrift brugte jeg couscous, bouillon, soltørrede tomater (omend de ikke var soltørrede, men semi-tørrede i min egen ovn), oliven, cashewnødder, olivenolie og citronsaft. Jeg ville også have haft fetaost i, men havde "kun" den gode fuldfede i blok, som normalt er lækker til feks at lave fetadip af, men som jeg synes blev lidt for snasket i denne sammenhæng. Af samme grund (og fordi Lækkermåsen ikke er vild med det) udelod jeg også avocadoen.
Så jeg nøjedes med ovenstående, og brugte desuden løg, granatæblesirup, forårsløg, chili og hvidløg som smagsgivere fra kisir-opskriften.

Salaten blev serveret sammen med en bøf af hestefilet - i øvrigt første gang jeg har haft hestekød i min mund, og jeg kan ikke blive helt enig med mig selv om hvad jeg skal synes. Egentlig var smagen ikke så markant anderledes end en bøf af oksefilet - men så alligevel var der forskel.

Andet ville vel også have været mærkeligt.

Men det var altså en forskel jeg ikke helt kan finde ud af om jeg bryder mig om. Der er dog stadig masser af hestefilet, så på lørdag skal noget af den prøves af til en carpaccio, og resten er frosset ned som henholdsvis hel steg, og mindre kødstykker til en gryderet eller lignende.

Anyway - rigelige mængder smør og godt salt ovenpå bøffen, så gled den ned, sammen med couccous salaten, som blev til som følger.

Couscous salat:
3-4 personer

150 g couscous
2 ½ dl grøntsagsbouillon (jeg brugte vand og 2 tsk øko Oscar pulver)
1 lille håndfuld finthakkede mørke tørrede oliven (feks Barral's Oliven a la grecque - eller hvis man tilfældigvis lige står og skal til Kreta inden man laver retten, så køb nogle af de små lækre, saltede, tørrede oliven man kan få dernede)
½ rødløg i halve tynde ringe
2 finthakkede forårsløg, inkl. det pæneste af den grønne top
et lille stykke finthakket frisk rød chili (mængden afhænger af styrke og smag)
½ dl finthakkede semi-tørrede tomater
2 håndfulde tør-ristede cashewnødder, efterfølgende grofthakkede (ristes på tør pande til de er let gyldne og begynder at dufte)
2 fed presset hvidløg
½ dl olivenolie
2 spsk citronsaft
evt. 1 spsk granatæblesirup, Nar Eksili (fås i de fleste større supermarkeder)
salt og peber

pynt:
enten frisk persille eller koriander (jeg havde lige købt nogle bundter koriander i Løvbjerg, som har fået en ny stander med friske asiatiske grøntsager, men er man mere hader end elsker af den parfumerede krydderurt, så brug persille i stedet)

Bring bouillon i kog og hæld den over couscous'en i en varmefast skål, og lad den stå i 5-10 minutter, til vandet er opsuget.
Hvis salaten skal spises kold, så køl couscous'en af inden de øvrige ingredienser blandes i. Skal den spises lun, så bland med det samme oliven, rødløg, forårsløg, chili, tomater, cashewnødder og hvidløg i couscous'en - pisk olie, citronsaft og evt. nar eksili sammen, og bland det i salaten. Smag til med salt og peber.
Pynt med persille eller koriander - og spis.

Konklusion:

Salaten er meget nem og hurtig at lave, og smagen er fin. Den manglede måske en smule ekstra citronsaft og/eller granatæblesirup - lidt ekstra syre havde været godt til hestebøffen - og mere chili og hvidløg kunne den også godt have taget. Jeg tror også fetaosten ville have givet god smag, så det vil jeg nok putte i en anden gang.
Om man er til kolde eller lune salater af denne type er jo en smagssag, og jeg vidste godt at den ikke ville trække mange stjerner hjem hos Lækkermåsen, som foretrækker sin mad varm - men jeg var godt tilfreds, og spiser gladeligt af resterne i morgen.

Har du lyst til at deltage i næste ombæring af Madbloggerudfordringen (kræver selvsagt du har en madblog), så hold øje med næste tilmeldingsrunde på Madbloggerudfordringen.dk

Opskrift: Grønkålssalat med granatæbler og mango, og grov sennepsvinaigrette

Sidste lørdag havde vi inviteret gæster til at tage hul på noget amerikansk oksemørbrad, som vi købte et par stykker af gennem en slagterbekendt for noget tid siden. Det er nogle ordentlige basser på ca. 2,5 kg pr stk., så det krævede hjælp at spise en.
Tilbehør blev de uundværlige knuste kartofler med eddike og rosmarin, denne gang også tilsat lidt fuldkornssennep til eddiken, og det er bestemt ikke sidste gang de får den behandling.
Derudover gik jeg på jagt efter frisk grønkål til en frisk salat med mango og granatæble, og fandt heldigvis en stor pose i Rema.
Salaten blev serveret med en grov sennepsvinaigrette, og derudover fik vi et godt flute fra bageren, og det sidste af kryddersmørret fra festen sidste sommer.

Vi fik ingen forret, og det var kun godt, for gæsterne havde taget dessert med, og den var mere end nogle af os kunne klare.

Efter en hel januar uden alkohol (selvvalgt, fordi jeg synes jeg trængte til at holde lidt pause fra rødvinen, og Lækkermåsen var så uforsigtigt at gå med på den) var der således lagt op til en hyggelig aften med masser af god mad og ikke mindst vin.
Det blev det også.

Grønkålssalat med granatæbler og mango:
ca. 5-6 personer

4-5 håndfulde grønkål (den jeg købte var plukket, så jeg skyllede den bare, og fjernede de værste stykker af stok der stadig sad på stykkerne)
kerner af ½-1 granatæble (afhænger af størrelse som kan variere meget - men vi kan godt lide mange kerner, så vi brugte nok en hel stor)
tern af 1 mangofrugt
1 lille finthakket rødløg
et par håndfulde græskarkerner og solsikkekerner, ristet sprøde i olivenolie, flagesalt og chipotlepulver

Snit den rensede grønkål fint og læg den i et stort fad.
Læg granatæblekerner, mango og rødløg ovenpå, og slut af med de ristede og afkølede kerner.
Server med:

Grov sennepsvinaigrette:
ca. 1 ¾ dl

4 spsk jomfruolivenolie
evt. 2 spsk valnøddeolie (kan dog fint erstattes af mere olivenolie, da jeg synes den fine valnøddesmag bliver overdøvet af olivenolien)
2 spsk æblecidereddike
2 spsk mild grov/fuldkornssennep (jeg bruger en meget mild slags, købt i Metro)
1-3 spsk sirup (jeg brugte 1 spsk granatæblesirup og 2 spsk agavesirup, men honning, ahornsirup, sweet freedom sirup osv. kan også bruges)
¼ tsk fint havsalt
¼ tsk friskkværnet peber

Pisk alle ingredienser sammen i en skål, og opbevar dressingen i en lukket beholder (feks. i et lille henkogningsglas, som også er pæn at servere den i). Holdbarhed ca. en uge eller mere på køl.
OBS: Der er forholdsvis meget sirup i denne opskrift (jeg brugte som nævnt 3 spsk i alt), men da salaten i sig selv er ret syrlig, var det nødvendigt med lidt sødme for at det passede sammen.
Skal du bruge dressingen til en meget fed eller sødlig salat, kan den godt tåle mindre sirup, så smag dig frem, alt efter hvad dressingen skal bruges til.

Konklusion:

Salaten er skøn og frisk, og passede rigtig godt til de fede kartofler (som kan drikke MEGET olivenolie) og det lækre oksekød. Og selvom både salat og vinaigrette er forholdsvis syrlig, så passede de også fint sammen - det er i hvert fald ikke sidste gang jeg laver både salaten og vinaigretten.

Low carb/LCHF opskrift: Pisket smørbart kryddersmør med ramsløg og hvidløg (a la diverse smørbare-direkte-fra-køleskabet produkter)

Det halter stadig gevaldigt med at få fortalt om maden til vores fælles 40-års fødselsdag sidste sommer, men eftersom vi i lørdags spiste det absolut sidste af kryddersmørret der blev fabrikeret til anledningen, så synes jeg det må være på tide at få vist den nu.

Vi havde plantet ramsløg i en tønde med det formål at bruge det til kryddersmørret, men bladene var ikke så mangfoldige som ønsket, så heldigvis fandt jeg friske ramsløg i Netto.
Til ret ublu priser i øvrigt, men sådan er det jo når noget kommer på mode.

Jeg ville gerne have noget smør med Kærgården/Bakkedal konsistens, som ikke skulle stå og "tø op" i flere timer inden, men jeg ville også gerne have en lidt sundere version end ovennævnte, som indeholder ultra-raffinerede olier, og som jeg bare ikke synes smager særlig godt længere, efter at være gået over til rigtig smør. Jeg er dog heller ikke mere hellig end at jeg lystigt har spist Kærgårdens krydrede varianter hvor jeg er blevet budt på dem, bla. den med ramsløg - og det var bla. herfra jeg fik inspirationen til den hjemmelavede, smørbare udgave.

Så jeg forsøgte mig først frem med at lave en blanding af god økosmør og økologisk koldpresset rapsolie, for at få den rigtige smørbare konsistens. Den portion gangede jeg så (temmelig meget) op (endte med 1,5 kg smør i alt, til ca. 45 mennesker - ikke noget at sige til at vi først har fået spist det sidste nu), og smagte mig frem mht. de øvrige ingredienser.

I får blandingen i lidt mindre mængder her - men hvorfor egentlig ikke lave en ordentlig portion nu man er i gang, og der er plads i fryseren?
Det smagte stadig fint, her over 7 måneder senere.

Pisket smørbart kryddersmør med ramsløg og hvidløg:
ca. 500 g

400 g god kvalitet smør, gerne øko om sommeren, så det er fra græsfodrede dyr
1 ¼ - 1 ½ dl øko koldpresset rapsolie (behøver strengt taget ikke være øko - men det *skal* til gengæld være den fine gule, og koldpressede slags - bruger du raffineret rapsolie, kan du lige så godt lade være)
20-25 g friske ramsløgblade (er det udenfor sæsonen, eller kan du ikke finde ramsløg i naturen/butikkerne, så prøv evt. med lidt af den grønne top fra porre, eller evt. purløg - eller nøjes med hvidløg)
ca. 15 g finthakket hvidløg
1 spsk hvidløgspulver
evt. lidt knuste tørrede hele hvidløgsflager
2 tsk halvfint havsalt eller flagesalt
evt. friskkværnet peber (må gerne være med røde og grønne peberkorn, for farvens skyld)

Smørret blødgøres, enten ved at stå ved stuetemperatur en times tid, eller kortvarigt i mikroen, og skæres i tern ned i en stor skål.
Rapsolie tilsættes og olien piskes nu ind i smørret med elpisker, til det er blødt og luftigt.
Pisk de øvrige ingredienser i - hold evt. lidt igen med salt og hvidløg - og stil smørret på køl et par timer.
Nu kan du teste smagen, om der skal mere hvidløg og salt i, og om konsistensen er passende. Er den for blød, piskes lidt mere blødgjort smør i - er den for hård, piskes mere rapsolie i. Stil den på køl igen, og test, indtil du er tilfreds med konsistensen.

Spis smørret indenfor 3-4-5 dage, eller form det til ruller i madpapir eller husholdningsfilm, og frys det ned - så er det nemt at tage en rulle op når bøffen eller kartoflen trænger til en god klat kryddersmør - og pga. olien er den nem at skære ud direkte fra fryseren (men bliver til gengæld også ret hurtigt blød ved stuetemperatur).

Konklusion:

Den smager nok ikke helt som Kærgårdens variant - til gengæld synes jeg den smager bedre.
Den holder sig som sagt fint i fryseren i flere måneder, og det er ikke meget ekstra arbejde der er ved at lave en større portion, så næste gang tror jeg at jeg ganger op til dobbelt, og fryser det meste ned til sommerens grillmad.
Hvis du gerne vil have en helt naturel smørbar smør, så nøjes du med smørret, olien og evt. lidt salt, og så kan det fint bruges som et noget sundere alternativ til Kærgården osv. Rapsoliesmagen er dog lidt markant, så den skal man selvfølgelig kunne affinde sig med, hvis man vil bruge det under Nutellaen eller marmeladen. Under kødpålæg og til madbrød osv., betyder det efter min mening ingenting.
Men smag er jo forskellig.

Vinder af "Mæt & Slank med LCHF"

Tusind tak for de mange gode forslag til low carb dips/dressinger osv., fra jer der deltog i konkurrencen om et eksemplar af Jane Faerbers nye bog, Mæt & Slank med LCHF. Jeg glæder mig til at prøve flere af dem, og håber andre også kan få gavn af dem.

Jeg har igen brugt til Random.org til at finde en vinder, og det blev nr. 20 ud af 22 kommentarer med dette forslag fra Sandra:

Den er bare god!
Fetacreme
1 agurk
300 g gybna baida (feta)
½ citron, saft+skal
1 rødløg
½–1 dl olivenolie
1 spsk purløg
1 spsk mynte
1 spsk persille
Maldon salt
Sort peber
Skræl agurk og skæres i bitte små tern. Tilsæt salt, blandes godt og lad det stå i en si ca ½ time, for at dræne agurken for vand. Vendes ind imellem.
Smuldre feta i en skål, røres med olivenolie, smages til med peber.
Hak rødløg og krydderurter, lidt citronskal fint, blandes i feta cremen, sammen med den drænede agurk.

Sandra, jeg sender dig en mail så jeg kan få din adresse - til lykke med gevinsten!