tirsdag den 28. august 2012

Low carb/LCHF + almindelig opskrift: Nem chilisauce/chilimarinade a la shawarma

Der er mange der har været på jagt efter opskriften på den rigtige shawarmasauce (med chili) som shawarma barerne i København har stående på bordene - og jeg har ikke rigtig fundet noget om, at nogen har haft held med sig endnu.

I feks. denne tråd på Bleeker-pedersen.dk er der afprøvet mange forslag, uden at nogen af dem tilsyneladende rammer helt rigtigt - Chilihouse har også en opskrift på Shawarma-guf, og generelt er der rigtig mange links hvor folk eftersøger den helt rigtige slags og prøver sig frem med forskellige metoder.

Jeg vil ikke påstå at have fundet de vises sten her (især fordi jeg vist kun én gang i mit liv har været på shawarma-bar i København, og eftersom det er nogle år siden, erindrer jeg ikke længere hvordan smagen var) - men jeg har fundet et alternativ som sagtens kan bruges i en snæver vending, hvis man gerne vil lave noget der er ekstremt nemt og hurtigt - det kræver kun nogle timers trækketid.

Grundopskriften kommer egentlig fra en af vores naboer - vi havde nogle af naboerne ovre til sammenskudsgrill i fredags, og en af dem havde chilisaucen med.
Ingredienserne er simple - ketchup, olie, hvidløg og chiliflager - og fremgangsmåden er lige så simpel:  2+2+2+2, målt i henholdsvis spsk, fed og tsk. Det skulle nogenlunde være til at huske.
Hvis det skal være helt low carb style, så udskifter man ketchup med koncentreret tomatpuré og tilsætter evt. en smule sødemiddel (eller bruger den hjemmelavede sukkerfri ketchup) - det kan også sagtens gå an.

Jeg lavede selv en portion dagen efter hvor jeg brugte olivenolie, men jeg fik faktisk aldrig at vide hvilken type olie naboen havde i - dog syntes jeg den blev lidt bitter med olivenolien, så i dag har jeg lavet en ny version med koldpresset rapsolie, og det virker til at fungere noget bedre.

Som du vil kunne se i opskriften så gik jeg lidt videre med den, og tilføjede lidt ekstra ingredienser, bla. ud fra de links jeg har læst om folks forsøg på at lave den perfekte sauce.
Spidskommen, citronsaft og salt blev tilsat i varierende mængder, og måske skal der puttes mere i næste gang. Indtil videre får i den her som den er dags dato.
Så kan i selv lege videre med smagen, hvis i lyster.
---
OPDATERING 24.01.2014:
Jeg har læst et tip om at bløde chiliflagerne op i kogende vand, og det fungerer rigtig godt - så behøver man nemlig ikke lade saucen stå i flere timer eller dage, før flagerne bliver mere behagelige at tygge i - plus hvis der skulle være lidt bakterier eller andre uønskede ting i sådan nogle tørrede krydderier, så bliver de formodentlig også slået ihjel. Så det er hermed tilføjet til opskriften.
---

Nem chilisauce/chilimarinade a la shawarma:
ca. 1 1/2 dl

4 tsk røde chiliflager (ikke af den allerstærkeste slags - så skal der muligvis bruges lidt mindre)
½ dl kogende vand
4 spsk ketchup (eller koncentreret tomatpuré - for den mest low carb udgave bruges tomatpuré (og så evt. med lidt sødemiddel, feks. Stevia eller Sukrin), eller sukkerfri ketchup)
4 spsk rimelig smagsneutral olie - jeg bruger koldpresset øko rapsolie
4 fed presset hvidløg
1/4 tsk stødt spidskommen
1/2 tsk citronsaft
et nip fint havsalt

Hæld kogende vand over chiliflagerne i en varmefast skål, rør rundt og lad dem stå i ca. 15 minutter.
Rør ketchup, olie, hvidløg og de udblødte chiliflager godt sammen - smag til med spidskommen, citronsaft og salt.
Saucen kan sagtens spises med det samme, især hvis man bruger tricket med det kogende vand - gør man ikke det, kan chiliflagerne kan godt være lidt hårde indtil de har stået i blød i nogle timer, så det er en fordel at lave saucen i det mindste nogle timer før den skal bruges, eller gerne lade den trække natten over hvis ikke man hælder kogende vand over.
Udover at chiliflagerne bliver blødere, vil chili- og hvidløgssmagen dog også blive stærkere jo længere den står, så det skal man også lige tage med i planlægningen.

Konklusion:

Jeg er som nævnt ikke ekspert i den "rigtige" shawarmasauce, men som en meget nem og hurtig løsning så fungerer den rigtig godt, både som dyppelse til kød eller grøntsager,  som marinade, og som sauce til pitabrød/durum osv.
Indtil der er nogen der løser gåden mht. den rigtig gode opskrift, så bliver det i hvert fald variationer over den her jeg laver.

Har du en opskrift der kommer tæt på shawarma barernes hemmelighed?

lørdag den 25. august 2012

Opskrift: Asiatisk appelsinsalsa


Tilbage i starten af juni lavede jeg denne skønne asiatiske salsa til en gang kyllingekødboller.
Vi var lige kommet hjem fra Kreta hvorfra vi igen havde appelsiner med hjem, og de skulle bruges til et eller andet - gerne noget jeg ville kunne huske, og ikke bare presset saft.

Closet Cooking fandt jeg opskriften, som kombinerer ingredienser fra både det mexicanske og asiatiske køkken på bedste vis - den er stærk, sød, syrlig og utrolig smagfuld på samme tid, og vil kunne gå godt til mange ting.
Samtidig er den ret nem - det hele skal bare smides i en blender og kværnes sammen - så er den færdig.

Jeg brugte dobbelt så meget appelsinsaft som i opskriften, fiflede lidt med de forskellige chilityper og mængder af både chili og andre ting, og så havde jeg ikke hverken gochugaru  og gochujang - koreansk chilipulver og -pasta - men efter lidt søgen fandt jeg et tip om at erstatte med en blanding af hvidløg, chilipulver og soya.
Det fungerede fint - men nu ved jeg jo heller ikke hvordan det skal smage.
Endelig tilsatte jeg også noget hjemmelavet appelsinmarmelade, for at forstærke appelsinsmagen lidt.

Asiatisk appelsinsalsa:

2 1/2 dl sød chilisauce
2 1/2 dl appelsinsaft (helst friskpresset, men alternativt en rigtig god juice som ikke er for bitter)
1 1/4 dl limesaft
2 små løg
2 forårsløg
6 fed hvidløg
1 stykke ingefær på størrelse med en tommelfinger
ca. 1 1/4 dl (løst pakket) basilikum, gerne Thai (det havde jeg ikke, så jeg brugte bare almindelig)
1 1/4 dl (løst pakket) frisk koriander, inkl. stilke
2 små stærke røde chili
en knivspids stærk rød chilipulver
1/2 spsk soya
2 spsk ristede sesamfrø
1 spsk salt
1 spsk friskkværnet peber
2 spsk appelsinmarmelade

Alle ingredienser smides i en blender, foodprocessor eller minihakker, og kværnes til ønsket konsistens. Hvidløg kan risikere at afgive en bitter smag hvis det blendes for meget, så vent evt. med at tilsætte det til sidst, eller nøjes med at hakke det fint med en kniv eller pres i hvidløgspresser, og bland det i den færdigblendede salsa.

Konklusion:

Nu er det jo et par måneder siden vi fik salsaen - og den helt nøjagtige oplevelse fortaber sig lidt i tågerne (hvorfor er det jeg tror at jeg kan blive ved med at huske hvordan ting smager). 
Men jeg ved at jeg synes den var rigtig god og virkelig smagfuld. 
Den er ikke helt for sarte sjæle med graden af chili der er anvendt, men det kan man jo justere som man ønsker - start med lidt, og tilsæt mere efter smag.
Også hos Lækkermåsen og Bonussønnen var den en hit.
Godt man har opdraget BS til at kunne lide stærk mad.


mandag den 20. august 2012

Secret Recipe Club August: Sweet Spring Green Smoothie


This month, my assignment for the Secret Recipe Club, was Jane's Adventures in Dinner - written by Jane who is a Canadian mom, wife, sister, daughter, teacher, reader, cook, enthusiastic environmentalist and recovering overspender, to quote herself.

Jane has a lot of great looking recipes on her blog, but when I found her Sweet Spring Green Smoothie I knew this was the thing I had to make - simply because I recently got a Vitamix and have been looking for healthy smoothie recipes since.
Making a smoothie in a blender as powerful as a Vitamix is almost as good as making juice in a juicer - the blender is so strong that it more or less pulverizes the fruits and veggies. The consistency will be very smooth, and you will enjoy all the benefits of the fibres and what else leftover pulp from juicing contains.

So - smoothie it was.


I wanted to have it for breakfast, and made a double batch so Hubby could have some as well, and the leftovers were put in a drinking bottle and brought to work, where I had the rest during the afternoon, after lunch.

I made a few changes to the quantities, used frozen kale instead of fresh as this is impossible to get here, at least this time of year. Plus I replaced half of the kale with fresh spinach.
I also added a little sweetener (pure Stevia powder), and some lemon juice to compensate for the possible earthy taste of the kale and spinach. The berries were also frozen, so I didn't use any ice cubes - that was unnecessary.
Finally, I prepared as much as possible the evening before - I added milk, spinach and bananas to the blender pitcher, covered it and put it in the fridge. I measured the frozen things and put them in a ziploc bag and back in the freezer - this way, I only had to empty the ziploc into the blender and add a little more almond milk.

Easy peasy smoothie squeezy.

Well - it was supposed to be anyway.
A double batch was a little more than Ms Vitamix was happy to handle - she sounded a little funny and started smelling a bit, so at the end I had to empty some of the smoothie out of the pitcher to test if it was because of the heavy portion.
Turns out it was. 5 cups of frozen goods plus the fresh ones were a little too much, so even the mighty Vitamix has its limits.

Because of this, the smoothie didn't turn out exactly as smooth as I claimed in the second paragraph, but it wasn't a problem. It was still delicious, and the bottle I brought to work and had in the afternoon, was actually better tasting than in the morning when it was frozen.

Based on my experience with blending that big a portion, I would only recommend that you make 1 batch as in Jane's recipe, so that is what my version below is for as well.
If you insist on making double, please don't use all frozen berries and kale.
I won't replace your blender if it breaks down.
Just saying.

Sweet Spring Green Smoothie:
2-3 servings

1 cup almond milk (I used homemade) 
1 cup fresh baby spinach leaves
1 ripe banana (I used fresh but you could use frozen as well)

1 cup frozen kale
1 cup frozen or fresh berries (I used half frozen blueberries, half frozen blackcurrants)
1/2 cup frozen strawberries
ice cubes if you are using fresh berries and kale
more almond milk or water as necessary
pure Stevia powder or other sweetener to taste
lemon juice to taste

(If you want the smoothie to be even more filling, you could add some protein powder - I didn't have any, but will try it next time. You could also add some healthy oil, like flax seed oil or coconut oil).

Add everything to a strong blender pitcher in the order mentioned (liquids first, then soft fruit and veggies, and finally the frozen parts).
Blend on high until everything is smooth and drinkable - if you use a Vitamix, use the tamper to speed up the blending.
Serve immediately in tall glasses with straws, and maybe a spoon if the smoothie is very thick and icy.

Conclusion:

It tastes really great (and even better a few hours later), and two glasses like the one in the picture kept me more or less full until noon (only had  a couple of small seed/nut crackers with cheese in between).
I will definitely be making a variation of this smoothie again - next time maybe I'll add some ginger or fresh mint - and a little more greens to make it even healthier.
Thanks Jane for this recipe!
---

søndag den 19. august 2012

Smagstest af Gaea produkter


Som flere andre bloggere var jeg så heldig at få lov at teste nogle produkter fra den græske producent Gaea, som laver olivenolie, oliven, tapenade, madlavningssaucer, diverse græske specialiteter og eddike. Heraf er en del af produkterne økologiske.

Mit indlæg har været lidt undervejs, for det første fordi vi var på ferie i sidste uge, og selvom jeg nåede at modtage kassen med produkter inden ferien, så måtte testen udskydes lidt, da posten på mit arbejde, hvor jeg fik pakken leveret, havde været noget skødesløs. Kassen var nærmest smidt ned på kanten af en anden kasse med et skarpt hjørne, og det betød desværre at to af flaskerne fik slået bunden ud - hvilket selvfølgelig også betød at det sejlede med olie inden i kassen.
Anne-Sophie fra Lahme, som stod for kontakten, var heldigvis så sød at sende mig tre nye flasker olie, så jeg faktisk havde 4 flasker i alt - tak for det Anne-Sophie :-)
De kom mens vi holdt ferie, så i denne uge var vi endelig klar til test.

For at få lidt objektive meninger, havde vi inviteret nogle græsk-glade venner på besøg i eftermiddag, så vi kunne få den bedst mulige bedømmelse frem. De havde både to børn og farmor med (de kom direkte fra fåreflytning på Kongenshus), så der var nok af holdninger at holde styr på - sønnen på 6 spiser også oliven, hvilket jeg synes er ret sejt (til gengæld kan han ikke lide tapenade - ligeledes hader han marcipan men kan godt spise mandler. Noget tyder på han er til de rene råvarer, og ikke blandingsprodukter).

Vi linede det hele op på den overdækkede terrasse, serverede flutes, rusks (græske tvebakker), saltkiks og saltstænger til, sammen med kølige drikkevarer, og så var det bare at gå i gang.


Jeg har stiftet bekendtskab med Gaea før, da vi bla. har købt nogle tapenader med hjem fra Kreta, og jeg har også set produkterne herhjemme (fortrinsvis olie, oliven og tapenade - at de også lavede bl.a. madlavningssaucer og eddike var nyt for mig) - jeg har dog ikke selv købt olierne før, så dem var jeg spændt på at smage. Nogle af olierne og tapenaderne indgår i fast sortiment hos vennerne, så de var heller ikke ubekendte med smagen - men det var rimeligt nyt for os alle at skulle smage på ren olie på den måde. (Vi prøvede det dog på Kreta i foråret, hvor vi besøgte en olivenoliefarm).

Når nu vi var så mange mennesker, var det nødvendigt at gå systematisk til værks, så der blev hældt olie i dybe tallerkener med navn på olien, og så smagte vi på én af gangen, mens der blev kommenteret og noteret.
Det samme gjorde vi med tapenaderne og oliven.

Vi startede ud med olivenolierne.


Til venstre Sitia fra Kreta, Kritsa også fra Kreta, og endelig Kalamata fra fastlandet.

Ifølge det tilsendte materiale har olierne følgende kendetegn:


Sitia, Crete D.O.P. Ekstra jomfru olivenolie
Koldpresset, single origin olivenolie fra Sitia på Kreta. En velafbalanceret olie med intens frugtig smag med toner hen ad friske grønne grøntsager og artiskok. Olien er velegnet til lyst kød, pasta og fisk og endda i søde sager, fordi den friske smag komplimenterer sødmen fra for eksempel nødder.

Kritsa, Græsk ekstra jomfru olivenolie
Denne olivenolie fra et landmandskooperativ i Kritsa på Kreta har vundet utallige priser og er det ubetingede stjerne-produkt hos Gaea. Mikroklimaet i Kritsa er ideelt til olivenproduktion, og Kritsa har en århundredelang tradition for olivendyrkning. Kritsa-olien er skabt ud fra den traditionelle Koroneiki-metode, hvor tre forskellige typer oliven presses sammen inden for tre timer efter høsten.
Oliens dybe aromatiske smag efterlader en lang peberagtig eftersmag, der balancerer perfekt mellem bitter og krydret. Den smager skønt bare med brød og salt, men er også velegnet til grønne salater, fisk og i saucer. Brug den desuden, når du bager brød eller i desserter sammen med intens mørk chokolade, hvor de krydrede toner matcher den bløde sødme fra chokoladen.

Kalamata D.O.P. Ekstra Jomfru olivenolie
Kalamataolien er lige som de andre olier koldpresset og single origin, men adskiller sig i smagen fra Gaeas andre olier med sin let krydrede smag med toner af peber, æbler og duften af nyslået græs. Olien stammer fra det sydlige Pelopponnese og er alsidig i brug til både varme og kolde retter.

Vores bedømmelse af olierne:

Vi var generelt meget enige om at alle tre olier var mere eller mindre bitre i smagen, når man sådan smager dem helt naturel, kun med brød til.
At smage på olier på denne måde bliver ikke noget vi kommer til at uddanne os i (så hellere vin) - men når det er sagt, så er det jo også sjældent man spiser noget, hvor smagen fremstår så rent af olie.
Vennen lavede en lille blindtest med Kritsa og Kalamata olien, sammen med en økologisk af et andet mærke vi købte på olivenoliefarmen på Kreta, og der blev resultatet at den økologiske vandt, foran Kalamata på 2. pladsen og Kritsa på 3. pladsen. Den økologiske var simpelthen meget mildere i smagen, og ville måske endda kunne bruges i mayonnaise med godt resultat. Men den skal der ikke bruges mere tid på her, hvor det primært drejer sig om Gaea.

Jeg er ikke i tvivl om at alle de tre olier fra Gaea er af god kvalitet (Kritsa olien har som nævnt ovenfor vundet mange priser, og skulle være den bedste af de tre olier), og især luner det jo mit hjerte at de to af dem er lavet af oliven fra Kreta. De vil blive brugt med glæde til dressinger, stegning, marinader osv., og måske også hvis jeg får taget mig sammen til at forsøge mere med olivenolie til det søde køkken, i stedet for smør (her skulle Kritsa olien som nævnt passe godt til feks. chokolade, så det må jo næsten testes).

Vi gik videre til de to slags oliven:


I glasset til venstre var der økologiske grønne oliven, i glasset til højre blandede økologiske oliven (ifølge emballagen var det grønne, Kalamata og noget jeg mener der hed brunette oliven).

Her teksten fra det medsendte materiale:

Økologiske grønne oliven uden sten
Klassiske frugtige grønne oliven, der bare lige er en tand bedre end de fleste. Det gode bid og balancen mellem syrlighed og sødme gør denne oliven til en særlig fornøjelse sammen med et glas hvidvin. Kun konserveret med salt og citron.

Økologiske blandede oliven
Blandingen af grønne og sorte kalamata-oliven inviterer til at spise disse oliven som snack eller som en enkelt forret sammen med frisklavede bruschettaer. Kun konserveret med salt og citron

Vores bedømmelse af oliven:

Alle oliven var ret milde i smagen, og de to typer grønne oliven (fra glasset med kun grønne, hvor der ikke var sten i, og fra det blandede glas som var med sten) smagte forholdsvis ens.
Der var to slags brune oliven i det blandede glas, og den lyseste af dem var desværre lidt for blød og "snasket" i konsistens til at vi brød os om den - der var den mørke meget mere fast og indbydende.
Generelt var indtrykket at dem med sten i fra det blandede glas var bedst (bifaldet af sønnen på 6) - når man lige ser bort fra den bløde konsistens på de lysebrune.
Alle oliven havde en pæn størrelse og var, bortset fra en enkelt som havde en plet, pæne og regelmæssige.
Når jeg har købt oliven, har jeg mest købt Kalamata, men jeg ville sagtens turde købe især de grønne, når jeg engang har brugt alle dem jeg har importeret fra Grækenland.

Endelig var det blevet tid til tapenader:


Materialet fra Lahme fortalte følgende:

Grøn oliventapenade
Med Serien af Meze produkter inviterer Gaea til et afslappet måltid i gode venners lag. De syrligt-søde grønne oliven er smagt til med koriander, basilikum og hvidløg og bringer minder frem om ferien under sydens sol.

Soltørret tomat-bruschetta
Soltørrede græske tomater sammen med grønne oliven og gedeost, smagt til med hvidløg og basilikum i denne lækre spread lige til at smøre på det ristede brød. Nyd det til en afslappet meze-aften, eller brug den som forret i en snæver vending

Da jeg rodede skufferne igennem for at finde noget tilbehør til testen, fandt jeg faktisk Gaeas økologiske version af den grønne tapenade, som vi har købt på Kreta sidste eller forrige år - så den blev tilføjet til testen så de to grønne varianter kunne sammenlignes.

Vores bedømmelse af tapenader:

Den røde variant var en favorit hos alle - den havde god tomatsmag, og smagte slet ikke af gedeost (som der også er i, hvilket man måske ikke lige forventer).
Glasset blev tømt som det eneste, og indholdet gik fint til både "tvebakker"/rusks og saltkiks.

Almindelig grøn øverst til venstre, tomat-bruschetta til højre, og øko grøn nederst
Mht. de to grønne tapenader, så var min, og fleres mening, at den økologiske var bedst. Den almindelige var ret grov i konsistens, og det var ligesom om at olien skilte ekstra meget fra fyldet, fordi de grønne oliven var så grofthakkede. Smagen var også mere "voksen", og mere gennemtrængende af oliven. 
Almindelig til venstre - øko til højre
Den økologiske var mere fin i konsistens, og lidt mere salt i smagen, og hang bedre sammen med olien så den ikke skilte.
Alle tre tapenader kan dog anbefales, og i øvrigt bruges til mange andre ting end bare at spise på brød. Tjek evt. Gaeas forslag til opskrifter.

Dette var slutningen på vores test-eftermiddag efter et par hyggelige timer - det var sjovt at lave en fælles vurdering og høre de forskellige meninger.

Samlet set vil jeg ikke tøve med at anbefale Gaeas produkter, og især kan jeg godt lide at de har en del økologi i sortimentet. Det kunne dog være spændende om man kunne købe flere af de specielle græske produkter i Danmark også, men ellers må vi have kigget efter dem, næste gang vi er i Grækenland.

Til slut kommer lige lidt flere stemningsbilleder fra eftermiddagen.

Der dyppes brød i Sitia olien

Sønnen har fået serveret en af de grønne oliven uden sten
HAPS! 
Der drysses lidt salt på brødet, sammen med olien




fredag den 17. august 2012

Chokolademousse af hytteost på Low Carb bloggen


Jeg lover der snart kommer noget "almindelig" mad her på matriklen (eller - måske).
Men low carb delen fylder altså meget i øjeblikket, så derfor sker der mest på den front.

Det gælder også for dagens dessert, som nogle måske vil rynke på næsen af - men ville du kunne gætte der var hytteost i, ud fra billedet?
Selvom du ikke spiser low carb mad, så kan chokolademousse af hytteost altså godt anbefales.

Tør du prøve?

søndag den 12. august 2012

lørdag den 11. august 2012

Ferietider


Bloggen har stået stille i en god uges tid, og det skyldes en lille ferietur til Cypern med mand og bonussøn.

Vi har slappet af, svømmet, solbadet, spist god mad, været turister og i det hele taget haft en skøn tur i det varmeste vejr og vand jeg nogensinde har oplevet.

Nu skal der pakkes ud, vaskes tøj, sorteres billeder, skrives indlæg - og så truer arbejdet ellers igen på mandag.
Indtil jeg kommer til bunds i det hele, kan i lige få et lille billede af noget af det som har præget min kost under ferien - salat og den knirkende cypriotiske Halloumiost!

onsdag den 1. august 2012

Blomkålspizza og Halloumi ostepizza på Low Carb bloggen


Ja det er bundene der er lavet med blomkål og ost - der er nemlig ingen hvedemel i.
Og det kan godt være du som læser herinde ikke interesserer dig for et alternativ til almindelig pizzabund - men tjek den lige ud.... den ligner da meget godt the real deal, gør den ikke?