Opskrift: Pizzasnacks med fetaost og rosmarin

  

En gang imellem kigger jeg på Familie Journalens hjemmeside efter opskrifter (når ikke jeg kigger i de blade jeg får fra min fru moder), og derigennem stødte jeg på en pizzasnack, hvor man bruger en færdig pizzadej til at lave nogle sprøde stænger, som kan serveres som snack til et glas øl eller vin.
Dem fik jeg lige lyst til at forsøge mig med i dag, hvor der stadig var noget feta tilbage fra torsdagens græske sandwich, og hvor vi har brugt det sidste Sweetdeal bevis hos den lokale grønthandler på bla. frisk rosmarin og timian som jeg fryser ned, så jeg altid har friske forsyninger (vi købte også 24 pakker Wasa Sport knækbrød - vi spiser meget knækbrød i perioder).

Planen var også, hvis de blev gode, at servere dem til aftenens Grand Prix fjernsyn, som vi skal se sammen med et hold venner - men jeg blev ikke 100% tilfreds, så nu har jeg i stedet spist de fleste af dem selv.

Jeg brugte kun ca. ½ plade dej, men må have lavet dem noget mindre end i opskriften, for jeg fik flere ud af portionen.

Pizzasnacks med fetaost og rosmarin:
ca. 20 stk.

½ rulle færdig pizzadej
ca. 2 spsk olivenolie
ca. 125 g fetaost (i modsætning til hvad originalopskriften siger, synes jeg godt den må være lidt fast i det i stedet for blød, så den er nemmere at smuldre)
ca. 1-2 spsk hakket friskrosmarin
ca. 1 spsk flydende honning
lidt flagesalt

Dejen foldes ud på bagepapir og pensles med olivenolie. Feta smuldres ud over og rosmarin drysses på.
Der dryppes med flydende honning og drysses med lidt salt.
Dejen skæres ud til stænger (jeg skår først i midten på den lange led, og derefter på tværs) - det gøres nemmest med en pizzaskærer, men en skarp kniv kan også bruges.
Stængerne flyttes evt. lidt fra hinanden (her kan det være en fordel at have drysset lidt groft durummel på bagepapiret) så de ikke ligger helt tæt.
Bages i en forvarmet ovn ved 250 g almindelig varme i ca. 6-10 minutter (mine fik ca. 10).

Konklusion:

Som man måske kan se på det ene billede, så blev stængerne ikke 100% sprøde, som jeg nok havde forventet de ville. Jeg ved ikke om det var fordi jeg penslede hele dejen med olivenolie, i stedet for at dryppe den pletvis på - jeg synes bare det var det nemmeste.
Mht. smagen, så skal man helt klart kunne lide rosmarin, med den mængde jeg kom på (hvis man ikke kan lide det, ville det jo også være ret fjollet at lave dem) - men kan man det, så er smagen faktisk ganske udmærket. Honningen gav et godt modspil til den salte feta og den meget parfumerede rosmarin.
Hvis jeg forsøger mig med dem igen, så bliver det med dryppet olie i stedet for penslet - eller også kunne det måske være på butterdej eller filodej i stedet.
Under alle omstændigheder er der snart ikke flere tilbage - så lidt gavn har de da gjort.