søndag den 29. juli 2012

Low carb/LCHF opskrift: Hjemmelavet mandelsmør


En af de ting jeg har set frem til at prøve med den nye Vitamix, er at lave mandelsmør. Jeg har aldrig smagt det, hverken hjemmelavet eller i købeudgave, men har set mange udgaver på nettet, og Vitamixen skulle netop være stærk nok til at lave mandler om til smør.

I spændingen glemte jeg helt at mandlerne egentlig burde ristes i ovnen (i hvert fald ifølge flere af de fremgangsmåder jeg har set) før de laves til smør, og det var lidt dumt da jeg ikke har det så godt med rå mandler (pga. pollenallergi begynder munden at klø bl.a. ved rå mandler) - men jeg må så nøjes med at bruge denne portion i ting der skal varmes op - eller affinde mig med kløen den tid det varer.

Det er åbenbart også lidt forskelligt hvordan man gør - nogle bruger frosne mandler for at undgå at de ophedes for meget under kværningen, og det kan godt være jeg vil prøve det næste gang (altså først at riste dem så munden ikke klør, og så fryse dem bagefter).
Denne gang lykkedes det ikke helt at lave mandlerne til smør i Vitamixen - det var lige som om de ikke ville tage skridtet fra meget fint kværnede til smør, så jeg endte med at putte dem i en minihakker et par minutter, og det hjalp - måske blev det for varmt i Vitamixen (jeg er ikke længere i tvivl om at den kan lave suppe bare ved varmen fra friktionen, for der stod damp op af låget!), så vi får se om frosne mandler virker bedre næste gang.

Anyway - her kommer fremgangsmåden uanset om man bruger blender eller foodprocessor.

Mandelsmør:

Jeg hældte 400 g mandler i Vitamixen (eller brug en foodprocessor) og lod den køre på høj hastighed mens tamperen blev brugt flittigt for at skubbe mandlerne ned mod kniven (det er i øvrigt god motion for armen, skal jeg hilse og sige) - bruger du en foodprocessor, så stands maskinen jævnligt og skub mandlerne ned fra kanten af beholderen med en dejskraber, så mandlerne bliver jævnt kværnet.
Jeg har ikke tid på hvor lang tid de fik, men de skal kværnes til olien i mandlerne frigives så blandingen bliver cremet og smørbar, ligesom jordnøddesmør.
Når mandlerne er blevet til smør kan man tilsætte smag i form af feks. vanilje, agavesirup eller andet sødemiddel, men jeg valgte at holde den helt neutral, og i stedet vil jeg evt. tilsætte lidt smag til en mindre portion, når den skal bruges - feks. i kager, måske i dressing i stedet for jordnøddesmør, sammen med grød, på low carb brød eller kiks - eller har du andre forslag?

Konklusion:

Når jeg ser bort fra at allergien ikke synes om det rå mandelsmør, så smager det godt. Ligesom med kokossmørret bliver det mere sødt i smagen end den rå vare, og jeg kan sagtens forestille mig det kan bruges til mange gode ting.
Noget jeg har haft lyst til længe er kylling i en sauce af jordnøddesmør, og måske mandelsmørret kan erstatte noget af det.

Mulighederne er mange.

mandag den 23. juli 2012

Low carb/LCHF opskrift - Secret Recipe Club July: Date Bars/Dadelbar



Secret Recipe Club time is back - the day where you publish a recipe from a blog who knows nothing about which recipe you chose, or who chose it.

For July, I got Lavender & Lime as my secret recipe buddy. The woman behind Lavender & Lime, Tandy, lives in South Africa with her husband and a few house pets, and when not blogging about food, she earns her living by selling natural and organic products.
Tandy has been in the kitchen with her Jewish family since she was a child, and she has loads of mouthwatering recipes to choose from, so I was in for a hard time choosing one.

But when I stumbled upon the recipe for date bars (for some reason I can no longer link directly to the recipe as it only shows a picture, but it should be at the top of the first link/page 10, dated March 22 - I hope!) - a raw bar full of healthy nuts and almonds, dates, coconut etc. - I knew this was the one I was going to make.
Tandy got the recipe from a friend who lives on the other side of the world, with whom she stays in touch through emails and phone. This recipe was mailed to Tandy from her friend, and I am grateful for that!

I started living more or less low carb (meaning as little sugar and wheat/grains as possible) about a month ago, and it was the perfect recipe for a healthy dessert/snack. I already made muffins based on dates a few weeks back, and they are perfect to use as sweetener (although they do contain a lot of carbs - but just not the "bad" ones from sugar or flour).

I made a batch to eat ourselves, and some of it was served to friends who came over spontaneously.
Everyone was happy with these bars - and even though you shouldn't eat them every day when trying to eat healthy/low carb, they are perfect for that occasion where you just have to have something sweet.

Which can happen when you least expect it.
Luckily I have all the ingredients as stables in my house.

Date Bars:
adapted from Lavender and Lime

130 g raw almonds
75 g cashews
250 g dried dates, pitted
60 g dried coconut flakes
25 g good quality cocoa
1/4 tsp sea salt flakes
1 tbsp honey
6 tbsp virgin organic coconut oil (soft)

Line a baking pan with parchment paper and spray with cooking spray/oil.
Chop all the almonds and cashews in a food processor for approx. 10 seconds and set aside.
Chop dates, coconut, cocoa, salt and honey in the food processor for approx. 30 seconds - add the nuts to the processor together with the coconut oil and mix until everything is combined.
Press down the mixture in the baking pan with a spoon or spatula so you get a flat surface. Mark lines with a knife or other sharp object where you want to cut the bars - I think I got about 16 or 20 bars.
Refrigerate the pan until the everything is solid - take out the parchment paper and cut all the way through, where you have marked the lines, until you have separate bars.
Store them in the fridge and eat them cold.

Conclusion:

I think I already said it - these bars are a fantastic snack when you need something sweet and healthy, and they would be great with a cup of tea or coffee, if you're into that.
They will be made again for sure - thanks Tandy, for this great recipe! (And thanks to your friend :-))


tirsdag den 17. juli 2012

Sukkerfri ketchup på Low Carb bloggen



(Fremover linker jeg til den anden blog i stedet for at lægge opskrifter begge steder).

Hvis du har lyst til at lave din egen sukkerfrie ketchup, så er denne version et godt bud. Den er med udgangspunkt i en almindelig udgave fra sidste sommer, men med sødemiddel i stedet for sukker.
Hvis ikke du vil investere i sukrin, så kan feks. agavesirup sagtens bruges, hvis du stadig gerne vil holde lidt igen med kulhydraterne (da agavesirup søder mere end sukker skal der ikke bruges så meget).
Uanset om du vil lave med eller uden sukker, så kan jeg kun anbefale at lave ketchup selv - det er nemt (selvom det tager lidt tid) og det smager fantastisk hvis man bruger ordentlige tomater.

Så op på pølsen og i gang!

søndag den 15. juli 2012

Opskrift: Tabbouleh uden bulgur og canarisk rød mojo


Jeg har mange gange tænkt på at prøve at lave mojo, som er en canarisk specialitet, men det er blevet ved tanken i mange år. Desuden har jeg aldrig været på nogen af canarieøerne, og har aldrig smagt saucen - det har måske også lidt at sige.

Men da Pilles Univers postede denne opskrift på Mojo, kom sparket endelig - nu skulle det prøves.

Ordet Mojo betyder Sauce i sig selv, og består typisk af olivenolie, hvidløg, paprika og spidskommen. Derudover tilsætter nogen eddike eller citrussaft.
Pilles opskrift inkluderer rød peber som jeg også har fundet i flere andre udgaver, men jeg ved egentlig ikke hvor almindeligt det er. Jeg synes dog det virkede som en fin tilsætning for at give mere fylde og måske gøre den lidt mere mild end de øvrige ingredienser indikerer den vil blive, så jeg brugte almindelige røde peberfrugter, justerede krydderimængderne en anelse og tilsatte desuden paprika.

Mojoen blev serveret sammen med en oksecuvette og tabbouleh i low carb version, dvs. uden bulgur - den hører måske mere til på den anden blog, men jeg synes faktisk resultatet blev så godt at den også tåler at blive vist her.
Bulguren blev erstattet af rigelige mængder rå blomkål og broccoli, som blev kørt i minihakker til de får størrelse som små ris - derudover er den vist ret traditionel, med tomat, masser af persille, lidt mynte, og olivenolie og citronsaft.

Jeg tog udgangspunkt i denne opskrift fra David Lebovitz men justerede igen i mængder og indhold (satte bl.a. mængden af mynte noget ned, for at tage lidt hensyn til Lækkermåsen) - i Davids udgave bruges der kun meget lidt bulgur som fyld, men jeg valgte at bruge temmelig meget blomkål og broccoli for at få mere fylde i salaten.

Tabbouleh uden bulgur:
ca. 4-6 personer

250 g San Marzano tomater
500 g blomkåls- og broccoliris, ca. halvt af hver (i rå form, uden tilsatte krydderier)
ca. 75 g finthakket bredbladet persille (brug en kniv, IKKE en minihakker)
1 forårsløg i tynde ringe
20 blade finthakket frisk mynte
1 agurk
4 spsk citronsaft
6 spsk olivenolie
salt og friskkværnet peber

Skær tomater i tern og lad dem dryppe af i en sigte med lidt groft salt drysset over, i ca. 1 time.
Bland blomkål, broccoli, persille, forårsløg og mynte - skær agurken igennem på langs, skrab kernerne ud med en teske og skær de to halve agurker i ringe. Bland agurk i salaten, sammen med citronsaft og olie - smag til med salt og peber og bland til sidst de afdryppede tomater i.
Serveres med det samme eller kan trække på køl - kan fint spises flere dage efter uden at blive kedelig.

Mojo:

1 1/2 stor rød peberfrugt
1-2 fed hvidløg
1/4 tsk stødt stærk chili
3/4 tsk stødt spidskommen
3 spsk olivenolie
1/2 tsk paprika
1 tsk salt

Blend alle ingredienser pånær salt - smag til med salt til sidst. Hold evt. lidt igen med hvidløget hvis saucen ikke skal serveres med det samme - hvidløgssmagen bliver ret gennemtrængende af at trække i længere tid.

Konklusion:

Jeg har faktisk aldrig smagt tabbouleh før, men jeg var ret begejstret - og positivt overrasket over at så få ingredienser kan give så meget smag. Det er dog vigtigt at få justeret mængden af især citronsaft og salt rigtigt, så sørg for at smage ordentligt til.
Mojoen passede perfekt til - den blev dog ret hvidløgsstinkende af 2 fed (især efter et par dage i køleskabet), så næste gang vil jeg nok overveje at sætte mængden ned til 1.
Det positive er, at der i hvert fald ikke kommer nogen vampyrer forbi her de næste par dage.

onsdag den 4. juli 2012

Low carb/LCHF indkøb


Der skal lidt special-produkter til når man laver low carb mad (i hvert fald den slags jeg gerne vil lave) - og i dag kom den første pakke jeg har bestilt hos Ren Velvære.
Jeg har kigget meget rundt omkring, og har også undersøgt om det var billigere at få nogle af tingene hjem fra England - men da denne netbutik havde 10% rabat på alt i sidste uge og jeg dermed reelt fik fragten gratis, så endte det faktisk med at være lige så billigt at købe indenlands. Og det vil jeg jo egentlig gerne støtte - som udgangspunkt.

Jeg bestilte palmesukker, cacao nibs, FiberHusk og to slags kokosolie - en uden lugt og smag til stegning og en ekstrajomfru til når det gerne må smage af kokos.
Smart som jeg var fik jeg åbnet lidt sløset for et af glassene og sjaskede olie ud på en helt ny t-shirt - fik dog pøset både opvaskemiddel og Vanish pletfjerner på, så nu vil det vise sig i morgen når den er tør, om pletterne forsvandt.
Typisk mig.

Jeg har også en lille bestilling undervejs fra iHerb.com - jeg mangler det fine kokosfiber som man kan få hos Raw and More - men jeg er simpelthen for nærig til at give 70 for fragten (derfor "som udgangspunkt" om det med at støtte at købe indenlands), så nu har jeg købt noget hos iHerb som jeg håber er nogenlunde samme type. Jeg holdt mig under 80 kr. og slipper dermed for at betale told og moms - og eftersom det var mit første køb og jeg fandt en rabatkode hos en anden blogger, fik jeg oven i købet 5 USD i rabat. Derfor skulle der gerne komme 1 kg mel for i alt ca. 13 USD.
Når det kommer - SÅ skal jeg have bagt kammerjunkere!!

søndag den 1. juli 2012

Opskrift: Nutellais med jordnøddesmør


Nu har der vist været nok snak om low carb på denne blog, så nu skal der SUKKER på menuen!

Torsdag og fredag lavede vi jordbæris af nogle af de 15 kg jordbær vi fik plukket i onsdags. Vi skulle i byen og have spareribs i går hos venner, og havde tilbudt at tage dessert med, og det blev til jordbærisen vi lavede sidste sommer, samt en anden udgave baseret på kondenseret mælk.

Da vi var ved at være færdige proklamerede Lækkermåsen at det kunne være sjovt at lave is med Nutella. Vi har stadig et par glas stående efter at han i en periode har arbejdet i Tyskland, og derfor havde masser af billig Nutella med hjem - og som sagt så gjort.
Han fandt en opskrift fra Once Upon a Cookie der inkluderede jordnøddesmør, og det har vi heldigvis også rigeligt af. Jeg har købt en økologisk hver gang jeg finder noget på tilbud da de økologiske er de eneste jeg har fundet som kun indeholder jordnødder og salt, og ikke sukker, olie/fedt og alt muligt andet. Det lader til at de har en økologisk nogenlunde permanent i Rema til ca. 17 kr. Noget billigere end de andre øko varianter jeg har fundet, som koster minimum 30 kr.
Hermed er tippet givet videre hvis du er på udkig efter godt jordnøddesmør.

Jeg havde evaporeret mælk i fryseren men ikke helt nok, så jeg erstattede resten med skummetmælk. Ellers fulgte jeg opskriften - her kommer min version.

Nutellais med jordnøddesmør:
knap 1 liter

3 3/4 dl Nutella
3 1/2 dl evaporeret mælk (eller 2 1/2 dl og 1 dl skummetmælk)
1 1/4 dl piskefløde
4 spsk creamy jordnøddesmør

Pisk Nutella, 2xmælk og fløde grundigt sammen i en skål (start ved lav hastighed til Nutellaen er pisket ind i mælken).
Hæld blandingen i ismaskine og frys iht. instruktionerne for maskinen.
Et par minutter før isen er færdig i maskinen, tilsættes jordnøddesmøret en tsk ad gangen og lad det blive blandet i isen.
Frys isen færdig i lukket beholder i fryseren. Den bliver ret fast når den er helt frosset, så giv den evt. 20 sekunder i mikroen når den skal spises.

Konklusion:

Fed, lækker og cremet is med overraskende fantastisk nøddeagtig smag, som jeg synes træder mere frem end når man spiser Nutellaen "rå". Jordnøddesmøret passer rigtig godt i isen - men den er ret kraftig, så det er ikke en is man spiser meget af. Kombinationen med jordbæris og friske jordbær var dog rigtig god, så vi fik spist næsten det hele.
I weekenden må jeg godt.