Som flere andre bloggere var jeg så heldig at få lov at teste nogle produkter fra den græske producent
Gaea, som laver
olivenolie,
oliven,
tapenade,
madlavningssaucer, diverse
græske specialiteter og
eddike. Heraf er en del af produkterne
økologiske.
Mit indlæg har været lidt undervejs, for det første fordi vi var på ferie i sidste uge, og selvom jeg nåede at modtage kassen med produkter inden ferien, så måtte testen udskydes lidt, da posten på mit arbejde, hvor jeg fik pakken leveret, havde været noget skødesløs. Kassen var nærmest smidt ned på kanten af en anden kasse med et skarpt hjørne, og det betød desværre at to af flaskerne fik slået bunden ud - hvilket selvfølgelig også betød at det sejlede med olie inden i kassen.
Anne-Sophie fra
Lahme, som stod for kontakten, var heldigvis så sød at sende mig tre nye flasker olie, så jeg faktisk havde 4 flasker i alt - tak for det Anne-Sophie :-)
De kom mens vi holdt ferie, så i denne uge var vi endelig klar til test.
For at få lidt objektive meninger, havde vi inviteret nogle græsk-glade venner på besøg i eftermiddag, så vi kunne få den bedst mulige bedømmelse frem. De havde både to børn og farmor med
(de kom direkte fra fåreflytning på Kongenshus), så der var nok af holdninger at holde styr på - sønnen på 6 spiser også oliven, hvilket jeg synes er ret sejt
(til gengæld kan han ikke lide tapenade - ligeledes hader han marcipan men kan godt spise mandler. Noget tyder på han er til de rene råvarer, og ikke blandingsprodukter).
Vi linede det hele op på den overdækkede terrasse, serverede flutes, rusks
(græske tvebakker), saltkiks og saltstænger til, sammen med kølige drikkevarer, og så var det bare at gå i gang.
Jeg har stiftet bekendtskab med Gaea før, da vi bla. har købt nogle tapenader med hjem fra Kreta, og jeg har også set produkterne herhjemme
(fortrinsvis olie, oliven og tapenade - at de også lavede bl.a. madlavningssaucer og eddike var nyt for mig) - jeg har dog ikke selv købt olierne før, så dem var jeg spændt på at smage. Nogle af olierne og tapenaderne indgår i fast sortiment hos vennerne, så de var heller ikke ubekendte med smagen - men det var rimeligt nyt for os alle at skulle smage på ren olie på den måde.
(Vi prøvede det dog på Kreta i foråret, hvor vi besøgte en olivenoliefarm).
Når nu vi var så mange mennesker, var det nødvendigt at gå systematisk til værks, så der blev hældt olie i dybe tallerkener med navn på olien, og så smagte vi på én af gangen, mens der blev kommenteret og noteret.
Det samme gjorde vi med tapenaderne og oliven.
Vi startede ud med olivenolierne.
Til venstre Sitia fra Kreta, Kritsa også fra Kreta, og endelig Kalamata fra fastlandet.
Ifølge det tilsendte materiale har olierne følgende kendetegn:
Sitia, Crete D.O.P. Ekstra jomfru olivenolie
Koldpresset, single origin olivenolie fra Sitia på Kreta. En velafbalanceret olie med intens frugtig smag med toner hen ad friske grønne grøntsager og artiskok. Olien er velegnet til lyst kød, pasta og fisk og endda i søde sager, fordi den friske smag komplimenterer sødmen fra for eksempel nødder.
Kritsa, Græsk ekstra jomfru olivenolie
Denne olivenolie fra et landmandskooperativ i Kritsa på
Kreta har vundet utallige priser og er det ubetingede stjerne-produkt hos Gaea.
Mikroklimaet i Kritsa er ideelt til olivenproduktion, og Kritsa har en
århundredelang tradition for olivendyrkning. Kritsa-olien er skabt ud fra den
traditionelle Koroneiki-metode, hvor tre forskellige typer oliven presses
sammen inden for tre timer efter høsten.
Oliens dybe aromatiske smag efterlader en lang peberagtig
eftersmag, der balancerer perfekt mellem bitter og krydret. Den smager skønt
bare med brød og salt, men er også velegnet til grønne salater, fisk og i
saucer. Brug den desuden, når du bager brød eller i desserter sammen med intens
mørk chokolade, hvor de krydrede toner matcher den bløde sødme fra chokoladen.
Kalamata D.O.P. Ekstra Jomfru olivenolie
Kalamataolien er lige som de andre olier koldpresset og
single origin, men adskiller sig i smagen fra Gaeas andre olier med sin let
krydrede smag med toner af peber, æbler og duften af nyslået græs. Olien
stammer fra det sydlige Pelopponnese og er alsidig i brug til både varme og
kolde retter.
Vores bedømmelse af olierne:
Vi var generelt meget enige om at alle tre olier var mere eller mindre bitre i smagen, når man sådan smager dem helt naturel, kun med brød til.
At smage på olier på denne måde bliver ikke noget vi kommer til at uddanne os i (så hellere vin) - men når det er sagt, så er det jo også sjældent man spiser noget, hvor smagen fremstår så rent af olie.
Vennen lavede en lille blindtest med Kritsa og Kalamata olien, sammen med en økologisk af et andet mærke vi købte på olivenoliefarmen på Kreta, og der blev resultatet at den økologiske vandt, foran Kalamata på 2. pladsen og Kritsa på 3. pladsen. Den økologiske var simpelthen meget mildere i smagen, og ville måske endda kunne bruges i mayonnaise med godt resultat. Men den skal der ikke bruges mere tid på her, hvor det primært drejer sig om Gaea.
Jeg er ikke i tvivl om at alle de tre olier fra Gaea er af god kvalitet (Kritsa olien har som nævnt ovenfor vundet mange priser, og skulle være den bedste af de tre olier), og især luner det jo mit hjerte at de to af dem er lavet af oliven fra Kreta. De vil blive brugt med glæde til dressinger, stegning, marinader osv., og måske også hvis jeg får taget mig sammen til at forsøge mere med olivenolie til det søde køkken, i stedet for smør (her skulle Kritsa olien som nævnt passe godt til feks. chokolade, så det må jo næsten testes).
Vi gik videre til de to slags oliven:
I glasset til venstre var der økologiske grønne oliven, i glasset til højre blandede økologiske oliven (ifølge emballagen var det grønne, Kalamata og noget jeg mener der hed brunette oliven).
Her teksten fra det medsendte materiale:
Økologiske grønne oliven uden sten
Klassiske frugtige grønne oliven, der bare lige er en tand
bedre end de fleste. Det gode bid og balancen mellem syrlighed og sødme gør denne
oliven til en særlig fornøjelse sammen med et glas hvidvin. Kun konserveret med
salt og citron.
Økologiske blandede oliven
Blandingen af grønne og sorte kalamata-oliven inviterer til
at spise disse oliven som snack eller som en enkelt forret sammen med
frisklavede bruschettaer. Kun konserveret med salt og citron.
Vores bedømmelse af oliven:
Alle oliven var ret milde i smagen, og de to typer grønne oliven (fra glasset med kun grønne, hvor der ikke var sten i, og fra det blandede glas som var med sten) smagte forholdsvis ens.
Der var to slags brune oliven i det blandede glas, og den lyseste af dem var desværre lidt for blød og "snasket" i konsistens til at vi brød os om den - der var den mørke meget mere fast og indbydende.
Generelt var indtrykket at dem med sten i fra det blandede glas var bedst (bifaldet af sønnen på 6) - når man lige ser bort fra den bløde konsistens på de lysebrune.
Alle oliven havde en pæn størrelse og var, bortset fra en enkelt som havde en plet, pæne og regelmæssige.
Når jeg har købt oliven, har jeg mest købt Kalamata, men jeg ville sagtens turde købe især de grønne, når jeg engang har brugt alle dem jeg har importeret fra Grækenland.
Endelig var det blevet tid til tapenader:
Materialet fra Lahme fortalte følgende:
Grøn oliventapenade
Med Serien af Meze produkter inviterer Gaea til et afslappet
måltid i gode venners lag. De syrligt-søde grønne oliven er smagt til med
koriander, basilikum og hvidløg og bringer minder frem om ferien under sydens
sol.
Soltørret tomat-bruschetta
Soltørrede græske tomater sammen med grønne oliven og gedeost,
smagt til med hvidløg og basilikum i denne lækre spread lige til at smøre på
det ristede brød. Nyd det til en afslappet meze-aften, eller brug den som
forret i en snæver vending.
Da jeg rodede skufferne igennem for at finde noget tilbehør til testen, fandt jeg faktisk Gaeas økologiske version af den grønne tapenade, som vi har købt på Kreta sidste eller forrige år - så den blev tilføjet til testen så de to grønne varianter kunne sammenlignes.
Vores bedømmelse af tapenader:
Den røde variant var en favorit hos alle - den havde god tomatsmag, og smagte slet ikke af gedeost (som der også er i, hvilket man måske ikke lige forventer).
Glasset blev tømt som det eneste, og indholdet gik fint til både "tvebakker"/rusks og saltkiks.
 |
| Almindelig grøn øverst til venstre, tomat-bruschetta til højre, og øko grøn nederst |
Mht. de to grønne tapenader, så var min, og fleres mening, at den økologiske var bedst. Den almindelige var ret grov i konsistens, og det var ligesom om at olien skilte ekstra meget fra fyldet, fordi de grønne oliven var så grofthakkede. Smagen var også mere "voksen", og mere gennemtrængende af oliven.
 |
| Almindelig til venstre - øko til højre |
Den økologiske var mere fin i konsistens, og lidt mere salt i smagen, og hang bedre sammen med olien så den ikke skilte.
Alle tre tapenader kan dog anbefales, og i øvrigt bruges til mange andre ting end bare at spise på brød. Tjek evt.
Gaeas forslag til opskrifter.
Dette var slutningen på vores test-eftermiddag efter et par hyggelige timer - det var sjovt at lave en fælles vurdering og høre de forskellige meninger.
Samlet set vil jeg ikke tøve med at anbefale Gaeas produkter, og især kan jeg godt lide at de har en del økologi i sortimentet. Det kunne dog være spændende om man kunne købe flere af de specielle græske produkter i Danmark også, men ellers må vi have kigget efter dem, næste gang vi er i Grækenland.
Til slut kommer lige lidt flere stemningsbilleder fra eftermiddagen.
 |
| Der dyppes brød i Sitia olien |
 |
| Sønnen har fået serveret en af de grønne oliven uden sten |
 |
| HAPS! |
 |
| Der drysses lidt salt på brødet, sammen med olien |
