onsdag den 16. september 2009

Middag på Restaurant Italia

I går var jeg med de andre "piger" (alder ca. 30-55, så jeg ved ikke om de alle ynder at blive kaldt piger :-)) fra mit arbejde på Italia i Viborg og spise - det var en rigtig hyggelig aften, som vi så småt har aftalt at vi må gøre til en tradition, måske en gang i kvartalet eller hvad der nu kan lade sig gøre.

Vi fik alle sammen buffeten, og den bliver man jo altid mæt af - jeg har været der en del gange efterhånden, og det er såmænd ikke fordi der er de store revolutionerende nyheder, men der var dog et par dessert-budding-agtige ting, som jeg ikke havde set før. Ikke alle var dog lige lækre...
Og så sværmede det med banan-flue lignede kryb henne ved frugtfadet, og det tog lige det sidste af appetitten - men udover det var det såmænd udmærket. Det var jo heller ikke så meget maden vi kom for, men mere hyggen. Næste gang prøver vi nok noget andet...