Opskrift: Henkogte pærer og pæresaft

For nogle uger siden blev vi spurgt om vi havde lyst til at plyndre naboens pæretræ, da de ikke selv fik brugt alle de frugter, der hang og var ved at være perfekte til plukning.
Taget i betragtning at syltesæsonen er på sit højeste, at der går totalt husmoder i mig når snakken falder på syltning og henkogning, og at det ville være totalt madspild at lade alle de gode pærer gå.. ja netop til spilde, så ville det jo være fjollet ikke at sige ja.

Så henover to aftener i starten af oktober var der pærer over hele huset. Sådan føltes det i hvert fald.
Eller de fyldte da i hvert fald godt på bordet i baggangen. Og det var ikke engang dem alle sammen.

På de to aftener blev der produceret:

- pæremarmelade - både naturel og med henholdsvis anis og kanel (vi spiser ikke så meget marmelade herhjemme, men det gør vi til gengæld på mit arbejde, så hovedparten er allerede konsumeret derude)
- pæremos naturel til fryseren
- henkogte pærer - både naturel og med vanilje
- pæresaft - jeg lavede den af rå saft, vredet ud af blendede pærer, men man kan uden tvivl også koge pærerne til saften er frigivet, og så si den fra, eller man kan bruge en saftpresser

Henkogte pærer:

ca. 1100 g pærer, skrællede og rensede, og skåret i kvarte
lage af ca. 7 dl sukker og 2 liter vand
evt. 1-2 vaniljestænger

Lagen koges op, evt. med vaniljestænger, til sukkeret er opløst. Pærebådene simrer i lagen i ca. 5 minutter, hvorefter pærerne lægges i skoldede og spiritusskyllede glas, og dækkes med lagen. Vaniljestængerne lægges også i glassene.
Lågene skrues på/sættes fast - hvis man bruger almindelige genbrugs marmeladeglas med skruelåg, skal låget ikke helt strammes til - bruger man rigtige henkogningsglas med skruelåg, lukkes de næste helt. Patentglas lukkes som normalt, da gummiringen sikrer at der kan slippe damp ud.
Glassene sættes i en bradepande i en kold ovn, der tændes på 120 grader og der hældes et par cm vand i bradepanden. Når ovnen er varmet op til 120, skal glassene henkoge i ca. 1-1½ time - det afhænger lidt af hvor store glassene er, men jeg mener mine fik ca. 1½ time. Glassene må ikke røre hinanden undervejs, læg evt. en avis i bunden hvis bradepanden er glat.
Når tiden er gået, skrues evt. skruelåg helt fast på glassene, og de skal nu blive stående i den lukkede ovn til de er helt afkølede - dette er for at sikre at afkølingen sker langsomt.
Når de er helt afkølede tages de ud, og har de skruelåg, skulle de nu gerne kunne bestå klik-prøven - det midterste af låget skal vende nedaf, og må ikke klikke når man trykker på det. Hvis det klikker er henkogningen ikke sket korrekt, og enten skal indholdet spises hurtigt, eller der skal laves en ny henkogning.
Hvis henkogningen er sket korrekt, skulle glassene kunne holde sig i lang tid, uden at være på køl - som regel i flere år, hvis man har været grundig med hygiejnen.
Mht. lagen, så kan der bruges flere grader af sukker-indhold - jeg skelede lidt til denne side, der indeholder rigtig mange gode ting mht. henkogning og syltning. Jeg valgte en lage med forholdsvis lavt sukkerindhold, og jeg ved ikke rigtig om det har noget at sige mht. om frugten flyder opad i glasset - det gjorde de altså i nogle af mine, men sålænge henkogningen er sket korrekt, burde det ikke betyde noget.

Pæresaft:

Her brugte jeg bla. overskydende lage fra de henkogte frugter (det der ikke kunne være i glassene), da lagen også havde fået god pæresmag af de 5 minutters simren med pærerne - men har man ikke henkogt pærer, bruger man bare en neutral lage af sukker, vanilje og vand.

1 kg pærer
½ l lage fra de henkogte pærer - eller ny lage af 1,25 dl sukker og 3,75 dl vand plus evt. vaniljestang

Pærerne befries for blomst og kernehus, og blendes grundigt. Den blendede frugt hældes i et skoldet bomuldsklæde, og klædet vrides så godt som muligt over en skål. Der blev ca. ½ l saft af 1 kg pærer.
Saft og lage koges ind til ca. halvdelen og hældes på skoldede flasker med det samme. Kan holde ca. en uges tid i køleskab, eller fryses ned i mindre portioner (husk der skal være godt med luft i toppen af flasken).
Blandes ca. i forhold 1:3 - eller man drikker den ren, hvis man er rå.

Konklusion:

De henkogte pærer er indtil videre blevet brugt i en pæretærte med godt resultat. De er ikke så store som dem man køber på dåse, men de smager rigtig godt og konsistensen er fin - der er lidt mere bid end i dåsevarianten. Jeg ville i øvrigt ønske jeg havde sådan en rigtig henkogningsgryde med plads til en masse glas - hvor mon man finder sådan en?
Saften er bare mmmmmmmmmm.... Den første flaske var væk på to dage, så resten blev gemt i fryseren, til en særlig lejlighed. Det kan absolut anbefales, og har man bare et stykke solidt lærred og nogle gode armkræfter, så kræver det ikke meget at lave sådan en portion. 
Udover pærer, selvfølgelig.

Sådan så pærekøkkenet i øvrigt ud undervejs i processen:

Der var gang i mange skåle og remedier. Og der var også gang i Lækkermåsen, som skrællede faktisk samtlige pærer - det er en eller anden syg ting han har med fra efterskolen. 
At han elsker at skrælle.

Opskrift: Rabarbersaft og rabarberkompot

I søndags holdt vi grillaften sammen med to naboer, og da vi sad ude og spiste, lige ved siden af den ene nabos køkkenhave, kom vi til at snakke om rabarber - og snakken endte med at jeg gik hjem med en stor pose fuld af rabarber, og næsten havde ribbet hele beddet. Bare rolig, jeg fik lov - og også til at komme igen og tage flere.

Det passede jo som hånd i handske/fod i hose/find selv på flere, eftersom jeg pga. min give-away, og Piskerisets forslag om en rabarberdrink, skal have lavet sådan en lyserød sag engang senest i juni måned.
Så efter at stilkene havde overnattet i en spand med en bundsjat vand, fik jeg dem renset mandag, og målt dem af til ca. 1 kg, som skulle blive til saft, også efter Piskerisets opskrift (næsten).
Jeg kom så i tanke om at jeg faktisk havde næsten et kg i fryseren allerede, som jeg havde fået hos min søster for to år siden, så de blev også tøet op, og blev til en gang kompot efter Jamie Olivers opskrift, som blev vist i fjernsynet for en uges tid siden, og som jeg i skyndingen havde fået skrevet ned. Den blev bl.a. brugt i en koldskål, som der kommer lidt mere om andetsteds.

Rabarbersaft:
ca. 2 liter saft

1 kg rabarber i små stykker
16 hele grønne kardemommekapsler
½ kg lyst rørsukker
2 l vand
2 dl friskpresset limesaft
korn af 2 stænger vanilje

Rabarber koges op i en gryde samen med kardemomme, sukker, vand, limesaft og vanilje. Lad det koge 10-15 minutter under låg, og lad derefter saften køle lidt af.
Pil kardemommekapsler fra (de flyder ovenpå når de har kogt et stykke tid) - sigt resten gennem et ostelærred, og kog evt. saften lidt ind, hvis den skal fryses og ikke må fylde for meget (min blev reduceret fra ca. 2½ l til lige under 2 l). Gem evt. noget af den frasigtede pulp til rabarberkompotten længere nede.
Lad saften køle helt af, og opbevar den i køleskab (ca. en uge), eller frys den ned i passende portioner.
Bland den med vand eller danskvand i forholdet 1:2 eller 1:3, alt efter hvor stærk man gerne vil have den - eller brug den i drinks, som jeg jo så har tænkt mig.

Rabarberkompot:

ca. 1 kg rabarber i små stykker
200 g lyst rørsukker
saft af 1 appelsin

Kog det hele sammen i ca. 10 minutter til rabarberne er møre (mine blev MEGET møre, så der var ikke rigtig nogen rabarberstykker tilbage - det blev en ret ensartet masse, men smagen er nok den samme) - bland evt. noget af pulpen fra rabarbersaften i, og hæld den direkte på skoldede, spiritusskyllede glas, hvor låget lukkes med det samme.
Jeg ved ikke hvor lang holdbarheden vil være, men jeg har sat glassene i køleskabet for en sikkerheds skyld.

Konklusion:

Saften blev vist ikke helt så lyserød som Piskerisets version, men de rabarber jeg fik var heller ikke af den helt fine slags, og var derfor ikke røde hele vejen igennem. Men smagen fejler ikke noget - skøn forårssmag, og hverken for sød eller syrlig.
Kompotten blev også fin (selvom den heller ikke ligefrem er rød) - udover koldskålen ved jeg ikke helt hvad den skal bruges til endnu, men måske til et stykke grillkød i løbet af sommeren. Og ellers ville en trifli måske heller ikke være af vejen.

Billeder:

De klargjorte friske stængler

Saften koger og rabarberne frigiver al deres farve

Derfor har rest-produktet også en spøjs grøn farve

Færdig kompot og saft - hvor føler man sig husmoderlig efter sådan en omgang...