lørdag den 18. september 2010

Opskrift: Krydderurtesalt


Endelig en hel lørdag, hvor dagen kan stå i madlavningens tegn - Tobias har et par venner på besøg til computerparty og de skal også overnatte, men derudover skal vi absolut ingenting.

Menuen i aften kommer til at stå på græsk farsbrød, tzatziki, kartofler i ovnen og gulerødder (separat indlæg kommer senere) - men inden det har jeg fået lavet en ny portion chilisyltede agurker, bagt no-knead flutes fra dej der blev sat til hævning i går, og lavet krydderurtesalt.
Krydderurtekrukkerne på terrassen er ved at se lidt kedelige ud, så for at få udnyttet noget af det sidste inden det hele visner ned, blev det altså til en gang grøn salt.

Jeg valgte en blanding af oregano, timian, esdragon og løvstikke, og så Mariager Sydesalt, som jeg har haft en pose liggende af, siden vi besøgte Saltcenteret for efterhånden 4-5 år siden.

Krydderurtesalt:

30 g rensede/afpillede krydderurteblade (som sagt brugte jeg oregano, timian, esdragon og løvstikke - jeg har ikke målt hvor meget af hver, men jeg tror der var mest af timian og oregano)
100 g salt

Urterne skylles enten før eller efter plukningen, og tørres i et rent viskestykke.
Salt og urter blendes grundigt sammen, til urterne er helt findelte.
Blandingen hældes i et ovnfast fad, eller på bagepapir i en bradepande, og tørres ved 100 grader i ovnen i ca. 30 minutter. Rør i det et par gange undervejs.
Køler helt af og hældes på krydderiglas.

Konklusion:

Esdragon gav en næsten lakridsagtig duft, og løvstikken duftede bare fantastisk af løvstikke.
Noget af smagen forsvandt efter opvarmningen (og det gjorde noget af farven også), men jeg tror stadig der er god smag tilbage, til feks at drysse på en mad der trænger til lidt salt, til dressing eller måske noget fjerkræ - og under alle omstændigheder er farven stadig flot, og krydderurter giver jo heldigvis også nogle sunde ting sammen med det usunde salt.

Billeder:

Urterne skylles og tørres 


Og blendes med salt


Det dufter fantastisk - og smager meget af løvstikke inden tørringen 


Det blev til to næsten fyldte krydderiglas, købt i Løvbjerg (der kom mere i efter billedet blev taget) - et til mig, og et til min mor, som har fødselsdag om et par dage