Opskrift: Whiskysauce

En hjemmelavet whiskysauce slår købeversionen med flere længder - og selvom der også er noget færdiglavet (nemlig barbecuesaucen) i den version Bianca har postet her, og som jeg efterabede i torsdags, så er den alligevel noget mere hjemmelavet end den man kan købe fra feks. Jensens Bøfhus, som bare skal blandes op med fløde.


Jeg fulgte Biancas opskrift, men tilsatte en smule chipotlepulver for at give den lidt spark (og i dag hvor vi har spist resten, er den blevet en lille smule stærkere, så den trækker altså noget smag ved at få lov at stå nogle dage).


Fedtafgiften er der på ingen måde taget hensyn til i denne fremgangsmåde, men man kunne måske godt lette den lidt ved at erstatte noget af fløden med mælk - men det gjorde jeg ikke. 


Mig skal staten nemlig ikke bestemme over.


Whiskysauce:
ca. 4-5 personer


2 dl barbercuesauce (det behøver ikke være Kraft, jeg brugte en billigere variant fra Rema, som jeg ikke lige kan huske navnet på)
½ l piskefløde
oksefond terning/brik/pulver der passer til ca. ½ liter væske
1 tsk karry
1 tsk paprika
½ tsk peber
2 tsk tørret rosmarin
2 spsk whisky
1/4 tsk chipotlepulver
evt. lidt maizenajævning hvis man gerne vil have en tyk sauce.

Hæld barbecuesauce og fløde i en gryde sammen med bouillon og bring det i kog. Rør krydderier ud i lidt vand og tilsæt dem i gryden - lad det koge i ca. 5 minutter og tilsæt derefter whisky og chipotlepulver. Smag til med salt og peber og evt. lidt mere whisky, og jævn evt. med maizena.


Konklusion:


Fantastisk whiskysauce, som jeg kunne spise med ske. Det var der heldigvis ingen der så at jeg gjorde kunne. Den er fyldig, kraftig, blød og lidt stærk, og er bare skøn til både kartofler og kød.  

Opskrift: Spelt te-boller med kardemomme

Da vi for efterhånden nogle uger siden holdt fælles fødselsdagsbrunch for Lækkermåsens familie, skulle der bl.a. hjemmebagte boller til. Jeg var blevet så glad for te-bollerne med kardemomme at jeg bestemte mig til at lave dem igen, men denne gang med lidt grovere mel i. Så jeg fandt noget groft speltmel frem fra gemmerne og lod det erstatte 1/4 af hvedemelet.
Jeg rettede portionen lidt til så det passede med ca. 30 boller på 50 gram hver - normalt ville jeg nok lave dem lidt større, men siden det nu var til en brunch hvor der var en del andre ting på menuen også, var 50 gram passende.


Spelt te-boller med kardemomme:
ca. 30 stk. á 50 g

3,75 dl lunkent vand
75 g gær eller 1½ pose tørgær - jeg brugte det sidste
1 tsk salt
1 stort æg
110 g sukker
110 g smagsneutral olie - jeg brugte en god rapsolie
2 tsk stødt kardemomme
200 g groft speltmel
600 g hvedemel


Gæren opløses i vandet, og sukker, æg, smør/olie og salt røres i (jeg brugte røremaskine).

Bland mel og kardemomme og tilsæt det lidt efter lidt.

Dejen æltes godt igennem - den skal være blød og smidig. Den skal derefter hvile/hæve i 2 gange 15 minutter, og æltes forsigtigt efter hver hævning. Efter sidste gang æltning vejes dejen af og formes til boller, som hæver tildækket på bagepladen i 15 min.

Ovnen varmes imens op til 200 grader almindelig varme og bollerne pensles evt. med æggestrygelse (jeg brugte en pasteuriseret æggeblomme og lidt mælk), hvorefter de bages midt i ovnen i ca. 15 minutter. Hold øje med dem hvis der er penslet med æg, da de godt kan blive lidt mørke.

Når de er færdigbagte køler de af på en rist (hvis man kan lade dem stå så længe) - er fryseegnede. Hvis man vælger at fryse dem, gøres dette mens de stadig er en smule lune.


Konklusion:


Om man vælger at tilsætte groft mel eller ej, så er disse boller gode uanset hvad. Det lidt grovere mel giver en bedre mæthedsfornemmelse, og det er jo ikke nogen dårlig ting - men de er stadig lette og luftige, ligesom en te-bolle skal være.
De bliver helt sikkert lavet igen.

Opskrift: Vaniljeekstrakt og lidt om vaniljesukker

God vaniljeekstrakt er temmelig dyrt i indkøb, og kommer som regel i ret små portioner. Det kan dog fås til mere rimelige penge bl.a. i England hos VanillaMart - og så kan man gøre det allerbilligste, nemlig at lave det selv.

Det er meget simpelt når først man har nogle vaniljestænger (som man passende også kan købe i en af de billigere netbutikker, i stedet for at nøjes med de små indtørrede gnallinger fra Tørsleff, som koster en bondegård til sammenligning), og noget alkohol at putte dem i. Det processen kræver mest af er tålmodighed - det tager nemlig ca. 6 måneder at lave en rigtig god ekstrakt.

Jeg gik i gang helt nøjagtigt den 28. december 2010, men har først for ca. 14 dage siden siet en portion fra og hældt på flaske, som nu får lov at stå og trække som en god årgangsvin. Nogle mener i hvert fald at den vil ældes med ynde og blive bedre og bedre med tiden - hvis ikke den er brugt inden.
Desuden har jeg stadig et glas stående med det der ikke var plads til i flasken, og det glas er igen fyldt op med henholdsvis vaniljestænger og spiritus, så det kan stå og blive til ekstrakt i løbet af de næste 6-9 måneder. Det er nemlig lidt upraktisk først at gå i gang med næste portion, når man har brugt hele flasken.

Der er lidt forskellige meninger om hvor mange vaniljestænger man skal bruge til hvor meget spiritus, og også lidt om hvorvidt man skal bruge hele eller tomme stænger - i min første portion tog jeg det ikke så nøje, men fyldte bare vanilje i efterhånden som jeg fik tomme stænger til rådighed.
I den nye portion der er sat over, er der både tomme stænger, og hele stænger hvor vaniljekornene er skrabet ud og tilsat. Jeg har desuden skåret stængerne i mindre stykker for at få en større overflade - og så har jeg nok brugt ca. 7-8 stænger til ca. 2½ dl vodka, som er den spiritus jeg har valgt at anvende.

Der står en masse spændende ting om vaniljestænger her, og det er også her jeg har set ovenstående mængde foreslået - der er selvfølgelig forskel på størrelsen, men der anbefales ca. 30 gram vanilje til 2½ dl spiritus, og spiritusen skal være på 37,5-40%. Dette skyldes at alkoholprocenten på den færdige ekstrakt skal være på min. 35%, og at vaniljestænger afgiver en vis mængde vand, som vil fortynde alkoholen. Man får derimod ikke noget ud af at bruge alkohol med større procenter, da den ikke vil kunne trække så meget smag ud af vaniljestængerne.

Så frem med vanilje, sprut og et glas - og så er det bare at vente.

Vaniljeekstrakt:
ca. 2½ dl

ca. 30 g nye vaniljestænger (ca. 7-10 stk. afhængig af størrelse)
2½ dl vodka 37,5-40%

Skær vaniljestængerne helt igennem på langs og skrab kornene ud. Skær stængerne i mindre stykker på ca. 3-5 cm, og hæld både stænger og vaniljekorn i et rent og skoldet glas, feks. et henkogningsglas eller marmeladeglas.
Hæld vodka på og sørg for at al vaniljen er dækket så stængerne ikke tørrer ud eller risikerer at mugne - ellers tilsættes lidt mere vodka.
Luk glasset til og stil det et mørkt og ikke for varmt sted. De første par uger rystes glasset en gang hver dag, så det kan være en god ide at sætte glasset i et køkkenskab man ved man bruger hver dag. Allerede efter nogle få dage kan man se at farven på vodkaen begynder at skifte til brun.
Det næste stykke tid rystes glasset et par gange om ugen, eller når man lige husker det.
Efter ca. en måned kan man i princippet begynde at bruge af ekstrakten, men jo længere man kan lade den stå, jo bedre.
Får man tomme stænger til rådighed undervejs, kan man skære dem i stykker og også tilsætte dem - der kan aldrig komme for meget vanilje i, bare man sørger for at stængerne altid er dækket af vodka.

Efter ca. 6 måneder skulle der dog ikke rigtig være mere smag at trække ud af vaniljestængerne, så der kan man sigte ekstrakten og hælde den på flaske. Vil man gerne have vaniljekorn med, bruger man bare en fintmasket sigte - vil man have ekstrakten uden korn, hældes den gennem et kaffefilter (tog dog ekstremt lang tid i mit tilfælde) eller et stykke ostelærred (går meget hurtigere).
Og så er der skøn hjemmelavet vaniljeekstrakt, som garanteret vil vække glæde i en gavekurv.

Vaniljesukker:

De frasigtede vaniljestangs-stykker smider man selvfølgelig ikke ud - dem bruger man derimod til at lave vaniljesukker af. I mit tilfælde lod jeg stængerne dryppe helt af i en sigte, og lagde dem derefter i et stort fad med øko rørsukker, og lod det stå på køkkenbordet i et par dage, hvor jeg rørte lidt rundt nogle gange om dagen, indtil stængerne var helt tørre.
Derefter kørte jeg det hele, både sukker og vanilje, i en krydderikværn, så det blev blendet til fint pulver. Derved behøver vaniljesukkeret ikke piskes helt ud i det man skal bruge det i for at undgå sukker"korn", men kan bare røres hurtigt i.

Konklusion:

Det er først indenfor de sidste par uger at jeg så småt er begyndt at bruge af ekstrakten, så det er begrænset hvor meget jeg har anvendt den til. Jeg var lidt bange for at alkohol-smagen ville trænge for meget igennem, da den stadig lugter temmelig meget af vodka, men alkohol-dunsten vil uden tvivl neutraliseres i langt de fleste retter man kunne finde på at anvende den i, mens vaniljesmagen stadig hænger ved.
I nogle tilfælde vil jeg stadig vælge at bruge kornene fra de "friske" stænger, da det også ser pænt ud - men i en hurtig vending er ekstrakten super til at give smag med, og meget nem at dosere.
Vaniljesukkeret er super godt, og en fantastisk måde at bruge vaniljestangen til sidste krumme.

Ren win-win.

Opskrift: Creoler/cajun krydderi og noget om bland-selv krydderier generelt

Krydderiblandinger til feks. mexicansk mad er temmelig dyre hvis man skal købe dem fra gang til gang - feks. tacokrydderi og fajitakrydderi. Derfor blander jeg dem selv, og har man først prøvet det, er der overhovedet ingen grund til at gå tilbage til købevarianten. Hvis man laver en stor portion og opbevarer den i et lukket glas med skruelåg, kan det holde sig i månedsvis - og så er der altid en portion klar, hvis man en dag får en ulidelig trang til noget der smager mexicansk. (Jeg bruger denne til fajita - tacoversionen har jeg ikke blogget om endnu, men det kommer nok en dag).

Når man så skal lave disse blandinger selv, så er det en god idé at have investeret i nogle større portioner af grundkrydderier, som feks. paprika, løg- og hvidløgspulver, oregano, timian osv.  De kan fås i store poser i feks. Citti i Tyskland, og store dåser i bla. Metro - og pengene er hurtigt tjent ind, i stedet for at betale i dyre domme for små glas fra producenter der skal forblive uden navn (ikke at jeg har noget imod disse mærker - jeg kan sagtens finde på at købe dem, hvis det er mindre portioner jeg skal bruge og jeg ikke kan finde det andre steder), men jeg synes bare mange af deres krydderier er urimeligt dyre.

Det kræver selvfølgelig lidt ekstra plads at have alle krydderierne til bland-selv projekter, da sådan en 1-kgs pose med løgpulver kan være lidt svær at klemme ned i krydderiskuffen/op på krydderihylden/hvor man nu opbevarer sine krydderier. Jeg har mine til at stå inderst i et køkkenskab, og endda i et skab i baggangen, og så bliver der fyldt op fra dem og over i mindre glas, til krydderiskuffen.

En ny blanding jeg faldt over for ikke så længe siden, var cajun krydderi - jeg mener det var i en kogebog hos nogle venner, men jeg er ikke sikker - Lækkermåsen tog et billede af opskriften med mobilos, så jeg kunne få den med hjem, og jeg har så lavet en lille tilføjelse, nemlig løgpulver, efter at have kigget lidt rundt omkring hvordan folk i USA blander deres udgaver.

Jeg har ikke gjort meget i "New Orleans" style mad, men har dog lavet en jambalaya en gang for mange år siden, og planen er at dette krydderi skal bruges til sådan en portion i løbet af næste uge. Jeg ved godt nok ikke lige hvor jeg skal opdrive den rigtige type røget pølse henne, men vi har forskellige gode tynde spegepølser i køleskabet, som jeg tror vil fungere udmærket, sammen med kylling.
Den rigtige opskrift at eksperimentere med skal bare lige findes.

I øvrigt kan en jambalaya være af både cajun og creoler typen - mere om forskellen mellem disse når opskriften kommer - jeg har nemlig endnu ikke helt bestemt mig til hvad variant det bliver. Derfor har krydderiet også fået navn efter begge.

Creoler/cajun krydderi:
passer nogenlunde til et almindeligt størrelse krydderiglas, men kan selvfølgelig sagtens justeres ned eller op

5 tsk paprika
4 tsk fint havsalt
4 tsk hvidløgspulver
4 tsk løgpulver
2 tsk stødt sort peber
½ tsk cayennepeber (ifølge opskriften skulle der bruges 2 tsk, men erfaringen siger mig at min smertetærskel mht. cayenne er en del lavere, så jeg startede forsigtigt ud - og det viste sig at passe godt til min mund i dag - er man mere hårdhudet putter man selvfølgelig bare mere i)
2 tsk tørret oregano
2 tsk tørret timian

Alle krydderierne blandes sammen - kværnes evt. i en krydderikværn eller god blender, da oregano og timian ellers har det med at separere sig selv lidt fra de øvrige krydderier.
Anvendes til feks. jambalaya, men kunne også sagtens bruges som barbecue krydderi på en god bøf.

Konklusion:

En smagstest af krydderiet viser at det er godkendt - om smagen er autentisk creoler/cajun ved jeg af gode grunde ikke, men jeg er ret sikker på den vil bidrage positivt til jambalaya.

Opskrift: (Næsten) perfekte ovnstegte rodfrugter, og et lille tip til stegning af bøf

I fredags skulle der ovnstegte/bagte (hvad er mon egentlig forskellen?) rodfrugter på menuen - den nærmeste grønthandler havde tilbud på pastinak og persillerødder, jeg havde gulerødder i forvejen, og også 3 bagekartofler der så småt var begyndt at skyde lidt knopper, så det var i sidste øjeblik hvis de skulle indgå i noget spiseligt (heldigvis var de ikke blevet grønne, som de ellers har tendens til, hvis de får lov at ligge for længe).

Disse 4 frugter af jorden blev til, synes jeg selv, den bedste omgang lavet i ovnen, som det til dato er lykkedes mig at lave. Grunden til at overskriften kun siger Næsten perfekte, er at Lækkermåsen ikke var helt enig. Han syntes vist for det første, at ternene (som jeg havde lavet med Alligator chopperen) var for små, og måske for sprøde (vi er helt modsatte på det punkt).
Men jeg var mere end tilfreds da jeg bedst kan lide dem sprøde udenpå, og jeg tror succesen skal findes i netop tern-formen, i stedet for stænger eller både. Sidstnævnte har det med at blive for bløde, også udenpå - måske fordi jeg ikke har haft ovnen varm nok førhen, det vil jeg ikke afvise. Men i hvert fald virker det her, efter min smag.
Eneste minus er at hvis man skal lave dem i ét lag i en bradepande (så har de nemmest ved at blive jævnt sprøde alle sammen), så kan der faktisk ikke være mere end hvad to personer kan spise. Men så er det jo godt at vi netop kun var 2 i fredags.

Resten af menuen bestod af et par tykstegsbøffer fra ø-koen (den var Lækkermåsen heller ikke tilfreds med, hvor jeg faktisk var meget positivt overrasket over mørheden - tror seriøst der har været noget galt med hans smagsløg den aften) - de blev saltet et par timer inden tilberedning, og blev brunet i lidt olivenolie ved meget høj varme (8 ud af 9 på induktion), ca. 1 minut på hver side.
Derefter blev der skruet ned på 6, panden blev tørret af, og der kom lige dele olivenolie og hjemmelavet ghee på panden (havde ikke noget smør der var tøet op, ellers havde jeg brugt det). Da det var varmt, kom bøfferne på panden igen, i ca. 3-4 minutter på hver side.
Et tip jeg læste et sted som jeg ikke længere kan finde (som også beskriver ovenstående med først at brune, og derefter færdigstege i nyt fedstof), siger at bøffen vendes når kødsaften begynder at vise sig på overfladen, og når kødsaften også viser sig på den anden side, skulle den været stegt tilpas medium (den var dog stadig lige rød nok efter min smag, så den fik et minut mere på hver side - men et udmærket tip hvis man ikke ved hvad man ellers skal kigge efter).


Endelig havde jeg købt en færdiglavet rødvinssauce - jeg synes Arlas udgave er ret god af en færdiglavet sauce at være, og når den så lige får lidt chipotlesauce, piskefløde, og lidt nedfrosset kødsaft fra en culotte der blev sous vide't for et stykke tid siden, så vil jeg vove at påstå at den endda går til gæstemad, hvis man ikke har tid til at bruge flere timer på en hjemmelavet rødvinssauce.

Nå men det var rodfrugterne vi kom fra. Jeg gjorde som følger.

Ovnstegte rodfrugter:
2 personer

3-4 pastinakker
3-4 persillerødder
2 store gulerødder
3 store bagekartofler
man kan selvfølgelig bruge nøjagtig den blanding man har lyst til - rødbeder og jordskokker kunne også gå an - bare anvend en mængde så de kan ligge nogenlunde jævnt i ét lag i bradepanden
olivenolie
frisk eller tørret timian
frisk eller tørret rosmarin
friskkværnet peber
flagesalt

Rodfrugterne skrælles og skæres i tern på ca. 1x1 cm. Hvis man har en Alligator chopper, eller andet redskab der kan lave tern, så skal de bare skæres i skiver på ca. 1 cm, hvorefter chopperen klarer ternene til UG. Har man ingen chopper, kan det selvfølgelig gøres med en kniv - størrelsen er ikke så væsentlig, det er mere ensartetheden der betyder noget for at alle rodfrugterne bliver færdige på samme tid.
Bland rodfrugterne med ca. ½ dl olivenolie og en god håndfuld krydderurter - jeg brugte en blanding af tørrede og friske - salt og peber i en skål, eller direkte i bradepanden.
Varm ovnen op til 200 grader varmluft, og lad rodfrugterne stege i ca. ½ time, mens de vendes jævnligt, så de ikke brænder fast i bunden.
Når de er ved at være møre, skrues op til 215 grader, og de steges færdige til de er gyldne og sprøde - bliv ved med at vende dem rundt jævnligt, så de bliver sprøde på alle sider.
Server med det samme.

Konklusion:

Ja jeg har jo egentlig allerede skrevet den - perfekte til mig hvad angår sprødhed, smag og konsistens. Hvis Lækkermåsens smag skal rammes lidt bedre næste gang, så skal ternene være lidt større, og så må jeg i gang med kniven manuelt - så må vi se om jeg gider.
Jeg har lige spist resten af rødderne i dag, opvarmet i mikro med noget af den tiloversblevne sauce - og det var stadig godt.

Opskrift: Figen-is med brombær, kokosmælk og græsk yoghurt

Jeg har aldrig rigtig helt forstået pointen med figner - hverken de tørrede eller friske.
De tørrede er som regel på menuen til jul hos mine forældre, sammen med dadler og den "rigtige" konfekt. Dadler har jeg senere lært at sætte stor pris på, men fignerne har aldrig rigtig bevist deres eksistensberettigelse overfor mig.

Indtil den dag jeg så figen-isen her hos Green Kitchen Stories (vegetarisk dansk/svensk blog på engelsk, med fantastisk flotte billeder) - der var den præsenteret så smukt, at det bare måtte prøves. 
I sidste uge havde Superbest så tilbud på friske figner, så jeg øjnede chancen for at få isen lavet i anledning af at min søster kom til frokost i lørdags (vores forældre holder snart fælles rund fødselsdag, og vi skulle forsøge at finde på noget underholdning af en slags - ikke just nogen nem opgave, når man synes man har prøvet det hele, efter en del runde fødselsdage).

Jeg søgte lidt videre efter andre opskrifter på is med figner, og fandt også den her hos Chocolate & Zucchini, som er en videreudvikling af en meget populær opskrift af David Lebovitz, som har lavet bogen The Perfect Scoop - en bog jeg nok bliver nød til at eje en dag.
C&Z bruger græsk yoghurt i stedet for fløde i sin opskrift, og jeg bestemte mig til at kombinere de to opskrifter jeg har linket til, så der kom både kokosmælk og græsk yoghurt i.

Min version kom således til at se sådan ud.

Figen-is:
ca. 1 liter

8 friske figner, ca ½ kg - skyllede, stilken fjernet og hver figen skåret i 8 stykker
6 spsk vand
fintrevet skal af ½ citron
4 spsk mørk muscovadosukker
4 spsk mørk agavesirup
15 store brombær, friske eller frosne
1 lille dåse kokosmælk, 165 ml
100 gram græsk yoghurt
1 spsk Limoncello (eller citronsaft)

Hæld figenstykker, vand og citronskal i en gryde, bring blandingen i kog og lad den simre i ca. 10 minutter til fignerne er møre og næsten kogt ud.
Tilsæt sukker, sirup og brombær, og lad det koge videre i ca. 15-20 minutter, til det har konsistens som tynd marmelade.
Tag gryden af varmen og lad den køle af til stuetemperatur. Bland kokosmælk, yoghurt og Limoncello/citronsaft i, og blend det hele med en stavblender til ønsket konsistent (jeg ville ikke have større stykker frugt i isen, så den fik en god omgang).
Hvis ikke man kan lide de små kerner figner og bær, kan man køre ismassen igennem en sigte inden den fryses - det gjorde jeg dog ikke.
Sæt blandingen på køl natten over, eller til den er helt køleskabskold, i lukket beholder - og kør den derefter på ismaskine ifølge maskinens instruktioner.
Frys den færdig et par timer i lukket beholder, evt. med et stykke husholdningsfilm henover, så der ikke dannes krystaller.
Den er en smule hård når den tages ud af fryseren, så enten skal den lige stå på køkkenbordet i 10 minutters tid, eller man kan give den 15 sekunder i mikroen - så tør den nogenlunde jævnt hele vejen igennem.

Konklusion:

Isen får en meget mild og venlig smag af figen - man kan ane den græske yoghurt, hvilket giver den lidt friskhed, hvorimod kokosmælken ikke skinner tydeligt igennem (selvom min søster dog godt mente hun kunne smage den, da hun fik at vide den var i). Alt i alt en fin is, som i øvrigt også gør sig godt som milkshake, blendet sammen med skummetmælk.

Opskrift: Tomatsalsa (Secret Recipe Club)

I min 2. måned med Secret Recipe Club (som du kan læse mere om, og evt. tilmelde dig her), fik jeg tildelt bloggen The Ginger Snap Girl, af Gloria i det sydlige Californien.
Gloria har en masse lækre kage- og bageopskrifter, til dels fordi hun deltager i diverse kogebogs-grupper og udfordringer med kager og bagværk. Der var flere ting der så fristende ud, men jeg havde allerede besluttet at denne gang ville jeg hverken lave kage eller dessert, eftersom sidste måneds bidrag inkluderede både kage og is. Så jeg kiggede efter noget der ikke var sødt.
Det skulle samtidig være noget der var nemt og hurtigt at lave denne gang, og som ville udgøre et godt foto-emne (altså med nogle gode farver). Så jeg valgte Glorias Restaurant Style Salsa, som oprindeligt er en Pioneer Woman opskrift, tilrettet af Brown Eyed Baker, og derefter igen tilrettet af Gloria.
Så nu er der så en 3. tilretning af undertegnede.

Jeg holdt mig mere eller mindre til ingredienserne i opskriften, men ændrede på mængderne, og tilsatte også lidt ekstra af nogle ting.

Restaurant Style Salsa:
- tilrettet fra The Ginger Snap Girl (og Pioneer Woman plus Brown Eyed Baker)
ca. 6-7


Noter:
- Jeg brugte kun den halve mængde dåsetomater, men tilsatte desuden 1 stor frisk tomat
- Eftersom vi ikke rigtig har noget der svarer til "Rotel's diced tomatoes and green chilies" på dåse, brugte jeg kun den friske jalapeño chili
- Jeg brugte en smule mindre frisk koriander (pga. min koriander-udfordrede mand) - men der skulle altså noget i, da koriander efter min mening er en meget vigtig del af salsa. (Jeg endte i øvrigt med at spise det meste af det selv, så næste gang er jeg knap så hensynsfuld)
- Jeg brugte mere salt og sukker - af en eller anden grund fik salsaen en ret bitter smag, som jeg så forsøgte at udligne med salt og sukker - jeg er ikke sikker på om det måske var den friske limesaft, eller de rå løg der var synderen, men jeg havde lidt samme problem da jeg lavede Salsa Verde/Grøn Salsa med tomatillos fra dåse. Dengang troede jeg det måske var fordi tomatillos'ne havde taget smag af dåsen, men dåsetomater har slet ikke den samme bitre eftersmag, så indtil andet er bevist regner jeg med det er pga. lime eller løg, så det vil jeg forsøge at skære lidt ned på næste gang, for at se om det løser problemet. For at få mere sødme som kontrast til det bitre, brugte jeg desuden nogle søde syltede jalapeños fra Chilihouse.

1 dåse flåede eller hakkede tomater, inkl. saft
1 stor frisk tomat, flået og hakket
ca. 3/4 dl hakket løg
2 fed hakket hvidløg
1 hakket jalapeño (jeg fjernede først stilk, frø og frøvægge, men tilsatte gradvist noget af frøvæggene og nogle af frøene, indtil den fik den rigtige styrke efter min smag)
2-3 skiver sweet pickled jalapeño peppers with dill (man kunne også bruge lidt honning og ekstra frisk jalapeño)
ca. 4 spsk hakket frisk koriander (næste gang går jeg hele vejen og bruger den dobbelte mængde)
saft af ½ lime - ca. 1 spsk
1 tsk salt
1½ tsk sukker
1/4 tsk stødt spidskommen


Hæld det hele i en blender og brug puls-funktionen til salsaen har den rette konsistens. (Min blev ret tynd, men jeg foretrækker den også uden for mange klumper). Hvis man gerne vil have lidt mere farve fra den friske koriander, og lidt mere koncentreret smag, så nøjes evt. med at hakke det med en kniv, og tilsæt det til sidst, uden blende det med.
Sæt salsaen på køl i lukket beholder i mindst et par timer - den kan holde i ca. 5 dage (hvis ikke den er spist inden. Den her var væk dagen efter).
Server med tortilla chips eller nachos, eller enhver anden type Tex-Mex mad, som kræver noget god, hjemmelavet salsa.


Konklusion:


Som jeg allerede har nævnt, var det et problem med den bitre smag, men ekstra salt og sukker hjalp, og efter at den havde trukket nogle timer i køleskabet var det meste af den bitre smag forsvundet, og den blev meget bedre. 
Den var ikke for stærk til mine smagsløg, men havde en smule bid, som jeg bedst kan lide det.
Jeg regner med at gå tilbage til denne opskrift, og få den justeret indtil den årsagen til bitterheden er fundet, og den passer perfekt til mine smagsløg.


Se mit bidrag til SRC for august her!
---

Secret Recipe Club September: Restaurant Style Salsa

In my second month with the Secret Recipe Club (you can read all about it, and join here!), I was assigned to The Ginger Snap Girl, written by Gloria from Southern California.
Gloria has a lot of delicious looking cake and baking recipes, partly from participating in various cook book groups and challenges. There were several things that looked tempting, but I had already decided that this month, I would not do anything that had to do with baking or desserts, since last month's contribution included both cake and icecream - so I started looking for something savory.

I came across the Chicken Chili, which looked yummy and quite healthy (and I like the idea of using chicken - I used turkey before, which also came out really well, but I can see that Gloria doesn't agree with me :-)) - there was the Chicken and Creamy Mushroom Wild Rice Casserole that also looked really delicious. And there was the Asian Slaw that I have already planned to make for another occasion.
But for the SRC, I decided to settle on something that was easy and quick to make, and would make a nice photo object (meaning, most of all, some nice colours). So I went for the Restaurant Style Salsa, which is originally a Pioneer Woman recipe, adapted by Brown Eyed Baker, and then again adapted by Gloria.
So now, it has a 3rd adaptation by yours truly.

Basically, I used the ingredient list, but changed the quantities of several things and added a little extra of others.

Restaurant Style Salsa:
- adapted from The Ginger Snap Girl (and Pioneer Woman plus Brown Eyed Baker)
makes about 2½-3 cups


Notes:
- I only used half the amount of canned tomatoes but added a big fresh one
- We don't really have anything similar to Rotel's diced tomatoes and green chilies in a can in Denmark, so I left that out, and only used the fresh jalapeño
- I used a little less cilantro, as Hubby is not into it (correction: he hates it) - but leaving it out completely was not an option, since cilantro is a very important part of salsa. So it had to go in there, but in a smaller portion so he wouldn't discover it quite as easily (I ended up eating most of it myself anyway, so next time, I won't be so considerate!)
- I used more salt and sugar - for some reason, it had a really bitter taste at the beginning, which I tried to even out with the salt and sugar - I'm not sure if it was the lime juice or the raw onions, but I had the same problem when I made Salsa Verde/Green Salsa with canned tomatillos recently. At that time, I though it might be a bitter taste from the canned tomatillos, but canned tomatoes do not have that same bitter aftertaste, so for now, I am blaming it on the lime/onions, and will probably cut down a bit on the onions next time, to see if that solves the problem. To add more sweetness, I also added a few slices of some sweet pickled jalapeños.

14 ounce can peeled and chopped tomatoes with juice
1 big fresh tomato, peeled and diced
1/3 cup chopped white onion
2 cloves chopped garlic
1 chopped jalapeño (at first, I removed the stem, ribbing and seeds, but gradually added most of the ribbing and some seeds to adjust the heat to my taste)
2-3 slices of sweet pickled jalapeño peppers with dill (you could probably use a little honey and extra fresh jalapeños instead, but since it was only used to get rid of the bitter taste, hopefully it won't be necessary for anyone else)
1/4 cup chopped cilantro (next time I will go wild and use the full ½ cup)
juice from ½ lime - approx. 1 tablespoon
1 teaspoon salt
1½ teaspoon granulated sugar
1/4 teaspoon ground cumin
Add everything to a blender and pulse until you have the right consistency. (Mine turned out pretty thin, but luckily I prefer a salsa that is not too chunky). If you want more cilantro-green colour and more concentrated cilantro taste, just chop some of it with a knife instead, and add it at the end, without blending more.
Cover the salsa and chill for a couple of hours in the fridge - it will keep for up to approx. 5 days (if you haven't eaten it. Mine was gone the day after).
Serve with tortilla chips or nachos, or any other Tex-Mex food that requires some good, homemade salsa.
Conclusion:
As I already said, the salsa had a bitter taste at the beginning, which I blame on either the onions or the lime juice, so next time, I will try to use less onion and see if that helps.
The extra sugar and salt, plus the sweet pickled jalapeños helped, though, and after resting in the fridge, there was no more bitternes, and it was all good. 
It wasn't too hot for my taste, but had just the right bite.
I will definately be going back to this recipe, and adjust it until it is perfect for my taste buds.


To see my August contribution for SRC, click here!
---

Opskrift: Små brunch-pandekager

Til vores brunch i lørdags skulle der selvfølgelig også små pandekager til - jeg havde fundet en opskrift i Familiejournalen, hvor de efter sigende kunne laves dagen før, og varmes forsigtigt op i ovnen, og det passede perfekt ind i mit program.
Jeg lavede halv portion i forhold til opskriften, og lavede dem forholdsvis små så jeg var sikker på der var minimum 2 til hver, så jeg endte med lidt over 30 stk. - så var der lige et par smagsprøver (og så bliver de første heller aldrig så gode, så de er jo dømt til at blive spist).
Jeg lavede en test med et par stykker først, for at se om de var søde nok, og det syntes jeg ikke helt, så jeg brugte noget mere sukker end i opskriften - men det kan selvfølgelig justeres efter smag, og efter hvad der skal serveres til.
Pandekagerne hæver godt op pga. bagepulveret, så de skal ikke laves så tykke.

De blev serveret med noget så simpelt som ahornsirup - men lidt græsk yoghurt og frugt vil sikkert også være godt til - hvis man da ikke går the American way, og overøser dem med stegt bacon og smeltet smør, sammen med siruppen.

Små brunch-pandekager:
ca. 30 stk.

300 g hvedemel
1 spsk bagepulver
½ tsk salt
3/4 dl sukker
6½ dl kærnemælk
3 æg
25 g smeltet smør
smør eller neutral olie til at stege i

Mel, bagepulver og salt sigtes ned i en skål og sukker hældes i. Pisk kærnemælk med æg og det smeltede smør i en separat skål. Lav en fordybning i midten af melet og hæld kærnemælksblandingen i, i en tynd stråle, mens der piskes grundigt - fortsæt til det hele er pisket sammen, og er uden klumper.
Varm en pande (eller to) op - jeg brugte trin 6-7 ud af 9 - og steg små pandekager i en smule smør eller olie. Jeg brugte nok ca. ½ dl pr. pandekage. De steges til de er gyldne på stegefladen, og vendes og steges færdige.
Hvis de skal serveres med det samme, holdes de lune på en tallerken under staniol, eller de sættes i køleskab og lunes i ovnen under staniol når de skal bruges.

Konklusion:

Da der lige kom lidt ekstra sukker i, blev smagen rigtig god, og de klarede fint turen med genopvarmning dagen efter. Jeg kunne forestille mig at man også godt kunne fryse dem ned og så varme dem forsigtigt op igen - det gør det noget nemmere hvis man skal bruge mange.
En anden gang leger jeg med tanken om at der skal diverse smagstilsætninger i - feks. (blå)bær, banan, chokolade/kakao - mulighederne er jo mange. Man kunne sikkert også godt snige noget fintrevet squash ind i - og noget grovere mel, eller måske havregryn. Så er de jo næsten sunde.

Opskrift: Mini hvedebagels

Til brunchen i går havde jeg som ret nr. 2 lavet små bagels, der blev fyldt med krydret flødeost, tyndtskåret oksepastrami og tynde agurkeskiver.
Jeg har tidligere lavet grove bagels, men fandt denne gang en opskrift på hvedeudgaven på Allrecipes.com.
Under kommentarerne mener flere at de bliver alt for små hvis man laver 12 af den angivne portion, men det var netop min hensigt - så jeg endte faktisk med at lave 16 ud af portionen (jeg skulle bruge 12 til brunchen, og så var der nogle stykker som smagsprøver), og jeg syntes størrelsen kom til at passe fint i denne sammenhæng, hvor der var flere andre retter på menuen. Ønsker man en normal størrelse ville jeg dog nok lave 6-8 stykker ud af portionen.


Hvedebagels:
16 stk. i mini-størrelse - 6-8 stk. almindelig størrelse

1 tsk tørgær
3 dl minimælk
50 g blødt smør
2 spsk sukker
1 tsk salt
1 æggeblomme
ca. 9 dl hvedemel


Krydderiblanding til topping:


2 tsk sesamfrø
2 tsk blå birkes
2 tsk hvidløgspulver
2 tsk løgpulver
1 tsk letknust flagesalt


Varm mælken op til ca. 37 grader, hæld den i en skål (jeg brugte røremaskine, så den kom direkte i skålen hertil) og opløs gæren i den lune mælk.
Tilsæt blødt smør, sukker, salt og ægeblomme og bland det i røremaskinen, eller med grydeske hvis man bruger den manuelle metode.
Tilsæt ca. 7-8 dl af melet og ælt dejen til den er sammenhængende, blød og smidig - tilsæt mere mel om nødvendigt. Dejen æltes i hånden i ca. 6-8 minutter, eller i røremaskinen i ca. 5 minutter ved høj hastighed.
Hæld lidt rapsolie i en skål, læg dejen deri og vend den rundt, så den er dækket af olie. Dæk skålen til og lad dejen hæve et lunt sted i ca. en time, til dejen er fordoblet i størrelse.
Slå dejen hurtigt ned og form den til 16 lige store boller, hvis man laver mini-udgaven (jeg vejede dem af for at få dem nogenlunde ens i udseende). Tryk et hul i midten af hver bolle med en finger, og "træk" i hullet så det bliver et par cm i diameter - det lukker lidt til igen under hævning og kogning.
Læg bollerne på en meldrysset bageplade eller et stykke bagepapir - eller bare på køkkenbordet, dæk med et viskestykke og lad dem efterhæve i 10-15 minutter.
Smør en bageplade (evt. med bagepapir) let med fedtstof så den er klar til de kogte boller.
Tænd for ovnen på 200 grader.
Bring vand i kog i en stor gryde eller sauterpande - det er ikke nødvendigt med mere end ca. 5 cm vand, da bollerne flyder op til toppen med det samme. 
Læg bollerne forsigtigt i det kogende vand, én af gangen (jeg kunne have 5 i min gryde). Lad dem koge ca. 2 minutter, vend dem rundt og lad dem koge 2 minutter igen. Løft dem derefter over på den smurte bageplade med ca. 5 cm mellemrum. Bag dem i ovnen i ca. 20-25 minutter til overfladen er gylden og de lyder hule når man banker på bunden - toppingen drysses på når der er ca. 5-7 minutter tilbage af bagetiden - pensl evt. med en lille smule vand, hvis den ikke vil hænge ved. Afkøl på bagerist.
Kan fryses - dette gøres mens de stadig er lune.


Ved servering:
Skær dem evt. over og varm dem i ovnen ved ca. 150 grader til de begynder at blive sprøde (jeg kan godt lide at skærefladen bliver lidt sprød - derfor skærer jeg næsten altid boller over inden opvarmning).
Lad dem afkøle lidt igen, og fyld dem - i dette tilfælde med krydret flødeost, oksepastrami og tynde agurkeskiver. Jeg gjorde dem klar ca. 1½ time inden servering, og det fungerede fint.

Konklusion:

Størrelsen passede som sagt fint til en brunch, og smagen var der bestemt heller ikke noget i vejen med - faktisk var jeg positivt overrasket. Ikke at jeg er ekspert i bagels, men de virkede meget autentiske, i hvert fald i forhold til de købe-bagels jeg har prøvet.
Eneste minus var at jeg havde puttet krydderi-toppingen på inden de kom i ovnen, og den endte med at blive en smule brændt (det var primært løg- og hvidløgspulveret). De kunne sagtens spises, men en anden gang vil jeg vente med at putte toppingen på til 5-7 minutter før de er færdige, så det er også det jeg har skrevet i opskriften.

Opskrift: Kernebrød uden mel

Lige siden jeg så dette brød hos CookieCrumble har jeg vidst at det skulle jeg prøve - jeg har kun manglet den rette anledning. Den kom endelig i går til brunchen vi holdt for Lækkermåsens familie pga. diverse fødselsdage.

Brødet indeholder kun kerner, frø og mandler, og så olie og æg - ingen mel. Det indeholder i sagens natur en del fedt så det er nok ikke lige det man skal bruge i madpakken hver dag - men til særlige lejligheder og i små mængder, da må det da være sundt, med alt det sunde fedt det indeholder.

Mit brød blev ikke så højt da formen jeg brugte var lidt bredere end en almindelig rugbrødsform - og desuden var jeg ved at være bange for at det ville kikse helt. Det var en aflang springform jeg brugte, som jeg selvfølgelig regnede med var tæt i bunden - men det var den ikke, viste det sig. Med det resultat at ægge- og oliemasse løb ud og lagde sig i kanten, så der kom en fin ring af æggekage ud af det også. Jeg frygtede jo så at der ikke var nok æg tilbage i formen til at kernerne kunne binde ordentligt sammen, men det gik heldigvis fint alligevel.
Men det er bare lige et godt råd - sørg for at bruge en form der er tæt.

Kernebrød uden mel:
1 stk.

5 hele æg
2 tsk salt
1 dl rapsolie (eller anden smagsneutral olie)
100 g hørfrø
100 g sesamfrø
100 g solsikkekerner
150 g græskarkerner
150 g grofthakkede mandler

Tænd ovnen på 160 grader almindelig varme.
Bland alle kerner, frø og mandler med salt og olie i en skål. Pisk æggene godt sammen i en separat skål, og hæld dem derefter i kerneblandingen og rør så det hele er grundigt blandet.
Smør en (TÆT) rugbrødsform med fedstof, eller beklæd den med bagepapir, og hæld "dejen" i formen. Når ovnen er varmet op, bages brødet i 70 minutter midt i ovnen. Køles lidt af, og tages ud af formen og afkøler helt. Kan sagtens opbevares nogle dage i plasticpose (jeg bagte mit dagen før det skulle serveres).


Konklusion:

Brødet er superlækkert og med virkelig god smag - det er perfekt til særlige anledninger, f.eks. brunch, sammen med tapas eller lignende, og det kunne sagtens bruges til nogle små mellemmåltider også.
Det bliver nok det resten af mit brød bliver brugt til. Gæsterne roste det, men Lækkermåsen var ikke så begejstret, så jeg kommer til at spise resten selv.

I dag har jeg prøvet om jeg kunne tørre nogle skiver i ovnen (ved 90 grader i ca. en time), for at lave det til en slags knækbrød (efter forslag fra gæsterne) - helt tørre er de ikke blevet, pga. de forholdsvis bløde kerner og frø. Men nu prøver jeg at gemme dem i en dåse, og se hvor længe de kan holde sig - hvis ikke jeg får dem spist som snack på arbejde inden.

Low carb/LCHF + almindelig opskrift: Hjemmelavet ketchup - med og uden sukker

25.01.2014: Indlægget er opdateret til også at indeholde den sukkerfri/mere low carb version.
---
I morgen skal vi holde fødselsdags-brunch for Lækkermåsens familie, og jeg har taget en fridag i dag for at kunne nå at lave så meget som muligt selv.

Menuen kommer der mere om løbende - i denne omgang bliver det til en gang hjemmelavet ketchup, som jeg har haft kig på siden min første deltagelse i Secret Recipe Club, hvor den blev postet af en af de andre deltagere samme dag. Vi skal have noget med æg, bacon og pølser i morgen, så der skal lidt ketchup til - og selvom vi hamstrede Heinz sidste gang Lidl havde 1 kg til 20 kr., så skulle det altså prøves med en hjemmelavet version, som så også kunne spices lidt op med chili. (Ketchup skal ikke laves af økonomiske årsager, men mere fordi man så ved hvad der er i, fordi man kan få den smag man gerne vil have - og fordi det er sjovt. Men som med så mange andre hjemmelavede ting, så bliver ketchuppen kun så god som de råvarer man bruger - så brug enten friske tomater der virkelig smager af noget, eller brug gode økologiske på dåse eller flaske).

Jeg har set flere ketchupopskrifter der indeholder æblemos, men denne opskrift er totalt og aldeles æblefri - man fristes til at sige TOMAT - TOMAT - OG ATTER TOMAT!
Faktisk lavede jeg en portion allerede i sidste uge, men den kom til at smage alt for meget af kanel, som var en del af opskriften. Det duer altså ikke (der er trods alt stadig over 3 måneder til jul), så denne udgave er også helt og aldeles kanel-fri.

En almindelig ketchup indeholder dog en del kulhydrater (ca. 25 pr. 100 gram), så hvis man gerne vil have den lidt mere blodsukkervenlig kan man sagtens udskifte sukker med andre sødemidler. Det skal dog siges at jeg ikke har regnet på kulhydratindholdet i den sukkerfri version, men du får begge versioner her - så kan du selv vælge.

Ketchup:
ca. ½ liter

Krydderipose:

⅛ - ¼ tsk hele nelliker (start hellere med for lidt, og tilsæt så evt. lidt mere stødt nellike hvis den kan tage det - nellikesmagen må ikke blive alt for gennemtrængende)
1 stort laurbærblad
1/4 tsk fennikelfrø (det skulle egentlig have været sellerifrø, men det har jeg ikke kunnet finde)
1/8 tsk chiliflager
1/4 tsk allehånde

ca. 1,2 kg tomater fra dåse/flaske/karton eller friske - uden skind (første gang brugte jeg 3 dåser øko flåede tomater - denne gang brugte jeg en flaske Urtekram mosede tomater plus en dåse øko flåede)
1 1/4 dl hvidvinseddike
1 medium løg, finthakket
2 små stærke røde chilifrugter, finthakket (uden frø) - jeg har ikke brugt den slags man kan se på billederne (som er en meget mild udgave af Habaneroen), men derimod en af de små tynde og aflange typer - hvis man er bange for den bliver for stærk, så kan man evt. nøjes med at lade chilien koge med hel (husk så at tage den op inden blendning), og smage på den undervejs - og så tage chilien op når den ikke skal have mere
1 fed presset hvidløg
1½ tsk havsalt (der er tilsat lidt salt til Urtekrams tomater, så bruger man den, skal der måske lidt mindre salt i)
5 spsk sukker - eller for low carb version: 2 spsk sukrin+ (jeg brugte sukrin+ i stedet for almindelig sukrin, da jeg ikke synes det gjorde så meget hvis den anis-agtige stevia eftersmag kunne anes - der er i forvejen fennikel i, så lidt lakridssmag fra eller til...)

Krydderier til krydderiposen lægges i et stykke skoldet gazestof/ostelærred/krydderikugle og bindes sammen.
Tomater, eddike, løg, chili, hvidløg, salt og sukker/sødemiddel hældes i en tykbundet gryde - krydderiposen tilsættes.
Bring blandingen i kog og lad den simre i ca. 45 minutter, til løgene er godt bløde.
Blend blandingen med en stavblender direkte i gryden, og hæld den gennem en sigte ned i en skål. Vask gryden af, og hæld den sigtede ketchup tilbage i gryden. Lad den simre videre ved svag varme i ca. 1 time under jævnlig omrøring, indtil den har den ønskede konsistens. Fjern krydderiposen og smag evt. til med salt eller sukker/sødemiddel.
Hæld ketchuppen på skoldede glas eller flasker, og opbevar den i køleskab - den sukkerfri version er indtil videre testet til at kunne holde sig i et par måneder i køleskab, så den med sukker kan sikkert holde endnu længere.

Konklusion:

Meget bedre uden kanel - og denne gang fik den også lidt mere chili, så den smagte af lidt mere. De forskellige krydderier gav en god smag, uden at blive for meget.
Jeg tror heller ikke der er den store forskel i smagen med og uden sukker, så jeg kan kun anbefale at prøve, hvis man gerne vil lave sin egen sukkerfri version.

Opskrift: Hjemmelavet Nutella / chokolade smørepålæg

I næste weekend skal vi holde brunch-fødselsdag for Lækkermåsens familie, og jeg har været ved at spekulere over hvad der skal på bordet. Der skal jo nok noget med æg og bacon til, sammen med nogle brunch pølser vi allerede har i fryseren, og hjemmelavet appelsin- og blommemarmelade er også klar.

Derudover skal der måske laves en ost igen, med chili og hvidløg, hvis jeg når det nogle pandekager (har heldigvis fået fri dagen før), og så har jeg tænkt mig at prøve det her kernebrød uden mel, som lyder rigtig godt.

Og endelig skal der Nutella til - eller chokolade smørepålæg, om man vil, for smagsmæssigt ligger den hjemmelavede nok noget ved siden af den traditionelle Nutella.

Jeg søgte lidt rundt omkring og fandt bl.a. Anne au Chocolats opskrift (med nødder) her - den gik jeg ud fra, men ændrede lidt i mængder og tilføjede desuden flormelis, da jeg brugte meget mørk chokolade, og den lige trængte til lidt ekstra sødt.

Hjemmelavet Nutella / chokolade smørepålæg:

ca. 3½-4 dl

150 g god chokolade (jeg brugte 125 g 70% mørke knapper fra Callebaut, og 25 g lys chokolade)

50 g ristede og afskallede hasselnødder (brug fingrene til at afskalle med, eller gnid nødderne i et rent viskestykke - det gør ikke noget hvis der kommer en smule skal med, den må bare ikke være brændt)

1½ dl piskefløde
30 g smør i tern

2 spsk flormelis

et lille nip flagesalt der er knust mellem fingrene

Nødderne ristes i et fad i ovnen ved 130 grader varmluft i ca. 10-15 minutter, til skallen løsner sig (pas på de ikke bliver for mørke!)

Nødderne kværnes helt fint i feks. en kaffekværn (jeg har en jeg kun bruger til krydderier og nødder) eller foodprocessor - eller hak dem med en kniv i den grovhed man ønsker (jeg ville gerne have den helt glat, men man kan selvfølgelig sagtens lave den med lidt bid i).

Hak chokoladen (ikke nødvendigt hvis man bruger knapper) og bland den med nødderne.

Varm fløden op til den småkoger, og hæld den i chokoladen/nødderne - rør rundt til chokoladen er helt smeltet. Bland smørret i og rør rundt igen til det også er smeltet, og massen er uden klumper. Tilsæt flormelis (smag evt. til med lidt af gangen - mængden afhænger også lidt af hvor mørk chokolade man har brugt, og hvor bitter eller sød man gerne vil have den) og bland en fingerspids salt i.
Hæld blandingen på glas og luk til det med det samme - opbevares i køleskab, hvor det vil stivne lidt, men ikke mere end at det sagtens stadig kan smøres ud. 
EDIT: Det har nu stået i køleskabet natten over, og er stivnet en del, men det gør Nutella selvfølgelig også i køleskab - så det skal nok lige stå ved stuetemperatur en halv time før det er ordentligt smørbart.

Holder i ca. 14 dage på køl (hvis ikke det er spist inden). 

Konklusion:

Den minder meget om Princip udgaven af Nutella i smag - man skal uden tvivl være glad for mørk chokolade for at kunne lide denne version, og det er ikke nødvendigt (eller for den sags skyld anbefalelsesværdigt) at putte ret meget på brødet - men jeg er faktisk positivt overrasket, og synes sagtens den kan udgøre en erstatning for Nutella, og ikke mindst de billige købe-varianter.

Lækkermåsen var ikke udelt begejstret (og han spiser ellers kun mørk pålægschokolade) men jeg tror måske lige han skal vænne sig til den.

Det har jeg allerede gjort.

Opskrift: Svensk pølseret med pasta

Jeg har blogget om svensk pølseret tidligere, men af en eller anden grund manglede indlægget flere oplysninger, bla. nogle af ingredienserne, og selve fremgangsmåden.
Så da de svenske pølser stod på menuen i dag, har jeg nu rettet opskriften så den passer, og har også tweaket den lidt - og så kunne der passende komme et nyt, og bedre, billede ind også.


De fleste jeg kender laver retten med kogte kartofler (og det er også sådan vi har fået den de få gange jeg kan huske min mor har lavet det), men jeg kan faktisk bedst lide den med pasta (og helst penne) - og så serverer jeg pølser/saucer og pasta hver for sig, så pastaen ikke suger for meget sauce, hvis der skal gemmes rester til dagen efter.


Svensk pølseret med pasta:
3-4 personer

2 spsk olivenolie 1½ spsk mild karry 
3 fed grofthakkede hvidløg
3 finthakkede løg (jeg brugter Alligator chopperen med de små tern)
10 brune pølser i halve skiver (hvilken slags det er, er ikke så vigtigt, de må bare ikke være for tykke)
2 spsk mild paprika
7 dl minimælk
2½ dl madlavningsfløde 8%
1 spsk rødvinseddike
2 tsk grøntsagsbouillon
3 spsk ketchup
purløg og revet parmesanost til pynt 

Olien varmes op i en tykbundet gryde, og karry svitses heri. Tilsæt hvidløg og løg, og svits ved forholdsvis lav varme, så hvidløgene ikke branker, til løgene er gyldne og begynder at blive bløde - ca. 5 minutter.

Tilsæt pølserne og paprika, og lad det svitse med i et par minutter.

Tilsæt resten af ingredienserne og varm det hele godt igennem.

Server med pasta penne, purløg og parmesanost.

Konklusion:

Den har lige et lille strejf af stærkt, uden at være for meget, og karry og eddike bidrager til god smag.

Jeg jævnede ikke saucen, udover med det mel der findes i madlavningsfløden (det havde nok været velset fra Lækkermåsen at jeg havde gjort det, men jeg kan nu bedste lide en tyndere sauce, og det er heldigvis mig der bestemmer når jeg står i køkkenet), men det kan man selvfølgelig sagtens gøre, hvis man ønsker en tykkere sauce.