Madbloggertræf 12. marts i Vejen - del I (program mv.)

I går kom dagen endelig, hvor Birthe og Annes madbloggertræf i Vejen løb af stabelen, og det vil der nok blive skrevet en del om de kommende dage, rundt om på blogland - min oplevelse af arrangementet begynder her.

Vi var ca. 25 madbloggere forsamlet fra hele landet - der var flest "høns" men et par enkelte haner havde dog også fundet vej.


Programmet for dagen så ud som følger:


Kl. 14.30 mødtes vi hos Kageriget i produktionslokalerne i Holsted, hvor Anita fortalte om sin kagekunst, og viste os eksempler på pynt. Bl.a. tryllede hun lige et fint brudepar frem på ca. 20 minutter, og røde roser blev det også til - det må i øvrigt max. tage 1 minut pr. rose. Prøv lige den af derhjemme.

Anita ruller marcipan ud til låget af en dåbskage - skidesmart rullemaskine hun har, men den fylder nok lige rigeligt hjemme i vores køkken

Dåbskage til i dag søndag - der mangler vist nok kun navnet

Brudepar

Og et par roser

Efterfølgende kørte vi videre til Estrup Hovedgaard, hvor Anita afholder smagninger, og hvor der er udstillet forskellige kagetyper.

Vi fik smagsprøver på 5 forskellige bryllupskager (bla. den samme som Anita var med til at lave til Frederik og Marys bryllup), og desuden på træstammer, og kransekage toppet med en form for chokolademousse (tror jeg - jeg var for optaget af at kigge på bryllupskagesmagsprøverne til at høre ordentligt efter).

Træstammer og de der kransekage+chokomousse kager

Der var følgende smagsvarianter af bryllupskager (fra venstre mod højre):

Jamaica:

Mokkamousse lavet på flødechokolade samt creme af Jamaica rom med hakket flødechokolade,
delt af et tyndt lag forfriskende passionspuré.
Står på en let og luftig mandelbund.

Trippel:

Svampet chokoladekage bagt med marcipan og mørk Callebaut chokolade. 
Hvid chokolademousse af belgisk Callebaut, smagt til med Haiti vanilje.
Mild skovbærcreme, afsluttet med lys lagkagebund.
 

Sommer:
Består af to slags frugtmousse. En med jordbær tilsmagt med lime.
En anden af lime tilsmagt med vanilje og vendt med citruskandiserede hasselnøddebrud. 
Omkranset af lyse lagkagebunde.
  

Royal: (samme indhold som til Frederik og Marys bryllup)

Lys chokolade konfekt bund, lys chokolade mousse lavet af den bedste belgiske chokolade. Fromage lavet med hjemmekogt jordbær/rabarber kompot. Øverst en mandelbund.  

Klassisk:

Mørk chokolade mousse, af den gode belgiske chokolade.
Frisk hindbærfromage og afsluttet med en lys lagkagebund. 

Jeg var personligt mest glad for Sommer, som var tilpas let og frisk - jeg var dog også ret vild med passionspuréen i Jamaica, så hvis jeg kunne få den over i Sommer, ville det være den perfekte kage i smagningen. (Jeg kunne høre at mange af de andre var meget glade for Jamaicakagen, men eftersom den var med mokkasmag, så kunne det altså umuligt blive min favorit).

Til de kaffetrængende var der to repræsentanter for Dolce Gusto, som lavede forskellige kaffevarianter - nu er jeg jo nærmest at betragte som kaffehader, så jeg skulle ikke have kaffe den dag. Troede jeg.


Lidt i 17 kørte vi fra Estrup Hovedgård og videre hjem til Birthe, hvor vi fik udleveret vores goodie-bags, sponsoreret af alle de firmaer Birthe og Anne havde fået kontakt til.
Der var tre store poser - en grøn, en rød og en blå, sidstnævnte med kølevarer.

Et hurtigt kig ned i poserne viste mange spændende ting, men der var dog ikke ordentlig tid til at gennemgå det hele (det ville også have krævet at det blev lagt ud i hele bilen), så det måtte vente til vi kom hjem.


Efter at have fyldt bilerne med de spændende sager, gik turen videre til Restaurant Bedre Byggeskik i Vejen, hvor vi skulle indtage en 5-retters middag, med tilhørende vinmenu for dem der havde valgt det.

Menuen og anmeldelse af maden kommer jeg tilbage til, når vi lige har fået den tilsendt på mail. Jeg er nemlig en klovn til at huske alle elementer i en ret.

Udover alle de sponsorgaver vi allerede havde fået, havde Anne og Birthe gemt nogle større ting til "lotteri-gevinster" - vi fik hver udleveret et nummer, og i løbet af aftenen blev der udtrukket 9 vindere af forskellige sager.
Bl.a. en flot krydderikasse fra Mill & Mortar, en ekstra af de blå goodie-bags, en Aqvia sodavandsmaskine, en Dolce Gusto Circolo kaffemaskine, 3x4 flasker San Pellegrino mineralvand, hovedgevinsten en bamix stavblender (jeg fik den ikke set så jeg ved ikke hvilken version det var) - og så var jeg så heldig at vinde en Bosch redition blender (kan desværre ikke finde den hos Bosch selv).
Vi har faktisk ikke rigtig en blender vi gider bruge (kun en til Kenwood køkkenmaskinen, og den er lidt bøvlet), så det var en super præmie. Godt nok rummer skabet op til flere arter af minihakkere osv., men de mangler muligheden for at tilsætte feks. olie under blendningen/piskningen - og det kan denne blender da i hvert fald. Så nu har den fået sin faste plads i hjørnet på køkkenbordet.

I forbindelse med desserten kom en repræsentant fra Coffeebrewer Nordic A/S, som viste os forskellige slags kaffebønner, og fortalte om konceptet Growers Cup.
Jeg tænkte at jeg måske lige skulle forsøge mig med faktisk at smage på en kop kaffe igen - noget jeg ikke har gjort i mange år, men det er jo ikke til at vide om ens smagsløg ændrer sig i den retning.

Skal vi ikke bare sige, at det gør de IKKE hos mig. Jeg kan stadig ikke lide kaffesmagen, og kommer aldrig til det. Men spændende indslag, hvor vi også fik lidt at vide om hvordan kaffebønner gror og behandles inden de ender i en kop med vand.

Én lille slurk af hver kop kunne jeg klare - så måtte jeg give op

Kl. 23 var maden spist, kaffeforedraget var slut og alle gaver var uddelt, så der vendte jeg næsen hjemad, sammen med Michelle som jeg havde med oppe at køre.
Kl. præcis 1.01 holdt jeg hjemme i carporten efter en lang og spændende dag, og egentlig burde jeg jo være gået i seng - men jeg var jo nød til lige at hive alle tingene ud af posen for at se hvad der var. Gemalen som lå og snorkede på sofaen, blev også vækket, så jeg kunne vise og fortælle (billeder og beskrivelser af det hele kommer i et andet indlæg).

Alt i alt en rigtig hyggelig dag med mange smagsindtryk, og snak med nogle søde mennesker. Jeg fik dog ikke snakket med alle dem jeg gerne ville, eller så meget som jeg gerne ville, men det må forhåbentlig komme en anden gang. Det var i hvert fald en fornøjelse at være sammen med andre madgale madglade mennesker, som også hiver kameraet frem hver gang en ny ret sættes på bordet - og spændende at sætte rigtige ansigter på mange af dem, som man efterhånden føler man kender lidt.

En stor tak til Anne og Birthe for arbejdet med at arrangere dagen! Jeg håber i har syntes det var al sliddet værd...

Blogtræf

Der kommer ikke flere indlæg fra min hånd inden madbloggertræffet på lørdag - men forhåbentlig bliver der energi til at fortælle om det, og vise billeder af de spændende ting Birthe og Anne har fået sponsorerne til at give, på søndag.
Indtil da vil jeg glæde mig rigtig meget til at møde de andre der skal med (jeg har ikke mødt nogen af dem endnu i den der virkelige verden, så det bliver en ny spændende oplevelse), og til en hyggelig og mad-fyldt dag - mad både i maven og i snakken.

Rigtig god weekend derude, når i når så langt!

Opskrift: Spaghetti med cherrytomater og bacon

Jeg har en gang tidligere lavet Miras spaghetti med cherrytomater og bacon, uden at blogge om den da den lignede Miras version ret meget.

I dag fik jeg igen lyst til en gang pasta uden alt for mange vanskeligheder, så denne meget enkle, men samtidig meget smagfulde ret kom på menuen igen - det skulle være nemt og hurtigt, og gerne med rester til i morgen, hvor vi får en 1/4 ko hjem, som skal pakkes i en fryser. Hvis der vel at mærke er plads - det er noget spændende. Jeg har aldrig set hvor meget en 1/4 ko fylder før, så jeg har ingen idé om hvad jeg skal forvente.

Men nu har husbonden da i det mindste ryddet op i kummefryseren - så må vi se om der skal noget i skabsfryseren også, eller om vi skal til at dele ud af det ude på vejen.

Jeg er også ret spændt på hvilke udskæringer der er med, og hvordan kødet i det hele taget er. Det er naboens datter og svigersøn der dyrker næsten økologisk skotsk højlandskvæg - næsten, som i at det først er næste år de er officielt økologiske, men reelt er de økologiske for mig i år også.

Så mon ikke der er basis for andre oksekødsretter i tiden der kommer, end det sædvanlige med hakket kød og bøffer... (og hvis jeg ikke ved hvad vi skal bruge kødstykkerne til, så kan jeg vel altid hakke det - jeg lavede frikadeller i går med noget ret dårligt hakket kød fra en af de lokale slagtere - der køber vi altså ikke hakket kød igen. Der var alt for meget brusk og sejt kød med, som faktisk ikke kunne tygges - øv!)

Nå men det var så pastaen vi kom fra.

Jeg lavede som sagt lidt mere om på den i dag - brugte endnu mere hvidløg og olie, tilsatte løg og brugte balsamico i stedet for sukker, som det blev foreslået i Miras kommentartråd - og så serverede jeg min egen portion med frisk rucolasalat - også efter tip fra Miras kommentarer.

Så alt i alt blev det til følgende udgave:

Spaghetti med cherrytomater og bacon:

ca. 4 personer

500 g økologisk fuldkornsspaghetti

750 g cherrytomater (jeg brugte 500 g friske, og 1 dåse, som Mira også foreslår)

3 spsk olivenolie

1 spsk balsamicocreme (eller almindelig mørk balsamicoeddike)

5 fed finthakket hvidløg

1 lille finthakket rødløg

2 små finthakkede stærke røde chili

flagesalt og friskkværnet peber.

1 pakke baconskiver, skåret i mindre stykker

1 pakke bacontern

friskrevet parmesanost

rucolasalat

Ovnen tændes på 200 g almindelig varme.

Dåsetomaterne hældes i et ovnfast fad. De friske tomater skylles og hældes også i fadet - tilsæt olie, balsamicocreme, hvidløg, løg, chili, salt og peber, og bland det hele godt rundt. Balsamicocremen giver en brunlig farve, men den er knap så grim når spaghettien bliver blandet i.

Sæt fadet i den varme ovn i ca. 15 minutter - denne gang gav jeg det lidt længere, da de friske tomater var ret store, og lidt længere om at "splatte" ud (faktisk nåede de aldrig at blive helt møre, så jeg tror jeg kunne finde på at skære et lille hak i dem næste gang, så de hurtigere bliver udkogte ud).

Imens steges bacontern og skiver (hver for sig), så det afgiver noget af fedtet, og dryppes af på køkkenrulle - det skal ikke være sprødt, men bare være knap så fedt (ja man kan jo godt spare lidt på det fede hvor man nu kan - og bacon smager jo stadig af bacon, selvom det ikke er alt fedtet der er med, ikke? Bare husk at bruge køkkenrulle som er egnet til fødevarer - det er nemlig åbenbart ikke alle typer der er det!!)

Efter de minimum 15 minutter blandes bacontern med tomaterne, og baconskive-stykkerne lægges oven på. Det skal nu have ca. 15 min. mere, til bacon (måske) begynder at blive sprød (det gjorde min så ikke).

Imens koges pasta efter pakkens anvisning, og når den er færdig sies vandet fra, og spaghettien blandes i fadet med de færdige tomater og bacon.

Serveres med det samme med revet parmesanost og rucola.

Konklusion:

Som nævnt længere oppe, så er det en meget enkel ret, men den er samtidig meget smagfuld, i forhold til hvor enkle, og få, ingredienser der egentlig er i. Det er klart at solmodne cherrytomater vil give det bedste resultat - men på trods af at det absolut ikke er sæson for tomater lige nu, så blev smagen altså stadig god.

Jeg puttede ikke chili i første gang jeg lavede den, så det var første gang i dag - det gav en rigtig god varme med de ret stærke udgaver jeg brugte.

Manden brokkede sig ikke over at der ikke var mere kød i - hvilket er heldigt nok, eftersom vi skal have resterne i morgen.

Alt i alt - en skøn pastaret, som jeg tror jeg vil vende tilbage til mange gange.

Billeder:

Tomater klar til ovnen

Balsamico cremen er denne, som jeg engang har købt i Rema1000 uden helt at vide hvad jeg skulle bruge den til - men den egner sig glimrende til tomater

De færdige tomater

Pastaen er vendt i (godt man har et rengøringsvenligt fad, med det sauce der er brændt fast i kanten)

Min tallerken - ren nydelse!

Opskrift: Lammebov i stærk karrysauce med krydrede ris

For snart længe siden fik vi ½ lam hjemme fra bonussønnens mor og bonusfar, og der lå stadig en bov og en kølle i fryseren, som nok snart var ved at have set deres bedre dage - så jeg havde bestemt mig for at boven skulle skæres ud i tern og så langtidssimres i en gryderet i går.

Jeg brugte denne opskrift som udgangspunkt, og tilsatte så lidt ekstra for at give lidt mere smag til saucen.
Risene blev efter samme opskrift, dog uden safran som jeg ikke ejer, og så glemte jeg desværre at putte nødder i - men det gør jeg så når vi skal have resterne (om det bliver i dag vides ikke med sikkerhed, efter at vi har været til 80-års fødselsdag hos naboen, og har smovset i 3 retter mad og småkager hele eftermiddagen - lad mig bare sige det sådan at det ikke er sult der trænger sig på lige nu).

Lammebov i stærk karrysauce med krydrede ris:
ca. 4 personer

Lam:

ghee eller rapsolie
ca. 400 g lam i tern af bov
1 stort løg i tynde både
8 (otte!) fed grofthakket hvidløg
2 cm finthakket ingefær
2 gulerødder i små tern
3/4 fennikel i små tern
2 spsk karry (ikke den stærkeste slags)
et drys chiliflager
et par store håndfulde frisk spinat, grofthakket (vigtigst hvis det er ældre spinatblade, og ikke babyudgaven, da stænglerne bliver seje jo større bladene er)
1 ds light kokosmælk
1 brik Fond du Chef oksefond
salt

Lammekødet brunes i ghee eller olie i en tykbundet gryde (jeg brugte støbejern). Løg, hvidløg, ingefær, gulerødder, fennikel og karrypulver tilsættes, og brunes med et par minutter.
Chili tilsættes lidt forsigtigt, afhængig af hvor stærk en type karry man anvender - vent evt. og smag til med chili til sidst.
Læg låg på gryden og lade den simre i ca. 30 minutter - tag låget af, tilsæt spinat, kokosmælk og fond, og lad saucen koge ind til lidt tykkere konsistens - ca. yderligere 30 minutter.

Sæt imens risen over.

rapsolie
1 lille hakket løg
2 fed finthakket hvidløg
1 gulerod i små tern
1/4 fennikel i små tern
4 dl basmatiris, skyllet et par gange i lunkent vand
salt
½ tsk gurkemeje (pga. farven, når jeg nu ikke havde safran)
1 tsk brune sennepskorn
2 tsk stødte nelliker (jeg knuste nogle hele nelliker med en kniv)
indholdet af 4 grønne kardemommekapsler
grofthakkede cashewnødder

Varm olien op i en gryde, og svits løg, hvidløg, gulerod og fennikel 1-2 minutter.
Tilsæt ris og krydderier og bland godt. Dæk med koldt vand, og kog risen efter posens anvisning. Hold øje med den undervejs, og tilsæt evt. mere vand om nødvendigt. Husk at putte salt i kogevandet - det glemte jeg, og det kunne man altså godt smage.

Server risen med lam i sauce, og pynt med finthakket fennikeltop.

Konklusion:

Undervejs var jeg lidt bekymret for om saucen ville komme til at smage af noget - men tilsætningen af fond og kokosmælk, plus lidt salt og den lange kogetid hjalp en del på det, og så blev den faktisk rigtig god.
Jeg kunne rigtig godt tænke mig at forsøge med ristning af hele krydderier og derefter at male dem til en karryblanding, og så bruge det i stedet for færdigt karrypulver - men tiden var løbet lidt fra mig, og jeg havde derfor ikke nået at finde ud af, nøjagtigt hvilke krydderier man skal bruge - så det må blive en anden gang.
Risene kommer til at smage en del af nelliker, og jeg var også her lidt bekymret for smagen - dog med modsat fortegn, da jeg troede det ville blive for meget, og for juleagtigt. Men det blev faktisk ganske godt - og sammen med saucen blev det absolut spisværdigt.
Lammekødet var meget mørt, så selvom jeg har været en lille smule bange for at bruge bov-kød, så er den frygt vist forsvundet nu - det skal jo bare have lov at simre derudaf.
Den bedre halvdel udbrød også at det smagte helt vildt godt, så jeg tror den var godtaget.

Billeder:

Lammet brunes

De færdige ris

Det færdige lam i sauce

Og den færdige tallerken

Opskrift: Quesadillas med champignons i sherry, spinat og kylling

Jeg fandt fornylig en opskrift på quesadillas med svampe og spinat hos www.thepioneerwoman.com, og den gav mig helt vildt lyst til at lave quesadillas igen - det er gjort flere gange før, bl.a. her, med godt resultat.
Jeg kan bedst lide at lave dem på gasgrillen, men vi har ikke fået den startet op endnu i år pga. kulden, så det blev i stedet på en pande - det giver lidt bøvl når den skal vendes, men med et skærebræt over panden, og en stærk mand til at holde begge dele, og en hurtig sviptur - så var det klaret.

Der var lidt øko tomater der lå og så kedelige ud, så de blev til en simpel salsa der også kom i, og for ikke at skuffe de mest kødædende medlemmer af husstanden, stegte jeg noget kylling i fajitakrydderi og puttede det i også - så var der faktisk også godt fyldt op.

Quesadillas med champignons i sherry, spinat og kylling:
ca. 4 personer

4 store tortillas/mexicanske pandekager

smør
400 g champignons i skiver
salt og peber
3/4 dl sherry

Lidt smør smeltes på en pande eller i en bred gryde (jeg brugte den brede støbejernsgryde), og champignons, salt og peber, og sherry koger ind til al vædden er fordampet og svampene begynder at tage farve. Svampene tages op af gryden.

rapsolie
2 grofthakkede tomater
2 små finthakkede løg
1 spsk sherry
salt og peber
1 tsk Santa Maria chili & lime krydderiblanding

Tomater, løg, sherry og chili svitses i olie til løgene er bløde og det meste af vædden er kogt væk. Smages til med salt og peber, og tages op af gryden.

rapsolie
ca. ½ stor pose skyllet spinat/babyspinat
salt og peber
1 spsk sherry

Spinat varmes i gryden med olie, salt og peber og sherry - kun lige et par minutter til den begynder at falde sammen. Tages op af gryden.

2 store stk. kyllingebryst i små tern
2-3 spsk fajitakrydderi
1 spsk limesaft
rapsolie til stegning

Kyllingeternene blandes godt med limesaft og fajitakrydderi, og trækker i køleskab i ca. ½ time.
Kyllingen brunes i gryden og steges til ternene lige netop er gennemstegte.

Smelt lidt smør på en stor pande, læg en pandekage på, og byg op med revet cheddarost, spinat, champignons, kylling, salsa, ost og pandekage. Læg låg på panden hvis muligt, og lad den varme igennem ved middel varme til osten er smeltet, og det hele er gennemvarmt. Flyt den evt. til en bageplade i ovnen hvis den skal holdes varm mens den næste laves.
Den skæres ud i trekanter og serveres med salsa, eller som her med en bønnemos jeg havde stående fra et restudsalg i Superbest.

Konklusion:

Sherryen gav en rigtig god smag til svampene (den trådte dog ikke rigtig igennem til salsaen og spinaten), og jeg drømmer lidt om at lave en gang flødestuvede svampe med sherry i, men det bliver en anden historie.
Spinaten skulle nok have været hakket lidt inden den blev varmet - eftersom jeg havde set forkert på posen, var det store spinatblade jeg havde fået fat i, og ikke babyspinaet, så stænglerne var lidt seje i det.
Men smagen fejlede ikke noget, og jeg synes det hele hang godt sammen - og så mættede det rigtig godt. Vi var os alle 3 den dag, og vi spiste kun 1½ ud af de to jeg lavede.

Billeder:

Riv selv en cheddarost - og brug for guds skyld ikke det der hæslige færdigrevne Topping-værk nogen sælger som ost - det har intet med ost at gøre!!

Brune champignons hvor al sherryen er suget ind i 

Den improviserede salsa

Den slatne spinat 

Der fyldes op på pandekagen

Vi forsøgte først at skære den over med et pizzahjul - det blev ikke så pænt med så meget fyld i, så en kniv blev anvendt i 2. forsøg

Bønnemosen er ikke så køn - men den smager godt

Jeg har tænkt mig at forsøge at lave noget lignende selv engang, ud fra ingredienslisten på glasset

Opskrift: Kisir/tyrkisk bulgursalat

For et stykke tid siden så jeg en opskrift hos Tabernes opskrifter på en tyrkisk salat - kisir. Han lavede den med couscous i stedet for bulgur som vist er det traditionelle for kisir, men eftersom jeg har et par poser bulgur i skabet (både almindelig og grov), uden nogensinde at have prøvet at lave noget med dem, så blev jeg enig med mig selv om at lave den med bulgur.

Jeg kombinerede Tabernes opskrift med en jeg fandt her, da jeg synes den indeholdt mange gode ting også - bla. granatæblesirup, som jeg fandt i Superbest fornylig, og granatæblekerner som jeg havde en rest af i køleskabet. Chili, hvidløg og citronsaft var heller ikke nogen dårlig tilføjelse.

Persille skulle nok først have været tilsat til sidst, men i betragtning af at man jo skal være en smule påpasselig med at gemme noget med persille, hvis ikke persillen har været varmet med i retten, så valgte jeg at koge det med i et par minutter, inden bulguren kom i. Evt. kunne man servere lidt ved siden af som drys, hvis ikke man synes persillesmagen er stærk nok.

Vi fik en gang ovnstegte kyllingelår til, krydret med paprika, karry og salt - selve lårkødet blev fint, men skindet var ikke den store succes - tror måske lige de skulle have været penslet med lidt olie. Så jeg nøjes med at videregive min version af kisir/bulgursalaten.

Kisir/tyrkisk bulgursalat:
4-5 personer

4 spsk olivenolie
2 gulerødder i små tern
20 grønne bønner (haricot verts) fra frost skåret i halve
2 store finthakkede løg
1 ds hakkede tomater, det meste af vædden siet fra (hvis vædden bruges, anvend da mindre mængde vand) - eller 4 grofthakkede friske tomater
2 terninger grøntsagsbouillon
1 dl ærter
3 spsk koncentreret tomatpure
5 dl vand (der skal i alt anvendes ca. samme mængde vand/væske som bulgur)
400 g (5 dl) grov bulgur
1½ spsk granatæblesirup (nar eksisi)
1 spsk citronsaft
1 lille potte persille, grofthakket
2 finthakkede forårsløg, inkl. det pæneste af det grønne
2 friske grønne finthakkede chili, de fleste kerner fjernet
2 fed presset hvidløg
1 tsk stødt spidskommen

pynt:
granatæblekerner
finthakkede forårsløg
evt. hakkede mynteblade

Olie varmes op ved middel varme i gryde - gulerødder og bønner steges i ca. 5 minutter, hvorefter løg tilsættes og steges videre, til løgene begynder at blive gennemsigtige.
Tilsæt tomater og opløs bouillonterningerne  i gryden - tilsæt derefter ærterne. Bland tomatpure i vandet og hæld det hele i gryden, og lad det koge op.
Når blandingen koger, tages gryden fra varmen, og bulguren røres i.
Tilsæt granatæblesirup, citronsaft, persille, forårsløg, chili, hvidløg og spidskommen, og rør godt rundt. Kom låg på gryden, dæk evt. med et viskestykke, og lad bulguren trække i ca. 20-30 minutter (på min pose stod der at den skal koge i 15 minutter, men jeg har læst andre steder at den ikke bør koge, men kun trække i den varme væske, og det tog altså næsten en halv time, inden det meste af vædden var suget op, og konsistensen føltes tilpas. Eller også er det couscous der ikke må koge, måske jeg har forvekslet de to - men det fungerede nu fint nok uden kogningen).
Smag til med salt og evt. peber.
Salaten kan enten serveres mens den stadig er lunken, eller afkøles helt i køleskab og serveres kold.
Ved servering hældes den ud på en stor tallerken og flades ud, eller den hældes bare i en almindelig skål, og pyntes med granatæblekerner, forårsløg, evt. hakkede mynteblade, og der dryppes med lidt olie.

Konklusion:

Hvorfor søren har jeg aldrig fået lavet noget lignende med bulgur før! Salaten blev supergod - masser af smag, hvor især tomater, citronsaft og spidskommen trænger sig på. Jeg var virkelig positivt overrasket over hvor meget smag der var!
Vi spiste den ved en temperatur mellem lunken og varm, og uden dog at have smagt den kold endnu, tror jeg også jeg vil foretrække den varm.
Eneste minus var egentlig at chilien overhovedet ikke kunne smages (jeg brugte et par af de aflange grønne man normalt kan købe i plasticbakker i supermarkeder) - næste gang skal der en del mere chili i, eller nogle flere af kernerne skal med i gryden også.
Men alt i alt - meget positiv overraskelse. Næste gang den skal laves, tror jeg det skal være til en gang tyrkiske frikadeller/kødboller...

Billeder:

"Saucen" koges op

Den grove bulgur tilsættes

Granatæblesirup - det er åbenbart meget anvendt i mellemøstlig mad, og det vidste jeg ikke noget om da jeg købte det

Den færdige salat

Og min portion

Opskrift: Tamarillo salsa

Som skrevet i mit indlæg om indkøbsturen til Citti i Flensburg, så kom vi hjem med nogle tamarillos.
Efter hvad jeg kunne læse ud af skiltet på tysk, var det en form for tomat, med en både syrlig og sød smag, og da vi kom hjem fandt jeg lidt mere info om den på http://eksotiskefrugter.emu.dk/frugter/traetomat.html (som altid er en god hjælp når man mangler oplysninger om mere specielle frugter).

Et smagsforsøg på den rå frugt gav mig fornemmelser af stikkelsbær, tomat, og lidt kiwi - selve frugtkødet er rimeligt sødt, mens kernerne er lidt mere syrlige. Som der står i linket betragtes trætomaten som en mellemting mellem en frugt og en grøntsag, så den kan anvendes som begge dele.

Nu hvor jeg gerne ville have lavet salsa af tomatillos, så blev jeg i samme boldgade og søgte på en salsaopskrift med tamarillos, og fandt den vel nok mest enkle af slagsen - frugt, løg og rørsukker. Nemmere bliver det vel dårligt.
Jeg tilsatte desuden lidt limesaft og frisk koriander (Lækkermåsen var i byen med ex-kollegerne den aften jeg lavede den, så det skulle jo udnyttes at han ikke var hjemme, når han nu hader koriander).

Menuen stod derudover på hjemmelavet burger, så i min kom der (udover en hjemmeformet bøf med god cheddarost) tamarillo salsa, sammen med løg, tomat, jalapeño, god mayo og ketchup, og det var faktisk ikke så ringe...

Nå men videre til opskriften, som er så kort, at den kommer til at fylde mindst i dette indlæg.

Tamarillo salsa:

2 tamarillos, skindet fjernet (det kan ikke så godt spises) og skåret i små tern
½ finthakket løg
½ spsk rørsukker
1 spsk limesaft
et par kviste friskhakket koriander inkl. stilk

Bland tamarillos med resten af ingredienserne og rør godt rundt - lad det trække til sukkeret er opløst.

Konklusion:

Super lækker både sød og syrlig smag - den passede faktisk rigtig godt til burgeren. Men jeg kan også sagtens forestille mig, at den vil stå godt som tilbehør til både svinekød, en bøf, kylling, og måske endda fisk. Og som nævnt i linket, kan trætomaten også feks. bruges i en frugtsalat, eller sammen med is, og er specielt god sammen med kiwi.
Den har desuden en meget dekorativ mørkrød farve, når saften får lov at trække ud. Så alt i alt, spændende at prøve. Eneste minus var prisen - de kostede 1,19 EUR pr. stk, så det er ikke lige noget man laver salsa af til 20 mennesker. Men hvis vi kommer til Bazar Vest i Århus igen engang, vil jeg holde udkig efter dem - det er nok der, der er størst chance for at finde dem.

Billeder:

Den rå frugt

Den minder lidt om en gul kiwi

Færdig salsa

Hjemmeformede bøffer steges med god ost

Burger med tamarillo salsaen - den bløder lidt på bollen

Og den færdige burger

Opskrift: Pizzasnacks med fetaost og rosmarin

  

En gang imellem kigger jeg på Familie Journalens hjemmeside efter opskrifter (når ikke jeg kigger i de blade jeg får fra min fru moder), og derigennem stødte jeg på en pizzasnack, hvor man bruger en færdig pizzadej til at lave nogle sprøde stænger, som kan serveres som snack til et glas øl eller vin.
Dem fik jeg lige lyst til at forsøge mig med i dag, hvor der stadig var noget feta tilbage fra torsdagens græske sandwich, og hvor vi har brugt det sidste Sweetdeal bevis hos den lokale grønthandler på bla. frisk rosmarin og timian som jeg fryser ned, så jeg altid har friske forsyninger (vi købte også 24 pakker Wasa Sport knækbrød - vi spiser meget knækbrød i perioder).

Planen var også, hvis de blev gode, at servere dem til aftenens Grand Prix fjernsyn, som vi skal se sammen med et hold venner - men jeg blev ikke 100% tilfreds, så nu har jeg i stedet spist de fleste af dem selv.

Jeg brugte kun ca. ½ plade dej, men må have lavet dem noget mindre end i opskriften, for jeg fik flere ud af portionen.

Pizzasnacks med fetaost og rosmarin:
ca. 20 stk.

½ rulle færdig pizzadej
ca. 2 spsk olivenolie
ca. 125 g fetaost (i modsætning til hvad originalopskriften siger, synes jeg godt den må være lidt fast i det i stedet for blød, så den er nemmere at smuldre)
ca. 1-2 spsk hakket friskrosmarin
ca. 1 spsk flydende honning
lidt flagesalt

Dejen foldes ud på bagepapir og pensles med olivenolie. Feta smuldres ud over og rosmarin drysses på.
Der dryppes med flydende honning og drysses med lidt salt.
Dejen skæres ud til stænger (jeg skår først i midten på den lange led, og derefter på tværs) - det gøres nemmest med en pizzaskærer, men en skarp kniv kan også bruges.
Stængerne flyttes evt. lidt fra hinanden (her kan det være en fordel at have drysset lidt groft durummel på bagepapiret) så de ikke ligger helt tæt.
Bages i en forvarmet ovn ved 250 g almindelig varme i ca. 6-10 minutter (mine fik ca. 10).

Konklusion:

Som man måske kan se på det ene billede, så blev stængerne ikke 100% sprøde, som jeg nok havde forventet de ville. Jeg ved ikke om det var fordi jeg penslede hele dejen med olivenolie, i stedet for at dryppe den pletvis på - jeg synes bare det var det nemmeste.
Mht. smagen, så skal man helt klart kunne lide rosmarin, med den mængde jeg kom på (hvis man ikke kan lide det, ville det jo også være ret fjollet at lave dem) - men kan man det, så er smagen faktisk ganske udmærket. Honningen gav et godt modspil til den salte feta og den meget parfumerede rosmarin.
Hvis jeg forsøger mig med dem igen, så bliver det med dryppet olie i stedet for penslet - eller også kunne det måske være på butterdej eller filodej i stedet.
Under alle omstændigheder er der snart ikke flere tilbage - så lidt gavn har de da gjort.

Opskrift: Græsk sandwich

I torsdags skulle vi til koncert med Volbeat i Tinghallen i Viborg, og derfor skulle menuen være en smule nem, og ikke for tung (mere om koncerten længere nede, for dem der interesserer sig for det).
Vi blev enige om sandwich.

Jeg nåede at få stegt en ordentlig røvfuld bacon, inden jeg fandt ud af at jeg egentlig havde lyst til en lidt anderledes slags sandwich end jeg plejer at lave (som normalt inkluderer en form for pålæg, tomat, bacon, løg, måske salat og en mængde mayo eller anden dressing). 
Jeg kom til at tænke på vores tur til Kreta sidste år, hvor jeg et par gange fik en sandwich med bl.a. fetaost og grøn peber (den blev kaldt en kretensisk sandwich, men den laves sikkert også i resten af Grækenland) - og da jeg et par dage forinden havde købt en lille blok græsk feta, så blev den græske sandwich til virkelighed (i en bestemt del af industrien (som man normalt kan finde annoncer for bagerst i dagbladene) betyder en græsk sandwich noget helt andet, men da det ikke har noget med mad at gøre, er det heldigvis ikke noget jeg ved noget om).


Græsk sandwich:
1 stk.

1 sandwichbrød af passende størrelse (jeg brugte nogle grove ciabattabrød fra Rema - ikke så græsk måske, men de fungerede nu godt nok alligevel)
god olivenolie
1 helt fed hvidløg
pålæg, feks. en god spegepølse
3-4 skiver god feta/salatost
et par skiver grøn (eller anden farve) peber
3-4 halverede sorte oliven (eller Kalamata oliven) - jeg brugte nogle Oliven a la Grecque, det lyder da græsk, selvom de kommer fra Frankrig
evt. oregano

Brødet skæres igennem og ristes enten i ovn eller på brødrister, så det er gennemvarmt, og skærefladerne er sprøde.
Gnid med hvidløgsfeddet på begge skæreflader, så hvidløgssmagen trækker godt ind i brødet - dryp med lidt olivenolie på begge halvdele af brødet, og smør det ud.
Læg pålæg på, derefter fetaost, peberfrugt og oliven, og saml brødet.
Spis. Nyd. Og stink af hvidløg.

Det sidste var helt bevidst, da jeg regnede med det kunne skabe lidt plads omkring mig til koncerten. Jeg ved ikke om det var det der gjorde det, men der var god luft omkring os, der hvor vi stod. Eller også var det fordi Volbeat kun havde sat 1500 billetter til salg, fordi de gerne ville gøre det mere intimt. Under alle omstændigheder var det virkelig rart at der ikke var flere mennesker. (Normalt er der vist plads til omkring 2200-2300 hvis der er udsolgt).

Selve koncerten var super, og jeg må komplimentere bandet for at virke totalt nede på jorden, og virkelig sætte pris på deres fans (men det er nu også det indtryk jeg har, efter at have set dem et par gange før). De hev 10-15 unge mennesker op på scenen til sangen "Thanks", som er skrevet til deres fans. De fik lov at stå sammen med bandet under hele sangen, og har helt sikkert haft noget at fortælle om i skolen om fredagen.

Og så er der en ekstra historie som gør det hele endnu mere cool.

Min svoger og hans søn er også Volbeat fans, men de havde været for sent ude til at få billetter.
Torsdag formiddag går de rundt inde i Fona i Viborg (og inden nogen bliver forargede over at en dreng går rundt i Fona en torsdag formiddag i stedet for at være i skole, så bor han hos sin mor i nordjylland, hvor de holder vinterferie i uge 8), og pludselig får de øje på Michael Poulsen (forsanger) og Thomas Bredahl (guitarist) fra bandet. De går også rundt i butikken, helt privat.

Knejten vil gerne have et billede sammen med MP og en autograf, og det får han. Så spørger MP om de skal til koncerten i aften - nej, det skal de ikke, da de ikke havde nået at få billetter.
Jamen KAN i, i aften, spørger MP så. JA DET KAN VI GODT, er svaret.

Så ringer MP til en eller anden for at spørge om der er plads til flere på gæstelisten - det var der, så det ender med at svoger og søn bare skal oplyse deres navn ved indgangen, og så kommer de gratis til koncerten. Det er sgu da høj coolness faktor!!
Min niece, som er 5 år, stod lige udenfor butikken og ventede på dem, og hun er også Volbeat fan (efter indflydelse fra både mor og far), så hun blev noget misundelig, og ville gerne have været med. Men det kommer nok lige til at vente et par år.

Nå men for lige at vende tilbage til aftensmaden, så kommer der lige en konklusion, og et par ekstra billeder.

Konklusion:

Jeg var godt tilfreds - den smagte tilpas af hvidløg (hvis man ellers er ligeglad med hvordan man lugter bagefter), fetaosten var god, og oliven gav også et godt spark (de er ret smagfulde, dem jeg brugte).
Der skulle nok lige have været et drys oregano i også, og måske dryppes med lidt ekstra olie oven på fetaosten, kan jeg se nu hvor jeg sidder og søger på "cretan sandwich" på google, men det må jeg huske næste gang.

Billeder:

Det kan godt være den ikke er lavet i Grækenland, siden den ikke heder Feta, og den er også lavet på komælk - men den smagte nu ganske fint

Oliven a la græsk

Brødet tværes ind i hvidløg og olie