Velkommen til min mere eller mindre organiserede blanding af almindelig mad med (for det meste) høj fokus på naturlige og gode råvarer, lavet fra bunden - og lidt Low Carb/LCHF, RAW food (især på dessertsiden) - og nu også 5:2 fastemetoden.
lørdag den 30. april 2011
Vaniljekøb i England - nu med gratis fragt
Jeg har tidligere lavet et indlæg om billigt vaniljekøb i England hos VanillaMart, og jeg har bestilt derfra en gang siden, stadig med godt resultat (eneste kikser var at postvæsenet af en eller anden grund havde sendt pakken retur til leverandøren, men det sendte de selv en mail om, og en ny pakke kom afsted uden problemer).
Nu var jeg lige inde at kigge på vaniljeekstrakt, da jeg er løbet tør, og jeg kan se at de nu har droppet forsendelsesomkostningerne i hele EU, så det er altså helt gratis at få tilsendt derfra nu! (Ikke at det var dyrt før). Jeg ved ikke om det er den allerfineste kvalitet de sælger (eller - det ved jeg det ikke er, når jeg tænker på de kæmpestænger vi så til madkurset på Kongenshus - de kostede over 100 kr. for én stang) - men jeg har været fint tilfreds indtil nu, og det kan bestemt godt betale sig i forhold til priserne på de typiske tørre supermarkedsstænger herhjemme.
Så er tippet givet videre, hvis nogen lige sidder og mangler :-)
Etiketter:
tips til madindkøb
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Jeg handler også vaniliestænger fra Vanillamart. Det er da skønt, hvis de dropper forsendelseomkostningerne. Tak for tippet.
SvarSletWow, tak for info! Da er da en skøn og velkommen service :-)
SvarSletMange hilsner
Birthe
Camilla: Selv tak - har lige selv lavet en bestilling i dag, i fællesskab med min mor, som er vant til de tørre stænger fra Tørsleff, eller hvad de hedder - håber hun bliver positivt overrasket.
SvarSletNYBH: Selv tak, og ja, jeg troede først heller ikke rigtig på det, da jeg var inde og kigge. Skulle lige prøve at lægge noget i indkøbskurven og tjekke, men den var god nok. Nu er der vist ingen grund til at overveje ret længe, før man bestiller :-)
Jeg prøver også med en af deres ekstrakter denne gang - er spændt på hvordan den er.
Hej Heidi
SvarSletSuper med tip og link. Jeg bruger OFTE vanille og det er dyrt. Jeg har tilgengæld fundet et sted i Tyskland hvor jeg køber Valrhona kakaopulver til under det halve af prisen i DK (såfremt man køber 3 kilo).
Hjemmesiden fungerer kun på tysk, så det virker ikke at trykke på det engelske flag for engelsk version af siden. Håber det kan bruges om end ikke andet af alle de andre kage-bage-interesserede... Hvis du vil sende det videre ud i verden..
http://www.gourmet-versand.com/
Hilsen C
Hej C
SvarSletTak for tippet - og det kan du tro jeg vil :-)
Hejsa hvad er det jeg skal bestille på vanillaMart ( hvis jeg skal bruge polynesisk vanilie stang ? ) kan ikke finde ud af det på hjemmesiden . Skriv gerne fremgangsmåden og hvad vanilie stængerne hedder. Håber en kan hjælpe . På forhånd tak.
SvarSletSå vidt jeg kan google mig frem til, så er polynesisk vanilje det samme som Tahiti vanilje, så det må være det du skal gå efter
Slet