lørdag den 31. januar 2015

Nyt og (forhåbentlig) bedre år

Skulle vi ikke bare lade som om at det ikke er over 8 måneder jeg sidst har givet lyd fra mig herinde?
Tak.

Eller - jeg synes måske alligevel godt jeg vil fortælle lidt en hel del om hvad der er sket i den tavse periode, selvom det absolut ingenting har med mad at gøre - udover at det er årsagen til at der ikke har været hverken energi eller lyst til at opdatere bloggen.

Første halvdel af 2014 udgjorde en stor udfordring på mit arbejde, da det økonomisk gik ad H til, og det skabte store frustrationer og bekymringer for fremtiden. Til sidst var det så slemt at jeg nogle dage ikke turde tage telefonen medmindre jeg kunne se det var nogle "uskadelige" personer der ringede - simpelthen af frygt for at det var leverandører der ringede for at rykke for penge, og jeg kunne ikke give dem andet end en sludder for en sladder.
Der gik så meget tid med at forsøge at få tingene til at hænge sammen og afstemme med min chef hvilke regninger der kunne betales hver dag, at det i sig selv var utrolig stressende, og samtidig var der så meget at se til af egentlige arbejdsopgaver, at jeg begyndte at mærke stresssymptomer - voldsom hjertebanken, høj puls, søvnproblemer, ondt i maven, og en enkelt gang brød jeg helt sammen mens jeg var på arbejde, fordi der var problemer med nogle leveringer, som jeg bare slet ikke kunne overskue.
Det groteske var jo, at der var mega travlt og endelig var der godt gang i salget, men der var ingen penge til at betale med, fordi der var blevet solgt for lidt i for lang en periode, og det bed os i måsen nu.
Derfor var der heller ikke penge til at ansætte ekstra hjælp, så det var en ond cirkel vi var inde i.

Der blev gjort mange ting for at løse problemerne, men uden at noget rigtig lykkedes - vi skulle på 14 dages ferie den 5. juli, og jeg var så langt ude at jeg til sidst egentlig mest af alt håbede firmaet ville lukke, for så kunne jeg da få lov at holde ferie i fred, uden mails og bekymringer om situationen når jeg kom hjem igen. Selvom jeg ved alt om hvor træls det er at gå ledig, så virkede det egentlig ret tillokkende på det tidspunkt.
Men endelig, den 1. juli, 4 dage før vores ferie, faldt en løsning på plads - en del af firmaet blev solgt, og jeg blev solgt med, sammen med 2 kolleger. Vi blev købt af et andet firma der lignede vores, med nogle af de samme kunder og leverandører, og produkter.
Så de sidste 3 dage af den uge var der travlt - med at betale forfaldne regninger, og at indstille sig på at få en ny chef, nye kolleger og nyt arbejdssted når jeg kom tilbage fra ferie. De sidste 11 år havde jeg arbejdet i Viborg, men fra 1. juli hed den nye arbejdsadresse et sted i nærheden af Randers.

Vi havde heldigvis en super ferie (for 5. gang på Kreta, og for 2. gang på det fantastiske voksenhotel, Thalassa Beach Resort), så der var sparet energi op til at komme i gang med det nye job (som jo egentlig var de samme opgaver, men bare et andet sted) efter ferien.

Der har siden været lidt udfordringer i forhold til nogle af mine arbejdsopgaver da jeg er kommet helt væk fra bogholderiet, men i stedet nu fungerer som en slags koordinator mellem indkøb og salg, og jeg har også haft perioder med lidt stress symptomer igen - men efter at jeg har fået forbud mod overarbejde som ikke er aftalt og ikke længere kan arbejde hjemmefra, og jeg også har fået sagt fra i forhold til nogle arbejdsopgaver som gik mig rigtig meget på, så går det bedre - og på længere sigt tror jeg faktisk det kan ende med at blive rigtig godt.

Så langt så godt.

I midten af september gik verden så lidt under igen.

Lækkermåsen ringede hjem en morgen, efter at han var kørt på arbejde meget tidligt - han måtte fortælle at han havde meldt sig syg på arbejde, og kom hjem igen. Han havde i en længere periode kunnet mærke en ret stor hævelse på siden af halsen, og denne morgen var det blevet helt slemt - nu syntes han det begyndte at trykke på luftvejene, og nu kunne han ikke holde det skjult længere.
Så tænker nogen måske - hvordan kan man holde en stor hævelse på halsen skjult for sin kone i flere måneder? Ja det kan man hvis man måske vejer lidt for meget, så hævelsen er skjult. Derfor havde jeg heller ikke bemærket noget.

Jeg var ikke taget på arbejde endnu, så jeg blev hjemme (der har heldigvis været stor forståelse fra min nye chef) og vi tog til lægen i akuttiden da han kom hjem igen. Han blev undersøgt, og med det samme sendt videre til en øre-næse-hals læge som havde en tid en time senere - han lavede en ultralydsscanning af halsen, og kunne godt se at der var nogle lymfekirtler, som var måske 3-4 gange så store som de normalt skal være.
Alledere ved akuttiden hos lægen blev ordet "kræftpakke" nævnt - og så skal jeg ellers love for det går stærkt. Meget kan man sige om vores system, men noget fungerer altså, når der er noget konkret at tage og føle på, som en hævelse på halsen, og der er mistanke om kræft.

Torsdag, to dage senere var vi i Holstebro til en ny scanning, og en megalang hestekanyle blev brugt til at tage væske og lidt væv med ud, til en foreløbig histologi. Tirsdag ugen efter tog de en større prøve ud til biopsi under fuld narkose, og tirsdagen ugen efter igen, altså to uger efter første lægebesøg, var vi så i Holstebro igen for at få resultatet. Og det var, som vi havde gået og forberedt os selv på (så godt som man nu kan) - lymfekræft, af varianten Hodgkins.

Allerede dagen efter var vi så i Århus, hvor han kom igennem hele møllen med blodprøver, EKG, knoglemarvsprøve (av!) og PET/CR scanning, for at de kunne konstatere om det havde bredt sig.
Ugen efter dette var vi ude og få resultatet af scanningen - den viste heldigvis at kræften kun sad i halsen og ikke havde bredt sig. Pyha!
Lækkermåsen har en fætter der har haft nøjagtig samme sygdom for 7-8 år siden, og han nåede at blive meget syg inden de fandt ud af hvad der var galt, og var angrebet i lunger og knoglemarv også. Han er heldigvis rask i dag, selvom han var igennem en lang sygdomsperiode efter behandlingen, og det er heldigvis også kendetegnende for lige nøjagtig denne kræftvariant - at den hører til de nemmest helbredelige.
Der er kun ca. 130 der får den om året, og eftersom den ikke er arvelig er det tilsyneladende lidt usædvanligt at to i samme familie rammes - men sådan rammer skæbnen jo en gang i mellem.

Nå men ugen efter igen, nøjagtig 4 uger efter første lægebesøg, kom han i første kemobehandling i Århus  - dem skulle han have 8 af i alt, med to ugers mellemrum.
Sidste kemo foregik forrige tirsdag, og det var en stor dag - det har været en hård omgang for ham, og han har især været ramt af kvalme i de første 3-4-5 dage efter hver behandling. Så det har været en uge hvor han har været syg, og en uge hvor han har haft det nogenlunde - hvorefter det hele så er startet igen.
Men nu er det som sagt slut med kemoen - forude venter 15 strålebehandlinger, på alle hverdage i 3 uger. Det bliver efter sigende meget nemmere end kemoen, da der ikke er de samme bivirkninger - dog kan han risikere synkebesvær, og at der ryger en spytkirtel permanent, da den sidder meget tæt på hvor de skal stråle på halsen. Plus at den maske man skal have på imens er noget klaustrofobisk - men alt i alt håber vi det bliver vand ved siden af kemoen.

1. marts er han færdig med behandlingerne, og så er planen at han lige holder sig i ro en måneds tid, og forsøger at komme lidt op i gear igen, og få noget der ligner kræfter tilbage (dem har man ikke mange af, efter 4-5 måneder i sofaen) - derefter så småt starte på arbejde igen. Og de har heldigvis været utrolig forstående, og venter bare på at få ham tilbage igen.
Derefter kommer der nogle kontrolscanninger, og så er det forhåbentlig et overstået kapitel.

Så de sidste 4-5 måneder har på ingen måde været de sjoveste i vores liv (og sammen med arbejdssituationen er 2014 totalt set ikke et år der går over i historien som det mest fantastiske) - men selvom det selvfølgelig var et chock, og det har vendt op og ned på hverdagen, har vi ikke på noget tidspunkt været bange for at det var noget han skulle dø af, og heldigvis har han kunnet bevare sit gode humør i de perioder hvor han har haft det nogenlunde/godt, og det har været medvirkende til at jeg også har kunnet fungere normalt i forhold til arbejde osv.
Altså bortset fra at der ikke er blevet lavet meget mad derhjemme - folk der får kemo får tit lyst til saltet mad, så der er blevet købt en del pomme frites og andet junkfood, og mange færdigretter fra slagteren, og den fantastiske Superbrugs i Bjerringbro, på vej hjem fra mit arbejde.

Lysten og energien til selv at lave mad vender forhåbentlig snart tilbage igen, sammen med at Lækkermåsen igen får kræfter til at deltage i tingene herhjemme, og samtidig med at vi går mod lysere tider.
Og så kommer der forhåbentlig også lidt gang i bloggen igen - lukket bliver den ikke, men der bliver nok lidt længere mellem snapsene end i normale tider.
8 måneder håber jeg dog ikke der går igen :-)










søndag den 25. maj 2014

Noget om at koge nye kartofler - og den bedste kartoffelmad i min verden


Det er yderst sjældent vi får kogte kartofler om vinteren - både fordi jeg synes det er en smule kedeligt efter at være vokset op med sovs og kartofler hver dag (undskyld mor), fordi kogte vinterkartofler bare ikke er særlig spændende - og fordi jeg hader at skrælle dem.

Nye kartofler derimod - det er en helt anden sag. Også selvom jeg stadig forsøger at leve i hvert fald delvist low carb/LCHF. Men kartofler indeholder trods alt sunde ting i forhold til feks. pasta, så især om sommeren er de små knolde stadig velkomne i min kost.

Det bliver aldrig min yndlingsbeskæftigelse at skrubbe/skrælle kartofler uanset hvor nye de er - men det kan der jo rådes bod på ved feks. at købe en elektrisk maskine der kan skrubbe nye kartofler. Har man ikke plads til sådan en, kan man lave en alternativ løsning med et ubrugt (!) toiletbørstehoved, der spændes på en boremaskine. Ned i en spand med vand og kartofler, wrom wrom og så er der forholdsvis nemt, forholdsvis rene kartofler.
I går var manden dog ikke hjemme, og jeg skulle derfor ikke bruge så mange kartofler - derfor brugte jeg i stedet de vaske-handsker jeg engang købte i et supermarked - det er sådan nogle ru nylon-agtige handsker, som fjerner det meste af den yderste skræl, når man gnubber kartoflerne med dem på.
Det gik forholdsvis hurtigt at få rengjort den bakke på 750 g nye kartofler jeg havde købt - primært med det formål at lave kartoffelmadder.

Gårdsdagens mad - uden bacon
En kartoffelmad er nok den bedste mad med rugbrød jeg kan få om sommeren, og jeg har altid haft en fast procedure mht. hvad der skulle bruges: godt rugbrød, smør, kartofler i skiver, masser af mayo, ristede løg, hakket purløg og salt og peber. Fornylig fik jeg årets første kartoffelmad med purløg og rødløg hos nogle venner, og jeg fandt derfor ud af, at rødløg er en god tilføjelse.

I går blev der derfor produceret en ordentlig moppedreng af en kartoffelmad med disse ingredienser. Efter at have postet et billede på facebook, spurgte veninden om det var bacon der var på (det lignede de ristede løg) - det var det jo så ikke, men det var et genialt forslag, så det skulle prøves i dag med de sidste af kartoflerne.
Det blev det bestemt ikke ringere af. Faktisk vil jeg vove den påstand at en kartoffelmad ikke bliver meget bedre - i hvert fald ikke i min verden. Tak for forslaget M!

Men - for at man kan lave en kartoffelmad skal kartoflerne koges ordentligt (og det gælder jo egentlig uanset om de nye kartofler skal bruges til en mad, bare til at spise kogte, eller kolde i en kartoffelsalat). Jeg har altid været en klovn til at koge kartofler, uanset om det var nye eller gamle - de fik altid for meget og blev smattede og trælse.
Indtil jeg læste et tip om at koge nye kartofler i ca. 6-8 minutter (afhængig af størrelsen - jeg plejer at skære de største halvt over, hvis de er meget uens i størrelse, men det bedste resultat fås hvis de alle har nogenlunde samme størrelse), tage dem af varmen, og derefter lade dem trække i kogevandet ca. lige så længe, til de er lige netop møre (mærk efter med spidsen af en urtekniv ca. halvt ind i kartoflen). Derefter op af vandet og dampe tørre i en sigte - og så er de klar. Enten til at spise, eller til at køle af og bruge kolde til kartoffelmaden eller i kartoffelsalaten (men det gør ikke noget de stadig er lune på kartoffelmaden - det bliver den ikke ringere af).
Et andet vigtigt tip er at bruge rigeligt salt under kogningen - ca. 20 g salt pr. liter vand, tilsættes når vandet koger - for at de tager ordentligt smag. Desuden skal vandet kun lige dække kartoflerne, og de skal ikke bulderkoge.
Overholder man disse ting, så skulle der være en god chance for at få lige netop møre og stadig faste kartofler ud af det.
Endelig kan man tilsætte noget smag til kogevandet efter lyst - jeg elsker løvstikke, så der kom 3-4 stængler med blade i denne gang. Men dildkviste er også godt, især hvis de kogte kartofler skal serveres med dild.

Nu er jeg jo foreløbigt overbevist om at min kartoffelmad ikke kan laves ret meget bedre - men jeg er åben for forslag.
Så hvordan laver du din?

søndag den 23. marts 2014

Salat, salat og atter salat - madværksted hos Phytokost i Silkeborg

---
Dette indlæg er skrevet på eget initiativ - jeg er ikke blevet bedt om at reklamere for firmaet, 
har ingen del i firmaet, jeg har selv betalt for min deltagelse, og får ikke noget ud af at skrive om det, 
hverken økonomisk, praktisk eller personligt.
--- 
Torsdag den 6. marts var jeg, en veninde, venindens søster og hendes datter, en tur i Silkeborg til Madværksted hos Phytokost. Jytte Langkjær, som har Phytokost, er bl.a. kostvejleder og trivselscoach, og udover disse madværksteder tilbyder hun kostvejledning, coaching og foredrag.

Madværkstedet gik ud på at få inspiration til salater og andre sunde, og grønne retter - og det var en stor succes. I løbet af aftenen fik vi fabrikeret ca. 12 salater, et stenalderbrød (som i smag mindede meget om det jeg selv laver), et lille juice-shot med kraftige sager i, og en slags mojo med bla. rød peberfrugt, mandler og parmesanost.
Undervejs fik vi lidt at vide om bl.a. sunde fedstoffer, og hvilke ingredienser man kan bruge til at peppe en salatdressing op - og aftenen blev sluttet af med et fælles tag-selv bord, hvor vi fik smagt på det hele.
Og det bedste var næsten at vi var blevet opfordret til at tage plasticbøtter med, så vi kunne tage evt. rester med hjem. Det er jo noget vi kan lide.

Efterfølgende fik vi tilsendt alle opskrifterne på mail, samt forslag til hvordan man udskifter traditionelle ingredienser med sundere alternativer, idéer til fyld i salater, og info om sunde fedtstoffer.

Jeg synes jeg fik meget inspiration med hjem - bl.a. til nye ingredienser i salaterne, nye dressinger, og så fik jeg langt om længe løst et mysterie mht. brug af Börner mandolinjernet, som jeg har haft liggende hjemme i skuffen i flere år, uden at få det brugt ret meget.
Nemlig hvordan det fungerer, det med at lave tern!
Siden den aften har jeg allerede haft mandolinjernet fremme flere gange end i løbet af det sidste år - så alene af den grund var det det hele værd.

Hvis du er nærheden af Silkeborg og trænger til lidt inspiration til den grønne del af køkkenet, så kan jeg kun anbefale at tilbringe nogle timer i Jyttes firmakøkken.


Her kommer lidt billeder fra aftenen.

Jytte fortæller lidt om de (primært økologiske) råvarer vi havde til rådighed:


Vi arbejdede i hold på to personer, og stod overfor hinanden ved det lange bord (som ved hjælp af hæve-sænke funktion senere også fungerede som spisebord):


 Der bliver snittet med mandolinjernet, som Jytte også sælger
i en lidt nyere model end den jeg har:


Et kig på nogle af de færdige salater:


Og min tallerken - der var lige nøjagtig plads til alle salater, plus brød med mojo:

  Marias bønnesalat:


Kålslaw - mindede en del om en coleslaw, men hurtigere og nemmere at lave:


Rødbeder med grønne linser - en af de salater der overraskede mig mest, positivt - 
godt med frisk peberrod rev i næsen, men smagte overraskende godt!


Perlebyg med selleri og æbler - mindede lidt om en waldorf salat, og smagte også rigtig godt:


Kålcarpaccio med rygeost - endnu en positiv overraskelse. 
Den kunne godt udgøre et alternativ til sommerens kolde kartoffelsalat:


Spidskålssalat med edamamebønner og thai-dressing:


 Quinoa to go:


Red & green med kikærter:


Fræk fennikel med blodappelsin - fennikel blev snittet næsten papirstyndt på mandolinjernet, så den lidt gennemtrængende smag blev afdæmpet noget (faktisk tror jeg selv min lakrids-i-mad-hadende mand kunne lide de rester jeg havde med hjem):


Grønkålssalat med mango og saltmandler - grønkålssalat er altid godt, dog ville den have haft gavn af at al grønkålen blev gnedet ind i olie, da den ellers godt kan virke en smule tør:


Rosenkål med amaranth og lakrids - amaranthen har en lidt sjov konsistens og udseende, og lakridsen i denne salat var ikke lige min favorit - men sjovt at prøve amaranthen:


Quinoasalat med kål og mozarella:

Hot stuff juice - en rigtig opkvikker med bl.a. ingefær, gurkemejerod og citron:

Mojo - ret stærk smag, men rigtig god ovenpå stenalderbrødet:

onsdag den 19. februar 2014

Opskrift: Couscous salat (Madbloggerudfordringen - En Verden af Smag møder Heidis Verden)


I en Facebook gruppe for madbloggere, opstod idéen for noget tid siden, om at lave en madblogger-leg, hvor man får tildelt en andens blog, og skal lave en opskrift derfra.
Konceptet minder en del om den amerikanske The Secret Recipe Club, som jeg var med i for et par år siden - den største forskel (udover at vi kun er danske/nordiske blogs med her), er at man i Madbloggerudfordringen (som legen nu hedder) får at vide på forhånd hvem der har ens blog - nemlig den samme som man selv har fået tildelt.

Jeg er med for første gang her i februar, og konceptet skifter vist en smule - jeg er ikke helt sikker på reglerne første gang, men denne gang skulle man finde en opskrift fra ens blog-kollega, bruge mindst 3 af ingredienserne, og så parre den med en af ens egne opskrifter.

Jeg fik tildelt En Verden af Smag, hvor Tina har mange spændende opskrifter liggende. Efter lidt surfen rundt faldt jeg over hendes Couscous salat med avocado og feta, og det fik mig til at tænke på den tyrkiske bulgursalat kisir jeg lavede for snart 3 år siden. Selvom bulgur og couscous ikke har samme konsistens, så synes jeg alligevel godt de to opskrifter kunne parres, så det blev mit valg.

Fra Tinas opskrift brugte jeg couscous, bouillon, soltørrede tomater (omend de ikke var soltørrede, men semi-tørrede i min egen ovn), oliven, cashewnødder, olivenolie og citronsaft. Jeg ville også have haft fetaost i, men havde "kun" den gode fuldfede i blok, som normalt er lækker til feks at lave fetadip af, men som jeg synes blev lidt for snasket i denne sammenhæng. Af samme grund (og fordi Lækkermåsen ikke er vild med det) udelod jeg også avocadoen.
Så jeg nøjedes med ovenstående, og brugte desuden løg, granatæblesirup, forårsløg, chili og hvidløg som smagsgivere fra kisir-opskriften.

Salaten blev serveret sammen med en bøf af hestefilet - i øvrigt første gang jeg har haft hestekød i min mund, og jeg kan ikke blive helt enig med mig selv om hvad jeg skal synes. Egentlig var smagen ikke så markant anderledes end en bøf af oksefilet - men så alligevel var der forskel.
Andet ville vel også have været mærkeligt.
Men det var altså en forskel jeg ikke helt kan finde ud af om jeg bryder mig om. Der er dog stadig masser af hestefilet, så på lørdag skal noget af den prøves af til en carpaccio, og resten er frosset ned som henholdsvis hel steg, og mindre kødstykker til en gryderet eller lignende.

Anyway - rigelige mængder smør og godt salt ovenpå bøffen, så gled den ned, sammen med couccous salaten, som blev til som følger.

Couscous salat:
3-4 personer

150 g couscous
½ dl grøntsagsbouillon (jeg brugte vand og 2 tsk øko Oscar pulver)
1 lille håndfuld finthakkede mørke tørrede oliven (feks Barral's Oliven a la grecque - eller hvis man tilfældigvis lige står og skal til Kreta inden man laver retten, så køb nogle af de små lækre, saltede, tørrede oliven man kan få dernede)
½ rødløg i halve tynde ringe
2 finthakkede forårsløg, inkl. det pæneste af den grønne top
et lille stykke finthakket frisk rød chili (mængden afhænger af styrke og smag)
½ dl finthakkede semi-tørrede tomater
2 håndfulde tør-ristede cashewnødder, efterfølgende grofthakkede (ristes på tør pande til de er let gyldne og begynder at dufte)
2 fed presset hvidløg
½ dl olivenolie
2 spsk citronsaft
evt. 1 spsk granatæblesirup, Nar Eksili (fås i de fleste større supermarkeder)
salt og peber

pynt:
enten frisk persille eller koriander (jeg havde lige købt nogle bundter koriander i Løvbjerg, som har fået en ny stander med friske asiatiske grøntsager, men er man mere hader end elsker af den parfumerede krydderurt, så brug persille i stedet)

Bring bouillon i kog og hæld den over couscous'en i en varmefast skål, og lad den stå i 5-10 minutter, til vandet er opsuget.
Hvis salaten skal spises kold, så køl couscous'en af inden de øvrige ingredienser blandes i. Skal den spises lun, så bland med det samme oliven, rødløg, forårsløg, chili, tomater, cashewnødder og hvidløg i couscous'en - pisk olie, citronsaft og evt. nar eksili sammen, og bland det i salaten. Smag til med salt og peber.
Pynt med persille eller koriander - og spis.

Konklusion:

Salaten er meget nem og hurtig at lave, og smagen er fin. Den manglede måske en smule ekstra citronsaft og/eller granatæblesirup - lidt ekstra syre havde været godt til hestebøffen - og mere chili og hvidløg kunne den også godt have taget. Jeg tror også fetaosten ville have givet god smag, så det vil jeg nok putte i en anden gang.
Om man er til kolde eller lune salater af denne type er jo en smagssag, og jeg vidste godt at den ikke ville trække mange stjerner hjem hos Lækkermåsen, som foretrækker sin mad varm - men jeg var godt tilfreds, og spiser gladeligt af resterne i morgen.

Har du lyst til at deltage i næste ombæring af Madbloggerudfordringen (kræver selvsagt du har en madblog), så hold øje med næste tilmeldingsrunde på Madbloggerudfordringen.dk