Opskrift: Græsk yoghurtdressing med grillet rød peber og hvidløg

Til den græske rissalat og kyllingen vi fik efter hjemkomsten fra Kreta, lavede jeg en alternativ form for tzatziki - der er ikke noget der slår den tzatziki man får i Grækenland, så jeg ville ikke engang forsøge mig, med den rigtige i så frisk erindring.
I stedet havde jeg en idé i baghovedet som Hanne K. havde luftet - nemlig at blende rester af grillede grøntsager med yoghurt og bruge det som dip/dressing.
Jeg havde godt nok ingen grillede grøntsager jeg selv havde lavet, men jeg havde nogle købte grillede peberfrugter i lage - det måtte kunne gå an.

Yoghurt blev blendet med peberfrugt, hvidløg blev hakket i hånden for at den ikke bliver bitter ved blendning, og der blev smagt til med salt og peber, og rundet af med olivenolie.
Nemmere bliver det næsten ikke.

Græsk yoghurtdressing med grillet rød peber og hvidløg:

250 g græsk yoghurt (jeg brugte 2% for at spare lidt på fedtet, men en 10% giver nok et mere cremet resultat)
100 g grillet rød peber i eddikelage
2 fed hvidløg
2 spsk olivenolie
salt og peber

Blend yoghurt med peberfrugten, hak hvidløget fint med en kniv og tilsæt det til yoghurten, sammen med olivenolie. Rør godt rundt (men uden at blende mere), og sæt dressingen på køl, gerne et par timer så hvidløget trækker smag.
Inden servering smages til med salt og peber.
Kan bruges som sauce til kød, dip til grøntsager og chips eller dressing til salat.

Konklusion:

Super nem og lækker dressing/dip, hvor der virkelig er drøn på smagen af hvidløg - især når den får lov at stå til dagen efter.
Smagen bliver ret syrlig pga. eddikelagen der hænger ved de grillede peberfrugter, så hvis man ikke er til den smag, kan det være en idé at skylle peberfrugten før den blendes med yoghurten. Men jeg synes det gav en god smag til dressingen - og det vi ikke fik spist om aftenen, fik jeg gjort kål på dagen efter, sammen med resten af rissalaten og nogle gulerødder.

Opskrift: Græsk-inspireret salat med brune ris

I går eftermiddag kom vi hjem fra en skøn uge på Kreta, og vi var så heldige at vores rejsekammeraters naboer tog imod os alle med en kold drink, mexicansk aftensmad, og en Velkommen-hjem hilsen hos både vores rejsevenner og os.
Det var en skøn ting at komme hjem til - så slap vi for at tænke på aftensmad med et næsten tomt køleskab, og vi fik afsluttet ferien på en god måde.

I dag er der blevet provianteret i en grønthandel og hos Fakta - Lækkermåsen har sat sig for at ville tabe sig, og guderne skal vide at det også er tiltrængt her, så man må jo sige at det er den rigtige årstid at gøre det på, med alle de lækre frugter og grøntsager vi kan få det næste stykke tid.

For ikke at slippe Kreta og Grækenland helt, blev menuen i dag lidt græsk inspireret - vi fik en salat serveret dernede som jeg arbejdede lidt videre på ved at tilsætte brune ris for at give noget fylde. Dertil nogle kyllingefileter og en alternativ form for tzatziki, som kommer i et andet indlæg.

Kreta-turen kommer der også meget mere om senere - men først skal den 1. arbejdsdag efter ferien vist lige overstås i morgen...

Græsk-inspireret salat med brune ris:
ca. 4 personer

2 spsk olivenolie
1 stor finthakket frisk rød chili, uden kerner
250 g brune ris
6 dl vand
1 spsk Oscar øko bouillonpulver

Olien varmes op i en gryde, og chilien svitses deri et par minutter - risene tilsættes og svitses med til de er dækket af olien. Hæld vand og bouillon på, og lad risene koge iht. anvisningen - her var det 35 minutter. Hæld risene i en skål og lad dem køle af under jævnlig omrøring, inden de blandes med resten af salaten:

1 squash i tynde skiver
1 rødløg i tynde både
1 håndfuld sorte oliven (jeg brugte nogle små tørrede nogle vi købte på Kreta sidste år, men hvilken som helst slags kan bruges)
ca. 50 g god fetaost i tern
2 spsk citronsaft
3 spsk olivenolie
salt og friskkværnet peber

Bland squash, løg, oliven og feta i en skål, hæld citronsaft og olie på, og bland godt så squash skiverne kan marinere i dressingen.
Når risene er kølet af, blandes de i salaten, som smages til med salt og peber.
Serveres kold.

Konklusion:

Meget enkel men velsmagende og sommeragtig salat, som jeg også bilder mig selv ind er ret sund, hvis man lige ser bort fra fetaosten. Men den giver til gengæld nogle proteiner som er med til at mætte, og den gør salaten cremet og får den til at hænge sammen.
Lækkermåsen var også begejstret, og det var lidt ligesom stadig at være på Kreta.
Vi snakker allerede om næste tur.

En konfirmation veloverstået

Den sidste uges tid har stået i konfirmationens tegn - Bonussønnen (og vi andre) var en tur i kirken i søndags, og da festen blev holdt hjemme hos hans mor og Bonusfar, var der en del forberedelse og arbejde op til (og for den sags skyld også efter - 63 mennesker i garage og telt kræver immervæk lidt planlægning og fysisk udfoldelse).

Der kommer meget mere om menuen senere - men de næste par dage trænger vi til afslapning, og ikke mindst bare at være hjemme, så for nu vil jeg nøjes med at vise et billede af forretten, som bestod af tortillapandekager med fyld af flødeost med diverse ting og sager i.

Om ikke så længe drager Lækkermåsen og jeg til Kreta sammen med et hold venner, hvor vi skal have sol, vand, drinks og kolde Mythos.
Jo tak, jeg glæder mig!

Vi ses på den anden side...

Opskrift: Agurkeruller med fetacreme

Da vi for en måneds tid siden havde gæster, og fik islagkage til dessert, fik vi selvfølgelig også andet at spise - bl.a. denne forret, som bestod af en cremet blanding af fetaost og græsk yoghurt, med smag fra bl.a. soltørrede tomater, oliven og rød peber.
Jeg fandt opskriften hos Closet Cooking, og meningen var at cremen skulle serveres i nogle tynde skiver af agurk der blev rullet sammen.
Jeg brugte mit mandolinjern - og lad os bare sige, at det gik ikke skide godt med at lave de skiver.
Første forsøg gav nogle alt for tykke skiver som ikke kunne rulles, uden de knækkede - andet forsøg gav nogle meget tynde skiver, som var lidt svære at få stabile. Men det lykkedes dog lidt bedre end første forsøg.
En anden gang tror jeg det vil fungere bedre med feks. en tyndskræller - så er der lidt bedre styr på agurken mens man skræller skiverne.

Men kompromiset denne gang blev at lave de ruller der ville lykkes på mandolinen, og servere resten af cremen ovenpå de agurkeskiver der var for tykke.
Tilbage var der så en masse ukurante agurkerester - dem fik jeg brugt til tzatziki en anden dag.

Agurkeruller med fetacreme:
ca. 4-5 personer

1 agurk

150 g god fetaost (jeg bruger som regel en fra blok da de er mere cremede, men terninger kan også bruges)
ca. 1/2 dl græsk yoghurt
2 spsk finthakkede soltørrede tomater
2 spsk finthakkede Kalamata oliven (eller almindelige mere milde oliven - men gør dig selv den tjeneste at forsøge med de "rigtige" - de smager ikke så meget igennem som man kunne frygte, hvis man er olivenhader)
2 spsk finthakket grillet rød peber (kan købes i glas i feks. Lidl) - eller brug frisk rød peber
1 tsk tørret eller frisk finthakket dild
2 tsk citronsaft
friskkværnet peber

Fetaost moses med en gaffel sammen med yoghurt, og de andre ting blandes i. Smages til og serveres sammen med agurk i tynde skiver der evt. er rullet sammen, og evt. lidt brød.

Konklusion:

Cremen er frisk og let syrlig pga. yoghurten og citronsaften, og den står fint til agurken - dagen efter spiste jeg resten af cremen ovenpå ristet brød med agurkerester ovenpå, og det fungerede også rigtig godt. Faktisk ville jeg nok bruge den fremgangsmåde en anden gang - lave små stykker af ristet brød med cremen ovenpå og så nogle små agurkestave ovenpå.
Men en fin lille forret som også fik ros med på vejen.

Opskrift: Røget laksemousse / laksecreme / laksesalat

For at få udnyttet det absolut sidste af laksen jeg fandt som datovare i Rema, lavede jeg en laksemousse/laksecreme/laksesalat, som kunne serveres på samme måde som makrelsalaten for ikke så længe siden - med lidt salat på ristet brød.
Jeg havde mest lyst til en helt jævn konsistens uden større stykker fisk, så jeg blendede det hele grundigt sammen - men man kan selvfølgelig sagtens nøjes med at hakke laksen med en kniv, eller blende den knap så grundigt, hvis man gerne vil have lidt mere bid i den.

Jeg brugte nogle af de samme smagstilsætninger som i makrelsalaten, men fik desuden også udryddet et par osterester - almindelig flødeost og lidt ricottaost, som var på absolut sidste forbrugsdato.

Sådan en koldrøget laks kan godt blive lidt for fed og ... ja undskyld, vammel i smagen, så der skal noget syre og noget sprødhed til. Syre kom i form af citronsaften og kapers, og det sprøde i form af salat som bund, det ristede brød og peberfrugten der både kom i moussen, og ovenpå som pynt.

Det er en god måde at få brugt sådan en rest fisk på, og bruger man fedtfattige versioner af flødeost og creme fraiche, så behøver den ikke være så usund.

Vi spiste moussen på brød en aften, men der var stadig rester, som jeg tog til frokost dagen efter ovenpå meget groft knækbrød. Det var heller ikke dårligt - og måske oven i købet lidt sundere end (fuldkorns)toast.

Så var der heller ikke mere fisk tilbage, eller noget andet af datovarerne fra den uge.

Røget laksemousse/laksecreme/laksesalat:
ca. 3-4 personer

200 g koldrøget laks
100 g flødeost (jeg brugte en fuldfed, men man kan sagtens bruge en mere fedtfattig)
3 spsk Cheasy fraiche 6%
1 spsk Ricotta ost (eller lidt mere flødeost eller Cheasy Fraiche)
1 lille finthakket løg
1/2 rød peberfrugt i små tern (gem lidt til pynt)

1 1/2 spsk citronsaft

1 spsk mild grovkornet sennep
2 tsk finthakkede kapers
1 spsk tørret dild (eller frisk, i hvilket tilfælde det kunne være pænt at bruge noget til pynt også - her brugte jeg lidt persille som pynt sammen med peberfrugten)
friskkværnet peber

Laks, ost og fraiche blendes sammen, eller fisken hakkes med kniv og røres i osten/fraichen. Rør løg, peberfrugt, citronsaft, sennep, kapers og dild i. Smag til med citronsaft, friskkværnet peber, og evt. en smule salt, afhængig af hvor salt fisken er.
Anret på ristet brød ovenpå salat og pynt med peberfrugt og dild/persille.

Konklusion:

Som skrevet andetsteds synes jeg godt sådan en røget fisk kan blive lidt for blød og konsistensløs (det var så en anden måde at udtrykke det på end vammel), men det hjælper når der kommer lidt syre og sprødhed til. Smagen fejler i hvert fald ikke noget - og jeg synes jeg fik udnyttet de fine stykker fisk fuldt ud.
Næste gang bliver det dog nok makrel igen - den kan jeg nu engang bedre lide end laks.

Opskrift: Blåbæris med kondenseret mælk

Efter jeg første gang lavede is med kondenseret mælk sidste sommer (appelsin-is), er det blevet favoritmetoden når ismaskinen skal i gang. Det er hurtigt (ingen æg der skal varmes), det er nemt (ingen æg der skal varmes), isen bliver altid cremet og er nem at kugle op, og jeg har ikke prøvet en is på kondenseret mælk endnu, som ikke var et hit.
Har man først en grundopskrift, kan smagsvarianten varieres i næsten det uendelige, og i hvert fald med frugtsmag vil jeg også fremover bruge appelsin-isen som udgangspunkt.
Denne gang var turen kommet til blåbær. Jeg har tidligere lavet en yoghurtis med blåbær, som også er rigtig god, men jeg havde lyst til at prøve en lidt sødere og mere cremet version.

Änglamark har økologiske ægte blåbær på frost, og dem fik jeg hamstret sidste år, inden Superbrugsen i Viborg lukkede. Kondenseret mælk har jeg ligeledes samlet en del af, først i Rema hvor de var på tilbud til 12 kr. for et stykke tid siden, og sidst da vi var i Tyskland, hvor jeg fandt dem til ca. 10 kr.
Så med disse ingredienser, lidt mælk og lidt fløde var det bare at gå i gang.
Jeg fik ikke målt hvor meget blåbærene vejede, men om der er 50 gram mere eller mindre betyder heller ikke det store. Man smager sig frem inden ismassen fryses - og den skal altid være lidt mere sød end man ønsker den færdige is, da isen mister sødme når den fryses.

Blåbæris med kondenseret mælk:
ca. 1 liter

ca. 4 1/2 dl ægte frosne blåbær
1 dåse sødet kondenseret mælk
2 1/2 dl piskefløde
1 1/2 dl skummetmælk (sødmælk var nok det bedste, men det ville jeg ikke købe bare for at lave is)
1 spsk vaniljeekstrakt
1 spsk limesaft

Blåbærene tøes lidt op i mikrobølgeovnen eller i en sigte og blendes grundigt. De passeres gennem en sigte i en skål hvis man gerne vil have en helt glat is - det gjorde jeg.
Kondenseret mælk, fløde, mælk og vaniljekstrakt røres i blåbærene, og massen smages til med limesaft.
Isen køres i ismaskine og fryses færdig i en lukket beholder.

Konklusion:

Jeg har desværre ikke helt tal på hvor mange kugler jeg allerede har spist siden jeg lavede isen i går (sådan er det jo når man skal tage billeder og er nød til at lave forskellige opstillinger før man er helt tilfreds. Man er nød til at spise isen hver gang) - føj den er god. Måske kunne blåbærsmagen godt være en anelse mere fremtrædende, men det ændrer ikke ved at den er rigtig rigtig god.
Og så har den jo en fantastisk flot lilla farve, som man nærmest kun kan blive i godt humør af.
Den bliver helt klart lavet igen.

Opskrift: Hvide asparges med valnøddevinaigrette

P.t. går der meget tid med forberedelse til Bonussønnens konfirmation om ikke så længe, og derfor står det en anelse stille i det ordinære køkken.

Vi holder selv festen sammen med mor og bonusfar, og da jeg står for forret og dessert skal der planlægges lidt.

Men i dag blev der tid til at nyde en af forårets bebudere - omend den ikke var af dansk afstamning.

Hvide asparges fra Grækenland. 

Men de kan vel også dyrke asparges dernede.

Sidste forår/sommer lavede jeg en omgang med danske asparges, der meget ligner denne, men jeg fik aldrig blogget om den - så derfor må det være passende at udgive denne version.

Første gang brugte jeg æblecidereddike som det primære syrlige indslag, men fornylig købte jeg en flaske valnøddeeddike i Tyskland, og jeg havde bestemt mig for at den skulle få lov at give smag til vinaigretten i dag, sammen med hakkede valnødder.

Resten af vinaigretten blev i sin tid til ud fra flere forskellige inspirationskilder, så derfor ingen links.

Jeg spiste i øvrigt hele portionen selv.

Det må man godt når man er alene hjemme.

Hvide asparges og valnøddevinaigrette:

  

½ kg store tykke hvide asparges

ca. ½ dl god raps­olie

1 spsk valnøddeeddike

1 spsk finthakkede valnødder

1 finthakket skalotte­løg

½ tsk sukker

½ tsk grovkornet sennep

1 spsk hakket persille

½ tsk limesaft

salt

friskkværnet peber

Skyl asparges (mest vigtigt hvis man har tænkt sig at gemme skrællerne til en senere gang aspargessuppe - og det har jeg) og skær den nederste grimme ende af.

Skræl dem derefter - det gøres nemmest ved at lægge dem på et skærebræt, holde i den ene ende og bruge en tyndskræller. Bræk de nederste ender af der hvor de naturligt knækker, ligesom med grønne asparges. Gem enderne og skrællerne - frys dem evt. ned hvis de ikke kan bruges med det samme (jeg har en stor pose i fryseren med aspargesrester fra både de grønne og hvide, og de skulle gerne ende deres dage som aspargessuppe en skønne dag når der er nok).

Bring nok vand i kog i en gryde til at dække de hvide stænger, og lad dem simre i 1 minut (jeg har set flere fremgangsmåder hvor de skal koges i 5-8 minutter, men jeg synes det er alt for længe - de skal stadig have bid og være sprøde, så 1, max. 2 minutter er rigeligt i min verden). Hæld dem i en stor sigte (så hovederne ikke knækker) og brus dem over med koldt vand, så kogningen stopper, og til de er afkølede.

Pisk alle ingredienser til vinaigretten sammen og smag til med salt og evt. en anelse mere limesaft eller sukker, alt efter ønsket syrlighed.

Arranger asparges i et fad eller på en tallerken og hæld vinaigretten over - pynt med en lille dusk persille og server med det samme. Enten som en separat ret, evt. med en bid brød, eller til et stykke kød eller fisk.

Hvis man ønsker at retten skal være en anelse mere nem at gå til og fungere mere som en salat, så skær asparges i mindre stykker og bland dem med vinaigretten i en skål.

Konklusion:

Meget nem og skøn forårsret, med en lækker syrlig smag, og lidt bitterhed fra valnødderne. Det hele passede perfekt sammen, og jeg kunne sagtens have spist mere, hvis der var.

Men det var der ikke.

Godnat, og sov godt.