Opskrift: Sønderjysk hvidkål / julekål (og lidt om ovnstegt medisterpølse)

Her er julekålen med kanelsukker til venstre, og kværnet sort peber til højre

Hjemme hos mine forældre mener min far ikke det er jul, før han har fået julekål med kanelsukker, og en eller anden form for kød med syltede rødbeder og sennep.
Jeg har ikke været tilbøjelig til at give ham ret - faktisk har jeg aldrig været sådan rigtig begejstret for julekålen, og især ikke for det alt for fede kød vi typisk fik til.
Men nu har jeg prøvet at lave kålen selv for første gang, til weekendens julefrokost med Lækkermåsens søskende, og jeg må indrømme at jeg nok har ændret lidt mening nu. Faktisk kunne det godt ske at blive en tradition, at der skal kål på bordet en af juledagene.

Så er spørgsmålet så hvilket navn der egentlig er det rigtige - nogle mener det hedder julekål, andre mener det hedder sønderjysk hvidkål, men at det så ikke skal serveres med kanelsukker, men derimod salt og peber.
Jeg aner ikke hvad der er mest korrekt, og er dybest set også lidt ligeglad, så derfor har opskriften fået begge navne.
Uanset hvad kålen hedder, så bliver den kun serveret ved juletid.

Sønderjysk hvidkål/julekål:
ca. 8 personer

Den hakkede kål - den er altså ikke grøn, men lyset driller

1 1/2 hvidkål, ca. 1800 g renset vægt (fjern stokken og de yderste grimme blade)
150 g smør
ca. 3-4 dl piskefløde
salt
friskkværnet peber (brug evt. hvid peber, hvis du ikke vil have sorte korn i den hvide kål)

Skær hver kål i 6-8 både og kog dem i usaltet vand til kålen er godt mør - her fik den ca. 45 minutter, men giv den hellere en time hvis du er i tvivl.
Nu skal mest muligt vand fjernes fra kålen - læg enten kålen i et rent viskestykke, bind viskestykket op om kålen og vrid alt vandet ud af kålen (lad den evt. køle lidt af først så du ikke brænder dig), eller brug et pinligt rent pudebetræk som bindes grundigt sammen, og lægges i vaskemaskinen på hurtigst mulige centrifugeringsprogram (det med det pinligt rene er ret vigtigt, hvis det er et pudebetræk du stadig bruger - man har jo ikke lyst til hår i maden. Brug evt. en fnugrulle hvis du er i tvivl om der sidder noget der ikke skal være der, og skyl det så lige grundigt i varmt vand inden centrifugeringen).

Hvis ikke du har så hurtig en centrifugeringsfunktion (jeg gjorde det på 1200 omdrejninger, men det battede altså ikke ret meget - jeg er faktisk i tvivl om den nogensinde kom så højt op), så vrid det sidste vand ud ved håndkraft - der må ikke være ret meget vand tilbage, da kålen så bliver for sjasket.
Nu skal kålen hakkes - det er nemmest i en kødhakker (jeg brugte medium hulskive), men kan også gøres med en kniv hvis du har god tid og gider - til gengæld kunne minihakkeren til min Braun stavblender slet ikke klare opgaven, så det skal man ikke satse på. Måske en rigtig foodprocessor har mere held, men jeg har ikke prøvet.
Nu smeltes smør i en gryde uden at brune, og den hakkede kål tilsætts og varmes igennem. Så skal der fløde i - start med ca. halvdelen og lad kålen simre ved lav varme (den må endelige ikke brænde på), og hæld mere fløde på efterhånden. Kålen må gerne simre løs i en lille times tid, til konsistensen er tilpas blød og cremet. Den må ikke være sovse-tynd, men skal heller ikke være så tyk at den bliver tør.
Smag til med lidt salt og evt. peber - kålen bliver sødlig i sig selv, så der er ingen grund til at putte sukker i nu, især ikke hvis du spiser den med kanelsukker.
Når den er helt perfekt serveres den enten med det samme, eller køles af og sættes i køleskab. Den kan uden problemer genopvarmes i en gryde under omrøring, og jeg mener også min mor nogle gange fryser rester ned med held.
Ved serveringen drysser man enten kanelsukker på, eller sort peber og evt. lidt salt, og så får man feks. medisterpølse, flæsk, sylte eller frikadeller til, sammen med syltede rødbeder og sennep.
Og så er det jul.
Siger min far.

Konklusion:

Undskyld mor, men faktisk tror jeg den er lige så god som din. Jeg blev helt overrasket over hvor vellykket den blev, men det er dog nok en ret man enten elsker eller ikke bryder sig om.
Den har i hvert fald vundet hos mig efter at jeg nu selv har prøvet at lave den.

I øvrigt fik vi den sammen med ovnstegt medisterpølse, og det bliver måden jeg laver den på fremover. Den blev kogt i knap 10 minutter i vand med peberkorn og laurbærblade, og derefter stegt i ovnen ved 180 grader i ca. 45 minutter, og blev vendt halvvejs. Den blev pæn og jævnt stegt, og smagte rigtig godt (det afhænger selvfølgelig af medisterkvaliteten, men det var faktisk bare en forholdsvis billig udgave fra Netto). Jeg prikkede ikke huller i den, men den sprang ikke og var meget saftig.
Skindet rynker lidt når den bliver kold, men det kan jeg godt leve med.

Får du denne kål til jul, eller evt. en anden julekål, måske af grønkål?
Og hvis du får hvidkålsudgaven, er det så med kanelsukker, peber eller noget helt tredje?

Opskrift: Bagt brieost med timian og hvidløg

I august måned agerede vi grill-assistance til en fest hos nogle grillvenner vi har lært at kende gennem Weberklubben, og som hjalp med grilleriet til Bonussønnens konfirmation. Til gengæld blev vi inviteret til mad en aften i november (hej O og S, hvis i læser med!), og her fik vi som forret en grillet/bagt brieost til forret - osten var "fodret" med hvidløgsfed, timiankviste og rødvin, og så dyppede man ellers ristet flute ned i den smeltede ost.
Selvom Lækkermåsen ikke er specielt glad for ost, så var han ret begejstret - måske fordi den smeltede brie er ret mild i smagen, og mere minder om en smeltet revet pizzaost, end noget hvor der faktisk er skimmel på.
Jeg er jo vild med næsten al slags ost, så dette var lige sagen for mig - ost, og så noget man kan sidde og dyppe og nippe til, så bliver det næsten ikke bedre.

Julemusen Musse ville godt
lige have haft en smagsprøve

Derfor bestemte vi os for at bidrage med denne ost som dessert til vores årlige sammenskudsnabojulefrokost forrige weekend - den er godt nok ikke så dessertagtig, men sammen med lidt vindruer og clementiner gik det an alligevel. Og så var der også lidt afveksling fra den sædvanlige frugtsalat, som vi har fået til to andre julefrokoster før og efter.
Ikke at der er noget i vejen med frugtsalat - den her er endda rigtig god - men der må godt ske lidt andet, når man juler tre lørdage i træk.

Osten er ekstremt nem at have med at gøre - man kan forberede den i god tid, og så skal den ellers bare i ovnen til den er godt blød indeni, og brød skal ristes. Så er der serveret.
Den fungerer reelt nok bedst som en forret, men kunne også sagtens bruges som en hovedret, evt. sammen med nogle andre lette ting, sådan lidt tapas-agtigt, når man gerne vil sidde og nippe til forskellige ting.

Vi gjorde mere eller mindre som da vi fik den serveret, men vi undlod at hælde rødvin over, da to af naboerne ikke kan tåle det, og så puttede vi mindre hvidløgssplitter i, i stedet for hele hvidløgsfed, så smagen blev fordelt lidt bedre.

Bagt brieost med timian og hvidløg:
ca. 4 personer som forret

1 hel brieost på 500 g
friske timiankviste
ca. 2 store fed hvidløg
evt. lidt rødvin

Prik en masse huller i osten med en lille urtekniv - vrid kniven lidt så man nemmere kan få plads til hvidløgssplitterne.
Skær hvidløg ud i tynde aflange stykker, og stik dem ned i hullerne, sammen med små timiankviste.

Sæt osten i et ovnfast fad (hvis det er sådan en brie der kommer i en træ-agtig ring, så bare lad den sidde på) og lav evt. også et "fad" af staniol - især hvis man bruger rødvin er det bedst at have staniol om, så rødvinen ikke bare flyder ud i fadet.
Bag osten i ovnen eller grillen ved indirekte varme ved 200 grader i ca. 1/2 time, til osten føles meget blød og den begynder at blive lidt brun i kanten.
Rist noget godt brød/flute, skær toppen af osten, og lad gæsterne dyppe brødet direkte ned i osten - eller brug en kniv til at smøre osten på brødet. Drys de tørre timianblade på osten og husk at spise hvidløgssplitterne også.
Drik en god rødvin til, og der er ikke et øje tørt.

Konklusion:

Meget simpelt og enkelt, men også meget smagfuldt og lækkert. Da vi fik det som forret var vi nærmest ved at spise os mætte i det, så det er en god ide at det ikke er en alt for tung hovedret og dessert der kommer efter.
Men det er helt sikkert en ret der kommer på menuen igen her, uanset hvad nummer den har i menurækkefølgen.

Low carb/LCHF opskrift: Hjemmelavet kokosmælk

Jeg har været ved at sammenligne flere mærker kokosmælk herhjemme, og har konstateret at der er stor forskel på både kulhydratindhold, og hvor meget kokos der egentlig er i dåsen.

De dåser jeg har kigget på indeholder så forskelligt som mellem nogle-og-50 og 75% kokos - og her snakker jeg kun fuldfed kokosmælk, for light udgaven er snyd og bedrag. Der er bare tilsat mere vand og dermed mindre kokos - det gider vi ikke have, nej vi gør ej.

Udover kulhydrat- og kokosindhold kan det også være relevant at kigge på indholdet af tilsætningsstoffer/E-numre. Nogle af dem indeholder ingen suspekte ting, mens andre kan prale af hele 3 E-numre. De er, så vidt jeg ved, tilsat pga. konsistensen, men bør i de fleste tilfælde ikke være nødvendige til de formål man anvender kokosmælk.

I Real butikken i Förde Park ved Flensburg fandt jeg i november kokosmælk som indeholder hele 80% kokos, ingen E-numre, men godt nok 4% kulhydrat. Det valgte jeg at se stort på, da det vigtigste var det høje kokosindhold, og de manglende E-numre.

Der blev hamstret i omegnen af 15 dåser.

Hylden blev vist nok tømt. (Det var Lækkermåsen der sagde jeg skulle).

Nå men når nu det halve af en hylde i baggangen er fyldt af kokosdåser, så skulle man jo ikke umiddelbart tro jeg havde behov for selv at lave kokosmælk.

Det er bare ingen garanti for at jeg ikke kan finde på at gøre det.

Fremgangsmåden er egentlig ret simpel, men folk er ikke helt enige om at hvorvidt kokosen skal koges eller ej. Nogle overhælder den med kogende vand og lader den trække, nogle lader den koge i vandet, og andre bruger koldt vand.

Jeg bilder mig ind (uden at vide det) at kogende vand måske trækker mere smag ud af kokosmelet, så jeg brugte koge-metoden, men det er på ingen måde nødvendigt.

Kokos-"pulpen" der bliver tilovers laver man selvfølgelig til fint kokosmel, som kan bruges til bagning mv. Det kan nok ikke 100% erstatte det dyre mel fra Rawandmore, men i nogle sammenhænge bør det ikke gøre nogen forskel hvilken type der anvendes.

Jeg vender tilbage til kokosmelet en anden dag, da jeg ikke har tørret det der blev ud af denne portion endnu - det ligger i fryseren og venter på at der kommer en større portion til, så det kan betale sig at tænde dehydratoren.

Der går nok lige lidt tid.

Med de dåser kokosmælk der står i skabet.

Hjemmelavet kokosmælk:

ca. 1 liter mælk og ca. 140 g pulp der kan laves til fint kokosmel

200 g tørret og revet kokosmel, gerne økologisk (som det her fra Healthy Supplies)

1 liter vand

Kokos og vand koges op i ca. 5 minutter og køles lidt af, inden det hældes i en kraftig blender og blendes et par minutter, til kokosen er helt pulveriseret.

Mælken hældes igennem et osteklæde i en sigte over en skål - hvis stoffet er kraftigt nok, kan man vride den sidste mælk ud når ikke der drypper mere fra af sig selv.

Brug godt med kræfter - jo mere mælk der vrides ud, jo mere tør bliver pulpen og den skal dermed ikke tørre så længe i ovnen/dehydrator.

Kokosmælken kan opbevares på køl i 2-3 dage (kokosfløden vil stivne og lægge sig i toppen, lige som i dåse-kokosmælk) eller fryses ned i mindre portioner - eller anvendes med det samme.

Konklusion:

Mælken bliver ikke helt så tyk og cremet som fed kokosmælk fra dåse, men som det kan ses, så danner den alligevel kokosfløde på toppen, når den får lov at køle af. Det havde jeg faktisk ikke regnet med.

Smagen er nok heller ikke helt så kraftig af kokos som i købeversionen, men i en snæver vending kan det altså sagtens bruges til mange ting.

Prismæssigt, spørger du så. Kan det betale sig? Den kokosmel jeg bruger fra Healthy Supplies koster ca. 5,50 kr. pr. 100 g, dvs. der er for 11 kr. kokos til 1 liter mælk. Det må siges at være rimeligt billigt, især når kokosmelet oven i købet er økologisk.

Det ville svare til at en dåse med 400 ml økologisk kokosmælk kostede ca. 4,50 kr. (hvis man ser bort fra prisen på vand og strøm til kogning og blender).

Det får man ikke meget økologisk kokosmælk for i nogen butik.