tirsdag den 19. juli 2011

Kulinarisk Kreta del III - maden på Kreta

Allerede sidste år fik vi en stamrestaurant i Agia Marina, Horiatiki Gonia, som drives af familien Kalitsaki.
I år endte vi med at spise hos dem 5 ud af 7 aftener, og vi fik prøvet lidt forskelligt.
Det er en rimelig autentisk græsk/kretensisk familierestaurant, med både lokale græske retter, og mere internationale ting på menuen. Uanset hvad, så er portionerne altid rigelige, og jeg tror ikke det er lykkedes mig at rydde tallerkenen totalt en eneste gang, hverken sidste år eller i år. Det hjælper så heller ikke på det, at man hver eneste aften får serveret en gratis dessert - baklava med is, chokoladesauce og frisk vandmelon.

I år fik jeg prøvet følgende på tavernaen:

Kolokythakia Tiganita (friturestegte squashskiver) med en super god spicy ostedip, som jeg fik ingredienslisten på: fetaost, en blød ost feks. ricotta eller en flødeost, hakket løg, chili og lidt eddike (jeg tror peppadew vil være gode i, da de i forvejen har den lidt eddikeagtige smag), så den skal jeg prøve at have efterlignet herhjemme. Jeg har dem mistænkt for at købe den færdiglavet, men jeg dømmer ikke, bare den smager godt.
De friturestegte squash er supergode - vi lavede dem selv til vores præ-ferie-aften, og det skal klart prøves igen, når jeg får efterlignet ostedippen på tilfredsstillende vis


Deres egen salat med bla. tomat, salat, tørrede brødstykker, fetaost, oliven, kylling og en dressing med olivenolie, honning og balsamicoeddike. Den var god - men måtte dog godt have smagt af lidt mere - evt. haft lidt mere dressing. Portionen var enorm...


... og jeg måtte levne det nedenfor - ikke en god aften for Stop-spild-af-mad-tanken, men jeg ville trods alt hellere levne end revne


Den ene aften vi fik en anden dessert end baklava, blev det til en slags pitabrød og små "tærter" med indbagt ost og dryppet med honning - der var ikke meget begejstring at spore rundt om bordet, så vi gik tilbage til den sædvanlige aftenen efter...


En aften vi havde det specielt varmt ved ankomsten, fik vi Mihalis til at lave en drink til os - det blev til noget med kirsebær (måske likør) og sprite i, og muligvis noget vodka - opskriften kunne vi ikke helt få ud af ham, men det er noget der skal prøves herhjemme, for den var ret god, og "refreshing"


Sidste år prøvede jeg slet ikke at få lam, så det havde jeg bestemt der skulle laves om på i år. Det blev til små lammekoteletter med hvidløg, en risblanding, grøntsager og citron. Der var ikke forfærdelig meget kød på koteletterne, men de smagte rigtig godt, så det tør jeg godt prøve igen.


Faktisk turde jeg prøve det igen allerede aftenen efter, hvor dagens "special" var lam fra ovnen i citronsauce, med pommes frites til (man kunne også vælge bagt eller kogt kartoffel). Pommes frites kan de desværre ikke finde ud af at lave på tavernaen - vi prøvede ellers på at forklare dem at vi gerne ville have dem stegt lidt længere så de blev mere sprøde - men det blev de faktisk kun mere rå af. Det er et generelt problem i Grækenland (i hvert fald de steder vi har været på Rhodos og Kreta), at de ikke laver sprøde pommes frites - det eneste sted de har været rigtig gode var i poolbaren på vores venners hotel i år, og det fandt vi først ud af den sidste dag. Typisk. 
Nå men denne lamme-ret var fantastisk i konsistens - kødet var smørmørt og faldt af benene bare man kiggede på det. Desværre var smagen af citronsauce ikke at finde, og de næsten rå pommes frites gjorde ikke sagen bedre - så det blev ikke topkarakter til denne ret.


Sidste aften bestemte jeg mig for græske kødboller med de evindelige slatne pommes frites (næste gang går jeg vist over til bagt kartoffel i stedet) og lidt salat. Kødbollerne havde en fin smag af mynte og krydderier og smagte rigtig godt.


Jeg havde ikke fået meget fetaost i løbet af ugen, så det blev også til et stykke stegt feta - det er en ordentlig fætter som mætter meget, så heller ikke den dag lykkedes det mig at spise op. Men den smagte udmærket, især med citronsaft på, omend det nok ikke er noget jeg vil forsøge mig med selv.


På tavernaen er de meget gavmilde, og i løbet af ugen fik vi en hel del øl, to gange drinks og en del raki som ikke kom på regningen (ligesom desserten som nævnt heller ikke bliver bonnet). Skulle vi have betalt for rakien havde vi nok ikke bestilt den - men det ville være uhøfligt ikke at drikke den når den nu kom på bordet, så det blev til en del glas, især til mændene i vores selskab.
De laver den selv (altså på tavernaen, ikke vores mænd) og putter honning i, og den bliver gemt i brugte vandflasker - så der er ikke noget fisefornemt over det - men det er jo en del af charmen.
Jeg smagte den også et par gange - det skulle være godt for fordøjelsen - men det er nu ikke noget jeg nyder som sådan...


Det ligner mest af alt at nogen har manglet et toilet og derfor har tisset i en flaske!


Vi fik også mad andre steder fra, bl.a til frokost.

Gyros på pitabrød, på Atlantida Mare. Det er ikke den bedste gyros jeg har fået - stykkerne var lidt for store og kødet smagte ikke af det helt vilde - men det var en rigelig portion og med udsigt lige ned til vandet hjælper det også lidt på det.


Club Sandwich med de sædvanlige kedelige pommes frites - sandwichen var udmærket, men dog ikke særlig varm


Gyros rullet i pitabrød med pommes frites, lidt salat og en klat græsk yoghurt - indtaget på en taverna ved Falasarna stranden - her var kødet med en del fedt, så den skulle lige rulles ud og inspiceres inden indtagelsen


Pasta i 4xost, også fra Atlantida Mare (jeg kan ikke huske alle 4 oste, men der var i hvert fald parmesan og feta) - den var god, og en velkommen afveksling fra gyros og sandwich


Og endelig noget af det vi ikke fik prøvet - fisk! Lækkermåsen og jeg kørte en tidlig morgen ind til Hania, før butikkerne rigtigt åbnede, men markedshallen var begyndt at røre på sig, og de havde en fin fiskeudstilling - det var der også flere katte der have opdaget.


Hallen er desuden fuld af små butikker der sælger krydderier, olie, oliven, cremer og alt muligt andet der har med oliven at gøre - vi fik købt en del olie og fik en god snak med ekspedienten, bl.a. om syreindhold i olie, som jeg aldrig rigtig har fundet ud af fidusen med (0.3% er kun til salat eller koldt brug, da den branker ved opvarmning - 0.4-0.6 kan bruges både til salat og stegning, og højere procenter er primært til opvarmning). Vi handlede samme sted sidste år, og kommer sikkert igen næste gang.


Alt i alt er jeg udmærket tilfreds med det jeg fik prøvet - det var både turistmad og det mere traditionelle græske, og det er fint at blande det lidt, så man ikke når at blive træt af det ene fremfor det andet.

Næste gang må jeg nok hellere få prøvet de friske fisk - omend de flere steder brugte frossen fisk, så man skal se sig lidt for hvis man vil være sikker på den ikke har været frosset.

søndag den 17. juli 2011

Kulinarisk Kreta del II - flymad tur/retur med Jet Time

Flymad er normalt ikke det man ser mest frem til af kulinariske oplevelser på en ferie (og er sikkert heller ikke det man blogger mest om), og sidste år på Kreta-turen havde vi da også fravalgt den. Til gengæld endte vi med at bruge en mindre formue på diverse usunde og ikke-mættende snacks ombord, så i år tog jeg beslutningen at vi skulle have mad på flyet til Kreta, som var fra danske Jet Time.
Det kom vi ikke til at fortryde.

Inden maden blev delt rundt, fik vi både ud og hjem udleveret en lille folder der beskrev menuen. Det var en glædelig overraskelse at størstedelen af produkterne var økologiske, og der stod fint beskrevet i folderne, at de største udgifter ved flymad udgøres af pakning og logistik, så det koster faktisk ikke ret meget ekstra at bruge ordentlig kvalitet.

Da vi fløj tidligt morgen derned, bestod menuen den dag af en brunch-anretning:

øko Øllingegaard-yoghurt med bær
1 hårdkogt æg i skiver
øko ost fra Øllingegaard
øko spegepølse fra Slagteren ved Kultorvet
Rynkeby øko marmelade
en skive peberfrugt
en cherrytomat (som smagte af noget!)
knækbrød
øko boller fra Il Fornaio
øko smør
Fairtrade kaffe eller te
en lille pose med frugt i mundrette bidder



På hjemturen fløj vi omkring frokosttid, og der bestod menuen af "Det kolde bord om bord":

et lille glas med flyvefisk (karrysild) som lige passede til ½ stykke rugbrød
øko leverpostej fra Slagteren ved Kultorvet
øko medisterpølse fra samme slagter
øko spegepølse fra samme slagter
øko saltkød af kalv fra samme slagter
en lille sur agurk (den manglede dog i min pakke, men Lækkermåsen var så venlig at dele)
rødløg i ringe (man fornemmer tilblivelsen af Dyrlægens natmad)
en trekant Camembert ost
en cherrytomat (som stadig smagte af noget)
rugbrød
knækbrød
øko boller fra Il Fornaio
øko smør
Fairtrade kaffe og te

Jeg havde ikke fået gravet kameraet frem på hjemturen, så der er ingen billeder af frokosten, men den mættede fint og ligesom ved morgenmaden var der opfyldning af brød undervejs, så alle havde en chance for at få stillet sulten.

Selvfølgelig er der ikke tale om gourmet-måltider, men jeg synes det er yderst prisværdigt at et flyselskab gider gøre lidt ud af fødevarekvaliteten til deres kunder, og erkender at det faktisk kan gøres for få ekstra midler. Prisen var 150 kr. pr. person, hvilket vist svarer meget godt til det man plejer at skulle betale hos andre selskaber, og jeg synes de penge var givet fint ud.

Så hermed en anbefaling af Jet Time hvad det kulinariske angår. Desuden må man også have 20 kg bagage med + 5 kg håndbagage, i modsætning til sidste års selskab, hvor grænsen hed 15+5 kg.

Vi havde 15 kg med hver derned i kufferterne, så det havde ikke levnet meget plads til olivenolier hvis vi havde rejst med samme fly som sidste år.

Kulinarisk Kreta del I - vinsmagning


I går vendte vi hjem fra en uges ferie på Kreta sammen med vennerne M og J, og M's søn F. Vi var afsted sammen sidste år også (en tur som jeg egentlig aldrig blev helt færdig med at skrive om her, så nu må jeg hellere får det gjort ordenligt for i år), og allerede sidst på sommeren 2010 blev den næste tur bestilt, og vi har glædet os lige siden.

Igen i år gik turen til Agia Marina, ca. 10 km vest for Hania/Chania/Xania (grækerne har det med at stave den samme ting på mange måder)
For at skåne de mad-interesserede for de detaljer som de ikke gider læse om, har jeg valgt at fokusere på maden i de første indlæg, og så kommer der lidt om seværdighederne, strandene mv. i et andet - det skal i være velkomne til at springe over.

Allerede sidste år da vi bestilte ferien, kunne vi se at Star Tour arrangerede en udflugt til den botaniske have lidt uden for Hania, hvor man selv skulle være med til at lave frokost, og det var jo lige noget for en som mig. Desværre viste det sig at Star Tours første beskrivelse af udflugten var forkert, for man fik åbenbart ikke lov til selv at være med til madlavningen, som en læser gjorde mig opmærksom på for ikke så længe siden - og efterfølgende har Star Tour også ændret beskrivelsen.
Jeg havde derfor allerede inden afgang bestemt mig for at droppe den udflugt - lidt ærgerligt, da jeg havde set frem til den oplevelse.

I stedet faldt jeg over en anden mulighed (via en hjemmeside omhandlende Kreta, som jeg dog ikke længere kan finde), som Star Tour så ikke havde på programmet - nemlig en lokal vingård (Nostos Wines) lidt uden for Hania, og tæt på Agia Marina, hvor man kunne få ca. en times rundvisning, og efterfølgende vinsmagning med lidt snacks til en total latterlig pris af 3,5 EUR pr. person. Man kunne også vælge en frokost eller fuld middag med vin til maden til henholdsvis 15 og 35 EUR (maden får de så leveret af en lokal restaurant), men vi havde snakket om at den lille tur kunne være fin, bare for at se hvordan sådan et sted ser ud. 

Vi endte med at leje en bil fra mandag til onsdag, og da vi ankom dernede, fik jeg derfor aftalt med vingården, at vi kunne komme onsdag til middag.

Den ligger i en mindre by der hedder Vatolakkos - gps'en på telefonen fandt byen uden problemer, men da grækerne ikke altid er så vilde med at bruge gadenavne, så tog det lidt køren frem og tilbage før vi fandt det rigtige sted.
Vingården ser ikke ud af meget udefra vejen, selvom bygningerne er pæne - kun et skilt på græsk, hvor der (formoder jeg) står Nostos og Manousakis (som er efternavnet på ejeren) røbede at det var det rigtige sted.
Logoet viser tre blomster, som både symboliserer de tre døtre i familien, samt den blomst som familienavnet stammer fra.



Men vi vovede os ind gennem porten og blev mødt af Paula (jeg håber jeg fik rigtigt fat i navnet), som den næste times tid viste os rundt og fortalte om gården. Vi var kun os 4 voksne (F gad ikke med) og så Paula, så man må sige det var en eksklusiv tur. Der bliver også afholdt rundvisninger for op til 70 personer, så jeg var ikke sikker på om der ville være andre end os, men det var en rigtig god oplevelse at få lov at være de eneste.

Vores søde guide Paula


Man kommer ind i en skøn oase af planter, blomster, hvide bygninger og frugttræer, og det minder meget om noget man kunne have set i Mamma Mia filmen.



Historien bag vingården kan ses på deres hjemmeside, men kort fortalt blev den startet af Theodore Manousakis i 1993. Så vidt jeg forstod bor han i USA, hvor hans børn også er født og har boet i mange år, men hans yngste datter Alexandra, flyttede til Kreta for nogle år siden for at arbejde på vingården, og Theodore selv kommer også jævnligt på ferie, hvor han bor på vingården.

Der bliver produceret en rosévin, en hvidvin og 4 rødvine på gården, som drives økologisk. Druerne vokser på bjergene rundt omkring gården, i 320-600 meters højde over havoverfladen. Vi kunne ikke se dem fra gården, men til gengæld var vi omgivet af appelsintræer, granatæbletræer (tænk at kunne plukke dem i sin egen have!) og oliventræer. Bla. et meget knudret oliventræ, som de mente var ca. 800 år gammelt.


Et af de mange appelsintræer


Et par umodne granatæbler


Vi var inde i selve produktionsbygningen og kigge, hvor også egetræsfadene stod stablet - de bliver brugt i 4 år, hvorefter de erstattes af nye.




Rundvisningen blev afsluttet med højdepunktet for en vinkender og -elsker - smagsprøver af alle vinene sammen med lidt at skylle vinen ned med - tørrede sorte oliven, gedeost i små stykker (mindede en del om parmesanost i konsistens og smag, så den var ret uskadelig) og "rusks" - små tørrede stykker brød, som minder lidt om skorper, og som bliver brugt en del, i hvert fald på Kreta.
Det foregik i en skøn brise i skyggen under et stort træ, så man mærkede stort set ikke de 35-40 graders varme.


Skønne tørrede saltede oliven


Jeg kan lige så godt indrømme - jeg har ingen forstand på vin, og jeg kan derfor ikke komme med videnskabelige bedømmelser og forklaringer, og kan ikke engang rigtig give min anmeldelse af de forskellige vine - men jeg vil sige at det ry som græsk vin måske har i Danmark, ikke holder stik. Flere af vinene var lige så gode som så mange andre jeg har smagt, og nogle af dem har også vundet diverse priser. Så glem alt om at græsk vin bare smager af harpiks!

Rosévinen


Hvidvinen


Rødvinen Alexandra's ( Syrah 40%, Mourvedre 40%, Grenache Rouge 20%), opkaldt efter datteren


Rødvin Nostos Manousakis (Syrah, Mouvedre, Grenache Rouge, Roussanne)


Rødvin Syrah


Derudover var der en rødvin Grenache Rouge, som jeg ikke fik et billede af.

Vi fik mulighed for at købe de flasker vi ønskede, og vi endte med at købe en flaske af rosé og Syrah vinene, sammen med en trækasse med logo på. 

Både under rundvisningen og smagningen havde vi kigget langt efter appelsintræerne, og vi spurgte derfor om det var muligt at købe nogle appelsiner med. Det var det ikke, fik vi at vide - til gengæld måtte vi få dem!
Efter smagningen gik vi derfor med rundt og plukkede de frugter vi gerne ville have, og fik en hel kasse med hjem. Vi fik at vide at de kunne holde sig en måneds tid i køleskab, så vi nøjedes med at spise et par stykker dernede, og har delt resten og taget dem med hjem. Nu skal jeg så lige finde på et eller andet at bruge dem til, som kan gemmes til vinter og minde os om sol og sommer. Hold op de smager godt, og de er helt vildt saftige, og næsten umulige at skille i pæne både, fordi der er så meget saft i dem.

Min første selv-plukkede appelsin!


Og en pænt stor kasse blev det til


Efter appelsinhøsten sagde vi farvel og mange tak til Paula, og kørte derfra en stor oplevelse rigere. 
Hvis turen på et tidspunkt går til Kreta, i nærheden af Hania, så kan jeg kun anbefale at man arrangerer en tur dertil. Uanset om man er meget vininteresseret eller bare godt kan lide et glas vin, så er stemningen og omgivelserne det hele værd.

Til sidst får i lige den smukke kirke byen også kunne byde på:


Og en af hundene der hørte til gården - den var ikke så bidsk, som den ser ud til



lørdag den 16. juli 2011

Hjemme igen


Falasarna stranden på vest-Kreta - billede lånt fra http://www.greecetravel.com

... fra en skøn uges ferie på Kreta, som havde alt det gode vejr Danmark tilsyneladende ikke har kunnet byde på.
Der er ikke pakket helt ud endnu, og fra på mandag truer så nogle arbejdsuger inden resten af ferien kan afholdes - men jeg har masser af mad-relateret at fortælle om, så jeg håber jeg kan få klemt lidt beretninger ind, inden så længe. Både om hvad vi har spist, og hjembragt af gode sager.

Lad mig bare sige at bagagevægten var steget med min. 10 kg i forhold til da vi rejste.

tirsdag den 5. juli 2011

Opskrift: Quesadillas med skinkefyld og ny krydderiblanding



I går så jeg en opskrift på quesadillas på Grillguru.dk - og det mindede mig om at det er ved at være længe siden vi har fået det sidst.
Jeg er generelt meget glad for mexicansk mad, men jeg tror næsten quesadillas hører til favoritterne. Det smager super godt (selvfølgelig kun hvis man putter gode ting i), det er nemt og hurtigt at lave, og man kan bruge alle mulige rester af kød og grøntsager.

Denne version indeholder en krydderiblanding jeg ikke havde prøvet før, bla. med fennikelfrø - heldigvis havde jeg dem stående, men til gengæld havde jeg ingen kommenfrø, som der også skulle i. Jeg erstattede kommen med spidskommen, bare for at gøre et eller andet, og fordi spidskommen trods alt også er mexicansk, og så justerede jeg ellers fyldet efter hvad jeg havde i køleskabet.

Quesadillas:
af 4 store tortillapandekager

½ tsk fennikelfrø
½ tsk hele spidskommenfrø
1/3 tsk sorte peberkorn
1/4 tsk groft salt

150 g skinkestrimler eller -tern
1 lille stykke spegepølse i tern og stegt næsten sprødt på en pande
200 g pizzaost (ikke såkaldt pizzaTOPPING, som ikke har noget med ost at gøre, men pizzaOST)
1 håndfuld semi-tørrede tomater, finthakkede
1 orange peberfrugt i små tern
finthakkede spirer fra et hedengangen rødløg
1 rødløg i meget tynde både
3 fed finthakkede hvidløg
3 spsk Cheasy Fraiche 6%
1 spsk Roasted New Mexico Green Chile (fra mit Chilihouse indkøb) eller evt. frisk chili, eller en chilisauce
4 store tortillapandekager

frisk koriander til pynt
salsa
ekstra Cheasy Fraiche 6%

Fennikelfrø, spidskommen, peberkorn og salt myrdes i en morter, eller kværnes i en krydderikværn (jeg bruger en kaffekværn, kun til krydderier).
Alle ingredienser til og med chili blandes godt sammen, og fyldes enten på en hel pandekage, som dækkes med en pandekage mere, eller man fylder en pandekage halvt, og folder den anden halvdel ind over. Det sidste er lidt nemmere at styre størrelsesmæssigt, når den skal vendes.
Pandekagerne grilles ved god varme, enten på grill eller en god pande - grillstriberne er dekorative, men ikke et must.
Når osten er smeltet er de ved at være færdige.
Pyntes evt. med friskhakket koriander og serveres med creme fraiche, salsa, tortillachips og evt. guacamole.

Konklusion:

Denne blanding af fyld fungerer rigtig godt - krydderblandingen giver en supergod smag (det er første gang jeg brugt fennikelfrø, og jeg tror ikke at kommen kunne have gjort noget for blandingen, som spidskommen ikke gjorde), og fraichen får det hele til at hænge sammen, så fyldet ikke så nemt falder ud når man vender pandekagerne.
Vi kunne kun spise 2 i alt, så der er rester til i morgen også.
Det var slet ikke fordi vi havde stået og spist fyldet på chips'ne, mens vi ventede på at grillen blev varm.
Eller...

Chilihouse og Kunst & Køkkentøj i KBH - og en våd hjemtur

I lørdags tog vi en smuttur til København, for at besøge et par gode venner, og når vi nu var i staden, kunne jeg vi lige så godt benytte os af det og besøge nogle af de butikker vi ikke sådan lige kommer i nærheden af ellers.
Chilihouse og Kunst & Køkkentøj stod højt på listen, og Lækkermåsen og Bonussønnen fulgte heldigvis villigt med.

Jeg har bestilt online fra Chilihouse før, men det er lidt dyrt i fragt, og de penge kan man jo godt bruge på varer i stedet.
Udover en indkøbsseddel fra nogle venner, havde jeg ikke på forhånd bestemt mig for hvad jeg skulle have - lige bortset fra tomatillos på dåse. Jeg har søgt højt og lavt efter den friske udgave så jeg selv kan lave "rigtig" grøn salsa, men det er ikke lykkedes at finde dem endnu, så da jeg så på hjemmesiden at de havde dem, bestemte jeg mig til at den dåsede udgave må være det næstbedste.

Butikken er ikke særlig stor, men indeholder alligevel rigtig mange spændende ting - ekspedienten kom villigt med gode forslag og råd til produkter hun ville anbefale, så det endte med følgende:




- 3 store dåser tomatillos (så skal de godt nok snart laves salsa)
- 1 lille dåse chipotle peppers in adobo sauce (jeg bruger det jævnligt i gryderetter der skal have en lidt røget stærk smag - hvis man hælder resten i en lukket plastbeholder og sætter den i køleskabet efter åbning, så kan det holde næste evigt)
- 1 glas ChuChum (skulle være godt til feks. shawarma)
- 1 glas candied Jalapeño chili (på anbefaling fra ekspedienten - det er sød-syltede chilistykker, der skulle kunne spises næsten som slik - altså hvis man er til stærkt slik. Det var først da vi kom hjem jeg så at de var med dild-smag, som næst efter koriander nok er Lækkermåsens hade-krydderurt Nummer Eins - men jeg sagde ikke noget, og han protesterede ikke ved smagsprøven)
- 1 glas roasted New Mexico green chile (hakket i en lage - forestiller mig at de er nemme at bruge i en gryderet eller lignende)
- 1 kæmpeglas Mojo Rojo (sat ned fra 120 til 39 kr. fordi der ikke er så lang holdbarhed på - har overvejet om jeg skal prøve at fryse noget af det)
- 1 flaske H.D.H. (Harold's Dangerously Hot Grillin' Sauce (på anbefaling fra ekspedienten - en lille smagsprøve antyder at den er ret stærk, med en god røget smag - men den indeholder også habanero, så det skulle være sært om man bare kunne spise den med ske))

Jeg kunne sagtens have brugt endnu længere tid (og mange flere penge) derinde, men når man tænker på alle de chilisaucer vi har i skufferne i forvejen, så var det nødvendigt at begrænse sig lidt.

I stedet fortsatte vi til KoK, som jeg også gerne have villet besøge længe.
Især en spice ball har stået højt på ønskesedlen siden jeg så den hos Klidmoster, men der røg også andre gode ting i kurven:


- 135 m stegegarn
- 3 forskellige tyller
- juliennejern
- klejnespore
- 2 størrelser metal tærteforme med løs bund (ekspedienten gav mig det råd kun at vaske dem af i hånden, og kun med vand, ikke sæbe - ellers risikerer de at ruste. Det er hermed givet videre)
- 2 runde udstikkerforme
- spice ball'en (også kaldet en krydderikugle)
- små udstikkerforme i form af en stjerne, et hjerte og en gris

Alt i alt nogle rigtig gode indkøb. Det eneste jeg kommer i tanke om nu, som jeg fortrød jeg ikke købte, var en eller anden silikoneform med små "huller", til feks at fryse små portioner af pesto og lignende i - det er enormt svært at få ud af en almindelig hård plasticform, så jeg forestiller mig at det må være nemmere med en af silikone. Men så er der jo en undskyldning for at sende en online ordre en dag.
Som om man behøver en undskyldning.

Vi tog derefter til Charlottenlund for at besøge vennerne, og tilbragte en hyggelig eftermiddag sammen med dem, og fik aftensmaden med også. Vi var en tur i Irma for at handle, og der købte vi Morten Heibergs is til desserten. Jeg kan kun på det kraftigste anbefale blåbærisen - er du så færdig den er god. Minder mig om at en blåbæris vist snart skal på menuen igen herhjemme.

Mens vi spiste var det begyndt at trække op til regn - der var de mørkeste skyer på himlen, og det var så småt begyndt at dryppe og tordne lidt.
Kl. 20 satte vi os i bilen og begav os hjemad - vi havde jo hørt lidt om det varslede skybrud.

Ikke længe efter vi var trillet ud af Charlottenlund, stod det ned i stænger - og jeg tør vist godt sige at jeg aldrig har oplevet sådan et regnvejr før. Folk holdt i nødsporet på motorvejen mange steder, fordi de ikke turde køre videre, og vinduesviskerne kunne faktisk ikke følge ordentligt med.
Men vi fortsatte, stille og roligt, gennem vandmængderne, der heldigvis endnu ikke havde hobet sig så meget op på vejene, at vi ikke kunne komme igennem.
Det første lange stykke gik sydpå mod Køge, og først da vi kunne dreje vestpå kunne vi så småt ane en opklaring i horisonten. Midt på Sjælland skinnede solen, og der kom ikke en dråbe regn, så det lykkedes os at køre fra skybruddet.

Det er forfærdeligt for alle de mennesker det har ramt, både privat og professionelt, og det er jo frygteligt at tænke på at det måske skal til at være standarden fremover, hvis man skal tro vejrprofeterne.
Så kan man kun være glad for at bo i Midtjylland, hvor det trods alt ikke sker så tit - og for ikke at have en kælder...

søndag den 3. juli 2011

Opskrift: Kokos gelato med ananas og rom - a.k.a. piña colada gelato



En af istyperne til madklubben blev en kokosis, som jeg fandt hos David Lebovitz. Da der samtidig lå en ananas i frugtskålen og skreg på at blive brugt, så endte det med at den blev blendet og puttet i isen. Og når vi nu var ude i noget med at ødelægge den oprindelige opskrift, så kunne jeg lige så godt tage skridtet fuldt ud og putte noget rom i også - piña colada gelatoen var dermed født.


Kokos gelato med ananas og rom - a.k.a. piña colada gelato:
ca. 0,75 l


1½ dl piskefløde
1 dl sødmælk
1 ds kokosmælk (400 ml)
100 lyst rørsukker
ca. ½ frisk blendet ananas
1-2 spsk Captain Morgan rom


Hæld fløde, mælk, kokosmælk og sukker i en gryde og bring det langsomt i kog. Lad det simre ved lav varme i ca. 10 minutter, mens der røres jævnligt. Tag gryden af varmen og køl blandingen helt af i køleskabet eller i isbad.
Bland ananas i og smag til med rom - pas på ikke at putte for meget i, da romsmagen godt kan blive lidt for gennemtrængende.
Kør isen på ismaskine, og frys den færdig i lukket beholder, hvis ikke den skal serveres med det samme.

Konklusion:

Isen får en fin konsistens og en god smag af kokos, med et strejf af ananasen - jeg puttede nok lige en anelse for meget rom i, for jeg synes den fik en lidt for gennemtrængende smag, men det er jo et spørgsmål om smag. Man kan selvfølgelig også sagtens udelade rommen - men så er det lige pludselig ikke en piña colada is.

Opskrift: Jamie Oliver's tomatsalat

Nyt billede pr. 27.08.11


Hovedretten til vores madklubtema for et par uger siden blev sous vide tiberedt og grillet oksecuvette, Jamie Olivers tomatsalat, fetadip med purløg og rødløg, foccacia bagt af no-knead dej, og nye forkogte kartofler, stegt færdige i ovnen med olie og krydderurter.

Jeg nøjes med opskriften på tomatsalaten
(som jeg ændrede lidt i) - oksecuvetten fik ca. 22 timer i vandbad ved 55 grader (vakuumpakket med salt og peber), og blev derefter hurtigt grillet ved meget høj varme for at få lidt striber - og resten er der links til foroven.

Jamie Olivers tomatsalat:

ca. 1 kg tomater, gerne cherry og gerne forskellige typer og farver, skåret i halve eller kvarte afhængig af størrelse

groft salt
3 spsk. balsamico
1 spsk tomatbalsamico (eller 4 spsk almindelig balsamico)

8 spsk. extra jomfru oliven olie
friskkværnet peber
1 frisk rød chili, frø fjernet og finthakket
4 fed hvidløg, finthakket
1 stor håndfuld frisk basilikum, finthakket
1 stort rødløg, finthakket

Tomaterne lægges i et dørslag og drysses med rigelige mængder salt - der skal meget til. Og når man så synes det absolut er for meget, så bruger man lige en lille håndfuld til. (Saltet skal trække vædde ud af tomaterne og forstærke tomatsmagen).
Tomaterne sættes til afdrypning over en skål eller i vasken i minimum 30 minutter - gerne længere. Det meste af saltet vil nu dryppe af sammen med vædden fra tomaterne.

Rør dressingen sammen af balsamico og olie, og bland alle ingredienserne i en skål. Lad tomaterne trække, gerne et par timer, og rør rundt af og til, så smagen af dressingen kan sætte sig ordentlig i tomaterne. 


Konklusion:


Denne tomatsalat er den bedste tomatsalat jeg selv har prøvet at lave, og den er blevet lavet flere gange siden jeg fik opskriften. Saltningen af tomaterne gør smagen SÅ meget bedre og mere intens, især hvis det er nogle lidt kedelige tomater, som ikke har fået lov at modne ordentligt inden plukningen. Dressingen er usandsynlig simpel, men giver den perfekte smag - og den bliver næsten kun bedre af at stå til dagen efter (man har muligvis kunnet se mig drikke resten af dressingen direkte fra skålen, efter den sidste tomat var spist - altså, hvis man var en flue på væggen - der var ikke gæster imens).
Man kunne sagtens blande flere ting i salaten - feks. anrette den lagvist med mozzarellaost, eller blande fetaost i den - og så sent som i dag har vi fået den igen, med en rest af friske grønne asparges. Der kunne også komme mere chili og hvidløg i, hvis man er til det.
Jeg tror ikke der er ret meget der kan ødelægge den tomatsalat.