Low carb/LCHF+almindelig opskrift: Oksekødboller i berømt tomatsauce med smør

For snart to år siden huserede en bestemt tomatsauce med smør i blogland, men jeg nåede aldrig at få den prøvet da den var på sit højeste.
Ikke før i sidste uge, hvor jeg fik lyst til kødboller i sauce - og derfor kom til at tænke på tomatsaucen igen. Og faktisk blev overrasket over at det allerede er så længe siden den var fremme - mente bestemt det var sidste år, men hukommelsen er åbenbart begyndt at svigte.

Det ændrer heldigvis ikke på at det er en meget simpel opskrift, som stammer fra den italienske kogebogsforfatter Marcella Hazan (som i øvrigt døde sidste efterår), og den går i al sin enkelhed ud på at lade tomater, smør og løg simre en times tid, fiske løget op, smage til, og bum, så er der sauce. Forfatterens søn, Giuliano Hazan, har publiceret opskriften her.

Jeg valgte at tilsætte lidt ekstra smag i form af hvidløg og rosmarin, bl.a. inspireret af Klidmoster, og smagte til sidst til med salt, peber og sirup (yacon, agave, sweet freedom eller hvad man nu har) - jeg brugte dåsetomater, som ganske vist smager af mere end friske tomater på denne årstid, men jeg synes alligevel saucen manglede en smule sødme til sidst.
Det vil selvfølgelig være oplagt at bruge friske tomater, hvis man kan finde nogen der smager af noget i sæsonen, men ellers brug en god type fra dåse eller glas/flaske, gerne økologiske.

Kødbollerne blev til med inspiration i nogle kyllingekødboller jeg lavede for længe siden, men aldrig har fået blogget om, og jeg kan derfor ikke huske hvor jeg fandt opskriften - men de er lavet uden mel, og eftersom tomatsaucen heller ikke indeholder voldsomme mængder tilsatte kulhydrater og jeg serverede retten med squashetti (squash i brede strimler), ryger hele opskriften ind under kategorien low carb/LCHF.
Men man kan jo justere den som man har lyst til.
Med mel i bollerne, og almindelig pasta.

Tomatsauce med smør:
ca. 2-3 personer

2 ds hakkede tomater, i alt 800 gram
70 g smør (jeg brugte saltet)
1 stort løg
2 fed hvidløg
½ tsk tørret rosmarin
salt og friskkværnet peber
evt. lidt sirup (yacon, agave, sweet freedom) - vil man lave den helt low carb, så brug evt. lidt kulydratfattig sødemiddel, feks. Sukrin eller Stevia - eller undlad det helt

pynt:
friskrevet parmesanost
friskhakket basilikum

Løget pilles og skæres igennem en gang på langs - hvidløgsfed pilles og skæres igennem en gang på langs. Tomater, smør, løg, hvidløg og rosmarin hældes i en gryde, gerne en lidt bred en, så væskefordampningen sker lidt hurtigere - der tændes for varmen og når tomaterne begynder at plutte i gryden, skrues ned på lav varme, og saucen simrer uden låg i ca. 45-60 minutter, indtil den begynder at tykne, og smørret ligesom separerer sig fra tomaterne i toppen.
Fisk løg og hvidløg op af gryden (gem dem evt. til kødbollerne) - nu kan saucen enten blendes, eller man kan knuse større stykker af tomater med en ske mod siden af gryden hvis man gerne vil have den jævn.
Smag til med salt, peber og evt. sødning.

Oksekødsboller:
ca. 2-3 personer

400 g god kvalitet hakket oksekød (jeg hamstrer øko i Bilka når der er rabat)
1 finthakket løg (genbrug gerne det fra tomatsaucen, og tilsæt evt. lidt ekstra frisk, da det i saucen har afgivet en del af smagen)
1 stort fed presset hvidløg (plus evt. det fra tomatsaucen)
1 stor æggehvide
1 tsk HUSK (den grønne - eller ½ tsk fiberHusk)
1-2 tsk dijonsennep
¼ tsk chipotlepulver
1 tsk fintrevet citronskal (fra usprøjtet/ øko citron)
1 tsk tørret basilikum
1 tsk tørret timian
1-2 tsk salt
½ tsk fingerpeber (lidt mindre hvis man bruger stødt peber)

Rør det hakkede kød godt sammen med de øvrige ingredienser - bring en gryde vand i kog og kog en test-bolle så smagen kan justeres - måske skal der ikke 2 tsk salt i fra starten, så prøv dig frem til smagen passer med det hele.
Form resten af farsen til små boller og kog dem til de flyder på toppen - flyt dem derefter over i tomatsaucen og varm det hele igennem.
Gem evt. kogevandet til at koge pasta i, hvis du serverer det til retten - så spares der lidt vand.

Server saucen og kødbollerne med squashetti og/eller pasta, og pynt med revet parmesanost og frisk basilikum.

Konklusion:

Er den så lige så fantastisk som den er blevet udråbt til, tomatsaucen med smør?
Jeg vil ikke påstå at jeg blev fuldstændig blown away - jeg ved ikke hvad jeg havde forventet, men jeg blev måske en lille smule skuffet. Altså ja, det er helt klart en god tomatsauce, og smørret giver også en anden smag end feks. olivenolie ville have gjort - men sådan ligefrem eksorbitant god - det synes jeg måske ikke. 
Ikke desto mindre smagte det hele godt, og selv Lækkermåsen, som ellers ikke er den helt store fan af tomatsauce i den her sammenhæng, sagde det helt af sig selv.
Så jeg vil uden tvivl kunne finde på at lave tomatsaucen igen, men måske skal der lidt ekstra smør, plus lidt flere smagstilsætninger i, før jeg synes den er helt oppe at ringe.

Har du prøvet den, og hvad synes du om smagen?

Opskrift: Den bedste andeSOVS

Indrømmet - det er ikke det mest flatterende billede jeg kan smække på, hvis jeg skal forsøge at sælge min version af andeSOVS - men den ER altså tyk og utaknemlig at tage billeder af, når den (næsten helt bogstaveligt) står for sig selv. Nu har den muligvis også være halvkold da jeg tog dette billede sidste år, og det hjælper heller ikke på det - det er hermed givet videre, at det er en god ide at varme sovsekanden op inden brug.

Når ellers først andefonden er klar og kogt ind, så er det ikke den store sag at lave en lækker andeSOVS (som bekendt er SOVS jo noget der er rigeligt af, mens sauce spises i mindre mængder - og andeSOVS kan der aldrig være for meget af).

Ifølge min far er det først rigtig jul når han spiser min mors julekål - sådan har jeg det med andesovsen - et par gode saltede Taffel chips ned i andesovsen - SÅ er det jul der hvor jeg nu er!
En veltillavet andesovs er generelt nok den bedste sovs jeg kan hælde i mig, og den gør det feks. også glimrende til en gang flæskesteg. Da vi holdt jul for tre år siden lavede jeg for første gang sovsen selv, helt fra bunden, og den havde vi faktisk rester liggende af i næsten to år, og spiste først det sidste Morten saften sidste år, hvor den stadig smagte glimrende.
Nogle ting kan godt holde sig længere i fryseren end man skulle tro.

Om du vil holde sovsen helt plain kun med fond, andefedt, mel, lidt gelé og salt og peber er jo en smagssag - jeg kan godt lide at der også kommer et skvæt rødvin i, sammen med rød mælk (piskefløde), men det kan man jo justere som man vil.

Én ting er sikkert - min version er ikke low carb - og det skal der være plads til de 2-3 gange om året jeg får and med tilhørende sovs.

Nedenstående opskrift er baseret på hvordan jeg lavede den sidste år - da vi ikke skal holde jul i år bliver der ikke lavet andesovs i forbindelse med julen, men i aften spiser vi confit de canard med resterne af sidste års sovs.

Og så gemmer vi alle lårbenene fra confit'en, så der er noget at koge fond på til næste år.

Halvfrossen fond

Den bedste andeSOVS:
ca. 2 liter

50 g andefedt
60 g mel
1 liter andefond
2½ dl piskefløde
evt. 1-2 spsk andebouillonpulver fra Oscar, eller et par terninger ret salt fond kogt ind af confit væske (se evt. her)

1 spsk gastrik eller balsamicoeddike (det giver noget syre som måske ikke er nødvendig hvis du tilsætter rødvin - så smag dig frem)
3 spsk ribsgelé
1/2 - 3/4 l vand, evt. hvor noget af det er kogevand fra kartofler - eller endnu bedre, kogevand fra en medister, hvis du alligevel har haft gang i sådan en (mængden af ekstra vand afhænger i høj grad af hvor kraftig din fond er blevet, så start med et par dl og tilsæt mere til både smag og konsistens er passende)
evt. 1/2 - 3/4 dl rødvin (igen, start med lidt og smag dig frem så rødvinssmagen ikke bliver for kraftig)
evt. salt og friskkværnet peber
evt. sovsekulør
evt. Maizenajævning

Andefedtet varmes op ved medium varme i en gryde, og melet tilsættes og piskes ud i fedtet til man får en "smør"bolle. Fonden tilsættes lidt efter lidt og piskes ud i sovsen - den bringes i kog hver gang inden der tilsættes mere fond, ligesom en almindelig opbagt sovs.
Når al fonden er brugt, tilsættes piskefløde og bouillonpulver/fondterninger, samt gastrik eller eddike hvis du bruger det, ribsgelé og vand/kogevand. Smag til sidst til med rødvin, evt. mere ribsgelé og salt og peber - tilsæt en smule madkulør hvis du synes sovsen er for bleg, og jævn den evt. med Maizena hvis den er blevet for tynd.

Konklusion:

Jeg sad og redigerede dette indlæg i starten af ugen, hvor jeg havde fastedag, og det var en dårlig ide, for hold da op hvor blev jeg sulten efter and og sovs!
Men så er det godt jeg kan se frem til begge dele i aften - efter en aften i byen i går med mit arbejde, med gourmetmiddag og vinmenu, er sådan en portion lige hvad jeg trænger til (selvfølgelig med de obligatoriske Taffel chips til - og måske en frisk lille rødkålssalat).
Smag er jo som bekendt forskellig, så om min udgave af sovsen vil falde i andres smag er jo spørgsmålet - men så længe man har en ordentlig fond som udgangspunkt, og man ellers smager sig frem undervejs, så kommer man ret langt.
Det bliver i hvert fald også sådan her jeg laver den næste år.

Low carb/LCHF + almindelig opskrift: Nem chilisauce/chilimarinade a la shawarma

Der er mange der har været på jagt efter opskriften på den rigtige shawarmasauce (med chili) som shawarma barerne i København har stående på bordene - og jeg har ikke rigtig fundet noget om, at nogen har haft held med sig endnu.

I feks. denne tråd på Bleeker-pedersen.dk er der afprøvet mange forslag, uden at nogen af dem tilsyneladende rammer helt rigtigt - Chilihouse har også en opskrift på Shawarma-guf, og generelt er der rigtig mange links hvor folk eftersøger den helt rigtige slags og prøver sig frem med forskellige metoder.

Jeg vil ikke påstå at have fundet de vises sten her (især fordi jeg vist kun én gang i mit liv har været på shawarma-bar i København, og eftersom det er nogle år siden, erindrer jeg ikke længere hvordan smagen var) - men jeg har fundet et alternativ som sagtens kan bruges i en snæver vending, hvis man gerne vil lave noget der er ekstremt nemt og hurtigt - det kræver kun nogle timers trækketid.

Grundopskriften kommer egentlig fra en af vores naboer - vi havde nogle af naboerne ovre til sammenskudsgrill i fredags, og en af dem havde chilisaucen med.
Ingredienserne er simple - ketchup, olie, hvidløg og chiliflager - og fremgangsmåden er lige så simpel:  2+2+2+2, målt i henholdsvis spsk, fed og tsk. Det skulle nogenlunde være til at huske.
Hvis det skal være helt low carb style, så udskifter man ketchup med koncentreret tomatpuré og tilsætter evt. en smule sødemiddel (eller bruger den hjemmelavede sukkerfri ketchup) - det kan også sagtens gå an.

Jeg lavede selv en portion dagen efter hvor jeg brugte olivenolie, men jeg fik faktisk aldrig at vide hvilken type olie naboen havde i - dog syntes jeg den blev lidt bitter med olivenolien, så i dag har jeg lavet en ny version med koldpresset rapsolie, og det virker til at fungere noget bedre.

Som du vil kunne se i opskriften så gik jeg lidt videre med den, og tilføjede lidt ekstra ingredienser, bla. ud fra de links jeg har læst om folks forsøg på at lave den perfekte sauce.
Spidskommen, citronsaft og salt blev tilsat i varierende mængder, og måske skal der puttes mere i næste gang. Indtil videre får i den her som den er dags dato.
Så kan i selv lege videre med smagen, hvis i lyster.
---
OPDATERING 24.01.2014:
Jeg har læst et tip om at bløde chiliflagerne op i kogende vand, og det fungerer rigtig godt - så behøver man nemlig ikke lade saucen stå i flere timer eller dage, før flagerne bliver mere behagelige at tygge i - plus hvis der skulle være lidt bakterier eller andre uønskede ting i sådan nogle tørrede krydderier, så bliver de formodentlig også slået ihjel. Så det er hermed tilføjet til opskriften.
---

Nem chilisauce/chilimarinade a la shawarma:
ca. 1 1/2 dl

4 tsk røde chiliflager (ikke af den allerstærkeste slags - så skal der muligvis bruges lidt mindre)
½ dl kogende vand
4 spsk ketchup (eller koncentreret tomatpuré - for den mest low carb udgave bruges tomatpuré (og så evt. med lidt sødemiddel, feks. Stevia eller Sukrin), eller sukkerfri ketchup)
4 spsk rimelig smagsneutral olie - jeg bruger koldpresset øko rapsolie
4 fed presset hvidløg
1/4 tsk stødt spidskommen
1/2 tsk citronsaft
et nip fint havsalt

Hæld kogende vand over chiliflagerne i en varmefast skål, rør rundt og lad dem stå i ca. 15 minutter.
Rør ketchup, olie, hvidløg og de udblødte chiliflager godt sammen - smag til med spidskommen, citronsaft og salt.
Saucen kan sagtens spises med det samme, især hvis man bruger tricket med det kogende vand - gør man ikke det, kan chiliflagerne kan godt være lidt hårde indtil de har stået i blød i nogle timer, så det er en fordel at lave saucen i det mindste nogle timer før den skal bruges, eller gerne lade den trække natten over hvis ikke man hælder kogende vand over.
Udover at chiliflagerne bliver blødere, vil chili- og hvidløgssmagen dog også blive stærkere jo længere den står, så det skal man også lige tage med i planlægningen.

Konklusion:

Jeg er som nævnt ikke ekspert i den "rigtige" shawarmasauce, men som en meget nem og hurtig løsning så fungerer den rigtig godt, både som dyppelse til kød eller grøntsager,  som marinade, og som sauce til pitabrød/durum osv.
Indtil der er nogen der løser gåden mht. den rigtig gode opskrift, så bliver det i hvert fald variationer over den her jeg laver.

Har du en opskrift der kommer tæt på shawarma barernes hemmelighed?

Hjemmelavet kokossmør på Low Carb bloggen - og min nye køkkenbaby

Se lidt om min nye bedste ven i køkkenet, og hvad jeg lavede på den som det første her!

Sukkerfri ketchup på Low Carb bloggen

(Fremover linker jeg til den anden blog i stedet for at lægge opskrifter begge steder).

Hvis du har lyst til at lave din egen sukkerfrie ketchup, så er denne version et godt bud. Den er med udgangspunkt i en almindelig udgave fra sidste sommer, men med sødemiddel i stedet for sukker.
Hvis ikke du vil investere i sukrin, så kan feks. agavesirup sagtens bruges, hvis du stadig gerne vil holde lidt igen med kulhydraterne (da agavesirup søder mere end sukker skal der ikke bruges så meget).
Uanset om du vil lave med eller uden sukker, så kan jeg kun anbefale at lave ketchup selv - det er nemt (selvom det tager lidt tid) og det smager fantastisk hvis man bruger ordentlige tomater.

Så op på pølsen og i gang!

Opskrift: Tabbouleh uden bulgur og canarisk rød mojo

Jeg har mange gange tænkt på at prøve at lave mojo, som er en canarisk specialitet, men det er blevet ved tanken i mange år. Desuden har jeg aldrig været på nogen af canarieøerne, og har aldrig smagt saucen - det har måske også lidt at sige.

Men da Pilles Univers postede denne opskrift på Mojo, kom sparket endelig - nu skulle det prøves.

Ordet Mojo betyder Sauce i sig selv, og består typisk af olivenolie, hvidløg, paprika og spidskommen. Derudover tilsætter nogen eddike eller citrussaft.
Pilles opskrift inkluderer rød peber som jeg også har fundet i flere andre udgaver, men jeg ved egentlig ikke hvor almindeligt det er. Jeg synes dog det virkede som en fin tilsætning for at give mere fylde og måske gøre den lidt mere mild end de øvrige ingredienser indikerer den vil blive, så jeg brugte almindelige røde peberfrugter, justerede krydderimængderne en anelse og tilsatte desuden paprika.

Mojoen blev serveret sammen med en oksecuvette og tabbouleh i low carb version, dvs. uden bulgur - den hører måske mere til på den anden blog, men jeg synes faktisk resultatet blev så godt at den også tåler at blive vist her.
Bulguren blev erstattet af rigelige mængder rå blomkål og broccoli, som blev kørt i minihakker til de får størrelse som små ris - derudover er den vist ret traditionel, med tomat, masser af persille, lidt mynte, og olivenolie og citronsaft.

Jeg tog udgangspunkt i denne opskrift fra David Lebovitz men justerede igen i mængder og indhold (satte bl.a. mængden af mynte noget ned, for at tage lidt hensyn til Lækkermåsen) - i Davids udgave bruges der kun meget lidt bulgur som fyld, men jeg valgte at bruge temmelig meget blomkål og broccoli for at få mere fylde i salaten.

Tabbouleh uden bulgur:
ca. 4-6 personer

250 g San Marzano tomater
500 g blomkåls- og broccoliris, ca. halvt af hver (i rå form, uden tilsatte krydderier)
ca. 75 g finthakket bredbladet persille (brug en kniv, IKKE en minihakker)
1 forårsløg i tynde ringe
20 blade finthakket frisk mynte
1 agurk
4 spsk citronsaft
6 spsk olivenolie
salt og friskkværnet peber

Skær tomater i tern og lad dem dryppe af i en sigte med lidt groft salt drysset over, i ca. 1 time.
Bland blomkål, broccoli, persille, forårsløg og mynte - skær agurken igennem på langs, skrab kernerne ud med en teske og skær de to halve agurker i ringe. Bland agurk i salaten, sammen med citronsaft og olie - smag til med salt og peber og bland til sidst de afdryppede tomater i.
Serveres med det samme eller kan trække på køl - kan fint spises flere dage efter uden at blive kedelig.

Mojo:

1 1/2 stor rød peberfrugt
1-2 fed hvidløg
1/4 tsk stødt stærk chili
3/4 tsk stødt spidskommen
3 spsk olivenolie
1/2 tsk paprika
1 tsk salt

Blend alle ingredienser pånær salt - smag til med salt til sidst. Hold evt. lidt igen med hvidløget hvis saucen ikke skal serveres med det samme - hvidløgssmagen bliver ret gennemtrængende af at trække i længere tid.

Konklusion:

Jeg har faktisk aldrig smagt tabbouleh før, men jeg var ret begejstret - og positivt overrasket over at så få ingredienser kan give så meget smag. Det er dog vigtigt at få justeret mængden af især citronsaft og salt rigtigt, så sørg for at smage ordentligt til.
Mojoen passede perfekt til - den blev dog ret hvidløgsstinkende af 2 fed (især efter et par dage i køleskabet), så næste gang vil jeg nok overveje at sætte mængden ned til 1.
Det positive er, at der i hvert fald ikke kommer nogen vampyrer forbi her de næste par dage.

Opskrift: Ovnbagte falafler og mellemøstlig yoghurtsauce

Sidste gang jeg lavede et bidrag til SRC i december, var der i min gruppe en opskrift på ovnbagte falafler.
Jeg har længe haft lyst til at prøve at lave falafler, men friturestegningen har afholdt mig lidt fra det - jeg gider ikke stå og makke med kogende olie, medmindre det er strengt nødvendigt.
Så en ovn-kreeret version var jo en velkommen lejlighed til at se, om falafler overhovedet er noget ved. Altså jeg har smagt dem færdiglavede før, men ikke friske fra frituren.
Konklusionen måtte derfor blive, at hvis en ovnbagt version blev en succes, så kan det også være jeg engang gider prøve med olien.

Jeg fulgte mere eller mindre opskriften fra Cairns Manor, men tilføjede lidt ekstra ingredienser (fulgte bla. Klidmosters råd om at bruge lidt rå kartoffel), og gangede portionen lidt op.
De blev serveret i nogle pandebrød, sammen med en yoghurtsauce (opskrift længere nede - kommer fra samme kilde som falaflerne), rå løg og sød chilisauce.

Ovnbagte falafler:
ca. 15-20 stk.

½ kg kogte kikærter - gerne kogt med en masse krydderier så de får smag i sig selv (og jeg vil mene de skal være kogte, da de ikke bliver tilberedt på samme måde i ovnen, som de gør i friture eller ved kogning - det største problem med kogte kikærter ved friturestegning skulle også være at kuglerne vil smuldre - det behøver man ikke være bange for i ovnen)
1 stort løg
ca. 75 g rå kartoffel
1 dl frisk persille
3 spsk frisk koriander
1½ tsk salt
1-1½ tsk røde chiliflager
5 fed finthakket hvidløg
1 tsk stødt spidskommen
1 spsk sesamfrø
2 tsk bagepulver (kan nok godt udelades - jeg synes ikke jeg kunne se den store forskel, og når der ingen væske er i massen, og den heller ikke kommer i forbindelse med olie eller vand, har bagepulveret vel ikke noget at gå i forbindelse med. Eller hvad?)
ca. 1½ dl mel


Kør alt fra kikærter til og med koriander i foodprocessor eller mini-hakker (evt. i mindre portioner) - hæld det i en skål, og bland resten af ingredienserne i. Hold evt. lidt igen med chiliflagerne.
Lad massen hvile i køleskab en times tid - kan også stå længere om nødvendigt. Smag evt. til med mere salt, peber og chiliflager (eftersom der ingen æg er i, sker der ikke noget ved at smage på den "rå" fars) - men pas på med chiliflagerne. Dem jeg brugte var ret stærke, og 1½ tsk var i overkanten, selv til min halv-hærdede mund.
Test om der kan formes små frikadeller uden at de falder fra hinanden - tilsæt evt. lidt mere mel hvis ikke farsen er sammenhængende nok.
Tænd ovnen på 190 grader almindelig varme - smør en bageplade med olivenolie, og form frikadeller af farsen som sættes på pladen - jeg brugte en isske for at få dem nogenlunde ens i størrelse - lidt mere end 2 spsk pr. falaffel.
Pensl overfladen med olivenolie og bag dem i den varme ovn i ca. 20 minutter - vend dem, pensl den anden side med olie, og bag dem i yderligere 15-20 minutter.
Spis dem med brød, salat, sød chilisauce, og yoghurtsauce.

Mellemøstlig yoghurtsauce:

2½ dl græsk yoghurt 2%

2 spsk tahini
2 fed finthakket hvidløg
2 finthakkede forårsløg
salt


Bland alle ingredienser godt, smag til med salt og lad trække i køleskab et par timer.


Konklusion:


Selvom ovnbagte falafler nok ikke kan sammenlignes helt med friturestegte, så var jeg positivt overrasket. Der var masser af smag i dem (og som nævnt måske lige i overkanten pga. chilien), og dette skyldes nok også de krydderier jeg har kogt kikærterne i.

De kan måske godt virke en anelse tørre da der jo ingen fedtstof er i, og de  heller ikke bliver friteret i noget - måske kunne man tilsætte en smule olie, for også at få farsen til at hænge lidt bedre sammen.

Under alle omstændigheder bliver de helt klart lavet igen, og næste gang en ordentlig røvfuld, så der kan komme nogen i fryseren - jeg har de sidste par dage spist dem på arbejde til frokost, bare med lidt sød chilisauce til, og det var heller ikke helt skidt. Det er i hvert fald en sund form for frikadelle, og en god kilde til protein.

Selv Lækkermåsen var positiv - og til spørgsmålet om han godt kunne forstille sig et måltid kun med dem, uden kød (for at være flink havde jeg stegt lidt kylling til ham også), var svaret overraskende ja.

Så har man hørt det med.

Opskrift: Boller i kokos-karry

Det er ufatteligt så svært det kan være at finde på hvad dagens aftensmad skal bestå af, når man nærmest ikke laver andet i sin fritid, end at kigge på mad - så jeg var lykkelig da jeg så Louise havde postet boller i karry i går. Det er temmelig længe siden vi har fået det sidst, faktisk tror jeg ikke det har stået på menuen i den tid jeg har blogget. Ergo havde jeg heller ikke en egen opskrift at gå ud fra.
Og når nu man synes ens mor laver de bedste boller i karry der findes, og man ikke selv kan finde ud af at lave det lige sådan - hvad gør man så?
Så laver man en helt ny version, som faktisk ender med at blive mindst lige så god - og i betragtning af at der mangler mindst ½ kg margarine i forhold til muttis udgave, så vil jeg næsten sige den er bedre (undskyld mor), om ikke andet så sundhedsmæssigt.

Jeg har førhen lavet bollerne ved at klemme fars ud af medisterpølse, hvis det skulle gå stærkt - men når ellers det hakkede svinekød er tøet op (hvad jeg kan være slem til at glemme), så går det jo egentlig ret hurtigt med at få dem lavet.

Sovsen (og det må jeg godt kalde den i stedet for sauce, for der skal nemlig være masser af den i denne ret) er helt jævn da jeg bedst kan lide den sådan, i stedet for at der er små stykker af løg og æble. Den er desuden blevet spicet lidt op med mangochutney, thailandsk karrypasta og kokosmælk, så den får lidt spark uden at være alt for stærk.

Ligesom flere andre jeg har læst om, valgte jeg denne gang at koge bollerne direkte i sovsen for at al den gode smag fra kødet kan komme til nytte - det sparer også vand til kogningen (da man nok ikke altid får brugt al kogevandet til sovsen), samt en ekstra grydes opvask.
Tilbehør blev ganske almindelige ris, og en gang råkost af æble og gulerod.

Boller i kokos-karry:

ca. 4 personer

Kødboller:

500 g hakket svinekød
2½ tsk fint havsalt
friskkværnet peber
1 løg blendet sammen med 1 spsk mælk
1½ dl havregryn, blendet
1 stort æg
1 lille stærk rød chili, finthakket
1 lille mild rød chili, finthakket

Rør det hakkede kød med salt og peber, og tilsæt det blendede løg, havregryn, æg og chili. Rør farsen godt sammen og stil den på køl i en halv times tid.

Karrysovs:

1 spsk rapsolie
2 tsk mild karry
1 stort skrællet æble og 1 løg blendet med lidt vand
7½ dl vand
2½ dl mælk
1 stor dåse kokosmælk (400 ml)
1 spsk Oscar grøntsagsbouillon (eller anden form for grøntsagsbouillon der passer til ca. ½ l vand)
1 tsk rød thailandsk karrypasta
2 tsk mangochutney (finthakket, hvis der er større stykker mango i)

Varm olie op i en stor gryde og svits karry deri. Tilsæt det blendede æble og løg og svits ved god varme til løglugten begynder at aftage, ca. 3-5 minutter. Tilsæt vand, mælk, kokosmælk, bouillon, karrypasta og mangochutney og bring sovsen i kog.
Form kødboller på størrelse med en spsk og lad dem koge i sovsen til de flyder op til toppen. (Kog evt. en enkelt prøve-bolle for at test smagen, hvis du som jeg ikke kan få dig selv til at smage på en rå fars. Så kan man stadig nå at justere feks. salt og peber inden hele portionen bliver kogt).
Jævn evt. sovsen med maizenajævning og smag evt. til med mere rød karrypasta og/eller salt.

Konklusion:

Dette bliver standardudgaven af boller i karry fremover - smagen af det almindelige karrypulver er ikke overvældende, men supplerer den thailandske karrypasta fint, og kokosmælken kan lige anes. Måske kunne den godt undværes helt, og dermed kan man reelt spare det eneste usunde fedt der er tilsat i sovsen - men jeg synes nu kokos-smagen passer godt til de øvrige smagsindtryk.
Kødbollerne fik lov at koge i sovsen temmelig længe, men var ikke tørre eller kedelige - og sålænge der er sovs nok i gryden, fungerer det perfekt at koge dem direkte i sovsen.
Der kommer helt sikkert boller i kokos-karry på menuen igen - og der kommer ikke til at gå lige så lang tid.

Opskrift: Whiskysauce

En hjemmelavet whiskysauce slår købeversionen med flere længder - og selvom der også er noget færdiglavet (nemlig barbecuesaucen) i den version Bianca har postet her, og som jeg efterabede i torsdags, så er den alligevel noget mere hjemmelavet end den man kan købe fra feks. Jensens Bøfhus, som bare skal blandes op med fløde.


Jeg fulgte Biancas opskrift, men tilsatte en smule chipotlepulver for at give den lidt spark (og i dag hvor vi har spist resten, er den blevet en lille smule stærkere, så den trækker altså noget smag ved at få lov at stå nogle dage).


Fedtafgiften er der på ingen måde taget hensyn til i denne fremgangsmåde, men man kunne måske godt lette den lidt ved at erstatte noget af fløden med mælk - men det gjorde jeg ikke. 


Mig skal staten nemlig ikke bestemme over.


Whiskysauce:
ca. 4-5 personer


2 dl barbercuesauce (det behøver ikke være Kraft, jeg brugte en billigere variant fra Rema, som jeg ikke lige kan huske navnet på)
½ l piskefløde
oksefond terning/brik/pulver der passer til ca. ½ liter væske
1 tsk karry
1 tsk paprika
½ tsk peber
2 tsk tørret rosmarin
2 spsk whisky
1/4 tsk chipotlepulver
evt. lidt maizenajævning hvis man gerne vil have en tyk sauce.

Hæld barbecuesauce og fløde i en gryde sammen med bouillon og bring det i kog. Rør krydderier ud i lidt vand og tilsæt dem i gryden - lad det koge i ca. 5 minutter og tilsæt derefter whisky og chipotlepulver. Smag til med salt og peber og evt. lidt mere whisky, og jævn evt. med maizena.


Konklusion:


Fantastisk whiskysauce, som jeg kunne spise med ske. Det var der heldigvis ingen der så at jeg gjorde kunne. Den er fyldig, kraftig, blød og lidt stærk, og er bare skøn til både kartofler og kød.  

Low carb/LCHF + almindelig opskrift: Hjemmelavet ketchup - med og uden sukker

25.01.2014: Indlægget er opdateret til også at indeholde den sukkerfri/mere low carb version.
---
I morgen skal vi holde fødselsdags-brunch for Lækkermåsens familie, og jeg har taget en fridag i dag for at kunne nå at lave så meget som muligt selv.

Menuen kommer der mere om løbende - i denne omgang bliver det til en gang hjemmelavet ketchup, som jeg har haft kig på siden min første deltagelse i Secret Recipe Club, hvor den blev postet af en af de andre deltagere samme dag. Vi skal have noget med æg, bacon og pølser i morgen, så der skal lidt ketchup til - og selvom vi hamstrede Heinz sidste gang Lidl havde 1 kg til 20 kr., så skulle det altså prøves med en hjemmelavet version, som så også kunne spices lidt op med chili. (Ketchup skal ikke laves af økonomiske årsager, men mere fordi man så ved hvad der er i, fordi man kan få den smag man gerne vil have - og fordi det er sjovt. Men som med så mange andre hjemmelavede ting, så bliver ketchuppen kun så god som de råvarer man bruger - så brug enten friske tomater der virkelig smager af noget, eller brug gode økologiske på dåse eller flaske).

Jeg har set flere ketchupopskrifter der indeholder æblemos, men denne opskrift er totalt og aldeles æblefri - man fristes til at sige TOMAT - TOMAT - OG ATTER TOMAT!
Faktisk lavede jeg en portion allerede i sidste uge, men den kom til at smage alt for meget af kanel, som var en del af opskriften. Det duer altså ikke (der er trods alt stadig over 3 måneder til jul), så denne udgave er også helt og aldeles kanel-fri.

En almindelig ketchup indeholder dog en del kulhydrater (ca. 25 pr. 100 gram), så hvis man gerne vil have den lidt mere blodsukkervenlig kan man sagtens udskifte sukker med andre sødemidler. Det skal dog siges at jeg ikke har regnet på kulhydratindholdet i den sukkerfri version, men du får begge versioner her - så kan du selv vælge.

Ketchup:
ca. ½ liter

Krydderipose:

⅛ - ¼ tsk hele nelliker (start hellere med for lidt, og tilsæt så evt. lidt mere stødt nellike hvis den kan tage det - nellikesmagen må ikke blive alt for gennemtrængende)
1 stort laurbærblad
1/4 tsk fennikelfrø (det skulle egentlig have været sellerifrø, men det har jeg ikke kunnet finde)
1/8 tsk chiliflager
1/4 tsk allehånde

ca. 1,2 kg tomater fra dåse/flaske/karton eller friske - uden skind (første gang brugte jeg 3 dåser øko flåede tomater - denne gang brugte jeg en flaske Urtekram mosede tomater plus en dåse øko flåede)
1 1/4 dl hvidvinseddike
1 medium løg, finthakket
2 små stærke røde chilifrugter, finthakket (uden frø) - jeg har ikke brugt den slags man kan se på billederne (som er en meget mild udgave af Habaneroen), men derimod en af de små tynde og aflange typer - hvis man er bange for den bliver for stærk, så kan man evt. nøjes med at lade chilien koge med hel (husk så at tage den op inden blendning), og smage på den undervejs - og så tage chilien op når den ikke skal have mere
1 fed presset hvidløg
1½ tsk havsalt (der er tilsat lidt salt til Urtekrams tomater, så bruger man den, skal der måske lidt mindre salt i)
5 spsk sukker - eller for low carb version: 2 spsk sukrin+ (jeg brugte sukrin+ i stedet for almindelig sukrin, da jeg ikke synes det gjorde så meget hvis den anis-agtige stevia eftersmag kunne anes - der er i forvejen fennikel i, så lidt lakridssmag fra eller til...)

Krydderier til krydderiposen lægges i et stykke skoldet gazestof/ostelærred/krydderikugle og bindes sammen.
Tomater, eddike, løg, chili, hvidløg, salt og sukker/sødemiddel hældes i en tykbundet gryde - krydderiposen tilsættes.
Bring blandingen i kog og lad den simre i ca. 45 minutter, til løgene er godt bløde.
Blend blandingen med en stavblender direkte i gryden, og hæld den gennem en sigte ned i en skål. Vask gryden af, og hæld den sigtede ketchup tilbage i gryden. Lad den simre videre ved svag varme i ca. 1 time under jævnlig omrøring, indtil den har den ønskede konsistens. Fjern krydderiposen og smag evt. til med salt eller sukker/sødemiddel.
Hæld ketchuppen på skoldede glas eller flasker, og opbevar den i køleskab - den sukkerfri version er indtil videre testet til at kunne holde sig i et par måneder i køleskab, så den med sukker kan sikkert holde endnu længere.

Konklusion:

Meget bedre uden kanel - og denne gang fik den også lidt mere chili, så den smagte af lidt mere. De forskellige krydderier gav en god smag, uden at blive for meget.
Jeg tror heller ikke der er den store forskel i smagen med og uden sukker, så jeg kan kun anbefale at prøve, hvis man gerne vil lave sin egen sukkerfri version.

Opskrift: Laksekoteletter med lakridspulver og chili/hvidløgsmarinade, salat med frugt, esdragondressing og nye sprøde ovnkartofler/

Jeg har læst at blog-læsere ikke gider læse alle mulige undskyldninger for hvorfor man ikke har blogget i et stykke tid (de gider sikkert heller ikke læse en afart af ordet "læse" 5 gange i løbet af en sætning, men det er bare ærgerligt) - så i stedet for at fortælle om alle de indlæg jeg har liggende, som ikke er gjort færdige endnu, så er det vel bare at komme i gang.

I fredags skulle der findes på noget let aftensmad på vej hjem fra arbejde, og i Superbest blev det til et par laksekoteletter fra deres afdeling med frisk fisk. Som jeg i øvrigt får brugt alt for lidt, men man skal jo starte et sted.
Der var allerede ingredienser til en salat i køleskabet, og de skreg på at blive parret med nogle jordbær der sang på sidste vers (de havde på daværende tidspunkt stået i køleskabet i en uge, med overraskende få dødsfald imellem - gud ved hvad de bliver sprøjtet med) og en mangofrugt.
Tilføj nogle nye kartofler som blev stegt mega-sprøde i ovnen (det er ikke så tit det lykkes mig at få dem gode, men denne gang blev de noget nær perfekte) og en esdragondressing af Cheasy fraiche 6%, og så var der sommermenu klar (selvom det ikke rigtig var sommer i fredags).

Det er jo så moderne at bruge lakridspulver til alt muligt, også til fisk, så jeg ville ikke stå tilbage. Derfor kom der lakridspulver på min kotelet, sammen med lidt citronsaft og chili/hvidløgsmarinade, mens Lækkermåsen fik det samme uden lakridspulver (han har desværre ikke opdaget det gode ved lakrids i maden endnu).
Hurra for forskellighederne.

Laksekoteletter med lakridspulver og chili/hvidløgsmarinade:
2 personer

2 laksekoteletter
fint salt og sukker
2 små røde chilier
2 fed hvidløg
ca. 2 spsk rapsolie
citronsaft

lakridspulver

Laksekoteletterne tørres med køkkenrulle, hvis der er skind på renses skællene evt. af, og kødet drysses med salt og sukker på begge sider og lægges i køleskab et par timer. (Så vidt jeg har forstået gør man dette for at trække vædden ud af fisken og gøre den mere fast - og så er det også metoden man bruger til gravet fisk, men det er en anden historie).

Efter et par timer skylles fisken under koldt vand og tørres med køkkenrulle igen.

Marinaden laves af chili, hvidløg og olie, som blendes, og smørres på begge sider af fisken, der dryppes med citronsaft og den lægges i køleskab igen et par timer. Til lakridsfisken drysses desuden et par tsk lakridspulver på.

Fisken steges i en blanding af rapsolie og smør i ca. 3-4 minutter på hver side afhængig af tykkelse, til den er lige netop nok.

Salat med frugt:

blandede salatblade

jordbær i halve

mango i tern

rødløg, finthakket

radiser i små tern

hindbæreddike

olivenolie

Alle grøntsager og frugt blandes, og eddike og olie serveres til så man selv kan hælde på sin portion.

Esdragondressing:

(jeg fik ikke taget mål, så den må tages lidt på gefühl og efter smag)

Cheasy fraiche 6%

citronsaft
salt og friskkværnet peber
friskhakket purløg
friskhakket esdragon
finthakket citronskal

Det hele blandes sammen og trækker gerne et par timer i køleskab.

Nye sprøde ovnkartofler:

ca. 600 g små nye kartofler
olivenolie
salt og friskkværnet peber
frisk timian

Kartoflerne gøres rene, men skrællen beholdes på. De koges hele i godt saltet vand i ca. 5 minutter. De trækker videre i kogevandet i ca. 5-7 minutter til de er knapt møre.
Kartoflerne skæres i kvarte og blandes med olie og krydderier i et ovnfast fad. De steges færdige i ovnen ved høj varme, gerne ca. 250 grader, og vendes jævnligt rundt, til de er brune og sprøde.

Konklusion:

Fisken blev supergod med lakridspulveret - faktisk måtte der gerne have været lidt mere på. Det giver en god kontrast til den fede laks, og smager ikke slik-agtigt på nogen måde. Den smagte ikke så meget igen af chili/hvidløgsmarinaden, men jeg tror også noget af den røg af under stegningen.
Esdragondressingen passede fint til, med den lidt anis-agtige smag fra krydderurten, og det gik for en gangs skyld fint med at tage den på slump.
Kartoflerne blev bare knaldhamrende gode - super sprøde udenpå, og bløde indeni. Vi spiste rub og stub og måtte kæmpe lidt om de sidste.
Salaten var dejlig med frugten, og hindbæreddiken er simpelthen fantastisk at bruge som salatdressing. Selv Lækkermåsen er begejstret, selvom han normalt er mest glad for søde ting.
Alt i alt en dejlig og let aftensmad.

Billeder:

Færdig laks

Blandet salat

Supersprøde kartofler - kunne godt lige spise en håndfuld af dem nu...

Opskrift: Barbecuesauce med HP sauce til spareribs

Jeg er en af de heldige der er blevet spurgt om jeg har lyst til at teste HP sauce og bruge det til forskellige retter, og skrive om det her på bloggen - og det vil jeg selvfølgelig meget gerne.
Jeg har egentlig aldrig rigtig brugt HP sauce så meget, og det var da også en af de ingredienser jeg ikke havde i skabet i forvejen - så det bliver en spændende udfordring at finde noget den kan bruges til.
Hvis du vil læse mere om HP sauce, findes der en masse info lige her.

I går modtog jeg så en flaske almindelig HP sauce med posten, og det kom i anvendelse allerede til aftensmaden.

Vi havde aftalt at grille sammen med flere af naboerne, og vi stod bl.a. for spareribs. Det var "bare" de færdiglavede fra Jensens (tror jeg det er), men Lækkermåsen fik alligevel hevet smokeren frem fra sit vinterhi for at give benene nogle timer deri ved lav temperatur (han kunne så også konstatere at vandfadet i smokeren var beboet af nogle knap så lækre substanser, så det gav anledning til en grundig rengøring først - men så er det da også gjort), og selvom vi normalt bare bruger den BBQ sauce der følger med benene (evt. med lidt ekstra chiliketchup i), så blev jeg enig med mig selv om at jeg lige så godt kunne få åbnet for HP saucen, og få lavet en hjemmelavet BBQ sauce hvor den indgik.

Jeg fulgte ingen opskrift, men gik ud fra nogle af de ting jeg normalt ville bruge til en BBQ sauce - så den kom til at bestå af følgende:

BBQ sauce med HP sauce:

3 spsk HP sauce
4 spsk ketchup (Heinz, selvfølgelig - Heinz!)
2 spsk brun farin
1 tsk løgpulver
1 spsk paprika
1 tsk æblecidereddike
2 tsk vand
1-2 tsk limesaft

Alle ingredienser piskes sammen, og pensles på de næsten færdigstegte ben (saucen skal kun lige sidde på de sidste 5-10 minutter, så den ikke brænder på pga. sukkerindholdet).

Konklusion:

HP saucen fungerer fint i en barbecuesauce/marinade. Den har en lidt syrlig smag, som passer godt til de øvrige ingredienser, og et lillebitte snert af spicy, som vi jo elsker (altså vi elsker jo endnu mere hvis det er endnu mere spicy, men det kan man jo heldigvis selv regulere).
Vi fik desuden kartoffelbåde fra fryseren (det skulle være den nemme løsning, og der skal ryddes ud i fryseren) der blev stegt i rigeligt rapsolie og med salt, i ovnen ved ret høj varme til de var sprøde, og så havde en af naboerne taget to salater med. En med marinerede rødløg, og en vandmelonsalat med mozarella.
Alt i alt en dejlig forårs-grill-aften-menu.

Billeder:

Min tallerken

Benene havde fået lige nok inden de blev smurt ind i sauce, så de blev lidt sorte (og tørre) - men de smagte udmærket 

Gæstemiddag med fondue-pander

Vi har travlt med et malerprojekt her i påsken, og det hele griber lidt om sig, som sådan noget har det med at gøre. Derfor bliver der heller ikke tænkt så meget i mad som man måske skulle tro, i betragtning af at det nu er påske, og fantastisk (grill)vejr.
I dag står vi dog for grillmenuen der skal indtages sammen med et par naboer (en lammekølle vi havde i fryseren, som efter planen skal udbenes og fyldes og roteres på kuglegrillen, nye kartofler, fetadip, en rest foccacia fra fryseren, og måske lidt forrets-snacks i form af saltede mandler og de ristede rugbrødsstænger jeg fandt hos Kinna.dk).

I torsdags havde vi gæster, og så skulle der selvfølgelig tænkes lidt over menuen. Eller dvs., vi behøvede egentlig ikke tænke så meget, for den havde faktisk været planlagt i flere måneder.

De besøgende venner, M&J, introducerede os for nogle år siden til begrebet fondue-pander, som de havde lånt sig til. Ja altså jeg aner ikke om det er det, det hedder, eller hvad det hedder, men det kalder vi det i mangel af bedre.
Det kan vel nærmest kaldes en mellemting mellem fondue (hvor man bruger en gryde) og Raclette (hvor man bruger små pander), og består i al sin enkelhed af et passende stativ, den spritbrænder man bruger til fondue, og så en stegepande i miniformat, hvor man så selv tilbereder sin mad på.

Efter at have prøvet det hos M&J i sin tid, gik vi selv på jagt efter en færdig købe-løsning, og fandt på DBA.dk et stativ med to brændere og to pander, som vi købte.
Panderne var dog ikke så gode, så efterfølgende har vi købt 4 nye, og lidt større (ca. 12-13 cm i diameter), hos HWL, og de fungerer perfekt.
Der var dog kun plads til to pander på det oprindelige stativ, så i sidste uge var vi jagt i genbrugsbutikker efter stativer der kunne bruges, og vi fandt en holder (med gryde til chokolade,  tror vi) til den nette sum af 20 kr., samt en keramik kaffekandevarmer (ligner det). Den gik dog i stykker undervejs da den åbenbart ikke kunne holde til varmen, og blev skiftet ud med risten fra mikroen, som også egnede sig fint.

Så var udstyret på plads.

Der kom følgende på bordet, som man selv skulle sammensætte sin menu ud af:

marinerede hummerhaler (fungerede som forret, sammen med foccacia - marinaden var stort set den samme som vi brugte til store rejer sidste påske)
spejlæg
bacontern
cocktailpølser i skiver

små hakkebøffer

bløde løg

forkogte kartofler i tern
forkogte basmatiris
forstegt kyllingebryst
hjemmelavet karrysauce
madlavningsfløde
salt, peber, chiliketchup og paprika
radiser, tomater, ærter, fetaost, grønne asparges

Og så var det ellers bare med at bruge fantasien.

Desserten skulle selvfølgelig også laves på panden, og her havde pandekager været et oplagt valg - men eftersom vi allerede havde fået det hos M&J, så skulle der ske noget nyt.
Jeg bad derfor om hjælp diverse steder på nettet, og fik et forslag om friske ananas-skiver dyppet i mørk muscovadosukker, stegt i smør, flamberet i cognac og serveret med flødeskum.
Vi havde dog ikke lige lyst til at lege med flambering over åben ild, så i stedet marinerede vi skiverne nogle timer i en chili/chokoladelikør, dyppede i sukker, stegte i smør, og serverede med vaniljeis og drys af mørk chokolade.
Yderligere opskrift er vel nærmest unødvendig.

Derfor er der egentlig også kun karrysaucen at give opskrift på - derudover vil jeg lade billederne og kommentarerne dertil fortælle resten af historien, og i øvrigt bare fortælle, at det er en superhyggelig måde at få mad på. Og desuden er det en fordel at ALT kan forberedes i god tid. Men det ved jer der sværger til almindelig fondue eller Raclette sikkert alt om.

Karrysauce:
3-4-5-6 personer, alt efter hvordan den bruges

1 spsk flydende Becel (eller ghee, eller olie)
1 spsk karrypulver (ikke alt for stærkt)
1 løg á ca. 100 g pillet vægt, skåret i mindre stykker
1 halvrynket madæble, skrællet og skåret i mindre stykker
2 dl vand
2 dl minimælk
2 tsk Oscar øko hønsebouillonpulver (så fik jeg også afprøvet den fra blogtræffet - og ja, den smager bedre end den almindelige udgave!)
2 tsk Hot mangochutney (hold evt. lidt igen med denne, afhængig af hvor stærk en karry du har brugt - saucen i min udgave bliver med et god bid, men ikke uspiselig stærk)
evt. salt og peber
evt. Maizena-jævning

Becel varmes op i en gryde, og karrypulver svitser heri. Hæld løg og æble i og lad det svitse med nogle minutter, til løgene begynder at blive bløde.
Tilsæt vand, mælk, bouillonpulver og mangochutney og lad saucen koge ved lav varme i nogle minutter til den er gennemvarm. Blend den med stavblender til den er jævn og cremet.
Smag til med salt og evt. peber hvis nødvendigt, og jævn evt. med Maizena hvis saucen er for tynd (det gjorde jeg dog ikke, da jeg godt kan lide den ikke er for tyk).
Saucen kan bruges som almindelig sauce til et stykke kød, eller der kan blandes flere grøntsager og feks. kylling i.

Keramik-dims med pande på - vi havde savet et stort hul ud med vinkelsliber (når jeg siger vi, så inkluderer det ikke nødvendigvis mig) for at få plads til spritbrænderen - men den kunne altså ikke klare mosten, og revnede efter kort tid

Den her holder fungerer til gengæld perfekt

Stativet vi fandt på Den Blå Avis

Hummerhaler til forret - jeg havde klipper dem op i både ryg og "mave" og fjernet tarmstrengen, inden jeg lagde dem i marinade, så det var bare at krænge dem ud af skallen, og så var de klar til spisning

Færdige hummerhaler med brød og lækker dyppelse

En minihakkebøf, bacontern, cocktailpølser og kartofler

Jeg brugte asparges som en slags spiselig bordpynt, med lidt vand i bunden så de kunne holde sig friske - det gør de i øvrigt stadig, her 3 dage efter

Som velkomst (og til maden) fik vi afprøvet endnu en sponsorgave fra blogtræffet - Æble+hindbærbrus fra Aarstiderne - super lækker drik, som kun indeholder æblesaft, hindbærsaft og kulsyre - intet andet. Den er frisk og boblende, og smager virkelig af det der er i

Her er der kommet fløde, chiliketchup og paprika ned til bøffen, kartofler og cocktailpølse

Kylling, karrysauce og ærter 

Og finalen - ananas i smør og mørk muscovadosukker

Sukker og smør blev næsten sirupsagtig, og blev hældt over da jeg spiste min

Opskrift: Sous vide culottesteg, et forsøg på Jensens Favoritsauce, og salat med rosenkål, rødbede og pære

I går meldte Lækkermåsens bror, svigerinde og niece deres ankomst til spisning, efter de havde været en tur i svømmehallen i Viborg, og da jeg havde sidste arbejdsdag i denne uge, kunne det jo meget belejligt fejres med lidt god mad.

Vi havde en culottesteg i fryseren, som endte som sous vide tilberedt. Jeg kunne ikke helt finde ud af hvor lang tid den skulle have, men hellere for længe end for lidt, så det endte med at den kom i vandbadet kl. 7.30 om morgenen, og stod der indtil 18.30 - dvs. ca. 11 timer.
Desuden fik vi krydrede kartoffelriste og -både fra fryseren, en salat med inspiration fra madkurset på Kongenshus, med rå rosenkål "marineret" i jordbærbalsamico og rapsolie, bagte rødbedetern, mangoldsalat (som faktisk er spæde rødbedeblade, så dobbelt op på rødbederne, der!) og conferencepærer, og som sauce blev det til et forsøg på at kopiere Jensens Favoritsauce.
Ikke fordi jeg egentlig ved/kan huske hvordan den smager (vi spiser der aldrig - skal vi noget, så skal det være Bones - no way om nogen kan stikke deres salatbar (hvis der er nogen der kan, så giv mig lige et tip)), men jeg havde set en anmeldelse af den på nettet, hvor der stod den var ret tæt på originalen, og at den smagte godt. Så hvorfor ikke give det et forsøg. Jeg ændrede lidt i tilsætningen af krydderier og fløde, men ellers holdt den "originalopskriften" meget godt.

Sous vide culottesteg:
ca. 6 personer

ca. 1,4 kg culottesteg
salt og peber

Stegen gnides med salt og peber på begge sider (men fedtet skæres IKKE ud endnu), og vakuumpakkes.
Lægges i vandbad ved 56 grader i 11 timer - eller mindre, den har jeg som sagt ikke helt styr på.

Lige før servering tages posen op, kødsaften hældes fra og gemmes evt. til sauce (jeg har gemt den i fryseren, da jeg ikke lige synes den passede til Jensen saucen). Fedtlaget ridses, stegen får lidt mere salt og peber på begge sider, hvorefter den brunes hårdt på en gloende varm støbejernspande, på begge sider.
Skæres i skiver på tværs af kødfibrene og serveres med det samme.
Og det der med hvordan man kan se hvor man skal skifte retning mht. udskæringen (som man jo skal med en culotte) - det kan jeg ikke give nogen tips om, for det gik altså ikke skidegodt. De første skiver fra spidsen blev gode, men det var meget svært at se hvor vi skulle skifte retning, og da vi vendte stegen 90 grader, blev noget af kødet jævnt sejt at tygge i.
Så vendte vi 45 grader tilbage igen, og så gik det noget bedre - så det med de 90 grader kan altså godt snyde. Så er i advaret.

Jensens Favoritsauce:
ca. 6 personer

1 ds hakkede tomater
1 lille ds tomatpure (70 g)
2 tsk sukker
1 spsk soyasauce
1 spsk engelsk sauce
½ tsk rødvinseddike
1 spsk paprika
1 1/4 tsk hvidløgspulver
1/4 tsk cayennepeber
½ tsk karry
1/4 l madlavningsfløde 18%
et drys salt

Alle ingredienser til og med karry blandes sammen i en gryde og koges op i 5-10 minutter. Blend saucen med en stavblender hvis en helt jævn konsistens ønskes (det gjorde jeg).
Tilsæt madlavningsfløden, og evt. lidt vand hvis man synes den er for tyk, og varm igennem. Smag evt. til med salt.

Salat med rosenkål, rødbede og pære:
ca. 6 personer

3 rødbeder, skrællede og skåret i tern på ca. 1x1 cm
olivenolie
salt og friskkværnet peber
ca. 1 spsk limesaft

½ bakke mangoldblade (baby-rødbedeblade), skyllet og tørret
½ kg friske rosenkål, yderste grimme blade + stokken fjernet, skyllet, og derefter hakket
1 Conferencepære i tern eller skiver (med skræl)
jordbærbalsamico eller anden god balsamisk eddike
rapsolie
flagesalt

Rødbedetern blandes med olie, salt, peber og limesaft i et fad, og bages i ovnen ved 200 grader i ca. en time, til de er ved at være møre. De kan med fordel laves dagen før, så de kan nå at afkøle helt.

Læg mangoldbladede på midten af et fad. Læg pærestykkerne i midten, oven på mangolden.
Bland den hakkede rosenkål i en skål med lidt jordbærbalsamico, rapsolie og salt. Læg rosenkålen på fadet, rundt om salaten/pærerne.
Læg til sidst de bagte, afkølede rødbedetern på fadet. Dryp evt. med lidt ekstra balsamico og drys med lidt salt.

Konklusion:

Kødet blev, som skrevet, fint mørt når skåret på den rigtige led - og den havde en flot lyserød farve hele vejen igennem. Nu er det jo i princippet nemt nok at få et stykke kød mørt i vandbad, når det er et kødstykke som i forvejen er nemt at få mørt i ovnen, så der skal også på et tidspunkt forsøges med mere vanskelige kødstykker, som kræver længere tilberedningstid. Men nu var culotten lige det der var i fryseren.
Saucen blev god, efter egen ydmyge mening. Ifølge gæsterne var der lidt mere tomatsmag end i den rigtige Favoritsauce, men det gjorde nu ikke mig noget. Den havde også godt bid af den forholdsvis beskedne mængde cayennepeber - men det kan vi jo godt lide her i huset.
Salaten var også som den skulle være - pærerne gav god sødme, og rosenkålen blev lidt blød og mere medgørlig af at ligge i "marinade", og den smagte faktisk slet ikke af kål - hvilket vist også overraskede gæsterne positivt.

Alt i alt - super aftensmad, med eneste minus i form af den vanskelige udskæring af kødet.

Billeder:

Beklager den lidt dårlige kvalitet på nogle af billederne, men det var lige lidt hektisk på serveringstidspunktet - så der var ikke tid til den store finjustering...

Den færdig-badede culotte

Jensens Favorit (gad vide om de andre saucer føler sig oversete) 

Super-sund salat

Min tallerken 

Kød-rosa og tomat-rød er ikke et match-made-in-heaven - sådan farvemæssigt