søndag den 27. juni 2010

Ferie ferie ferie

har vi ikke endnu - men i denne uge har vi rimelig impulsivt bestilt en tur til Kreta, hvor vi skal bo på dette lille hotel lidt vest for Chania:

http://www.bravotours.dk/rejsemaal/Grakenland/Kreta/Kato-StalosAgia-MarinaPlatanias/Lejligheder-Apelia/

Vi havde egentlig bestemt at vi skulle på biltur i Tyskland/Holland området, og så bare vente og se hvornår vejret passede til en tur, og hvilke hoteller vi kunne finde - men efter at have hørt lidt mere til at nogle venner skulle til Kreta, blev idéen om en tur sydpå egentlig mere tillokkende. Så efter lidt planlægning med hvordan det passede at vi kunne få Tobias med, så endte det med at vi bestilte hotellet. Det ligger ca. 500 meter fra vennernes hotel, så det skulle blive nemt at mødes og gå ud og spise eller tage på udflugter sammen, og nu er jeg så småt begyndt at glæde mig rigtigt.
Altså ikke at jeg ikke gjorde det lige så snart vi bestilte, men det skal som regel lige synke ind nogle dage, inden det rigtig bundfælder sig. Så mærkeligt er jeg bare indrettet, m'kay?!

Nå men eftersom hotellet ingen forplejning har - som i overhovedet! - så bliver der rig mulighed for at komme ud på de rigtige restauranter og prøve noget mad. Sidste år på Rhodos var med all inclusive, så det var lidt begrænset hvor meget variation der var - men i år glæder jeg mig til forhåbentlig at prøve noget mere autentisk græsk. Feks. skordalia som jeg lige så en opskrift på i Søndag - og så masser af god tzatziki, oliven og feta...