søndag den 26. juni 2011

Opskrift: 3 slags bruschetta





Forretten til madklubben sidste lørdag skulle være bruschetta, og jeg havde bestemt mig for 3 slags. 


1. Ciabattabrød (en udgave jeg ikke har blogget, da jeg ikke var voldsomt imponeret over det friske brød - men som ristet i skiver var det ganske udmærket) penslet med olivenolie, derefter grillet så det er sprødt udenpå, men stadig en anelse blødt indeni - det må ikke blive helt knastørt.
Så river man et råt fed hvidløg direkte på brødet, derefter gør man det samme med en halv tomat, drysser med lidt flagesalt og pynter med lidt basilikum. Inspirationen til denne kom fra en podcast vi så fra Annemad en dag, hvor hun laver mad i Spanien.


2. Ciabattabrød penslet med olivenolie, toppet op med en færdigkøbt græskarpesto og pyntet med basilikum. 


3. Ciabattabrød penslet med olivenolie, toppet med 70% mørk chokolade der smeltes ned i brødet, og et drys flagesalt. Den havde jeg set hos Foodwishes, og syntes den lød spændende - og så kunne den fungere som "desserten i forretten" - nr. 3 ud af 3.


Konklusion:


Nr. 1 smagte overraskende stærkt, og nogle af gæsterne var overbevist om at der var chili på brødet. Men det var altså hvidløgssmagen der var ret gennemtrængende - og har man et problem med det, er det nok ikke lige den type man skal vælge. Men jeg synes den var god - og så enkel at lave at alle burde kunne være med.


Nr. 2 var lidt speciel - græskarpestoen havde en lidt mærkværdig krydret smag, men jeg tror de fleste syntes rimeligt godt om den.


Nr. 3 var nok den der overraskede mest - jeg syntes personligt at den var god, selvom den godt kunne have tålt lidt ekstra salt. Og sjovt at prøve at blande det søde og salte. Gæsterne syntes derimod dette var den mindst gode af de tre - sådan er smag så forskellig, men jeg tror også de syntes det var sjovt nok at prøve.
Måske ville den fungere bedre alene, eller som en slags dessert.


Alt i alt en fin måde at lave forret på - jeg grillede brødene et hold af gangen så de ikke blev kolde, men man skal huske at holde øje med dem (*håber ikke der var nogen der hørte at jeg stod ude i baggangen og skrabede brændte kanter af det første hold*)

Opskrift: Saltmandler med chipotlepulver, og rabarber-mojitos



Velkomsten til vores madklub sidste lørdag var som nævnt saltede mandler med chipotlepulver, og en rabarber-mojito. Mandler blev lavet dagen før, og mojitoen blev gjort næsten klar, så der kun skulle puttes is i, da gæsterne kom, så det var nemt.

Saltede mandler med chipotlepulver:
200 g

2 dl vand
3½ spsk (ca. 50 g) salt (jeg bruger fint uraffineret havsalt)
200 g mandler
ca. 1 spsk olivenolie
1/4 tsk chipotlepulver

Bring salt og vand i kog. Når saltet er opløst, hældes vandet over mandlerne i en varmefast skål, og dækkes til med et låg eller staniol, mens det trækker i 30 minutter.
Si vandet fra og hæld mandlerne i en bradepande. Rør chipotlepulver ud i olivenolie, hæld det over mandlerne og bland godt. Sæt dem i en opvarmet ovn ved 150 grader varmluft i ca. 30 min., til mandlerne er tørre og begynder at blive sprøde (de bliver mere sprøde når de er helt kolde). Køl dem af og opbevar i en lukket beholder, feks. en kagedåse.

Rabarber-mojito:
1 person

saft af ½ limefrugt (ca. 2 cl - jeg kunne ikke finde nogen øko-lime, derfor valgte jeg kun at bruge saften, i stedet for at "muddle" de hele limefrugter - det kan vist godt give en bitter smag af skallen, plus at den ikke er særlig sund at få i sin drink, hvis den er fuld af sprøjtegifte)
2 tsk lys rørsukker
ca. 8-10 små blade mynte
4-5 cl mørk rom (jeg brugte en Captain Morgan, men næste gang bliver med en Havanna Club, som vi fandt på tilbud i Bilka i dag - godt nok ikke en 7 års, men mon ikke den går an alligevel)
3 spsk ufortyndet rabarbersaft
knus is
en sjat danskvand

Limesaft hældes i et drinksglas sammen med rørsukker og mynteblade, og det hele "muddles" med en muddler eller evt. skaftet af en tyk trægrydeske. Myntebladene skal efter min mening mases temmelig godt, så der kommer mest mulig smag ud.
Tilsæt rom og rabarbersaft, fyld op med knus is (jeg brugte nogle ret store glas, så jeg fyldte ikke helt op med is) og hæld en sjat danskvand i til sidst - kun en sjat, den skal ikke fortynde drinken for meget.
Smag til, og tilsæt evt. mere sukker, rabarbersaft, rom eller lime.

Konklusion:

Mandlerne blev rigtig gode - chipotlepulveret gav godt bid til dem, og de blev ryddet totalt fra skålene inden forretten kom på bordet. Det tager jeg som et godt tegn.

Jeg elsker mojitos - den bedste jeg endnu har fået, var på Kreta sidste år, og jeg håber den samme bartender stadig er der når vi skal derned igen i år. Indtil da må vi så lave dem selv, og denne udgave med rabarbersaft er bestemt ikke ueffen. Myntesmagen skulle måske nok have været lidt mere gennemtrængende, men jeg fik heller ikke muddlet helt nok. Men den kan godt tåle en gentagelse, og så med den "rigtige" rom denne gang.

Madklub tema og anvendelse af give-away forslag



Da jeg lavede en give-away for noget tid siden, forpligtede jeg mig til at lave vinderforslagene af retter til en sommermenu, til en gæstemiddag i løbet af juni måned. Piskeriset blev den ene vinder, og havde foreslået en drink med rabarbersaft, samt brød lavet på grillen - Brygwald blev den anden, og han foreslog en Jamie Oliver opskrift på tomatsalat.

Vi skulle have madklub sidste lørdag, og jeg havde derfor bestemt at vinderforslagene skulle indarbejdes i menuen den dag. Men jeg synes egentlig at de andre forslag også var så gode, at jeg gerne ville have flest mulige af dem med i menuen. Det gav samtidig idéen til det tema som vi også skulle have fundet, da vores eneste regel for madklubben er, at der skal være et tema for menuen - det kan så være alt fra farver, ingredienser, lande, tilberedningsmetoder osv., så der er frit slag og mange muligheder for fortolkninger.

Men temaet endte altså med at blive noget a la "Blog-forslag - alle retter indeholder ting der er blevet foreslået på Heidis blog".
I løbet af aftenen skal de andre så forsøge at gætte temaet - vi har efterhånden indført den regel at man får et gæt hver, inden hver ret, og har man stadig ikke gættet det efter desserten kan der tages hjælpemidler i brug (som feks. sidste gang, hvor værterne havde lavet et regneark a la Lykkehjulet, hvor vi på skift kunne vælge et bogstav, og så blev bogstaverne afsløret som del af ord, lige som i det hedengange TV program).

Nå men efter lidt spekuleren frem og tilbage, endte det med at menuen blev som følger:

Velkomst:
Rabarber-mojitos og saltede mandler med chipotlepulver - rabarberdrink var forslag fra Piskeriset - de saltede mandler var fra Sigurd.

Forret:
3 slags bruschetta - 1 med olivenolie, hvidløg, tomat, salt og basilikum som jeg så i en Annemad podcast fornylig - 1 med olivenolie, færdigkøbt græskarpesto og basilikum - 1 med olivenolie, mørk chokolade og flagesalt, som jeg fandt hos Foodwishes (selvom han kalder dem crostini, og ikke bruschetta) - bruschetta var forslag fra Hanne K.

Hovedret:
Sous vide tiberedt og grillet oksecuvette, Jamie Olivers tomatsalat, fetadip med purløg og rødløg, foccacia bagt af no-knead dej, og nye forkogte kartofler, stegt færdige i ovnen med olie og krydderurter - tomatsalaten var forslag fra Brygwald, og brød var på sin vis forslag fra Piskeriset. Godt nok blev det ikke bagt direkte på grillen, men derimod i en bradepande på en bagesten på grillen. Lad os bare sige at jeg valgte at fortolke det lidt frit.

Dessert:
En halv banan med flødeskum og revet chokolade, og hjemmelavet jordbærgelato (eneste forskel fra den linkede opskrift er at jeg denne gang blendede alle bærene - det giver en lidt bedre konsistens), chokoladegelato og pina colada gelato (kokosgelato med ananas og rom) - bananer bagt på grillen var Rebelsigs forslag, men da vi har fået den så tit, valgte jeg i stedet at bruge bananen som en del af en slags banana split.

Lad os bare sige at temaet ikke var det hurtigst gættede i historien - faktisk blev jeg i tvivl om det var for kringlet trods alt, men til sidst lykkedes det, med lidt ekstra hjælp.

Opskrifterne på det jeg ikke har blogget om før, kommer i de følgende indlæg, og når de er lagt ud, bliver der også linket til dem heri.

Igen tak for forslagene til give-awayen - det var sjovt at komponere en menu ud fra det tema, og jeg synes egentlig det lykkedes helt godt at få det til at hænge sammen...

Opskrift: Laksekoteletter med lakridspulver og chili/hvidløgsmarinade, salat med frugt, esdragondressing og nye sprøde ovnkartofler/


Jeg har læst at blog-læsere ikke gider læse alle mulige undskyldninger for hvorfor man ikke har blogget i et stykke tid (de gider sikkert heller ikke læse en afart af ordet "læse" 5 gange i løbet af en sætning, men det er bare ærgerligt) - så i stedet for at fortælle om alle de indlæg jeg har liggende, som ikke er gjort færdige endnu, så er det vel bare at komme i gang.

I fredags skulle der findes på noget let aftensmad på vej hjem fra arbejde, og i Superbest blev det til et par laksekoteletter fra deres afdeling med frisk fisk. Som jeg i øvrigt får brugt alt for lidt, men man skal jo starte et sted.
Der var allerede ingredienser til en salat i køleskabet, og de skreg på at blive parret med nogle jordbær der sang på sidste vers (de havde på daværende tidspunkt stået i køleskabet i en uge, med overraskende få dødsfald imellem - gud ved hvad de bliver sprøjtet med) og en mangofrugt.
Tilføj nogle nye kartofler som blev stegt mega-sprøde i ovnen (det er ikke så tit det lykkes mig at få dem gode, men denne gang blev de noget nær perfekte) og en esdragondressing af Cheasy fraiche 6%, og så var der sommermenu klar (selvom det ikke rigtig var sommer i fredags).

Det er jo så moderne at bruge lakridspulver til alt muligt, også til fisk, så jeg ville ikke stå tilbage. Derfor kom der lakridspulver på min kotelet, sammen med lidt citronsaft og chili/hvidløgsmarinade, mens Lækkermåsen fik det samme uden lakridspulver (han har desværre ikke opdaget det gode ved lakrids i maden endnu).
Hurra for forskellighederne.

Laksekoteletter med lakridspulver og chili/hvidløgsmarinade:
2 personer

2 laksekoteletter
fint salt og sukker
2 små røde chilier
2 fed hvidløg
ca. 2 spsk rapsolie
citronsaft

lakridspulver

Laksekoteletterne tørres med køkkenrulle, hvis der er skind på renses skællene evt. af, og kødet drysses med salt og sukker på begge sider og lægges i køleskab et par timer. (Så vidt jeg har forstået gør man dette for at trække vædden ud af fisken og gøre den mere fast - og så er det også metoden man bruger til gravet fisk, men det er en anden historie).
Efter et par timer skylles fisken under koldt vand og tørres med køkkenrulle igen.
Marinaden laves af chili, hvidløg og olie, som blendes, og smørres på begge sider af fisken, der dryppes med citronsaft og den lægges i køleskab igen et par timer. Til lakridsfisken drysses desuden et par tsk lakridspulver på.
Fisken steges i en blanding af rapsolie og smør i ca. 3-4 minutter på hver side afhængig af tykkelse, til den er lige netop nok.

Salat med frugt:

blandede salatblade
jordbær i halve
mango i tern
rødløg, finthakket
radiser i små tern

hindbæreddike
olivenolie

Alle grøntsager og frugt blandes, og eddike og olie serveres til så man selv kan hælde på sin portion.

Esdragondressing:
(jeg fik ikke taget mål, så den må tages lidt på gefühl og efter smag)

Cheasy fraiche 6%

citronsaft
salt og friskkværnet peber
friskhakket purløg
friskhakket esdragon
finthakket citronskal

Det hele blandes sammen og trækker gerne et par timer i køleskab.

Nye sprøde ovnkartofler:

ca. 600 g små nye kartofler
olivenolie
salt og friskkværnet peber
frisk timian

Kartoflerne gøres rene, men skrællen beholdes på. De koges hele i godt saltet vand i ca. 5 minutter. De trækker videre i kogevandet i ca. 5-7 minutter til de er knapt møre.
Kartoflerne skæres i kvarte og blandes med olie og krydderier i et ovnfast fad. De steges færdige i ovnen ved høj varme, gerne ca. 250 grader, og vendes jævnligt rundt, til de er brune og sprøde.

Konklusion:

Fisken blev supergod med lakridspulveret - faktisk måtte der gerne have været lidt mere på. Det giver en god kontrast til den fede laks, og smager ikke slik-agtigt på nogen måde. Den smagte ikke så meget igen af chili/hvidløgsmarinaden, men jeg tror også noget af den røg af under stegningen.
Esdragondressingen passede fint til, med den lidt anis-agtige smag fra krydderurten, og det gik for en gangs skyld fint med at tage den på slump.
Kartoflerne blev bare knaldhamrende gode - super sprøde udenpå, og bløde indeni. Vi spiste rub og stub og måtte kæmpe lidt om de sidste.
Salaten var dejlig med frugten, og hindbæreddiken er simpelthen fantastisk at bruge som salatdressing. Selv Lækkermåsen er begejstret, selvom han normalt er mest glad for søde ting.
Alt i alt en dejlig og let aftensmad.

Billeder:

Færdig laks


Blandet salat


Supersprøde kartofler - kunne godt lige spise en håndfuld af dem nu...