Opskrift: Ingefærshot med gurkemeje, citron, honning, kanel og cayennepeber

Næææ se - et indlæg!

Jo tak, her går det godt - men travlt. Det har bla. betydet at jeg her efter nytår har tilmeldt mig Aarstidernes måltidskasser, fordi jeg simpelthen er så umotiveret til selv at finde på noget. Og så slipper jeg også for at handle ret meget, og få de dyre og tit usunde impulskøb med hjem.

Eller - dvs. i mandags kom vores måltidskasse så aldrig, så kl. 17.30 måtte vi en tur på Sunset. Men jeg håber det er en enlig svale, og at det kører igen fra i morgen, hvor næste kasse skal ankomme.

Nå men det er jo blevet så vældig populært at lave ingefærshots her i vintersæsonen, og jeg er også hoppet på bølgen.
Det er også populært at putte frisk gurkemeje i, og hvor man før aldrig så denne råvare nogen steder, får man dem nærmest kastet i nakken i alle større supermarkeder nu, og det er jo dejligt at det er blevet så let tilgængeligt.

Jeg har lavet drikken i ca. et par måneder efterhånden og tager to snapseglas hver morgen, eller i hvert fald så tit jeg husker det - jeg har været omkring forskellige måder at lave den på, og har vist endelig fundet den der virker bedst for mig, så nu må det være på tide at dele den.

I starten kasserede jeg skiverne af ingefær og gurkemeje når saften var siet fra, men i dag har jeg for første gang blendet blandingen inden den blev siet, da jeg bilder mig selv ind at der bliver udnyttet mere på den måde (til gengæld har jeg nu en flot gul plastik-blenderkande).

Jeg er stadig i tvivl mht. kogetiden - mange siger mellem 20 og 45 minutters kogning, men jeg synes det er voldsomt meget - jeg har ikke noget belæg for at mene at alt det gode bliver kogt væk, men det passer mig bedre kun at koge den i ca. 5 minutter, og den får stadig rigeligt med smag - så 5 minutter er udgangspunktet.

I den første portion brugte jeg også hvidløg, men det har jeg droppet igen, så jeg ikke behøver bekymre mig så meget om hvem jeg går og ånder på hver dag - men vil du tilsætte hvidløg, så brug ca. 1/2-1 helt hvidløg til nedenstående portion, mas fedene let mellem en træ-palet og et skærebræt (i den opskrift jeg tog det fra, stod der at hvidløget helst ikke måtte komme i berøring med metal, men jeg har ingen anelse om hvorfor), og kog dem med fra start, så man sikrer at alle jordbakterier slås ihjel. Ellers kan man komme grueligt galt afsted med pølseforgiftning.

Udover ingefæren og gurkemejen (som efter sigende jo nærmest er endnu sundere end ingefær) bruger jeg:

- friskpresset citronsaft - i starten kogte jeg resten af citronen med, efter at have presset saften, da skallen også indeholder nogle gode ting (men selvfølgelig kun hvis man bruger usprøjtede/økologiske citroner), men det blev lidt for bittert, så det er jeg gået væk fra igen. I stedet "skræller" jeg citronerne med et juliennejern, og gemmer skallen i fryseren, til hvis jeg engang skal lave en kage eller dessert, hvor det kan bruges.
Saften tilføjes først når drikken er kølet noget af  - igen har jeg ikke noget belæg for at mene at det er bedst, men jeg bilder mig ind at saften er sundest når den ikke er kogt.
- honning - det bedste er at bruge en raw/koldslynget honning da den indeholder flest af de gode stoffer, men det har jeg ikke (endnu), så indtil videre har jeg bare brugt en økologisk akaciehonning, eller en vild honning jeg har købt på Kreta. Det kan godt være den ikke indeholder så mange gode ting, men jeg har en beholdning der skal bruges inden der bliver købt mere. Og så er drikken også alt for krads hvis ikke man tilsætter noget sødt, så honning skal der i.
Især hvis man bruger raw/koldslynget honning er det også vigtigt først at tilsætte det når drikken er kølet af, til ca. under 40 grader, så den ikke mister de gode egenskaber.
- ægte kanel - og her er det vigtigt at det er den ægte Ceylon kanel, da den billige/almindelige kanel ikke er god i større mængder.
Søg evt. efter "honning kanel" på nettet, og det vælter frem med dårligdomme, som disse to ting er godt imod, og især i fællesskab.
- cayennepeber - det giver et godt kick, og skulle især være godt hvis man er på vej til at blive småsyg.

Ingefærshot:
ca. 2 liter

1,75 liter vand
300 g frisk ingefær skåret i skiver (hvis man bruger økologisk er det ikke nødvendigt at skrælle den, bare fjern de grimmeste knuder - hvis den skal skrælles er det nemmest at gøre med en teske, hvor man bare gnubber skrællen af)
ca. 40-50 g frisk gurkemeje skåret i skiver (samme som ingefær - gnub evt. skind af, eller behold det på hvis økologisk - og sørg for at bruge handsker og et skærebræt der godt må blive farvet, for gurkemeje farver RIGTIG meget, og er nærmest umulig at få af feks. plasticskåle osv.)

saft af 4 citroner (jeg bruger økologiske, og gemmer som sagt skrællen i fryseren)
5-6 spsk honning (helst raw/koldslynget)
2 spsk ægte kanelpulver (Ceylon kanel)
ca. 1/4 tsk cayennepeber

Kog vand, ingefær og gurkemeje i ca. 5 minutter, tag gryden af varmen og sæt den på en rist mens den køler lidt af.
Blend det hele grundigt (pas på damp fra blenderen hvis drikken stadig er meget varm) og sæt det hele til yderligere afkøling. Hvis det skal gå lidt stærkt, kan skålen eller gryden køles af i vasken i isvand (pas dog på med at bruge plastikskål, medmindre du er ligeglad med den bliver gul).
Når drikken er kølet af til under 40 grader, tilsættes citronsaft, honning, kanel og cayennepeber, og det hele piskes godt sammen. Dæk gryden/skålen til med låg, og lad den stå ved stuetemperatur i et døgns tid, eller bare natten over.

Frossen ingefær/gurkemeje-pulp

Sigt drikken gennem en metalsi og pres mest muligt saft ud med en ske. Frys evt. pulpen ned i silikone-forme - ingefær/gurkemejepulpen kan bruges i en wok- eller gryderet, eller i en blendet greenie.
Hæld drikken på glasflasker og opbevar i køleskab - min erfaring er indtil videre at den sagtens kan holde sig i en måneds tid, og sikkert også længere.
Drik 2-4 cl hver morgen på tom mave - evt. tilsat en god olie med omega-3 fedtsyrer. Husk at ryste flasken inden der hældes op, da især kanelen har det med at falde til bunds i flasken.

Konklusion:

Smagen har været meget forskellig de gange jeg har lavet den, da den først var med, og nu uden hvidløg - først med kogte citronskræller, nu uden - varierende mængde honning og kanel - og nu blendet i seneste portion.
Sidste gang vil jeg faktisk næsten vove den påstand at den smagte helt godt - forudsat selvfølgelig at man kan lide smagen af primært ingenfær - denne gang hvor den er blendet, er den blevet noget mere.... skal vi sige "frisk" og krads i smagen. Man vågner i hvert fald - og det er jo selvfølgelig ikke nogen dårlig ting, hvis det er om morgenen man drikker den.
I dag har jeg også for første gang blandet den op med 1 spsk olie (hørfrø og kæmpenatlys) - og så glider den måske nok også en anelse bedre ned.
Men virker den så?
Det er jo svært at sige - reelt skulle den jo booste immunforsvaret og virke anti-inflammatorisk. Da jeg (7-9-13) sjældent er sådan alvorligt syg, udover forkølelser og ondt i halsen, så ved jeg jo reelt ikke om den virker forebyggende. Men jeg har indtil videre ikke været syg/forkølet denne vinter, og dermed heller ikke siden jeg begyndte på den, selvom der har været meget sygdom i omløb.
Flere af mine kolleger har været ramt i denne uge, og Lækkermåsen har også ligget med rigtig mande-influenza de sidste 4-5 dage, og det plejer altid at være sådan at han bliver syg, og så bliver jeg syg nogle dage efter. Men (igen - 7-9-13 - knock on wood) jeg har endnu ikke mærket nogen symptomer. Så jeg tænker at det i hvert fald ikke skader, og jeg har tænkt mig at fortsætte i hvert fald 2-3 måneder endnu.
Har du prøvet at lave en lignende drik, og har du yderligere tips til hvordan den kan blive endnu sundere, så skriv meget gerne en kommentar.

Noget (faktisk en hel del) om opbevaring af madvarer i glas og flasker

Hvis jeg skal imødekomme min egen forudsigelse om at der ikke skal gå 8 måneder mellem indlæggene igen her på bloggen, så skal jeg da vist snart i gang.
Så til en start kommer der lige en kort opdatering mht. Lækkermåsen og hans sygdom - 27.04 var han til en ny scanning i Århus, den 04.05 var vi ude at få resultatet, og det var heldigvis rigtig gode nyheder. Ikke mere kræft i kroppen, så nu skal han bare til kontrol/undersøgelser med jævne mellemrum de næste år.
Det var en stor lettelse at vi kan komme videre og ikke skal tænke mere på kemo- og strålebehandlinger. Heldigvis er han (7-9-13) sluppet for permanente bivirkninger, og er tilbage på fuld knald på arbejde efter at have været væk i nøjagtig 6 måneder. Den eneste måde man kan se det nu er at hans hår har ændret sig efter det er vokset ud igen :-)
---
Nå men i dag kommer der ingen opskrift, men i stedet tips til brugen af glas og flasker til opbevaring af tørvarer i skabe og skuffer.
Mit indlæg om krydderier og krydderiskuffen med glas fra Gläser und Flaschen er vist et af de mest populære på bloggen indtil nu (muligvis fordi der var en give-away involveret, men det virker dog også som en del har kunnet bruge tippet om glassene fra Tyskland) - så måske nogen også kan få gavn af at se hvordan jeg har indrettet mine køkkenskabe med tørvarer, og hvad jeg bruger til opbevaring.

Semi-autismen med krydderiskuffen går igen i køkkenskabene, for jeg kan godt bruge meget tid på at rydde op i dem, og om-organisere så der er bedre plads og man bedre kan overskue hvad man har. Faktisk har jeg lige brugt et par timer på det igen i dag, og det inspirerede lige til at komme i gang på bloggen igen.

Hvorfor bruge glas til opbevaring?

Fordelen ved at bruge glas i stedet for bare at sætte åbnede poser med ris, mel, gryn, frø osv. ind i skabet, er selvfølgelig at der bliver lukket tæt til, så der ikke kan gå dyr i (man kan selvfølgelig bruge poseklemmer, og det gør jeg da også stadigvæk, hvis jeg har åbne poser som jeg fylder over i glassene fra). Men tit fylder tingene faktisk også mindre i et glas eller en flaske, end hvis de står i en pose og roder rundt.
Fordelen ved at bruge glas frem for plastic, er at man ikke altid kan vide hvad der er i de plasticbøtter man køber, heller ikke selvom de er fødevaregodkendte. Mig bekendt kan der ikke vandre giftige ting og sager fra glas over i madvarer, så derfor kan man være noget mere sikker hvis man bruger glas - hvis altså man går op i den slags ting.
Det betyder ikke at jeg ikke bruger plasticbøtter - men jeg bruger dem primært til ting med forholdsvis kort opbevaring i køleskab og fryser, hvor tingene i glas godt kan stå længe i skabene før de bliver brugt.
Endelig så giver glas også bedre overblik i skabet - man kan tydeligt se hvad der er i glasset eller flasken, i stedet for at der ligger poser stablet med tryk på, som i øvrigt er foldet sammen og lukket med klemmer.

Hvilke glas og flasker?

Det er flere år siden jeg begyndte at købe glas til opbevaring, og det er primært den italienske Quattro Stagioni serie jeg bruger - jeg mener de var på tilbud i Netto på et tidspunkt, hvor jeg så købte heftigt ind af alle størrelser, og siden har jeg suppleret når de har været på tilbud igen, både i Netto og Bilka (i Bilka har jeg dog ikke set dem længe) og i Imerco. (Jeg bruger dem i øvrigt også som sylte- og henkogningsglas).
Man kan få en billigere serie der ligner dem meget, hvor der også er et frugtmønster på glasset - men de er efter min erfaring ikke nær så gode - lågene føles ikke så nemme at skrue på, og de fås heller ikke i så mange størrelser og varianter. Til QS serien kan man desuden bestille nye låg i feks. Imerco (hvilket er nødvendigt hvis man bruger dem til henkogning) - det tror jeg ikke man kan med de billigere glas.
Man kan selvfølgelig også sagtens bruge glas fra feks. syltede agurker, rødbeder osv., eller andet der passer i størrelsen, hvis man allerede har nogen og ikke vil bruge penge på at købe nye.
Det vigtiste efter min mening, er egentlig at de har skruelåg - jeg bruger feks. Weck glas også til syltning, men de er noget bøvlede at åbne og lukke hurtigt pga. gummiringen og lukke-clips. Dog kan man få plasticlåg til dem, men jeg synes ikke de er så praktiske til opbevaring i skabene.
Her på det sidste er jeg begyndt at bruge alle mulige slags flasker til opbevaring også - og de er faktisk tit endnu bedre at bruge end QS glassene, da flasker ikke fylder så meget i bredden, men i nogle tilfælde kan indeholde det samme som de mindre glas.
Jeg bruger pt. flasker fra feks. ketchup, æblemost, smoothies, eddike, vodka, vand med brus osv. - og det gode ved dem er jo at de koster ikke noget ekstra at købe (ligesom glas fra feks. rødbeder), når man allerede har købt dem for at indtage det der er i dem. Faktisk har jeg også en enkelt gang bedt om lov til at tage et par vandflasker med hjem fra en restaurant - det var sindsygt dyrt vand med meget lidt brus, så jeg følte jeg fik lidt mere for pengene ved at få flaskerne med hjem.

Klargøring af glas og flasker

Nye glas som feks. QS:
Disse kan uden problemer komme i opvaskemaskinen og tørrer også fint - og det er selvfølgelig altid en god ide at vaske dem inden man bruger dem første gang. Der plejer kun at sidde et lille klistermærke i bunden, som er nemt at pille af.

Genbrugsglas og -flasker:
Bruger man genbrugsglas eller -flasker kræver det tit lidt mere at gøre dem klar - hvis man vil have fjernet etiketterne, og at man får dem gjort ordentligt rene.
Etiketterne kan tit være temmelig genstridige at slippe af med. Jeg har dog nu, mener jeg, fundet den mest effektive og hurtigste måde at fjerne dem på, i hvert fald for mig, og det er altid en god ide at gøre INDEN man putter glasset eller flasken i opvaskemaskinen, da man kan risikere at limen nærmest brænder fast på glasset, og bliver meget sværere at få af.

Sådan fjernes etiketter:

Når glasset/flasken er tom, sætter jeg flasken eller glasset på en fugtig karklud på et skærebræt (med et underlag under) så hverken skærebræt eller glas skrider, og så ridser jeg i etiketten med knivbladet på en lille kokkekniv som jeg ikke er så øm over hvis den skulle blive beskadiget - så skyller jeg glasset under den varme hane, så der kommer lidt vand ind ved ridserne og kan blødgøre papiret, og lader den evt. stå lidt (der er som udgangspunkt ingen grund til at lade glasset ligge i blød og bruge en masse vand på det).
Så skraber jeg videre med knivbladet (oppefra og ned - det er trods alt en lidt skarp kniv) indtil så meget af etiketten som muligt er fjernet, og der kun er lim tilbage (skyl evt. et par gange med varmt vand for at blødgøre mere af papiret). I nogle tilfælde går det meget nemt og etiketten er lige til at skrabe af - andre gange skulle man tro producenten havde intentioner om at etiketten skal kunne overleve en atomkrig, så der er stor forskel på hvor nemt det er - men jeg har endnu ikke været ude for at det ikke kunne lade sig gøre med den skarpe kniv.
Når etiketten er væk, er der jo som regel noget lim tilbage på glasset, og det plejer at lykkes at fjerne det med ét ud af to midler: madolie eller opvaskemiddel.
Jeg plejer at prøve med opvaskemiddel på den grove side af en skuresvamp først - ser det ikke ud til at virke, pøser jeg almindelig billig rapsolie på svampen og skrubber videre (og skyller med varmt vand løbende så man bedre kan se om limen forsvinder).
Hvis det er olien der virker, så får den også lidt opvaskemiddel igen til sidst, en tur under den varme hane, og så et viskestykke så man kan se om man har fået al limen af. Ellers gentages med enten olien eller opvaskemidlet.

Når etiketten er fjernet, så er det tid til at rengøringen!

Bruger man genbrugsglas fra feks. rødbeder og agurker, kan man selvfølgelig enten vaske dem af i hånden eller i opvaskemaskinen - har der været eddikelage i glasset, skal man dog lige være obs på om eddikelugten forsvinder - eddike harmonerer ikke nødvendigvis så godt sammen med alle typer tørvarer.
Det samme gælder jo så i sagens natur, hvis man genbruger eddikeflasker - eller andre glas med stærkt lugtende madvarer (feks. kan oliven, tapenade og den slags godt være svære at neutralisere).

Mht. flaskerne er det selvfølgelig mest bøvlet at gøre dem rene når de har en meget smal hals - afhængig af hvad der har været i er de ikke altid så nemme at få helt rene, eller tørre, i opvaskemaskinen.
P.t. har jeg feks. en vodkaflaske stående med bunden i vejret, oven på et viskestykke - jeg ved ikke hvor længe der går før den er tør - men det er selvfølgelig vigtigt at flasken ikke indeholder noget som helst fugt/kondens, hvis man vil opbevare tørre ting i den.
Hvis du har et effektivt tip til hurtigt at få flasker 100% tørre indvendigt, uden brug af viskestykke, så må du meget gerne skrive en kommentar!

Mærkning af glassene

Glem alt om de små labels man kan købe til at skrive på, eller dem med fine billeder som man også kan købe, eller som måske følger med når man køber sylteglas - det er noget fanden har skabt, og de er som regel lige så svære at få af som etiketter på købeglas med rødbeder, agurker osv. Og hvis man jævnligt bytter om på indholdet i glassene og flaskerne, er det noget værre bøvl også at skulle skifte etiketter. (Det kan så godt være det kun er mig der synes det er hyggeligt at gå og flytte rundt på indholdet i køkkenskabet. Men jeg siger det bare).
Løsningen er lige så simpel som den er billig - malertape!
Jeg kan ikke huske hvor jeg læste om det for flere år siden, men siden har jeg kun brugt malertape - både til glassene i skabene, og til at mærke madvarer der bliver frosset ned.

Fordele ved malertape:

- det fås i flere bredder så man kan skifte efter hvad der passer til den størrelse glas man bruger
- man kan skrive på det med flere typer tusch og penne (dog hænger kuglepen ikke så godt ved, er min erfaring)
- det er nemt at hive/klippe af i den ønskede længde
- og sidst, men mest: det er nemt at hive af igen, hvis glasset skal bruges til noget andet

Jeg vil dog ikke afvise at malertape også kan klistre lidt for godt fast hvis det sidder i flere år (jeg erindrer at jeg engang havde malertape på nogle fodlister i et års tid, og at det var rimelig svært at få af - men det er en anden historie som ikke hører under mad) - men det er under alle omstændigheder nemmere at få af end de fleste labels man kan få til formålet.
Jeg har altid to ruller malertape i forskellige bredde, og en sort sprittusch, liggende i køkkenskuffen, så jeg kan mærke glas, og bøtter til fryseren.
Genialt - intet mindre.

Og inden nogen nu begynder at opponere mod at man hælder noget over i en flaske eller et glas, og smider posen ud så man ikke kan se hvor længe indholdet kan holde sig - så kan man jo klippe datoen af posen og sætte den fast på glasset med malertape - det gør jeg feks. også mht. tilberedningsmetode, hvis ikke jeg kan huske det, og ikke gider skulle slå det op på nettet.
I øvrigt kan mange af disse tørvarer jo holde i årevis udover MHT. datoen - sålænge indholdet ser ok ud, og ikke lugter underligt, må jeg indrømme at jeg ikke går så meget op i holdbarhedsdatoen.

Nu er vi så langt at rengøring og mærkning er klaret, og så er det bare at gå i gang med at fylde madvarer i glassene og flaskerne - og selvfølgelig lige tjekke at de kan være i højden, der hvor man har tænkt sig at stille dem.

Jeg bruger dem til alt fra ris, pasta, mel, gryn, kerner, frø, nødder, sukker, linser, kakao, vaniljestænger... you name it. Så længe glasset eller flasken er tør, og madvaren kan komme ned i, og ud af åbningen, så er der nærmest ingen grænser. Og det gælder bare om at bruge fantasien lidt og tænke over hvad man kan bruge dem til, inden man smider glas og glasflasker ud, efter de er blevet tømt.

Her er nogle eksempler:

Chiafrø og quinoa i vandflasker - sesamfrø og græskarkerner i æblemostflasker

Hel boghvede og hirsemel i QS saftflasker - HUSK, gærflager og boghvedemel i QS glas

Bulgur og couscous i flasker der har været øko-sodavand i - bulgur i eddike- (eller måske var det olie) flaske

Hel spelt i æblemostflaske - speltflager og 5-kornsblanding i små flasker der har været smoothies i

Og sådan ser der pt. ud i det ene skab, hvor der er pasta, ris og korn

Diverse frø, linser og glutenfri mel/frø mv.

Udtræksskabet med ingredienser til de søde sager 

Og masser af mandler og nødder

Hvis du er kommet helt herned - så kunne jeg godt tænke mig at høre hvordan du opbevarer tørvarer i dine skabe - bruger du glas, plastic, poserne de er købt i? Køber du nye glas (i så fald hvilke), eller er du til genbrugsglas og flasker?
Har du forslag til noget der kan gøre mit system endnu bedre - så kom også glad med kommentarer!

Opskrift: Candied jalapenos / Cowboy Candy / kandiserede eller sukkersyltede jalapenos a la Jalapeno Gold

Engang havde Chilihouse nogle sukkersyltede jalapenos på glas (Jalapeno Gold fra Third Coast Gifts), som vi var helt forelskede i - de var fantastiske både i en sandwich, finthakket i flødeost med kiks eller saltstænger, ovenpå en pizza - ja sågar på en leverpostejmad. Vi købte senest et par glas engang sidste år, men da glas nummer 2 var ved at være på vej til at blive tømt og vi ville bestille igen, måtte vi til vores skræk konstatere at de var udgået af sortimentet, og vi har ikke kunnet finde andre steder de kan købes i DK.

For sjov har vi flere gange snakket om at det må man da kunne lave selv, men det er blevet ved snakken.
Indtil for ca. 4 uger siden.

Lækkermåsen havde været en tur i Dagrofa, og havde fundet en kæmpe dåse syltede jalapenos i skiver - 1,7 kg drænet vægt til 30 kr. plus moms. Den måtte med hjem - og selvom det egentlig er friske jalapenos man skal bruge til dette projekt, så blev vi enige om at vove forsøget.

Jeg surfede rundt efter opskrifter (og fandt på den måde også ud af, at de også kaldes Cowboy Candy) og fandt flere fremgangsmåder, hvor især én opskrift med en kogt sirupslage gik igen, så den brugte jeg.
Desuden fandt jeg en anden fremgangsmåde hvor man bare sier lagen fra de syltede chilier, hælder sukker i glasset sammen med chiliskiverne, og fylder op med lagen igen, og så lader det stå nogle uger, og lader sukkeret opløse af sig selv.
Begge fremgangsmåder bliver derfor beskrevet nedenfor.

Den koldsyltede er meget simpel, da den kun består af glasset med jalapenos, og sukker (samt evt. dild) - til den varmsyltede laver man selv lagen og undgår dermed evt. konserveringsmidler fra den eksisterende lage.
Bemærk at mængden af lage til den varmsyltede kun er vejledende, da det afhænger lidt af hvor meget man koger den ind, samt hvordan man pakker glassene - derudover havde jeg fået tilsat for lidt sukker i første omgang (så kan man lære at læse opskriften ordentligt), så jeg kan ikke helt sige (før næste gang) om lage-portionen passer til mængden af chili (opskriften nedenfor er dog med den korrekte mængde sukker - 1 del eddike, 3 dele sukker). Men hvis du vil være helt sikker, så lav evt. 1 1/2 gang lage og gem evt. overskydende lage til at pensle kød med, eller til en dressing - får man alligevel lavet for lidt, er det dog forholdsvis hurtigt at koge en ny og lidt mindre portion.
Bemærk at min version tager udgangspunkt i at chilien allerede er syltet - bruger man friske jalapenos er både mængder og tider måske lidt anderledes.

Jeg lavede en kæmpeportion varmsyltet af hele dåsen med 1,7 kg jalapenos, men har justeret mængden ned i opskriften så den nogenlunde passer til en størrelse glas man kan købe de fleste steder. Krydderimængden er desuden også justeret lidt.

Koldsyltede:

ca. 250 g syltede jalapeno i skiver
ca. 1,5 dl lage fra dåsen eller glasset
ca. 250 g sukker
evt. 1 spsk tørret dild (som koges igennem med et par spsk eddike for at dræbe evt. bakterier - hvis man ikke er vild med dild kan det sagtens undlades, men de første Jalapeno Gold vi smagte var med dild, og det giver altså en fantastisk smag som man ikke skal undervurdere - og som ikke er specielt dild-agtig. Lækkermåsen hader normalt dild - men i denne sammenhæng glider det ned uden problemer)

Hæld chiliskiverne i en sigte over en skål så lagen gemmes.
Hæld chiliskiverne tilbage i glasset, lagvist med sukkeret og evt. dild-eddiken, til glasset er lige knap fuld.
Hæld lagen tilbage i glasset, stik en spisepind eller anden lang tynd pind ned nogle steder i glasset så lagen løber helt ned, og der ikke er lufthuller, og luk glasset til.
Sæt det i køleskabet, og vend/ryst glasset en gang om dagen til sukkeret er opløst. Lad det om muligt stå i 2-4 uger før der spises af dem.
Da chilierne ikke bliver henkogt, og der ikke bruges konservering, bør de opbevares på køl hele tiden, og husk kun at bruge en helt ren gaffel/ske til at tage dem op med.

Varmsyltede:

ca. 250 g syltede jalapeno i skiver, uden lage (den kasseres)
ca. 3/4 dl eddike (jeg bruger klar økologisk lagereddike)
ca. 2 1/4 dl sukker
en stor knivspids stødt gurkemeje (til 1,7 kg jalapenos bruges 1/2 tsk)
en stor knivspids sellerifrø (kan undlades - jeg havde ingen - men til 1, 7 kg jalapenos bruges 1/2 tsk)
1/2 tsk hvidløgspulver (til 1,7 kg jalapenos bruges 3 tsk)
en lidt større knivspids stødt cayenne (til 1,7 kg jalapenos bruges 1 tsk)
evt. 1 spsk tørret dild (se ovenfor mht. smagen)

Gør et eller flere sylteglas klar  - overhæld dem med kogende vand både indvendigt og udvendigt, og skyl evt. i vodka eller rom (hvis man vil undgå atamon). Læg glas og låg på et rent viskestykke og hav en storhullet tragt og en hulske klar - disse ting kan med fordel også overhældes med kogende vand, så man er sikker på det hele er rent. (Den storhullede tragt er ikke strengt nødvendig, men det er en klistret omgang når det skal ned i glasset, så hvis man vil undgå for meget lage på kanten og ned af glasset er det en fordel at bruge).
Sæt en lille skål i fryseren eller køleskabet.
Bland eddike, sukker og krydderier i en gryde og bring det i kog. Sænk varmen lidt og lad det simre i ca. 5 minutter.
Hæld jalapeno skiverne i gryden, skru op for varmen og lad chilien simre med i ca. 2-3 minutter når det er i kog igen.
Fisk chilierne op med hulskeen og hæld dem i de rene sylteglas gennem den storhullede tragt. Fyld glasset op til ca. 1 cm under kanten.
Skru op for lagen og lad den bulderkoge i ca. 5-6 minutter eller lidt længere, indtil siruppen begynder at tykne lidt og hænge ved en grydeske. Når du tror den er ved at være passende, så hæld en lille smule sirup i skålen du har stillet i fryseren eller køleskabet, sæt den tilbage på køl og vent et par minutter - når den er kølet af kan konsistensen tjekkes - den skal være så tyk at noget af lagen vil hænge ved når man tager chili op af glasset - men heller ikke så stiv at det bliver til bolcher, så man ikke kan få chilierne op.
Når siruppen er tilpas (nærmest som tynd honning) i konsistens, hældes den i glasset (brug tragten igen, hvis man vil undgå at spilde og fedte) - stik en spisepind eller anden lang tynd pind ned nogle steder i glasset så lagen løber helt ned, og der ikke er lufthuller, og luk glasset til.
Sæt det i køleskabet og lad det om muligt stå 2-4 uger før der spises af dem.
Da chilierne ikke bliver henkogt, og der ikke bruges konservering, bør de opbevares på køl hele tiden, og husk kun at bruge en helt ren gaffel/ske til at tage dem op med.

Konklusion:

Vi kunne ikke vente 3-4 uger før vi begyndte at spise af dem, men nu hvor der er gået 3 uger tror jeg godt jeg kan konstatere, at de faktisk bliver bedre af at stå. Min kogte lage blev lige en anelse for tynd (jeg havde som nævnt puttet for lidt sukker i, så jeg måtte koge i lang tid før den begyndte at tykne - og den nåede aldrig at få den helt rigtige konsistens da jeg først fandt ud af fejlen bagefter), så den hænger ikke ved chilierne helt som den bør - men det ændrer ikke på at de altså er geniale.
De mister lidt af styrken, men har stadig chili-bid, og det smager fantastisk sammen med det søde fra lagen.
Vi har brugt dem i sandwich, på pizza, i burger, og grofthakkede i flødeost sammen med saltkiks og saltstænger. Det sidste er et klart hit, så det kommer der nok et indlæg om en anden dag (selvom det er meget simpelt).

Dåserne med jalapenos var stadig på tilbud for en uge siden, så vi har været ude og kapre 3 mere (og måtte tage Bonussønnens skab i brug for at finde plads til dem).
Man skal jo helst ikke risikere at løbe tør.

Nyt og (forhåbentlig) bedre år

Skulle vi ikke bare lade som om at det ikke er over 8 måneder jeg sidst har givet lyd fra mig herinde?
Tak.

Eller - jeg synes måske alligevel godt jeg vil fortælle lidt en hel del om hvad der er sket i den tavse periode, selvom det absolut ingenting har med mad at gøre - udover at det er årsagen til at der ikke har været hverken energi eller lyst til at opdatere bloggen.

Første halvdel af 2014 udgjorde en stor udfordring på mit arbejde, da det økonomisk gik ad H til, og det skabte store frustrationer og bekymringer for fremtiden. Til sidst var det så slemt at jeg nogle dage ikke turde tage telefonen medmindre jeg kunne se det var nogle "uskadelige" personer der ringede - simpelthen af frygt for at det var leverandører der ringede for at rykke for penge, og jeg kunne ikke give dem andet end en sludder for en sladder.
Der gik så meget tid med at forsøge at få tingene til at hænge sammen og afstemme med min chef hvilke regninger der kunne betales hver dag, at det i sig selv var utrolig stressende, og samtidig var der så meget at se til af egentlige arbejdsopgaver, at jeg begyndte at mærke stresssymptomer - voldsom hjertebanken, høj puls, søvnproblemer, ondt i maven, og en enkelt gang brød jeg helt sammen mens jeg var på arbejde, fordi der var problemer med nogle leveringer, som jeg bare slet ikke kunne overskue.
Det groteske var jo, at der var mega travlt og endelig var der godt gang i salget, men der var ingen penge til at betale med, fordi der var blevet solgt for lidt i for lang en periode, og det bed os i måsen nu.
Derfor var der heller ikke penge til at ansætte ekstra hjælp, så det var en ond cirkel vi var inde i.

Der blev gjort mange ting for at løse problemerne, men uden at noget rigtig lykkedes - vi skulle på 14 dages ferie den 5. juli, og jeg var så langt ude at jeg til sidst egentlig mest af alt håbede firmaet ville lukke, for så kunne jeg da få lov at holde ferie i fred, uden mails og bekymringer om situationen når jeg kom hjem igen. Selvom jeg ved alt om hvor træls det er at gå ledig, så virkede det egentlig ret tillokkende på det tidspunkt.
Men endelig, den 1. juli, 4 dage før vores ferie, faldt en løsning på plads - en del af firmaet blev solgt, og jeg blev solgt med, sammen med 2 kolleger. Vi blev købt af et andet firma der lignede vores, med nogle af de samme kunder og leverandører, og produkter.
Så de sidste 3 dage af den uge var der travlt - med at betale forfaldne regninger, og at indstille sig på at få en ny chef, nye kolleger og nyt arbejdssted når jeg kom tilbage fra ferie. De sidste 11 år havde jeg arbejdet i Viborg, men fra 1. juli hed den nye arbejdsadresse et sted i nærheden af Randers.

Vi havde heldigvis en super ferie (for 5. gang på Kreta, og for 2. gang på det fantastiske voksenhotel, Thalassa Beach Resort), så der var sparet energi op til at komme i gang med det nye job (som jo egentlig var de samme opgaver, men bare et andet sted) efter ferien.

Der har siden været lidt udfordringer i forhold til nogle af mine arbejdsopgaver da jeg er kommet helt væk fra bogholderiet, men i stedet nu fungerer som en slags koordinator mellem indkøb og salg, og jeg har også haft perioder med lidt stress symptomer igen - men efter at jeg har fået forbud mod overarbejde som ikke er aftalt og ikke længere kan arbejde hjemmefra, og jeg også har fået sagt fra i forhold til nogle arbejdsopgaver som gik mig rigtig meget på, så går det bedre - og på længere sigt tror jeg faktisk det kan ende med at blive rigtig godt.

Så langt så godt.

I midten af september gik verden så lidt under igen.

Lækkermåsen ringede hjem en morgen, efter at han var kørt på arbejde meget tidligt - han måtte fortælle at han havde meldt sig syg på arbejde, og kom hjem igen. Han havde i en længere periode kunnet mærke en ret stor hævelse på siden af halsen, og denne morgen var det blevet helt slemt - nu syntes han det begyndte at trykke på luftvejene, og nu kunne han ikke holde det skjult længere.
Så tænker nogen måske - hvordan kan man holde en stor hævelse på halsen skjult for sin kone i flere måneder? Ja det kan man hvis man måske vejer lidt for meget, så hævelsen er skjult. Derfor havde jeg heller ikke bemærket noget.

Jeg var ikke taget på arbejde endnu, så jeg blev hjemme (der har heldigvis været stor forståelse fra min nye chef) og vi tog til lægen i akuttiden da han kom hjem igen. Han blev undersøgt, og med det samme sendt videre til en øre-næse-hals læge som havde en tid en time senere - han lavede en ultralydsscanning af halsen, og kunne godt se at der var nogle lymfekirtler, som var måske 3-4 gange så store som de normalt skal være.
Alledere ved akuttiden hos lægen blev ordet "kræftpakke" nævnt - og så skal jeg ellers love for det går stærkt. Meget kan man sige om vores system, men noget fungerer altså, når der er noget konkret at tage og føle på, som en hævelse på halsen, og der er mistanke om kræft.

Torsdag, to dage senere var vi i Holstebro til en ny scanning, og en megalang hestekanyle blev brugt til at tage væske og lidt væv med ud, til en foreløbig histologi. Tirsdag ugen efter tog de en større prøve ud til biopsi under fuld narkose, og tirsdagen ugen efter igen, altså to uger efter første lægebesøg, var vi så i Holstebro igen for at få resultatet. Og det var, som vi havde gået og forberedt os selv på (så godt som man nu kan) - lymfekræft, af varianten Hodgkins.

Allerede dagen efter var vi så i Århus, hvor han kom igennem hele møllen med blodprøver, EKG, knoglemarvsprøve (av!) og PET/CR scanning, for at de kunne konstatere om det havde bredt sig.
Ugen efter dette var vi ude og få resultatet af scanningen - den viste heldigvis at kræften kun sad i halsen og ikke havde bredt sig. Pyha!
Lækkermåsen har en fætter der har haft nøjagtig samme sygdom for 7-8 år siden, og han nåede at blive meget syg inden de fandt ud af hvad der var galt, og var angrebet i lunger og knoglemarv også. Han er heldigvis rask i dag, selvom han var igennem en lang sygdomsperiode efter behandlingen, og det er heldigvis også kendetegnende for lige nøjagtig denne kræftvariant - at den hører til de nemmest helbredelige.
Der er kun ca. 130 der får den om året, og eftersom den ikke er arvelig er det tilsyneladende lidt usædvanligt at to i samme familie rammes - men sådan rammer skæbnen jo en gang i mellem.

Nå men ugen efter igen, nøjagtig 4 uger efter første lægebesøg, kom han i første kemobehandling i Århus  - dem skulle han have 8 af i alt, med to ugers mellemrum.
Sidste kemo foregik forrige tirsdag, og det var en stor dag - det har været en hård omgang for ham, og han har især været ramt af kvalme i de første 3-4-5 dage efter hver behandling. Så det har været en uge hvor han har været syg, og en uge hvor han har haft det nogenlunde - hvorefter det hele så er startet igen.
Men nu er det som sagt slut med kemoen - forude venter 15 strålebehandlinger, på alle hverdage i 3 uger. Det bliver efter sigende meget nemmere end kemoen, da der ikke er de samme bivirkninger - dog kan han risikere synkebesvær, og at der ryger en spytkirtel permanent, da den sidder meget tæt på hvor de skal stråle på halsen. Plus at den maske man skal have på imens er noget klaustrofobisk - men alt i alt håber vi det bliver vand ved siden af kemoen.

1. marts er han færdig med behandlingerne, og så er planen at han lige holder sig i ro en måneds tid, og forsøger at komme lidt op i gear igen, og få noget der ligner kræfter tilbage (dem har man ikke mange af, efter 4-5 måneder i sofaen) - derefter så småt starte på arbejde igen. Og de har heldigvis været utrolig forstående, og venter bare på at få ham tilbage igen.
Derefter kommer der nogle kontrolscanninger, og så er det forhåbentlig et overstået kapitel.

Så de sidste 4-5 måneder har på ingen måde været de sjoveste i vores liv (og sammen med arbejdssituationen er 2014 totalt set ikke et år der går over i historien som det mest fantastiske) - men selvom det selvfølgelig var et chock, og det har vendt op og ned på hverdagen, har vi ikke på noget tidspunkt været bange for at det var noget han skulle dø af, og heldigvis har han kunnet bevare sit gode humør i de perioder hvor han har haft det nogenlunde/godt, og det har været medvirkende til at jeg også har kunnet fungere normalt i forhold til arbejde osv.
Altså bortset fra at der ikke er blevet lavet meget mad derhjemme - folk der får kemo får tit lyst til saltet mad, så der er blevet købt en del pomme frites og andet junkfood, og mange færdigretter fra slagteren, og den fantastiske Superbrugs i Bjerringbro, på vej hjem fra mit arbejde.

Lysten og energien til selv at lave mad vender forhåbentlig snart tilbage igen, sammen med at Lækkermåsen igen får kræfter til at deltage i tingene herhjemme, og samtidig med at vi går mod lysere tider.
Og så kommer der forhåbentlig også lidt gang i bloggen igen - lukket bliver den ikke, men der bliver nok lidt længere mellem snapsene end i normale tider.
8 måneder håber jeg dog ikke der går igen :-)