Opskrift: Spicy Dr Pepper pulled pork med HP sauce, hjemmelavede burgerboller, råkost og syltede rødløg

Jeg har længe haft lyst til at lave pulled pork igen, også denne gang i ovnen, men efter en lidt anden opskrift. Så da jeg fandt The Pioneer Womans udgave hvor den steges i gryde med Dr Pepper sodavand, så blev det løsningen - og i søndags var der tid.


Jeg købte en ca. 1½ kg stor nakkefilet, som allerede fredag blev delt i to, og rubbet med en hjemmelavet rub jeg havde tilovers fra sidste gang. Nakken skal normalt ligge i rub et døgn, og det var også meningen vi skulle have haft den lørdag, men da det udviklede sig til grillaften med naboerne, fik den lov at ligge en dag ekstra.
Den ene halvdel kom i gryden som i opskriften - den anden kom i et fad for sig med lidt vand, og blev stegt ved siden af.


Samtidig synes jeg det var på tide at jeg fik prøvet selv at lave burgerboller, så jeg fandt en opskrift fra Broedet.dk frem fra link-gemmerne, og gik ud fra den.


Desuden lavede jeg en simpel råkost med gulerødder, frisk ananas, persille, limesaft og sukker, og nogle syltede rødløg - og så fik vi lidt af grøntsagerne fra gryden, og saucen, som blev jævnet lidt med madlavningsfløde, og smagt til med HP sauce.


Må jeg i øvrigt godt have lov at sige at Dr Pepper smager afskyeligt i ren form? Føj for noget sødt stads - og jeg kan ellers godt lide cola, men det her er godt nok stygt.
Godt det skulle i maden og ikke drikkes rent.


Spicy Dr Pepper pulled pork med HP sauce:


ca. 750 g nakkefilet
krydderi-rub
2 store løg, skåret i brede både og skilt ad
2 skiver frisk ananas i små tern
1 grøn peberfrugt i tern
salt og peber
ca. 2 stk. Chipotle peppers in adobo sauce, finthakkede
1 dåse Dr Pepper sodavand
1 spsk brun farin
2½ dl madlavningsfløde 8%
1 3/4 dl cola
2 spsk HP sauce


Gnid nakken ind i rub, pak den ind i husholdningsfilm, læg den i et fad og sæt den i køleskab i 24-48 timer.
På selve dagen tages nakken ud af køleskabet en halv times tid før den skal i ovnen, så den får stuetemperatur. Tænd ovnen på 110 grader almindelig varme.
Løg, ananas og peberfrugt lægges i bunden af en støbejernsgryde. Nakken krydres med salt og peber, og lægges ovenpå - Chipotle peppers fordeles ovenpå nakken.
Hæld sodavand og farin i gryden, læg låg på, og stil den i den varme ovn.
Nu skal nakken have et sted mellem 6 og 8 timer for den størrelse - centrumtemperaturen skal være ca. 94-98 grader for at den får den rigtige "konsistens" så den kan trækkes fra hinanden.
Vend forsigtigt nakken et par gange undervejs, og rør evt. lidt rundt i grøntsagerne/saucen.
Når nakken er færdig, tages den ud og trækkes fra hinanden med to gafler, og holdes varm under staniol/viskestykke, mens saucen evt. koges lidt ind.
Tilsæt fløde, cola og HP sauce og evt. lidt salt.
Server den trukne gris i burgerboller smurt med lidt god mayonnaise, put lidt af grøntsagerne og saucen ovenpå sammen med syltede løg, og spis råkosten til.
Dagen efter kan resterne varmes op i mikroen, sammen med lidt cola eller æblejuice, og lidt ekstra rub - væsken gør at den faktisk bliver bedre og mere saftig end på 1. dagen.


Burgerboller:

12 stk.

4 dl lunkent vand

40 g gær

1 spsk ahornsirup (havde jeg ikke, så jeg brugte rørsukkersirup i stedet)

2 tsk fint salt

1 spsk olivenolie

100 g grov durummel

500 g hvedemel

æggestrygelse af halvt æg og halvt mælk

sesamfrø

Opløs gær i vand, tilsæt sirup, olie og salt og bland det sammen (gerne i røremaskine). Tilsæt alt durummelet, hvorefter hvedemelet tilsættes lidt efter lidt, mens maskinen kører.

Dejen æltes i 9 minutter på maskine - den skal være smidig, men må ikke blive for tør - den må gerne hænge lidt i bunden af skålen.

Efter 9 minutter tages dejen ud på et meldrysset bord og æltes færdig i hånden et minuts tid. Det giver en blød og smidig dej.

Dejen hæver ca. 1 time tildækket ved stuetemperatur (klap evt. lidt olie på overfladen, så den ikke tørrer ud) - den slås derefter ned og æltes igennem, og deles i 12 dele (det passede med ca. 85 g pr. bolle).

Form hvert stykke dej til en bolle, og fold bollen ind under sig selv, så overfladen bliver spændstig. Læg bollen på en plade med bagepapir, og tryk eller rul den ud til passende størrelse burgerbolle, ca. 1 cm høj. Lad bollerne hæve ½ time, mens ovnen varmer op til 200 grader almindelig varme.

Pensl bollerne med sammenpisket æggestrygelse og drys sesamfrø på. Bag dem i ca. 20 minutter til de er let gyldne, og lyder hule når man banker dem i bunden.

Syltede rødløg:

2 rødløg i halve tynde ringe

2 spsk sukker

1 dl rødvinseddike

salt og friskkværnet peber

Eddike og sukker piskes sammen, salt og peber tilsættes, og løgene røres i. Marinerer gerne minimum et par timer (jo tykkere ringene er, jo længere skal de trække) og der røres jævnligt rundt i dem.

Råkost:

revne gulerødder

frisk ananas i tern

friskhakket persille

limesaft

sukker

Limesaft og sukker piskes sammen og hældes over det grønne - trækker lidt og serveres ikke for koldt.

Konklusion:

Grisen blev som den skulle - der er ikke voldsomt meget smag i den, i sig selv, men det hjælper som skrevet når man varmer den op dagen efter, med enten cola eller juice. Så er den saftig og lækker.

Saucen blev som også skrevet, meget stærk af de chipotle peppers. Derfor måtte jeg komme fløde og ekstra cola i, og så blev den også spiselig til sidst - men jeg er glad for at jeg ikke kom en hel dåse chipotle i, som jeg ellers var tæt på. Ananas og cola gav dog et godt sødt modspil til det stærke, og HP saucen rundede det hele fint af - så den smagte rigtig godt, men var altså stadig ikke for sarte sjæle (jeg er ret overbevist om at det halve af svigerfamilien ville være besvimet hvis de skulle have spist den).

Råkosten og de syltede løg passede fint til - og burgerbollerne var også en succes. De er mere faste i det end de støvbolde man kan købe færdige, så de holder faconen når man man skærer i eller bider af dem. Jeg bagte dem i lørdags, og selvom de virker en smule tørre i dag, så er det ikke noget problem når de skal varmes.

Alt i alt - så var resterne bedre i dag, så jeg kan kun anbefale at man laver en ordentlig portion gris når man alligevel er i gang, og fryser resterne ned i portioner som er nemme at tage op og varme.

Billeder:

Ja det er altså samme dej alle bollerne er lavet af - de første fik bare lige lidt for lidt, og de sidste lidt for meget - men de smager nu godt nok alligevel

Færdig Dr Pepper pork

Trukket gris

En bolle med gris og ekstra rub

Og med de ret så udkogte grøntsager og syltede rødløg

Med overbolle, råkost og lidt af cola-saucen

Opskrift: Saltede citroner - i to versioner

Ja rime kan hun også. Faktisk skrev jeg selv to af versene til min takke-konfirmationssang til mine forældre, og cv'et inkluderer også en hel firmafestsang med 5-6 vers. Kom ikke her.

Nå men det var citronerne. Siden jeg for længe siden så Camilla Plum lave dem, på sin sædvanligt, fascinerende skødesløse måde, har det været et af de uendelige punkter på to-do-listen, og i onsdags kom så dagen.
Det tager jo ikke særlig lang tid, så jeg ved egentlig ikke hvorfor jeg har ventet så længe.
Udover de krydderier Fru Plum bruger, puttede jeg også noget anis og vanilje i - så må vi se hvordan det kommer til at passe sammen smagsmæssigt, med de retter det skal bruges til.

Jeg fandt desuden en anden alternativ måde at lave noget lignende på hos Spiseliv, som skal trække i knap så lang tid, så nu har jeg forsøgt mig med begge - det skal blive interessant om nogle måneder, hvad der bliver bedst.

Saltede versioner citroner - hel udgave der tager 2-4 måneder:

9 øko/usprøjtede citroner
9 håndfulde groft salt, plus 2-3 ekstra håndfulde
150 g sukker
3-4 små røde chilifrugter (jeg brugte nogle syltede)
1 vaniljestang, skåret i to halvdele, og igennem på tværs så der er åbent ind til vaniljekornene)
6 skrællede fed hvidløg
4-5 laurbærblade
3-4 hele anisfrø
ca. 2 dl olivenolie
kogende vand

Skær et kryds i citronerne, men ikke helt i bund - de skal stadig hænge sammen. Fyld salt i krydset og klem citronerne sammen om saltet.
Hæld en håndfuld salt i et skoldet og spiritusskyllet sylteglas, og læg citronerne ned i - klem dem godt sammen så der er en chance for de bliver liggende, når der kommer væske i. Stik krydderier ned mellem citronerne, fyld op med sukker, ekstra salt, olivenolie, og til sidst kogende vand så citronerne er helt dækkede. Luk glasset med det samme, og stil det mørkt og køligt i 2, helst 3, og gerne 4 måneder, til det hvide i citronerne begynder at blive klart, og de bliver bløde.
Efter glasset er åbnet, er det en god ide at opbevare det på køl.

Saltede citroner - skivet udgave der tager 30 dage:


1 øko/usprøjtet citron, ca. 110 gram
ca. 8-10 g salt (svarende til 8-10% af citronens vægt)
olivenolie

Citronen vaskes og skæres i tynde skiver - kernerne fjernes evt.
Skiverne lægges lagvist med salt i en skål eller halvdyb tallerken, og trækker til næste dag.
Skiverne lægges i et skoldet og evt. spiritusskyllet sylteglas, evt. saft hældes over, og der dækkes helt med olivenolie og lukkes til. Sættes på køl og trækker i minimum 30 dage, før de spises.

Konklusion:

Kan jeg så af gode grunde ikke komme med endnu, men der kommer jo nok en opfølgning på det når de er klar til at spise.
Jeg kan dog sige så meget, at de hele citroner voldte mig en del problemer, mht. at få dem til at blive nede i lagen i stedet for at flyde op til toppen.
Jeg havde ikke fået dem klemt godt nok sammen, og glasset var ikke helt fyldt op, så de insisterede altså på at søge op til overfladen. Jeg forsøgte med flere remedier at få dem til at blive under olie-laget, og til sidst lykkedes det mig at finde et Hjem-is glas, som passede nogenlunde i facon når det blev vendt på hovedet. Så nu krydser jeg fingre for at de bliver hvor de skal, og at der ikke er kommet dårligdom derned, under al min baksen rundt.
Citronskiverne arter sig bedre i olien. De bliver liggende hvor de skal. Det har fået mig til at tænke lidt på om man ikke i stedet kunne bruge citroner i skiver til Plum opskriften (så de dermed også blev klar noget hurtigere) - eller om det er vandet der får de hele citroner til at flyde ovenpå.
Der er da også så meget videnskab involveret i madlavning.

Billeder:

De hele citroner

Citronskiver saltes inden de kommer i olie

Citronskiver i olie (har har de stået et par dage)

Opskrift: Barbecuesauce med HP sauce til spareribs

Jeg er en af de heldige der er blevet spurgt om jeg har lyst til at teste HP sauce og bruge det til forskellige retter, og skrive om det her på bloggen - og det vil jeg selvfølgelig meget gerne.
Jeg har egentlig aldrig rigtig brugt HP sauce så meget, og det var da også en af de ingredienser jeg ikke havde i skabet i forvejen - så det bliver en spændende udfordring at finde noget den kan bruges til.
Hvis du vil læse mere om HP sauce, findes der en masse info lige her.

I går modtog jeg så en flaske almindelig HP sauce med posten, og det kom i anvendelse allerede til aftensmaden.

Vi havde aftalt at grille sammen med flere af naboerne, og vi stod bl.a. for spareribs. Det var "bare" de færdiglavede fra Jensens (tror jeg det er), men Lækkermåsen fik alligevel hevet smokeren frem fra sit vinterhi for at give benene nogle timer deri ved lav temperatur (han kunne så også konstatere at vandfadet i smokeren var beboet af nogle knap så lækre substanser, så det gav anledning til en grundig rengøring først - men så er det da også gjort), og selvom vi normalt bare bruger den BBQ sauce der følger med benene (evt. med lidt ekstra chiliketchup i), så blev jeg enig med mig selv om at jeg lige så godt kunne få åbnet for HP saucen, og få lavet en hjemmelavet BBQ sauce hvor den indgik.

Jeg fulgte ingen opskrift, men gik ud fra nogle af de ting jeg normalt ville bruge til en BBQ sauce - så den kom til at bestå af følgende:

BBQ sauce med HP sauce:

3 spsk HP sauce
4 spsk ketchup (Heinz, selvfølgelig - Heinz!)
2 spsk brun farin
1 tsk løgpulver
1 spsk paprika
1 tsk æblecidereddike
2 tsk vand
1-2 tsk limesaft

Alle ingredienser piskes sammen, og pensles på de næsten færdigstegte ben (saucen skal kun lige sidde på de sidste 5-10 minutter, så den ikke brænder på pga. sukkerindholdet).

Konklusion:

HP saucen fungerer fint i en barbecuesauce/marinade. Den har en lidt syrlig smag, som passer godt til de øvrige ingredienser, og et lillebitte snert af spicy, som vi jo elsker (altså vi elsker jo endnu mere hvis det er endnu mere spicy, men det kan man jo heldigvis selv regulere).
Vi fik desuden kartoffelbåde fra fryseren (det skulle være den nemme løsning, og der skal ryddes ud i fryseren) der blev stegt i rigeligt rapsolie og med salt, i ovnen ved ret høj varme til de var sprøde, og så havde en af naboerne taget to salater med. En med marinerede rødløg, og en vandmelonsalat med mozarella.
Alt i alt en dejlig forårs-grill-aften-menu.

Billeder:

Min tallerken

Benene havde fået lige nok inden de blev smurt ind i sauce, så de blev lidt sorte (og tørre) - men de smagte udmærket 

Tip til især de kage-interesserede

I mit indlæg om vaniljekøb i England har C bedt mig give følgende tip videre, vedr. køb af bl.a. chokolade/kakaoprodukter, og alt muligt andet i en tysk netbutik - så det kommer her:

"Jeg bruger OFTE vanille og det er dyrt. Jeg har tilgengæld fundet et sted i Tyskland hvor jeg køber Valrhona kakaopulver til under det halve af prisen i DK (såfremt man køber 3 kilo). 
Hjemmesiden fungerer kun på tysk, så det virker ikke at trykke på det engelske flag for engelsk version af siden. Håber det kan bruges om end ikke andet af alle de andre kage-bage-interesserede... Hvis du vil sende det videre ud i verden...
http://www.gourmet-versand.com"

Tak C, for tippet!

Jeg har selv været inde og kigge lidt, og de har rigtig mange sjov ting man måske ikke lige finder andre steder - feks. chokoladeskåle/forme i alle mulige faconer. Det er dog ret store mængder man skal aftage, men måske der er nogen der kan bruge det. Nu er det i hvert fald bragt videre!

Vaniljekøb i England - nu med gratis fragt

Jeg har tidligere lavet et indlæg om billigt vaniljekøb i England hos VanillaMart, og jeg har bestilt derfra en gang siden, stadig med godt resultat (eneste kikser var at postvæsenet af en eller anden grund havde sendt pakken retur til leverandøren, men det sendte de selv en mail om, og en ny pakke kom afsted uden problemer).

Nu var jeg lige inde at kigge på vaniljeekstrakt, da jeg er løbet tør, og jeg kan se at de nu har droppet forsendelsesomkostningerne i hele EU, så det er altså helt gratis at få tilsendt derfra nu! (Ikke at det var dyrt før). Jeg ved ikke om det er den allerfineste kvalitet de sælger (eller - det ved jeg det ikke er, når jeg tænker på de kæmpestænger vi så til madkurset på Kongenshus - de kostede over 100 kr. for én stang) - men jeg har været fint tilfreds indtil nu, og det kan bestemt godt betale sig i forhold til priserne på de typiske tørre supermarkedsstænger herhjemme.

Så er tippet givet videre, hvis nogen lige sidder og mangler :-)

Opskrift: Rabarbersaft og rabarberkompot

I søndags holdt vi grillaften sammen med to naboer, og da vi sad ude og spiste, lige ved siden af den ene nabos køkkenhave, kom vi til at snakke om rabarber - og snakken endte med at jeg gik hjem med en stor pose fuld af rabarber, og næsten havde ribbet hele beddet. Bare rolig, jeg fik lov - og også til at komme igen og tage flere.

Det passede jo som hånd i handske/fod i hose/find selv på flere, eftersom jeg pga. min give-away, og Piskerisets forslag om en rabarberdrink, skal have lavet sådan en lyserød sag engang senest i juni måned.
Så efter at stilkene havde overnattet i en spand med en bundsjat vand, fik jeg dem renset mandag, og målt dem af til ca. 1 kg, som skulle blive til saft, også efter Piskerisets opskrift (næsten).
Jeg kom så i tanke om at jeg faktisk havde næsten et kg i fryseren allerede, som jeg havde fået hos min søster for to år siden, så de blev også tøet op, og blev til en gang kompot efter Jamie Olivers opskrift, som blev vist i fjernsynet for en uges tid siden, og som jeg i skyndingen havde fået skrevet ned. Den blev bl.a. brugt i en koldskål, som der kommer lidt mere om andetsteds.

Rabarbersaft:
ca. 2 liter saft

1 kg rabarber i små stykker
16 hele grønne kardemommekapsler
½ kg lyst rørsukker
2 l vand
2 dl friskpresset limesaft
korn af 2 stænger vanilje

Rabarber koges op i en gryde samen med kardemomme, sukker, vand, limesaft og vanilje. Lad det koge 10-15 minutter under låg, og lad derefter saften køle lidt af.
Pil kardemommekapsler fra (de flyder ovenpå når de har kogt et stykke tid) - sigt resten gennem et ostelærred, og kog evt. saften lidt ind, hvis den skal fryses og ikke må fylde for meget (min blev reduceret fra ca. 2½ l til lige under 2 l). Gem evt. noget af den frasigtede pulp til rabarberkompotten længere nede.
Lad saften køle helt af, og opbevar den i køleskab (ca. en uge), eller frys den ned i passende portioner.
Bland den med vand eller danskvand i forholdet 1:2 eller 1:3, alt efter hvor stærk man gerne vil have den - eller brug den i drinks, som jeg jo så har tænkt mig.

Rabarberkompot:

ca. 1 kg rabarber i små stykker
200 g lyst rørsukker
saft af 1 appelsin

Kog det hele sammen i ca. 10 minutter til rabarberne er møre (mine blev MEGET møre, så der var ikke rigtig nogen rabarberstykker tilbage - det blev en ret ensartet masse, men smagen er nok den samme) - bland evt. noget af pulpen fra rabarbersaften i, og hæld den direkte på skoldede, spiritusskyllede glas, hvor låget lukkes med det samme.
Jeg ved ikke hvor lang holdbarheden vil være, men jeg har sat glassene i køleskabet for en sikkerheds skyld.

Konklusion:

Saften blev vist ikke helt så lyserød som Piskerisets version, men de rabarber jeg fik var heller ikke af den helt fine slags, og var derfor ikke røde hele vejen igennem. Men smagen fejler ikke noget - skøn forårssmag, og hverken for sød eller syrlig.
Kompotten blev også fin (selvom den heller ikke ligefrem er rød) - udover koldskålen ved jeg ikke helt hvad den skal bruges til endnu, men måske til et stykke grillkød i løbet af sommeren. Og ellers ville en trifli måske heller ikke være af vejen.

Billeder:

De klargjorte friske stængler

Saften koger og rabarberne frigiver al deres farve

Derfor har rest-produktet også en spøjs grøn farve

Færdig kompot og saft - hvor føler man sig husmoderlig efter sådan en omgang...

Gæstemiddag med fondue-pander

Vi har travlt med et malerprojekt her i påsken, og det hele griber lidt om sig, som sådan noget har det med at gøre. Derfor bliver der heller ikke tænkt så meget i mad som man måske skulle tro, i betragtning af at det nu er påske, og fantastisk (grill)vejr.
I dag står vi dog for grillmenuen der skal indtages sammen med et par naboer (en lammekølle vi havde i fryseren, som efter planen skal udbenes og fyldes og roteres på kuglegrillen, nye kartofler, fetadip, en rest foccacia fra fryseren, og måske lidt forrets-snacks i form af saltede mandler og de ristede rugbrødsstænger jeg fandt hos Kinna.dk).

I torsdags havde vi gæster, og så skulle der selvfølgelig tænkes lidt over menuen. Eller dvs., vi behøvede egentlig ikke tænke så meget, for den havde faktisk været planlagt i flere måneder.

De besøgende venner, M&J, introducerede os for nogle år siden til begrebet fondue-pander, som de havde lånt sig til. Ja altså jeg aner ikke om det er det, det hedder, eller hvad det hedder, men det kalder vi det i mangel af bedre.
Det kan vel nærmest kaldes en mellemting mellem fondue (hvor man bruger en gryde) og Raclette (hvor man bruger små pander), og består i al sin enkelhed af et passende stativ, den spritbrænder man bruger til fondue, og så en stegepande i miniformat, hvor man så selv tilbereder sin mad på.

Efter at have prøvet det hos M&J i sin tid, gik vi selv på jagt efter en færdig købe-løsning, og fandt på DBA.dk et stativ med to brændere og to pander, som vi købte.
Panderne var dog ikke så gode, så efterfølgende har vi købt 4 nye, og lidt større (ca. 12-13 cm i diameter), hos HWL, og de fungerer perfekt.
Der var dog kun plads til to pander på det oprindelige stativ, så i sidste uge var vi jagt i genbrugsbutikker efter stativer der kunne bruges, og vi fandt en holder (med gryde til chokolade,  tror vi) til den nette sum af 20 kr., samt en keramik kaffekandevarmer (ligner det). Den gik dog i stykker undervejs da den åbenbart ikke kunne holde til varmen, og blev skiftet ud med risten fra mikroen, som også egnede sig fint.

Så var udstyret på plads.

Der kom følgende på bordet, som man selv skulle sammensætte sin menu ud af:

marinerede hummerhaler (fungerede som forret, sammen med foccacia - marinaden var stort set den samme som vi brugte til store rejer sidste påske)
spejlæg
bacontern
cocktailpølser i skiver

små hakkebøffer

bløde løg

forkogte kartofler i tern
forkogte basmatiris
forstegt kyllingebryst
hjemmelavet karrysauce
madlavningsfløde
salt, peber, chiliketchup og paprika
radiser, tomater, ærter, fetaost, grønne asparges

Og så var det ellers bare med at bruge fantasien.

Desserten skulle selvfølgelig også laves på panden, og her havde pandekager været et oplagt valg - men eftersom vi allerede havde fået det hos M&J, så skulle der ske noget nyt.
Jeg bad derfor om hjælp diverse steder på nettet, og fik et forslag om friske ananas-skiver dyppet i mørk muscovadosukker, stegt i smør, flamberet i cognac og serveret med flødeskum.
Vi havde dog ikke lige lyst til at lege med flambering over åben ild, så i stedet marinerede vi skiverne nogle timer i en chili/chokoladelikør, dyppede i sukker, stegte i smør, og serverede med vaniljeis og drys af mørk chokolade.
Yderligere opskrift er vel nærmest unødvendig.

Derfor er der egentlig også kun karrysaucen at give opskrift på - derudover vil jeg lade billederne og kommentarerne dertil fortælle resten af historien, og i øvrigt bare fortælle, at det er en superhyggelig måde at få mad på. Og desuden er det en fordel at ALT kan forberedes i god tid. Men det ved jer der sværger til almindelig fondue eller Raclette sikkert alt om.

Karrysauce:
3-4-5-6 personer, alt efter hvordan den bruges

1 spsk flydende Becel (eller ghee, eller olie)
1 spsk karrypulver (ikke alt for stærkt)
1 løg á ca. 100 g pillet vægt, skåret i mindre stykker
1 halvrynket madæble, skrællet og skåret i mindre stykker
2 dl vand
2 dl minimælk
2 tsk Oscar øko hønsebouillonpulver (så fik jeg også afprøvet den fra blogtræffet - og ja, den smager bedre end den almindelige udgave!)
2 tsk Hot mangochutney (hold evt. lidt igen med denne, afhængig af hvor stærk en karry du har brugt - saucen i min udgave bliver med et god bid, men ikke uspiselig stærk)
evt. salt og peber
evt. Maizena-jævning

Becel varmes op i en gryde, og karrypulver svitser heri. Hæld løg og æble i og lad det svitse med nogle minutter, til løgene begynder at blive bløde.
Tilsæt vand, mælk, bouillonpulver og mangochutney og lad saucen koge ved lav varme i nogle minutter til den er gennemvarm. Blend den med stavblender til den er jævn og cremet.
Smag til med salt og evt. peber hvis nødvendigt, og jævn evt. med Maizena hvis saucen er for tynd (det gjorde jeg dog ikke, da jeg godt kan lide den ikke er for tyk).
Saucen kan bruges som almindelig sauce til et stykke kød, eller der kan blandes flere grøntsager og feks. kylling i.

Keramik-dims med pande på - vi havde savet et stort hul ud med vinkelsliber (når jeg siger vi, så inkluderer det ikke nødvendigvis mig) for at få plads til spritbrænderen - men den kunne altså ikke klare mosten, og revnede efter kort tid

Den her holder fungerer til gengæld perfekt

Stativet vi fandt på Den Blå Avis

Hummerhaler til forret - jeg havde klipper dem op i både ryg og "mave" og fjernet tarmstrengen, inden jeg lagde dem i marinade, så det var bare at krænge dem ud af skallen, og så var de klar til spisning

Færdige hummerhaler med brød og lækker dyppelse

En minihakkebøf, bacontern, cocktailpølser og kartofler

Jeg brugte asparges som en slags spiselig bordpynt, med lidt vand i bunden så de kunne holde sig friske - det gør de i øvrigt stadig, her 3 dage efter

Som velkomst (og til maden) fik vi afprøvet endnu en sponsorgave fra blogtræffet - Æble+hindbærbrus fra Aarstiderne - super lækker drik, som kun indeholder æblesaft, hindbærsaft og kulsyre - intet andet. Den er frisk og boblende, og smager virkelig af det der er i

Her er der kommet fløde, chiliketchup og paprika ned til bøffen, kartofler og cocktailpølse

Kylling, karrysauce og ærter 

Og finalen - ananas i smør og mørk muscovadosukker

Sukker og smør blev næsten sirupsagtig, og blev hældt over da jeg spiste min

Vinderne af give-away

Ja det blev ikke i aftes som lovet, da jeg faktisk var gået i seng kl. 21 - men i stedet bliver det så her fra morgenstunden inden sidste arbejdsdag før påske. Glæder jeg mig? Det tror jeg nok jeg gør.

Nå men vi skal jo til det - vinderne af give-awayen her.
Først og fremmest stor tak til jer der gad deltage - jeg var ved at være lidt bekymret på et tidspunkt, for om reglerne var for indviklede, siden der ikke var flere der joinede. Næste gang tror jeg bare det skal være "læg en kommentar - slut".
Men det var dejligt med jer 10 der havde lyst til at være med, og at i alle gad komme med forslag.

Det betyder jo så reelt også at præmien skal deles nogenlunde ligeligt mellem to af jer.
Jeg har været lidt i tvivl om jeg skulle vælge tilfældige vindere via Random.org, eller om jeg skulle vælge ud fra hvad jeg havde mest lyst til at lave, så resultatet er blevet 1 af hver.

Vinderne er derfor:

1. Brygwald - fordi jeg MÅ prøve den tomatsalat, hvor tomaterne saltes - det har jeg aldrig hørt om før.
2. Piskeriset - fordi nummer 9 blev udtrukket i Random.org - og dermed kommer både en rabarberdrink og grillede brød på menuen.

Hvis i sender mig jeres adresse på mail hejdi (at) fiberpost punktum dk, så får jeg sendt en hilsen til jer - det bliver dog nok først efter påske jeg når det, men giv mig lige et praj når kuverten dukker op, så jeg ved den er arriveret.

Jeg håber i øvrigt også det er ok at jeg snupper flere af de andre idéer til sommerens menuer. Der er allerede planer i tankerne...

Rigtig god påske til jer, og alle andre derude!

Opskrift: Foccacia brød af no-knead dej

Jeg bruger jævnligt opskriften på no-knead flutes i diverse variationer - både til hele brød, flutes til sandwich, eller boller til madpakken - dog mest flutes-udgaven.
Da jeg for et stykke tid siden så Kvalimads version af et foccacia brød, lavet på næsten samme no-knead dej, så måtte det prøves. Da jeg jo i går havde noget valle tilovers efter min oste-produktion, tænkte jeg at det måtte kunne bruges i sådan en dej, så den blev smækket sammen efter sædvanlig opskrift, dog med 2 dl valle og 1,75 dl vand, og i dag kunne brødet så bages.
Jeg fulgte Kvalimads fremgangsmåde det meste af vejen mht. selve tilberedningen, men skriver alligevel opskriften her, som jeg lavede den, da jeg lavede lidt om på "fyldet", eller toppingen, om man vil, og lod den hæve noget længere.


Foccacia brød af no-knead dej:


7 dl god hvedemel (3 cups)
1/4 tsk tørgær
1 1/4 tsk salt
ca. 3,75 dl lunkent vand (eller 2 dl valle og resten vand)


De tørre ingredienser blandes godt sammen, og vand og valle hældes i, hvorefter det hele blandes, enten med en ske eller hænderne. Dejen skal være så klistret at man ikke kan ælte den almindeligt.
Dejen tildækkes (jeg putter hele skålen i en stor gennemsigtig affaldspose som jeg lukker med en poseklemme, så al fugten bevares i skåles) og hæver ved stuetemperatur i 12-18 timer (det blev ca. 18 timer). Dejen skal have luftbobler og være hævet til ca. dobbelt størrelse.
Dejen skrabes ud af skålen på et meldrysset bord. Hæld lidt mel over dejen og på hænderne, og fold dejen ind over sig selv 3-4 gange. Form den løseligt til en kugle ved at folde dejen ind under sig selv, så der kommer godt spænd i overfladen. 
Læg et stykke bagepapir i en dyb bradepande af passende størrelse (den skal ikke være meget større end dejklumpen når den bliver trykket lidt ud) - hæld lidt olivenolie i og fordel det i bunden. Læg dejen i bradepanden, fordel lidt olivenolie over hele dejfladen med hænderne så den ikke tørrer ud, og lad den hæve tildækket igen i 1½ time.


Imens laves


Krydderolie:


ca. 1 dl god olivenolie og/eller rapsolie (jeg brugte ca. 3/4 oliven og 1/4 raps)
ca. 25-50 g hakkede friske krydderurter (jeg brugte basilikum, timian, esdragon, koriander og rosmarin - mest af det sidste)


Topping:


en god håndfuld grofthakkede semi-tørrede tomater (jeg brugte de hjemmelavede)
frisk rosmarin
flagesalt


Olie og krydderurter varmes op i en lille gryde til ca. 50 grader, tages af varmen igen og trækker i minimum en halv time, så smagen kan trække ud i olien. Si krydderurterne fra, og fordel olien over dejen, der nu har hævet i 1½ time. (Jeg ville ikke have alle disse urter på det færdige brød, så derfor blev de siet fra - jeg havde i øvrigt lavet rigeligt med olie, så resten har jeg hældt på et glas, og det skal gemmes til en anden gang der skal bruges lækker, grøn olie).
Tryk med fingrene huller i dejoverfladen, så der kommer fordybninger, og tryk den samtidig ud så den bliver mere firkantet, og fylder mere i formen - sørg for at fordele olien godt over det hele, også ned i hullerne.
Fordel semi-tørrede tomater på overfladen, og drys med masser af frisk rosmarin og flagesalt.


Lad dejen hæve yderligere ½ time, inden den bages ved 200 grader varmluft i ca. 25-30 minutter til den er gylden og sprød. (Jeg brugte gasgrillen, og en bagesten, men det er samme princip).


Konklusion:


Jeg har prøvet at bage foccacia før - men jeg går aldrig tilbage til en anden opskrift igen (så skal der i hvert fald være penge involveret). Det her brød er det bedste foccacia det nogensinde er lykkedes mig at lave selv, og jeg vil faktisk gå så vidt som at påstå at det også er det bedste jeg kan huske jeg har smagt.
Det er let, luftigt og utroligt blødt, og har den skønneste smag. Jeg ved ikke om vallen havde indflydelse på enten smag eller konsistens, men det er i hvert fald ikke sidste gang jeg bruger det. (Faktisk har jeg frosset valleresterne efter de sidste par dages osteproduktion ned i plastickrus i portioner så det passer til en omgang dej - det skulle kunne holde sig ret længe på frost). 
Brødet stod på en rist på køkkenbordet hele eftermiddagen (der blev på forunderlig vis godt nok mindre og mindre af det, efterhånden som timerne gik - jeg ved ikke helt om vi har mus), og da vi spiste resten til aftensmaden, var det stadig stort set lige så lækkert, selvom det ikke havde været dækket til.
Jeg nåede dog at lægge et lille stykke i fryseren, for jeg vil gerne teste hvordan det bliver efter at have været frosset og tøet op, og genvarmet. Hvis det kan lade sig gøre med nogenlunde resultat, så tror jeg det er en vinder når der skal bages brød til Bonussønnens konfirmation næste år. Både han og Lækkermåsen var meget begejstrede.


Nogle få ting bliver ændret til næste gang:


- denne gang havde jeg ikke dækket bagepapiret med olie, så bunden var ikke oliesprød helt ind på midten (noget af det der gør det godt, er at olien løber ned og lægger sig omkring brødet når man bruger papiret i en bradepande) - det gør jeg næste gang.
- tomaterne blev en anelse sorte, så næste gang kommer de først på de sidste 10 minutter - alternativt skal de trykkes længere ned i dejen så de ikke får så meget varme i toppen.
- måske skal der lige en anelse mere salt i selve dejen - eller lidt mere på toppen


Billeder:

Dejen har hævet i bradepanden og er klar til at blive "poket"

Klar til bagning - og solen skinner ind i køkkenet

Smuk krydderurteolie til en anden god gang

Færdigt brød - lige vel sorte tomater 

De 3 L'er - Lyst, Luftigt og Lækkert

Og den passede perfekt til dagens reste-mad - (flade) cannelloni med ricotta/spinatfyld og spicy tomatsauce, kyllingebryst fyldt med feta, Løgismose salatost med oregano og chili (fra blogtræffet), den hjemmelavede ost fra i går, chilisyltede hvidløg - og brødet

Hjemmelavet ost - Havarti-style

Ost ost ost ost ost, jeg må haaaaaaaaaaaaaaaaa ost!!

Ost hører til et af grundstofferne i min verden - der befinder sig konstant nok omkring 5-6 forskellige oste i vores køleskab og fryser - i øjeblikket en del mere.
Pt. indeholder fryseren parmesan, pecorino og cheddarost i mindre blokke så de er hurtige at tø op til en madret (så undgår man også at de ligger og tørrer ind i køleskabet, især for parmesanens vedkommende).
Køleskabet byder på to forskellige hele blokke af fetaost, en fast madost der kan grilles i skiver, alle ostene fra madbloggertræffet (bortset fra en enkelt Løgismose, som er fortærret), en Havarti 16%, en rest revet cheddarost til madlavning, en fedtfattig smøreost fra Lidl og en rest Løgismose rygeost.

Når man er så oste-glad som jeg, så er det jo sært at der skulle gå 38 år før man prøver at lave skidtet selv - men siden jeg tilfældigt faldt over Foodwishes fremgangsmåde på hjemmelavet ost for en uges tid siden, har jeg også bare ventet på at få tid og mulighed for at prøve selv.

I går kom dagen, så jeg havde til anledningen købt den mest fuldfede sødmælk jeg kunne finde - en biodynamisk gårdmælk fra Mejeriet Naturmælk, samt en økologisk kærnemælk.

Jeg fulgte stort set slavisk Chef Johns fremgangsmåde (bortset fra at jeg brugte en hel liter mælk, hvor han bruger en amerikansk quart - hvilket svarer til 0,95 liter. Eftersom han siger i videoen at mængderne er "crucial", så skulle jeg jo nok tilsvarende have omsat 1 cup kærnemælk til nøjagtigt mål - men jeg levede livet farligt og tilsatte bare en sjat ekstra, udover den ene cup (som i USA og i min verden svarer til 2,36 dl)).

Hjemmelavet ost:
ca. 150 g

1 liter god sødmælk, må ikke være høj-pasteuriseret (kun almindeligt pasteuriseret) - gerne sødmælk direkte fra gården hvis det kan skaffes
ca. 2,4 dl kærnemælk (jeg brugte en almindelig øko-version - ikke den gammeldags type, for den var udsolgt)
2-3 tsk citronsaft (jeg havde læst forkert og tog det som 2 spsk, så det puttede jeg i - heldigvis kunne man ikke smage det i den færdige ost)
3/4 tsk fint salt

Mælken varmes langsomt op til ca. 80 grader i en tykbundet gryde (jeg havde kogepladen stående på 6 ud af 9). Brug et termometer for at være på den sikre side. Der skal ikke røres unødvenigt i gryden - mælken skal kun lige sættes i bevægelse ind i mellem, for at undgå der dannes skind, og så den ikke brænder på i bunden.

Når de 80 grader er nået, tilsættes kærnemælken og citronsaften, og der slukkes for varmen.
Nu røres der forsigtigt i gryden, hvorefter mælken gerne ret hurtigt skulle begynde at koagulere - dvs. ostemassen skal skille sig fra vallen.

Hvis ikke der sker noget indenfor ca. 30 sekunder, så tilsættes yderligere en 1 tsk citronsaft (det var så ikke noget problem her pga. den ekstra mængde jeg fik puttet i). Se evt. videoen i linket, så er det meget tydeligt hvordan det skal se ud.
Når vallen begynder at skille fra, lader man gryden stå i 10 minutter, uden at røre. Imens kan man passende stille an med det udstyr der skal bruges til at skille osten fra vallen.

Sæt en sigte eller et dørslag oven i en stor gryde, og læg et vådt, opvredet osteklædde i (jeg bruger noget almindeligt ubleget lærred jeg har købt i en stofbutik, og som jeg har klippet i mindre stykker). Når de 10 minutter er gået, hældes osteblandingen i sigten, og vallen skal nu dryppe fra. Evt. kan man tage så meget valle op af gryden som muligt med en suppeske, og lade det løbe igennem først, inden man putter ostemassen i - så løber vallen lidt hurtigere fra.

Når det meste af vallen er løbet igennem, bindes osteklæddet sammen om osten, og hænges på en grydeske som ligger på tværs af gryden - så kan det sidste af vallen løbe fra. Lad den hænge sådan i en halv times tid.
Efter den halve time tages ostemassen ud og lægges i en skål. Tilsæt saltet og bland det grundigt i.
Pres osten godt ned i en form (jeg brugte en hjerteformet ramekin), som evt. er penslet med olie først, og stil den i køleskabet til dagen efter, eller til den er kølet helt af.

Konklusion:

Ud fra videoen havde jeg måske nok forventet at osten blev lidt mere smørbar (men måske var det fordi jeg tog en gåtur på den vilde side og ikke overholdt mængderne nøjagtigt) - men udover det, så må jeg sige at jeg er meget positivt overrasket.
Osten er ikke helt fast i det, ligesom en rigtig Havarti (det var i øvrigt Lækkermåsen der kom med Havarti-sammenligningen - han er normalt ikke glad for ost, medmindre den er totalt smagsløs og uden skorpe, men Havarti kan han lige klare), men med lidt forsigtighed kan man godt skære den i skiver med en almindelige ostehøvl. Og hvis man ikke bruger noget alt for blødt brød, så kan den også godt tværes en smule ud (vi har lige prøvet den som morgenmad på godt ristet brød).
Og hvordan er smagen så - det er helt sikkert, at hvis ikke der var kommet salt i, så havde smagen været meget bleg og fad i det - men der var lige nøjagtig tilpas mængde salt i, efter min smag.
Jeg har allerede flere idéer til hvordan den kunne bruges - enten bare på brød med smør, som vi lige har fået - nippet i mindre bidder til en tomatsalat i stedet for mozarella eller feta (og det samme i en almindelige salat, hvor man ville bruge feta, men hvor osten ikke behøver være helt så salt) - til bruschetta sammen med olivenolie, lidt salt og måske krydderurter - sammen med honning eller sirup og valnødder som en slags dessert.
Jeg kan kun sige - prøv det bare en enkelt gang, hvis du er til ost. Selvom det måske er dyrere end at købe en ost (kommer an på hvor dyr mælk man bruger), så er det altså sjovt at prøve - og man har chancen for at tilsætte lige nøjagtig den smag man har lyst til.
Eftersom den snart er spist, så må der jo laves en ny portion snart - og planen er at der skal tilsættes masser af smag. Jeg tænker pt. hvidløg og masser af chili...

Billeder:

God fed sødmælk - faktisk varierer fedt-procenten efter årstid og fodertype, så de skriver på kartonens top hvad fedtprocenten er for dagens mælk - lidt cool, synes jeg

Ostemassen er ved at skille fra vallen

Storm P. løsning til afdrypning

Den mases i en form og stilles på køl

The following day...

Og sådan ser den ud når der skæres skiver

Præmie i en anden Heidis give-away

Jeg deltog i Suburban Kitchen Life's give-away, og var så heldig at vinde. Præmien var følgende:

Et stort glas salt lakridssirup, sød lakridssirup, og en dåse lakridspulver - alt sammen fra lakridsmesteren Johan Bülow.
Absolut rare sager, som jeg skal forsøge at lave et eller andet spændende med. Lækkermåsen kan ikke lide lakrids-is så hvis det bliver det jeg laver, kan jeg da være sikker på at få det for mig selv.
Omvendt har jeg sat mig for at jeg ikke vil lave is før jeg har mig en ismaskine - og det er der ikke tegn i sol og måne på lige nu. Hvis det skal være, så skal det være den type med kompressor, så man ikke behøver fryse elementet først, og således kan lave flere portioner efter hinanden. Tænk hvis man nu fik smag for skidtet, og så skulle vente i 24 timer før man kunne fortsætte - det går virkelig ikke. Man kunne godt ende med at blive lidt tvær.

Nå men nu vi snakker give-away, så er der stadig en rigtig god chance for at vinde en af de to præmier jeg udlodder her - faktisk er der indtil nu kun bud efter den ene præmie, så du kan stadig nå at kigge forbi og give det en chance.

God weekend derude!

Opskrift: Bønne/majssalat med italiensk mayonnaisedressing

Under min konstante søgen efter spændende opskrifter at prøve, faldt jeg over en majs-salat fra Foodwishes, som så spændende ud.
Den kom på menuen i fredags, hvor vi havde gæster til aftensmad. Kødet blev i form af et par svinemørbrad efter denne fremgangsmåde (den ene dog uden ost, men med basilikum og jalapeños i stedet, da den ene gæst ikke kan tåle ost), bagte kartofler, og en rest foccacia fra fryseren. Nem og lækker mad.
Jeg tilsatte nogle sorte bønner til salaten for at gøre den lidt mere mættende, og lavede kun halv portion af dressingen, som jeg ikke engang brugte det hele af - jeg undlod også noget af eddiken, da jeg synes det blev lige i overkanten, og så brugte jeg friske krydderurter.

Bønne/majssalat med italiensk mayonnaisedressing:
ca. 4-5 personer

ca. 6 dl kogte sorte bønner (jeg havde dem klar i fryseren, da jeg altid sætter en hel pose i blød og koger af gangen, så de skulle bare tøes op)
ca. 3½ dl majskerner (jeg brugte god kvalitet fra frost)
2 store grillede røde peberfrugter i små tern
6-7 basilikumblade skåret "chiffonade"

Dressing:

4 spsk god mayonnaise
1 spsk rødvinseddike
2 spsk olivenolie
1 fed knust hvidløg

ca. 1 spsk finthakket persille

ca. 1 spsk finthakket frisk basilikum

½ tsk sukker
1/8 tsk salt
ca. 1 spsk vand
friskkværnet peber

Dressingen røres sammen, smages til med salt og sukker, og konsistensen justeres evt. med vand - den skal ikke være alt for tyk. Den kan med fordel blandes dagen i forvejen, eller evt. bare om morgenen hvis den skal serveres om aftenen, så den kan nå at trække ordentligt smag.
Bønner, majs og peberfrugt blandes, og dressingen hældes på og blandes godt i salaten.
Lige før servering pyntes med basilikum chiffonade.

Konklusion:

Rub og stub blev spist, så jeg tror den faldt i rimelig god jord hos de fleste.
Jeg synes i hvert fald selv den var god, og bønnerne fungerede rigtig godt i den, så den kommer helt klart på menuen igen. Og så synes jeg også den har nogle pæne farver.
Dressingen ville som skrevet nok have været lidt til den sure side hvis jeg havde brugt al eddiken, men den ene spsk var fin - der skal lige være et snert af syrligt i den.

P.S. Kig forbi min give-away som løber en uge endnu, lige her!