Opskrift: Couscous salat (Madbloggerudfordringen - En Verden af Smag møder Heidis Verden)

I en Facebook gruppe for madbloggere, opstod idéen for noget tid siden, om at lave en madblogger-leg, hvor man får tildelt en andens blog, og skal lave en opskrift derfra.
Konceptet minder en del om den amerikanske The Secret Recipe Club, som jeg var med i for et par år siden - den største forskel (udover at vi kun er danske/nordiske blogs med her), er at man i Madbloggerudfordringen (som legen nu hedder) får at vide på forhånd hvem der har ens blog - nemlig den samme som man selv har fået tildelt.

Jeg er med for første gang her i februar, og konceptet skifter vist en smule - jeg er ikke helt sikker på reglerne første gang, men denne gang skulle man finde en opskrift fra ens blog-kollega, bruge mindst 3 af ingredienserne, og så parre den med en af ens egne opskrifter.

Jeg fik tildelt En Verden af Smag, hvor Tina har mange spændende opskrifter liggende. Efter lidt surfen rundt faldt jeg over hendes Couscous salat med avocado og feta, og det fik mig til at tænke på den tyrkiske bulgursalat kisir jeg lavede for snart 3 år siden. Selvom bulgur og couscous ikke har samme konsistens, så synes jeg alligevel godt de to opskrifter kunne parres, så det blev mit valg.

Fra Tinas opskrift brugte jeg couscous, bouillon, soltørrede tomater (omend de ikke var soltørrede, men semi-tørrede i min egen ovn), oliven, cashewnødder, olivenolie og citronsaft. Jeg ville også have haft fetaost i, men havde "kun" den gode fuldfede i blok, som normalt er lækker til feks at lave fetadip af, men som jeg synes blev lidt for snasket i denne sammenhæng. Af samme grund (og fordi Lækkermåsen ikke er vild med det) udelod jeg også avocadoen.
Så jeg nøjedes med ovenstående, og brugte desuden løg, granatæblesirup, forårsløg, chili og hvidløg som smagsgivere fra kisir-opskriften.

Salaten blev serveret sammen med en bøf af hestefilet - i øvrigt første gang jeg har haft hestekød i min mund, og jeg kan ikke blive helt enig med mig selv om hvad jeg skal synes. Egentlig var smagen ikke så markant anderledes end en bøf af oksefilet - men så alligevel var der forskel.

Andet ville vel også have været mærkeligt.

Men det var altså en forskel jeg ikke helt kan finde ud af om jeg bryder mig om. Der er dog stadig masser af hestefilet, så på lørdag skal noget af den prøves af til en carpaccio, og resten er frosset ned som henholdsvis hel steg, og mindre kødstykker til en gryderet eller lignende.

Anyway - rigelige mængder smør og godt salt ovenpå bøffen, så gled den ned, sammen med couccous salaten, som blev til som følger.

Couscous salat:
3-4 personer

150 g couscous
2 ½ dl grøntsagsbouillon (jeg brugte vand og 2 tsk øko Oscar pulver)
1 lille håndfuld finthakkede mørke tørrede oliven (feks Barral's Oliven a la grecque - eller hvis man tilfældigvis lige står og skal til Kreta inden man laver retten, så køb nogle af de små lækre, saltede, tørrede oliven man kan få dernede)
½ rødløg i halve tynde ringe
2 finthakkede forårsløg, inkl. det pæneste af den grønne top
et lille stykke finthakket frisk rød chili (mængden afhænger af styrke og smag)
½ dl finthakkede semi-tørrede tomater
2 håndfulde tør-ristede cashewnødder, efterfølgende grofthakkede (ristes på tør pande til de er let gyldne og begynder at dufte)
2 fed presset hvidløg
½ dl olivenolie
2 spsk citronsaft
evt. 1 spsk granatæblesirup, Nar Eksili (fås i de fleste større supermarkeder)
salt og peber

pynt:
enten frisk persille eller koriander (jeg havde lige købt nogle bundter koriander i Løvbjerg, som har fået en ny stander med friske asiatiske grøntsager, men er man mere hader end elsker af den parfumerede krydderurt, så brug persille i stedet)

Bring bouillon i kog og hæld den over couscous'en i en varmefast skål, og lad den stå i 5-10 minutter, til vandet er opsuget.
Hvis salaten skal spises kold, så køl couscous'en af inden de øvrige ingredienser blandes i. Skal den spises lun, så bland med det samme oliven, rødløg, forårsløg, chili, tomater, cashewnødder og hvidløg i couscous'en - pisk olie, citronsaft og evt. nar eksili sammen, og bland det i salaten. Smag til med salt og peber.
Pynt med persille eller koriander - og spis.

Konklusion:

Salaten er meget nem og hurtig at lave, og smagen er fin. Den manglede måske en smule ekstra citronsaft og/eller granatæblesirup - lidt ekstra syre havde været godt til hestebøffen - og mere chili og hvidløg kunne den også godt have taget. Jeg tror også fetaosten ville have givet god smag, så det vil jeg nok putte i en anden gang.
Om man er til kolde eller lune salater af denne type er jo en smagssag, og jeg vidste godt at den ikke ville trække mange stjerner hjem hos Lækkermåsen, som foretrækker sin mad varm - men jeg var godt tilfreds, og spiser gladeligt af resterne i morgen.

Har du lyst til at deltage i næste ombæring af Madbloggerudfordringen (kræver selvsagt du har en madblog), så hold øje med næste tilmeldingsrunde på Madbloggerudfordringen.dk

Opskrift: Grønkålssalat med granatæbler og mango, og grov sennepsvinaigrette

Sidste lørdag havde vi inviteret gæster til at tage hul på noget amerikansk oksemørbrad, som vi købte et par stykker af gennem en slagterbekendt for noget tid siden. Det er nogle ordentlige basser på ca. 2,5 kg pr stk., så det krævede hjælp at spise en.
Tilbehør blev de uundværlige knuste kartofler med eddike og rosmarin, denne gang også tilsat lidt fuldkornssennep til eddiken, og det er bestemt ikke sidste gang de får den behandling.
Derudover gik jeg på jagt efter frisk grønkål til en frisk salat med mango og granatæble, og fandt heldigvis en stor pose i Rema.
Salaten blev serveret med en grov sennepsvinaigrette, og derudover fik vi et godt flute fra bageren, og det sidste af kryddersmørret fra festen sidste sommer.

Vi fik ingen forret, og det var kun godt, for gæsterne havde taget dessert med, og den var mere end nogle af os kunne klare.

Efter en hel januar uden alkohol (selvvalgt, fordi jeg synes jeg trængte til at holde lidt pause fra rødvinen, og Lækkermåsen var så uforsigtigt at gå med på den) var der således lagt op til en hyggelig aften med masser af god mad og ikke mindst vin.
Det blev det også.

Grønkålssalat med granatæbler og mango:
ca. 5-6 personer

4-5 håndfulde grønkål (den jeg købte var plukket, så jeg skyllede den bare, og fjernede de værste stykker af stok der stadig sad på stykkerne)
kerner af ½-1 granatæble (afhænger af størrelse som kan variere meget - men vi kan godt lide mange kerner, så vi brugte nok en hel stor)
tern af 1 mangofrugt
1 lille finthakket rødløg
et par håndfulde græskarkerner og solsikkekerner, ristet sprøde i olivenolie, flagesalt og chipotlepulver

Snit den rensede grønkål fint og læg den i et stort fad.
Læg granatæblekerner, mango og rødløg ovenpå, og slut af med de ristede og afkølede kerner.
Server med:

Grov sennepsvinaigrette:
ca. 1 ¾ dl

4 spsk jomfruolivenolie
evt. 2 spsk valnøddeolie (kan dog fint erstattes af mere olivenolie, da jeg synes den fine valnøddesmag bliver overdøvet af olivenolien)
2 spsk æblecidereddike
2 spsk mild grov/fuldkornssennep (jeg bruger en meget mild slags, købt i Metro)
1-3 spsk sirup (jeg brugte 1 spsk granatæblesirup og 2 spsk agavesirup, men honning, ahornsirup, sweet freedom sirup osv. kan også bruges)
¼ tsk fint havsalt
¼ tsk friskkværnet peber

Pisk alle ingredienser sammen i en skål, og opbevar dressingen i en lukket beholder (feks. i et lille henkogningsglas, som også er pæn at servere den i). Holdbarhed ca. en uge eller mere på køl.
OBS: Der er forholdsvis meget sirup i denne opskrift (jeg brugte som nævnt 3 spsk i alt), men da salaten i sig selv er ret syrlig, var det nødvendigt med lidt sødme for at det passede sammen.
Skal du bruge dressingen til en meget fed eller sødlig salat, kan den godt tåle mindre sirup, så smag dig frem, alt efter hvad dressingen skal bruges til.

Konklusion:

Salaten er skøn og frisk, og passede rigtig godt til de fede kartofler (som kan drikke MEGET olivenolie) og det lækre oksekød. Og selvom både salat og vinaigrette er forholdsvis syrlig, så passede de også fint sammen - det er i hvert fald ikke sidste gang jeg laver både salaten og vinaigretten.

Low carb/LCHF opskrift: Pisket smørbart kryddersmør med ramsløg og hvidløg (a la diverse smørbare-direkte-fra-køleskabet produkter)

Det halter stadig gevaldigt med at få fortalt om maden til vores fælles 40-års fødselsdag sidste sommer, men eftersom vi i lørdags spiste det absolut sidste af kryddersmørret der blev fabrikeret til anledningen, så synes jeg det må være på tide at få vist den nu.

Vi havde plantet ramsløg i en tønde med det formål at bruge det til kryddersmørret, men bladene var ikke så mangfoldige som ønsket, så heldigvis fandt jeg friske ramsløg i Netto.
Til ret ublu priser i øvrigt, men sådan er det jo når noget kommer på mode.

Jeg ville gerne have noget smør med Kærgården/Bakkedal konsistens, som ikke skulle stå og "tø op" i flere timer inden, men jeg ville også gerne have en lidt sundere version end ovennævnte, som indeholder ultra-raffinerede olier, og som jeg bare ikke synes smager særlig godt længere, efter at være gået over til rigtig smør. Jeg er dog heller ikke mere hellig end at jeg lystigt har spist Kærgårdens krydrede varianter hvor jeg er blevet budt på dem, bla. den med ramsløg - og det var bla. herfra jeg fik inspirationen til den hjemmelavede, smørbare udgave.

Så jeg forsøgte mig først frem med at lave en blanding af god økosmør og økologisk koldpresset rapsolie, for at få den rigtige smørbare konsistens. Den portion gangede jeg så (temmelig meget) op (endte med 1,5 kg smør i alt, til ca. 45 mennesker - ikke noget at sige til at vi først har fået spist det sidste nu), og smagte mig frem mht. de øvrige ingredienser.

I får blandingen i lidt mindre mængder her - men hvorfor egentlig ikke lave en ordentlig portion nu man er i gang, og der er plads i fryseren?
Det smagte stadig fint, her over 7 måneder senere.

Pisket smørbart kryddersmør med ramsløg og hvidløg:
ca. 500 g

400 g god kvalitet smør, gerne øko om sommeren, så det er fra græsfodrede dyr
1 ¼ - 1 ½ dl øko koldpresset rapsolie (behøver strengt taget ikke være øko - men det *skal* til gengæld være den fine gule, og koldpressede slags - bruger du raffineret rapsolie, kan du lige så godt lade være)
20-25 g friske ramsløgblade (er det udenfor sæsonen, eller kan du ikke finde ramsløg i naturen/butikkerne, så prøv evt. med lidt af den grønne top fra porre, eller evt. purløg - eller nøjes med hvidløg)
ca. 15 g finthakket hvidløg
1 spsk hvidløgspulver
evt. lidt knuste tørrede hele hvidløgsflager
2 tsk halvfint havsalt eller flagesalt
evt. friskkværnet peber (må gerne være med røde og grønne peberkorn, for farvens skyld)

Smørret blødgøres, enten ved at stå ved stuetemperatur en times tid, eller kortvarigt i mikroen, og skæres i tern ned i en stor skål.
Rapsolie tilsættes og olien piskes nu ind i smørret med elpisker, til det er blødt og luftigt.
Pisk de øvrige ingredienser i - hold evt. lidt igen med salt og hvidløg - og stil smørret på køl et par timer.
Nu kan du teste smagen, om der skal mere hvidløg og salt i, og om konsistensen er passende. Er den for blød, piskes lidt mere blødgjort smør i - er den for hård, piskes mere rapsolie i. Stil den på køl igen, og test, indtil du er tilfreds med konsistensen.

Spis smørret indenfor 3-4-5 dage, eller form det til ruller i madpapir eller husholdningsfilm, og frys det ned - så er det nemt at tage en rulle op når bøffen eller kartoflen trænger til en god klat kryddersmør - og pga. olien er den nem at skære ud direkte fra fryseren (men bliver til gengæld også ret hurtigt blød ved stuetemperatur).

Konklusion:

Den smager nok ikke helt som Kærgårdens variant - til gengæld synes jeg den smager bedre.
Den holder sig som sagt fint i fryseren i flere måneder, og det er ikke meget ekstra arbejde der er ved at lave en større portion, så næste gang tror jeg at jeg ganger op til dobbelt, og fryser det meste ned til sommerens grillmad.
Hvis du gerne vil have en helt naturel smørbar smør, så nøjes du med smørret, olien og evt. lidt salt, og så kan det fint bruges som et noget sundere alternativ til Kærgården osv. Rapsoliesmagen er dog lidt markant, så den skal man selvfølgelig kunne affinde sig med, hvis man vil bruge det under Nutellaen eller marmeladen. Under kødpålæg og til madbrød osv., betyder det efter min mening ingenting.
Men smag er jo forskellig.

Vinder af "Mæt & Slank med LCHF"

Tusind tak for de mange gode forslag til low carb dips/dressinger osv., fra jer der deltog i konkurrencen om et eksemplar af Jane Faerbers nye bog, Mæt & Slank med LCHF. Jeg glæder mig til at prøve flere af dem, og håber andre også kan få gavn af dem.

Jeg har igen brugt til Random.org til at finde en vinder, og det blev nr. 20 ud af 22 kommentarer med dette forslag fra Sandra:

Den er bare god!
Fetacreme
1 agurk
300 g gybna baida (feta)
½ citron, saft+skal
1 rødløg
½–1 dl olivenolie
1 spsk purløg
1 spsk mynte
1 spsk persille
Maldon salt
Sort peber
Skræl agurk og skæres i bitte små tern. Tilsæt salt, blandes godt og lad det stå i en si ca ½ time, for at dræne agurken for vand. Vendes ind imellem.
Smuldre feta i en skål, røres med olivenolie, smages til med peber.
Hak rødløg og krydderurter, lidt citronskal fint, blandes i feta cremen, sammen med den drænede agurk.

Sandra, jeg sender dig en mail så jeg kan få din adresse - til lykke med gevinsten!