Bloggen udvides med low carb og 5:2 faste

Beslutningen er taget - low carb delen flyttes herover til Heidis Verden, sammen med kommende indlæg der vedrører 5:2 fasten.
Alle indlæg der har med low carb/LCHF og 5:2 at gøre, vil blive tydeligt mærket så man kan springe over hvis det ingen interesse har.

Jeg forestillede mig at jeg ville kunne oprette indlæg her med samme dato som de var oprettet på low carb bloggen, så de ikke kommer væltende som nye indlæg - men det har vist sig at man så åbenbart ikke kan søge de indlæg frem i bloggens egen søgefunktion - og da jeg selv bruger den søgefunktion en del generer det mig. Derfor vil de indlæg der flyttes fra low carb delen, blive oprettet som nye her, så vær forberedt på at der kommer en del nyt her den næste tid - som så reelt ikke er så nyt alligevel.

Og slut så med de kedelige tekstindlæg - næste gang bliver det med noget spiseligt.
Det lover jeg.
Næsten.

Nogle tanker om mine blogs

Jeg har overvejet fremtiden for low carb bloggen, og det har jeg skrevet lidt om her - hop gerne over og giv dit besyv med!

Opskrift: Hjemmelavet solbærrom

Skal vi så ikke bare sige at nu kommer der en opskrift, og så snakker vi ikke mere om den lange "tørketid" her på bloggen.
Godt så.

Bonussønnens mor og bonusfar har en nedlagt gård, hvor de har en masse bærbuske og frugttræer, og da de i år ikke selv har fået udnyttet bærhøsten fra solbær, ribs og stikkelsbær, så måtte vi jo i bedste Stop Spild af Mad stil træde til. Indtil videre har vi været ude og hamstre 2 gange, og den ene gang haft 2 hold venner med. Alligevel kunne man stort set ikke se vi havde været der bagefter.

En del af bærene er blevet løstfrosset til senere brug i desserter og lignende, men nogle af solbærene var afmærket til hjemmelavet solbærrom, som jeg læste om flere steder sidste sommer.




Vi er blevet ret glade for rom i det lille hjem - altså ikke Bacardi, Captain Morgan og deslige (selvom sidstnævnte nu stadig er god i en cola - men kun hvis den er blandet 100% korrekt), men rigtig mørk, fyldig, sød og lækker rom, af den type det vil være en dødssynd at hælde i en cola, eller blande med noget som helst andet end mundvand.

Favoritten pt. hedder Captain Morgan Private Stock - men den er alligevel for dyr til at hælde solbær i, så jeg måtte finde nogle rester af andre mærker, som vi alligevel ikke får drukket.
Jeg endte med at bruge ca. 2/3 Havanna Club Anejo Reserva og 1/3 Flor de Cana Centenario Gold 18 års rom.
Der er delte meninger om man bør bruge hvid eller mørk rom, men flere anbefaler dog at bruge den mørke (så skal det bare ikke være Spiced, som feks. den almindelige Captain Morgan) - og det er jeg helt med på, for hvorfor bruge feks. en Bacardi, som jeg aldrig kunne finde på at drikke ren, til noget som ender med også at skulle drikkes rent. Så hellere bruge en mørk rom som jeg godt ville kunne drikke som den er.
Altså ikke sådan at forstå at en Havanna Club af ovennævnte type er noget særligt, men jeg kunne dog bedre drikke den ren, end en Bacardi.

Jeg valgte at putte solbærblade i, som jeg læste om et par steder - de har en skøn duft af solbær, så de må kunne bidrage med noget smag også.

Der er delte meninger om hvor længe rommen skal stå og om man blander sukker i fra starten, eller først når bærene har trukket - jeg valgte at blande hele molevitten fra starten, og så får den til gengæld lov at trække et godt stykke tid, inden jeg sier bærene fra.
Derfor kan jeg i sagens natur heller ikke komme med en konklusion på hvordan den kommer til at smage nu - men mon ikke der kommer en opdatering når engang jeg synes den er færdig.
Hvis jeg husker det.

Solbærrom:
ca. 1 liter

750 g solbær
ca. 20-25 solbærblade
300 g sukker
1 flaske mørk rom

Skyl solbær og blade grundigt, tør dem evt. let i et rent viskestykke eller på køkkenrulle, og hæld dem i et stort patentglas som kan lukkes helt tæt.
Tilsæt sukker og hæld rommen over. Luk glasset til, og ryst det forsigtigt/vend det på hovedet et par gange. Det gøres nu 1-2 gange om dagen det næste stykke tid - hvor længe du vil vente inden bærene sies fra er et tålmodighedsspørgsmål, men jeg vil forsøge med minimum 3 uger.
Derefter sies bær og blade fra, og rommen smages evt. til med mere sukker (jeg har brugt lidt mindre sukker end i de fleste andre opskrifter jeg har set, da jeg hellere ville have den mindre sød fra starten og så smage den til efterfølgende).
Nu hældes den på en skoldet flaske, lukkes til og gemmes bagerst i et skab, så man ikke fristes til at drikke af den for tidligt.

Planen er indtil videre at der skal tages hul på den omkring juletid.
Lad os nu se om det kommer til at holde stik.

Low carb/LCHF opskrift: Salat med tomat, asparges, peber og citron

Nogle gange er det helt enkle noget af det bedste, og denne salat er meget enkel, men alligevel ret smagfuld (og så kan den også sagtens spises selvom man ikke er til low carb/LCHF).
Det der tager mest tid er hvis man vælger at salte og afdryppe tomaterne, lige som ved Jamie Oliver tomatsalaten - men når først det er klaret, er den lavet på næsten ingen tid.

Udover de saltede tomater er det den ret store mængde peber der "gør det" i denne salat - det giver godt med smag, uden at være for stærkt.
Opskriften stødte jeg på hos Beantown Baker, men den kommer oprindeligt fra Keep It Simple Foods (som dog ikke bruger tomater). I udgaven på billedet har jeg også puttet lidt avocado i, men det kan sagtens undværes.

Næste gang vil jeg prøve med lidt parmesanost i flager ovenpå, som foreslået i en kommentar på en af ovennævnte sider.

Salat med tomat, asparges, peber og citron:
ca. 4 personer afhængig af om det er som en frokostret eller som tilbehør til en hovedret

ca. 250 g cherrytomater, eller andre små smagfulde tomater, skåret i halve
groft salt til tomaterne
1 bundt grønne asparges på ca. 500 g, skåret i skrå skiver
fintrevet skal og saft af 1/2 citron
2 spsk god olivenolie
2 tsk friskkværnet peber (jeg bruger en peberblanding hvor der er både røde, grønne og sorte peberkorn i - den er måske knap så stærk som rent sort peber, men smag dig frem til den nødvendige mængde)
evt. en halv avocado skåret i tern eller skiver

Start med at hælde de overskårne tomater i en sigte over en skål, og hæld godt med groft salt over dem - mindst et par håndfulde - bland lidt rundt så saltet fordeles, men uden at det falder ud af hullerne i sigten. Lad tomaterne stå til afdrypning i minimum en halv time, og gerne længere - når du synes de er klar, rystes sigten lidt, så overskydende saft og salt drypper af.
Bring en gryde vand i kog og giv aspargesskiverne et hurtigt kog, max. 1-2 minutter, bare lige så den grønne farve træder frem. Hæld dem i en sigte og brus dem over med koldt vand til de er afkølede, eller hæld dem i en skål koldt vand med isterninger og lad dem ligge et par minutter. Dryp dem godt af, og hæld dem i en skål sammen med de afdryppede tomater.
Hæld citronskal- og saft i, sammen med olivenolie og kværnet peber og bland det hele godt rundt. Smag evt. til med mere peber og citron.
Hvis du bruger avocado vendes den forsigtigt i salaten, hvorefter den er klar til servering - men den kan selvfølgelig også stå og trække i nogle timer. Hvis du stiller den i køleskabet, så tag den ud en times tid før servering, da den er bedst ved stuetemperatur.

Konklusion:

Som sagt - meget enkel, men smagfuld salat, som er perfekt til sommerens grillaftener her i aspargessæsonen. Den kan fint spises alene som en frokostret, evt. med godt brød (hvis man spiser almindeligt) til at suge saften op med, eller til en god bøf.
Uanset hvordan man serveret den, vil jeg bestemt anbefale at prøve den med de gode danske asparges.

Opskrift: Grove langtidshævede gulerodsbrud

For et par år siden købte jeg Meyers Bageri, og jeg skal indrømme at det ikke er meget jeg har fået den brugt, siden jeg gik (primært) low carb vejen. Men en gang imellem kommer anledningen alligevel til at bage brød og boller, og i den forløbne uge er der blevet bagt madpakkeboller (dog ikke fra Meyers opskrifter, men bare en no-knead dej tilsat lidt fuldkornsrugmel og så lavet som boller i stedet for brød) til Bonussønnen, som har boet her mens han har været i praktik samme sted som jeg arbejder.
I dag blev det for 2. gang til en variant af Meyers gulerodsbrud, som morgenmad til BS og en overnattende kammerat - første gang jeg lavede dem for et par måneder siden, langtidshævede jeg dejen med en mindre mængde tørgær i stedet for frisk gær, og det gik egentlig så godt at jeg gentog successen.

Begge gange har jeg brugt god rapsolie i stedet for smør, og denne gang erstattede jeg også lidt af hvedemelet med fuldkornsrugmel for at gøre dem lidt mere mættende og fiberrige, og det lykkedes fint - jeg kunne ikke afholde mig fra selv at smage et par stykker (sådan helt nybagte og med godt smør, så ved jeg hvad jeg savner mest ved low carb livsstilen), og jeg var mæt pænt længe.

Fremgangsmåden lyder måske en smule vanskelig, men den er egentlig rimelig nem når man lige får taget på at blande dejen sammen - og det bedste er næsten at man slet ikke behøver fedte sine fingre til. Det hele kan klares med røremaskine, dejskraber og en paletkniv eller ske.

Win-win.
For sådan en som mig der ikke magter klistrede dejfingre.

Grove langtidshævede gulerodsbrud:
12-16 stk.

Dejen før hævning

3/4 tsk tørgær
5 dl lunkent vand
50 g rørsukker (eller evt. sirup)
750 g god hvedemel, gerne øko (det blev dog bare en normal udgave denne gang, da jeg stadig kæmper med at få udryddet mængder af mel indkøbt før low carb fandt vej til hjemmet - godt pakket ind i plasticposer med poseklemmer på, opbevaret i et køligt skab, så kan det faktisk holde rigtig længe, også uden at der går mider i)
150 g fuldkornsrugmel
15 g fint uraffineret salt
75 g koldpresset rapsolie

Dejen efter ca. 15 timers hævning

2 store æg
150 g solsikkekerner
3 medium groftrevne gulerødder

Hæld gær, vand og sukker i skålen til røremaskine og bland det godt sammen (evt. bare med en dejskraber eller grydeske). Tilsæt al hvedemelet sammen med salt, og ælt det godt med røremaskinen - tilsæt nu fuldkornsmelet og rapsolien, og lad røremaskinen ælte dejen ved medium hastighed i ca. 6-8 minutter, til man har en blød og smidig dej der ikke klistrer for meget, men som heller ikke er for tør. Hvis den virker alt for klistret, så ælt lidt mere hvedemel i, men det skal kun være så dejen lige slipper skålen.

Lad dejen ligge i skålen og dæk den med film eller en plasticbadehætte, og lad skålen stå på køkkenbordet i ca. 15-18 timer. Nu skulle den gerne være hævet til ca. dobbelt størrelse.
Skrab dejen ud på et melet bord med en plasticdejskraber og lav en fordybning i midten. Slå æggene ud heri, og hæld solsikkekerner og revet gulerod heri også.
Fold nu dejen sammen udefra og ind mod midten med dejskraberen, mens dejen ligesom hakkes i stykker, så æg, gulerod og solsikkekerner bliver blandet ind i dejen. Det skal ikke ende med en helt sammenhængende bolledej og den skal ikke æltes - den skal være ret løs og klistret - det hele samler sig når bollerne bliver bagt og hæver op.

Når man er tilfreds med konsistensen, deles dejen i 12-16 stykker (jeg fik 2x8 boller, og de blev pænt store) med en dejskraber eller paletkniv og løftes over på en bageplade med bagepapir eller silikonemåtte.
Lav god afstand imellem da de hæver en del - og det skal de gøre en times tid.
Varm ovnen op til 220 grader almindelig varme, og bag bollerne i midten af ovnen i ca. 15-18 minutter, til de bliver gyldne og lyde hule når man banker på bunden.
Lad dem køle af på en bagerist. De smager bedst nybagte, men kan fint gemmes et par dage, og evt. lunes i ovnen eller på en brødrister.
Jeg har endnu ikke prøvet at fryse dem, men får jeg det gjort kommer der lige en opdatering på hvordan de bliver efter optøning.

Konklusion:

Skønne boller som er luftige og bløde, men samtidig ret mættende og med rigtig god smag.
Jeg spiste som sagt et par stykker, med enten smør, ost eller pålægschokolade, og det hele fungerer sådan set lige godt.
Om der er meget forskel på at bruge 50 g gær og kun lade dejen hæve 1 time inden æg osv. røres i, og så lade den hæve med minimum mængde tørgær i 15 timer, det ved jeg ikke, for jeg har ikke prøvet den korte version endnu.
Sjovt nok var vi sammen med nogle venner igår, som havde bagt boller efter samme opskrift, men hvor æg, gulerødder og solsikke var æltet helt ind i dejen, så det blev helt jævne og runde boller. De var bløde og lækre, så der er altså frit valg mht. fremgangsmåden.
Uanset hvad er det en ret god opskrift ham Meyer har lavet.

Dette billede er fra første gang jeg lavede dem, uden rugmel

Google Reader ophører 1. juli 2013!

Du har sikkert set det på andre blogs allerede, men det skal ikke forhindre mig i at informere om det her.
Google Reader/Læser er det jeg selv bruger til at følge med i (primært) madblogs, da det er nemt at se om der er nye indlæg så man ikke behøver gå alle ens yndlingsblogs igennem for at se hvornår de nu har skrevet noget nyt (hvis du har besøgt siden her jævnligt de sidste par måneder for at kigge efter nyt, er du nok gået forgæves en del gange, da det meste foregår herovre - og derudover er der også kommet det der virkelige liv i vejen, men det er en anden historie). 
Det har været en rigtig god og effektiv løsning, men nu slutter det altså snart.

Alt håb er dog ikke ude, hvis du har blogs du fortsat gerne vil følge med i - så vidt jeg ved virker Google Friend Connect stadig hvis det er en Blogspot blog du følger - jeg har dog aldrig selv rigtig brugt funktionen og ved ikke hvordan man nemmest følger med der hvor man er tilmeldt.

Men så er der Bloglovin' - her kan du også samle abonnementer på dine yndlingsblogs, og nemt se hvor der er nye indlæg (og vist endda få en mail med dem også).

Hvis du læser med her i forvejen, og benytter dig af Google Reader i dag, så vil jeg opfordre til at skifte til Bloglovin' - hvis ikke du har en profil allerede er det nemt at oprette en (man kan vist endda gøre det via Facebook hvis man bruger det), og vil man have alle sine Google Reader links over i Bloglovin' findes der også en importfunktion til dette, så man behøver altså ikke tilføje dem alle sammen manuelt igen.
I Bloglovin' kan man nemt oprette grupper hvis man vil have sine links inddelt efter emner, og det er supernemt at flytte en blog fra en gruppe til en anden (faktisk fungerer det noget bedre end i Google Reader, er mit umiddelbare indtryk).

Der findes en lille lyserød knap ovre til højre, hvor du kan trykke og tilmelde dig. Nemmere bliver det vist ikke.
Det var infoen.

Og skulle vi så ikke bare sige at der snart kommer et rigtig mad-indlæg her på siden.
God weekend.

Økologi

Det er først indenfor de sidste par år, og især nok indenfor det sidste halve år, at jeg med mange ting er begyndt at købe overvejende økologisk.
Samtidig med omlægningen til low carb stilen var det naturligt også at gå mere op i, at de råvarer man hælder indenbords er af ordentlig kvalitet, at dyr bliver behandlet på en ordentlig måde, og at jorden ikke bliver sølet til i sprøjtegifte og pesticider.
Det er ikke noget jeg "prædiker" om i mine indlæg, medmindre det falder naturligt at nævne det - feks. hvis der skal bruges skal fra citrusfrugter - det må være op til den enkelte hvad man vælger at bruge sine (mad)penge på, men jeg vil gerne i dette indlæg fortælle lidt om hvordan og hvor jeg handler økologisk - hvad jeg altid køber i øko-version, og hvad det stadig halter med.

Det første jeg begyndte at købe i økologisk udgave var, så vidt jeg husker, gulerødder - simpelthen fordi de smager bedre. Der er mange der påstår man ikke kan smage forskel, men det bilder jeg altså mig selv ind at jeg har kunnet, når jeg har smagt en ikke-økologisk. De er nogle gange ret bitre i smagen, så dem har jeg været meget konsekvent med.
Det næste der kom var æg, og efter at vi fandt ud af at vi kunne købe øko æg ved stalddøren til billige penge, ikke langt herfra, bliver der heller ikke sparet på dem.
Siden er det også blevet til at al mælk og smør er økologisk - simpelthen fordi jeg tror produkterne er sundere for mig, når dyrene også har haft det godt.
Og smør skal der til, selv (eller især) på low carb kost.

Et af de første køb hos Økoradissen -
rødkål, porrer og broccoli

Fornylig opdagede jeg via Fenja at Økoradissen sælger øko grønt og frugt inde i Viborg hver lørdag formiddag, og i Hald Ege fredag eftermiddag. Det har jeg allerede benyttet mig af et par gange, til særdeles rimelige priser, og med et udvalg af ting som ikke altid lige findes i supermarkederne (jeg har feks. ikke set øko mango og granatæbler andre steder!), så det har også allerede hjulpet på mængden af øko grøntsager i køleskabet.

Et første-lørdag-i-måneden-køb hos Føtex

Jeg er dog stadig ikke 100% øko, og bliver det nok heller aldrig - primært fordi jeg stadig synes det kan være dyrt at handle økologisk, især når det drejer sig om kød - derfor hilser jeg også Føtex' tiltag særdeles velkomment, med at de har 25% rabat på al økologi der ikke i forvejen er sat ned, den første lørdag i måneden. Der gik noget tid inden jeg fandt ud af det, da jeg ikke synes det var noget de reklamerede meget med, men nu er jeg troligt at finde i Føtex den første lørdag i hver måned - og gerne tidligt om morgenen, hvor der ikke er mange mennesker (så risikerer man heller ikke så nemt der er udsolgt).
Som regel bliver vognen fyldt op med smør, ost, mejeri (skyr, græsk yoghurt, creme fraiche), grøntsager både friske og på frost, kerner og frø, dåsetomater og ellers hvad jeg nu lige mangler.

En del af udbyttet fra i dag

I går fandt jeg så ud af at Bilka havde 25% rabat på al økologi i dag, så tidligt i morges var jeg at finde i Bilka, hvor der blev shoppet igennem af de gode øko-ting (jeg spurgte om det var meningen det ville blive et tilbagevendende fænomen, ligesom i Føtex men der var desværre ingen der var i stand til at svare på det). Denne gang blev det bla. til diverse friske grøntsager, ost, smør og fløde, solsikkekerner, mayonnaise (faktisk første gang jeg køber den økologisk, da jeg normalt "nøjes" med Hellmanns eller Heinz, som begge bruger æg fra fritgående høns), Yogi te, rapsolie, hakkede tomater, koncentreret tomatpuré og 85% chokolade. Der kom også en del kød med hjem, faktisk mere end jeg plejer i øko-version - store kyllingelår, flæsk i skiver, koteletter, svinemørbrad og en del hakket oksekød. (Oksekødet var næsten billigere end det der ikke var økologisk - 55 kr. pr. kg).

Det eneste (og her blegner glansbilledet så en del) der ikke var økologisk i mine indkøb i dag (bortset fra tun på dåse, men de var så MSC mærkede) - det var kyllingeinderfileter.
Jeg er godt klar over at den skurrer slemt i nogles ører, men jeg kvier mig altså stadig ved at skulle give op til 200-300 kr. pr. kg for økologisk kyllingeinderfilet, som er det vi spiser mest af. Og når vi spiser det, så ryger der som regel temmelig meget ad gangen, og så kan jeg ikke helt forsvare overfor mig selv at skulle betale så meget.
Endnu.

Så ja, jeg indrømmer hermed at jeg har støttet dem der producerer kyllinger som lever under kummerlige forhold.  Men man kan ikke redde hele verden på én dag (til gengæld køber jeg kun dem der ikke er pumpede med vand), så indtil videre nøjes jeg med at have det godt med at størstedelen af mine indkøb støtter økologien - så håber jeg at det sidste kommer på et tidspunkt.

Til gengæld har jeg så meldt mig ind i Økologisk Landsforening som Øko-ven - ifølge deres  hjemmeside...

"...arbejder Økologisk Landsforening bl.a. for at styrke forskning i økologisk jordbrug, udvikling af nye fødevarer og forbrugernes adgang til økologiske fødevarer i butikkerne.

Som Øko-ven bakker du op om økologien og det arbejde Økologisk Landsforening gør på lokalt, regionalt og nationalt plan.

Herudover modtager du magasinet Økologisk fire gange om året, et ugentligt nyhedsbrev og får bl.a. rabat på lækkert løbetøj i vores webshop".

Det koster 215 kr. for et år - man kan også melde sig ind som personligt medlem og få flere fordele, bla. adgang til generalforsamlingerne med stemmeret - det kan du læse mere om her.

I øvrigt hvis du gerne vil handle økologisk men ikke gider sidde og pløje reklameaviser igennem, så fandt jeg et tip via Madbanditten - man kan tilmelde sig en mailliste fra Dyrenes Beskyttelse, vælge hvilke butikker man handler i, og om søndagen får man så en mail med de økologiske madvarer der er på tilbud ugen efter, samt andre madvarer som DB anbefaler (feks. fra fritgående dyr, men ikke nødvendigvis økologiske).
Ret smart, ja det er.

I øvrigt vil jeg meget gerne høre om tips hvis du kender til gårdbutikker eller lignende, som leverer  kyllingeparteringer ud i Jylland fra øko, eller minimum fritgående kyllinger. Jeg kender selv Allegården på Fyn, men så vidt jeg kan se er kyllingerne ikke fritgående udenfor, selvom de har bedre forhold og plads end burhøns.

Går du op i økologi, og hvis du gør, er der så nogle ting du bevidst fravælger at købe økologisk, feks. pga. prisen?

(P.S. Det jeg sparede på økologien kan så meget vel vise sig at være tabt på bilen, da jeg kom til at bakke ind i en skiltestander på Bilkas p-plads, så der kom en revne i den bagerste kofanger. Flot gjort!)

Mit første møde med fondant - Sweetdeal fondantkursus hos Specialkøbmanden i Viborg

En gang før jul havde Sweetdeal et tilbud på to kurser hos Specialkøbmanden i Viborg - et med pyntning af cupcakes, og et med fondant. Jeg ville egentlig gerne have været på cupcake kurset, men det var udsolgt i løbet af nul-komma-prut, så selvom fondant ikke er noget jeg nogensinde har haft fingrene i før, så meldte jeg mig alligevel til det kursus. Om ikke andet så for at komme lidt ud og få en ny oplevelse.
Det kom jeg ikke til at fortryde.

I torsdags oprandt så dagen, og der var fuldt hus i Specialkøbmandens kursuslokale, hvor vi 12 kursister hver fik udleveret en færdigbagt chokoladekage, som så skulle pyntes. Jeg havde ikke lige fået fat i at vi rent faktisk ville få en kage ud af det - troede det var sådan en dummy vi fik udleveret, så det var jo en uventet bonus.

Især fordi vi i går skulle have dessert/kage med på besøg hos de venner vi som regel ser Melodi Grand Prix sammen med.
Derfor var det jo også oplagt at pynte kagen hen i retning ad DMGP - som det forhåbentlig fremgår.

Vores underviser Ane lagde ud med at vise os hvordan man smører kagen op med smørcreme, hvordan man ruller fondanten ud og lægger på kagen, hvordan man indfarver den og udstikker figurer til pynt, samt laver borter i feks. silikoneforme.

Vi fik en masse gode tips undervejs, så da det var vores egen tur, følte jeg mig egentlig ret godt rustet til at gå i gang.

Jeg har ikke opskriften på kagen, men vi fik at vide at den var lavet med både god kakao og mørk chokolade, og så kærnemælk - og det skulle alt sammen være med til at gøre den tung og lækker.

Opsmøringen med smørcreme (som var med appelsinsmag for at give lidt modspil til chokoladen) gik faktisk fint - der kom nogle krummer i cremen, men det så ud til at være normalt hos de andre også, og alt i alt synes jeg det lykkedes pænt godt. Ane sagde at det ikke gjorde så meget hvis ikke der kom creme helt ned til kanten, så det brugte jeg ikke så meget energi på - mere at få det nogenlunde jævnt på toppen, og på siden.

Udrulningen foregik på en plasticmåtte, med lidt maizena duppet på (her fik vi at vide at både kartoffelmel og flormelis er en dårlig ide at bruge fordi det suger for meget fugt, og derfor bliver alt for klistret) og en megalang kagerulle. Mit stykke blev ikke helt rundt, men jeg fik det da ud i de ca. 15 tommer, som vi fik at vide det skulle være for at kunne dække kagen, som var ca. 20 cm i diameter.
Ved hjælp af kagerullen lykkedes det at få hele stykket løftet over på kagen, og toppen blev derefter glattet ud med en plasticudglatter - her var det vigtigt at få evt. lufthuller ud af toppen, for er man først begyndt at glatte siderne ud, så er luft på toppen umulig at få væk.

Så gik det stille og roligt med at glatte siden ud - et lille stykke fra toppen, glatte-glatte med fingerspidserne hele vejen rundt, og sådan fortsatte det nedad til hele kagen var dækket. Jeg var overrasket over hvor nemt det egentlig var at arbejde med, og hvor pænt det kunne lade sig gøre at få det til at falde - man er lidt skeptisk når man ser de store folder, men det blev gjort til skamme.

Siden blev helt jævn med udglatteren, og så blev det overskydende fondant skåret af. Og her skulle man så huske, at når først man brugt udglatteren til siden, så skal man IKKE bruge den til toppen uden at vaske den af, for der vil tit komme smørcreme på fra det nederste stykke - og det ser ikke så pænt ud at få pløret ud på toppen.

Men nu var der faktisk en helt fint og rund kage tilbage, som var klar til pynt.


Ane havde vist os hvordan man laver gittermønster på siden, hvor man så feks. kan sætte sukkerperler fast i "samlingerne" - og det skulle jeg have afprøvet, så jeg kunne få det fine pudemønster.
Det gik nogenlunde, og det lykkedes mig næsten at få det til at passe hele vejen rundt - dog fik jeg trykket lidt for hårdt nogle steder, så der kom lidt mørke streger fordi man kunne se kagen igennem. Og et enkelt neglemærke blev det også til - man skal ikke have ret lange negle før det kan blive noget bøvl.
Jeg satte lysegrønne sukkerperler i, og det foregår nemt med vand som lim, og en lille pensel.

Der skulle selvfølgelig laves en bort forneden også, for at skjule kanten hvor fondanten er skåret, og den lavede jeg i 3-4 stykker i en silikoneform.
Jeg havde valgt at dække kagen med ufarvet fondant og så nøjes med farve i pynten. Et smut forbi DMGPs hjemmeside viste noget med en sort stjernehimmel og pink stjerner, og det var min hensigt at forsøge at lave noget der lignede som pynt.
Det lykkedes ikke just (bla. fordi jeg først fandt stjerneudstikkerne til sidst, og syntes det blev for meget pink når bogstaverne også var pink) - men træerne vokser jo heller ikke ind i himlen. I hvert fald ikke første gang.

Oven på kagen blev det til DMGP bogstaverne i sort og pink (bogstaverne var også lavet i en silikoneform, og især G'et var lidt svært at håndtere, så man kan godt se at det blev lidt gnidret da det blev limet på), sammen med et par udstukne sorte blomster, og nogle grønne stjerner - og lidt sølvglimmer for at fuldende det glamourøse.

De 3 timer gik i løbet af ingen tid, og det var virkelig en god oplevelse, og super hyggeligt.
Jeg vil ikke påstå min kage var den pæneste, men jeg synes faktisk godt jeg kan tillade mig at sige, at i betragtning af at det var første gang, så er jeg ret stolt af hvor pæn og jævn den er blevet. Pynten kan altid diskuteres, men nu var det også med vilje jeg lavede den lidt "kitschet". Skulle jeg forsøge igen, ville jeg nok gå den mere traditionelle vej med blomster osv.

En af vores naboer havde spurgt om jeg kunne lave fondant da sønnen fyldte år for efterhånden lang tid siden, for hun ville gerne have en kage til fødselsdagen - det kom jeg til at tænke på i fredags, så jeg inviterede hende over for at se kagen, så hun også kunne høre lidt om kurset. Det var hun meget begejstret for, så vi har faktisk aftalt at vi skal afsted sammen en aften, til et af de andre kurser - måske noget cup cake denne gang.
Det glæder jeg mig til.

Lav Nordens bedste kødsauce

Dette er et sponsoreret indlæg i den forstand 

at jeg har fået kurven med indhold fra Heinz til gengæld for at skrive om konkurrencen. 

Endnu en gang har Heinz været flinke og sende en lille kurv med ingredienser til at lave sidste års vinderopskrift af Nordens bedste kødsauce. Den indeholder bla. diverse rodfrugter (som desværre havde frostskader allerede da de blev leveret her i fredags), en almindelig og en øko Heinz ketchup, basilikum, tomater, peberfrugt og chokolade, og kan inspirere til at lave den bedste kødsauce årgang 2013.

Hvis du har en Facebook profil kan du se mere om, og deltage i konkurrencen her - hovedpræmien er en rejse til Bologna for 2 personer, men man kan også vinde Le Creuset sæt.

Vær obs på at der findes en vinder fra hvert land (dette afgøres af en jury), og de 4 der går videre skal høste stemmer på Facebook. Disse stemmer vægter med hoveddelen når vinderen kåres - resten afgøres af en italiensk restaurant i Sverige, som tilbereder og bedømmer alle 4 opskrifter.
Dvs. det kommer sandsynligvis til at kræve at man gider reklamere for sin opskrift på Fjæsen. Pt. er jeg ikke 100% sikker på om jeg deltager, da jeg ikke var klar over hvordan det foregik da jeg sagde ja tak til at modtage kurven - jeg er dybest set lidt imod konceptet med Facebook likes, da det hurtigt bliver til en tigge-konkurrence om stemmer.
Men mon ikke jeg nok skal få lavet en kødsauce og give mit bidrag i konkurrencen - det bliver bare uden forventninger om at vinde.

Til gengæld glæder jeg mig til at se hvad i andre finder på.

Opskrift: Øllebrød

Nå men skulle vi ikke se at komme i gang igen her på matriklen?
Det synes jeg nok lige vi skal.
Jeg har skrevet Godt Nytår og alt det der på den anden blog, så smut derover hvis du gerne vil se mål for 2013 (men jeg advarer på forhånd om at det mest har med low carb og deslige at gøre).
I juleferien lavede jeg noget som på ingen måde kan gå under kategorien low carb, men til gengæld var det i allerhøjeste grad Stop Spild af Mad, og det er jo heller ikke nogen dårlig ting.
Lækkermåsen var ikke tilfreds med det rugbrød jeg havde købt til ham og Bonussønnen - det var alt for groft og tørt og havde for mange kerner, så der blev kun spist et stykke. Så måtte det jo finde alternativ anvendelse.
Da der normalt er en fast forsyning af hvidtøl i køleskabet i løbet af december, så jeg kan få en til min sildemad, så opstod tanken om øllebrød, som jeg ikke har fået i gud ved hvor mange år. Jeg tror måske min mor plejede at lave det med vand, men hvidtøl må være den helt rigtige måde at få den søde smag frem, så det skulle prøves.
Heldigvis havde jeg fået morgenmad den dag jeg kom til at tænke på det, så jeg kunne godt vente på at brødet stod i blød til dagen efter.

Øllebrød:
ca. 4 personer

400 g meget groft og kernefuldt rugbrød (du kan sagtens bruge brød uden kerner eller en blanding, hvis du ikke er så meget for de hele kerner, men jeg kan bedst lide der er i bid i grøden)
2 hvidtøl (min nye favorit er fra Hancock som jeg synes smager af mere end de andre jeg har prøvet)
3 spsk mørk muscovadosukker
1 spsk honning (jeg brugte dog Sweet Freedom sirup)
skal og saft af 1/2 usprøjtet/øko appelsin

Topping:

1/4 piskefløde
2-3 tsk vaniljepulver
blåbær

Sæt rugbrød og hvidtøl i blød i en gryde natten over, eller nogle timer (hvis du bruger brød uden kerner kan du nok godt nøjes med at koge grøden lidt længere i stedet for at lade brødet stå i blød, men jeg foretrækker at kernerne får lov at stå natten over).
Tilsæt sukker, honning og appelsinskal til grøden og bring den i kog ved medium varme under omrøring - lad den simre til passende konsistens i ca. 10-15 minutter under jævnlig omrøring. Den brænder nemt på når væsken fordamper, så hold øje med den. Tilsæt til sidst appelsinsaft og smag evt. til med lidt mere sukker/honning.
Pisk fløden til blødt skum med vaniljepulver, og server den ovenpå den færdige grød, top med blåbær (friske er selvfølgelig bedst, men de ægte er ikke sådan lige at få fat i friske, så jeg tøede nogle økologiske op i stedet) - og spis.

Konklusion:

Uha - hvis ellers jeg spiste brød til daglig stadigvæk, så kunne det godt gå hen og blive en ny morgenmadsfavorit - det smagte altså godt, især med den vaniljeprikkede fløde ovenpå.
Det er en genial måde at få brugt rester af rugbrød på, og man kunne sagtens fryse skiver i overskud ned, til man har en passende portion at lave grød af.
Jeg vil nøjes med at lave øllebrød når jeg en gang imellem føler trang til at forlade low carb verdenen for en stund.
Jeg glæder mig allerede til næste gang.

Low carb/LCHF opskrift: Grøntsagsklatter med ost

Grøntsagsklatter er vist en ret udbredt ting i low carb verdenen efterhånden - jeg ved egentlig ikke hvem der har "opfundet" dem i sin tid, så derfor ved jeg heller ikke lige hvem jeg skal linke til.

Men uanset hvem der fandt på dem, så er det en rigtig fin måde at få lidt ekstra grøntsager ind, og en god måde at få brugt nogle grøntsagsrester på, hvis man har noget liggende i skuffen der begynder at se lidt slattent ud.
Det er selvfølgelig bedst at bruge de grøntsager der indeholder færrest kulhydrater, men jeg lister nu alligevel nogle gulerødder ind også, for de indeholder trods alt nogle gode ting. Kål er rigtig godt at putte i, og ellers hvad man har af ikke alt for vandede grønne sager, og som ikke er alt for gennemtrængende i smagen.

Det hele holdes sammen af æg og ost, og så kan man yderligere tilsætte nogle frø eller kerner for at få lidt mere sundt fedt med. Krydderierne kan man selvfølgelig også variere som man lyster - jeg har indtil videre holdt mig til salt og chiliflager, men jeg har set flere steder at nogen putter karry i også.

Her er den version jeg har lavet de sidste par gange - jeg har indtil videre brugt klatterne som en slags sandwichbrød, med feks. salat, skinke/kyllingepålæg, tomat, agurk, ost og dressing/mayo imellem, og det fungerer fint som en erstatning for brød.

Klatterne kan laves som klatter man breder ud på bagepapir, eller som jeg gjorde sidste gang, laves som én stor plade som skæres ud med en pizzaskærer når den er bagt.
Uanset formen så er det en nem brøderstatning som er kommet for at blive.

Grøntsagsklatter:
1 stor bageplade

½ squash ca. 150 g
3 små gulerødder ca. 150 g
5-6 blade hvidkål ca. 250 g
i alt ca. 500-600 g grøntsager
2 fed hvidløg
50 g græskarkerner eller solsikkefrø
1½ spsk FiberHusk
50-100 g friskrevet cheddarost
2 æg
1½ tsk røde chiliflager
1 tsk fint uraffineret salt

Grøntsagerne rives fint eller groft på rivejern eller i foodprocessor, og blandes med de øvrige ingredienser.
Bredes ud på en bageplade på bagepapir og bages ved 180 grader i ca. 40 minutter - denne portion giver et lidt tykt lag i min ovn, så derfor skal den have forholdsvis lang tid.
Køles af og skæres ud i passende størrelse firkanter, og opbevares nogle dage i køleskab, eller fryses adskilt af madpapir.

Konklusion:

De gange jeg har lavet dem har jeg brugt hele græskarkerner og solsikkefrø, men jeg tror nu jeg vil blende dem næste gang, da jeg bedst kan lide konsistensen uden de hele frø.
Bortset fra det, så smager klatterne fint, og selvom de selvfølgelig ikke kommer i nærheden af smagen af brød, så udgør de et fint alternativ til feks. en sandwich, eller en burger, og giver samtidig et ekstra skud grøntsager uden at man egentlig mærker det.

Opskrift: Sønderjysk hvidkål / julekål (og lidt om ovnstegt medisterpølse)

Her er julekålen med kanelsukker til venstre, og kværnet sort peber til højre

Hjemme hos mine forældre mener min far ikke det er jul, før han har fået julekål med kanelsukker, og en eller anden form for kød med syltede rødbeder og sennep.
Jeg har ikke været tilbøjelig til at give ham ret - faktisk har jeg aldrig været sådan rigtig begejstret for julekålen, og især ikke for det alt for fede kød vi typisk fik til.
Men nu har jeg prøvet at lave kålen selv for første gang, til weekendens julefrokost med Lækkermåsens søskende, og jeg må indrømme at jeg nok har ændret lidt mening nu. Faktisk kunne det godt ske at blive en tradition, at der skal kål på bordet en af juledagene.

Så er spørgsmålet så hvilket navn der egentlig er det rigtige - nogle mener det hedder julekål, andre mener det hedder sønderjysk hvidkål, men at det så ikke skal serveres med kanelsukker, men derimod salt og peber.
Jeg aner ikke hvad der er mest korrekt, og er dybest set også lidt ligeglad, så derfor har opskriften fået begge navne.
Uanset hvad kålen hedder, så bliver den kun serveret ved juletid.

Sønderjysk hvidkål/julekål:
ca. 8 personer

Den hakkede kål - den er altså ikke grøn, men lyset driller

1 1/2 hvidkål, ca. 1800 g renset vægt (fjern stokken og de yderste grimme blade)
150 g smør
ca. 3-4 dl piskefløde
salt
friskkværnet peber (brug evt. hvid peber, hvis du ikke vil have sorte korn i den hvide kål)

Skær hver kål i 6-8 både og kog dem i usaltet vand til kålen er godt mør - her fik den ca. 45 minutter, men giv den hellere en time hvis du er i tvivl.
Nu skal mest muligt vand fjernes fra kålen - læg enten kålen i et rent viskestykke, bind viskestykket op om kålen og vrid alt vandet ud af kålen (lad den evt. køle lidt af først så du ikke brænder dig), eller brug et pinligt rent pudebetræk som bindes grundigt sammen, og lægges i vaskemaskinen på hurtigst mulige centrifugeringsprogram (det med det pinligt rene er ret vigtigt, hvis det er et pudebetræk du stadig bruger - man har jo ikke lyst til hår i maden. Brug evt. en fnugrulle hvis du er i tvivl om der sidder noget der ikke skal være der, og skyl det så lige grundigt i varmt vand inden centrifugeringen).

Hvis ikke du har så hurtig en centrifugeringsfunktion (jeg gjorde det på 1200 omdrejninger, men det battede altså ikke ret meget - jeg er faktisk i tvivl om den nogensinde kom så højt op), så vrid det sidste vand ud ved håndkraft - der må ikke være ret meget vand tilbage, da kålen så bliver for sjasket.
Nu skal kålen hakkes - det er nemmest i en kødhakker (jeg brugte medium hulskive), men kan også gøres med en kniv hvis du har god tid og gider - til gengæld kunne minihakkeren til min Braun stavblender slet ikke klare opgaven, så det skal man ikke satse på. Måske en rigtig foodprocessor har mere held, men jeg har ikke prøvet.
Nu smeltes smør i en gryde uden at brune, og den hakkede kål tilsætts og varmes igennem. Så skal der fløde i - start med ca. halvdelen og lad kålen simre ved lav varme (den må endelige ikke brænde på), og hæld mere fløde på efterhånden. Kålen må gerne simre løs i en lille times tid, til konsistensen er tilpas blød og cremet. Den må ikke være sovse-tynd, men skal heller ikke være så tyk at den bliver tør.
Smag til med lidt salt og evt. peber - kålen bliver sødlig i sig selv, så der er ingen grund til at putte sukker i nu, især ikke hvis du spiser den med kanelsukker.
Når den er helt perfekt serveres den enten med det samme, eller køles af og sættes i køleskab. Den kan uden problemer genopvarmes i en gryde under omrøring, og jeg mener også min mor nogle gange fryser rester ned med held.
Ved serveringen drysser man enten kanelsukker på, eller sort peber og evt. lidt salt, og så får man feks. medisterpølse, flæsk, sylte eller frikadeller til, sammen med syltede rødbeder og sennep.
Og så er det jul.
Siger min far.

Konklusion:

Undskyld mor, men faktisk tror jeg den er lige så god som din. Jeg blev helt overrasket over hvor vellykket den blev, men det er dog nok en ret man enten elsker eller ikke bryder sig om.
Den har i hvert fald vundet hos mig efter at jeg nu selv har prøvet at lave den.

I øvrigt fik vi den sammen med ovnstegt medisterpølse, og det bliver måden jeg laver den på fremover. Den blev kogt i knap 10 minutter i vand med peberkorn og laurbærblade, og derefter stegt i ovnen ved 180 grader i ca. 45 minutter, og blev vendt halvvejs. Den blev pæn og jævnt stegt, og smagte rigtig godt (det afhænger selvfølgelig af medisterkvaliteten, men det var faktisk bare en forholdsvis billig udgave fra Netto). Jeg prikkede ikke huller i den, men den sprang ikke og var meget saftig.
Skindet rynker lidt når den bliver kold, men det kan jeg godt leve med.

Får du denne kål til jul, eller evt. en anden julekål, måske af grønkål?
Og hvis du får hvidkålsudgaven, er det så med kanelsukker, peber eller noget helt tredje?

Opskrift: Bagt brieost med timian og hvidløg

I august måned agerede vi grill-assistance til en fest hos nogle grillvenner vi har lært at kende gennem Weberklubben, og som hjalp med grilleriet til Bonussønnens konfirmation. Til gengæld blev vi inviteret til mad en aften i november (hej O og S, hvis i læser med!), og her fik vi som forret en grillet/bagt brieost til forret - osten var "fodret" med hvidløgsfed, timiankviste og rødvin, og så dyppede man ellers ristet flute ned i den smeltede ost.
Selvom Lækkermåsen ikke er specielt glad for ost, så var han ret begejstret - måske fordi den smeltede brie er ret mild i smagen, og mere minder om en smeltet revet pizzaost, end noget hvor der faktisk er skimmel på.
Jeg er jo vild med næsten al slags ost, så dette var lige sagen for mig - ost, og så noget man kan sidde og dyppe og nippe til, så bliver det næsten ikke bedre.

Julemusen Musse ville godt
lige have haft en smagsprøve

Derfor bestemte vi os for at bidrage med denne ost som dessert til vores årlige sammenskudsnabojulefrokost forrige weekend - den er godt nok ikke så dessertagtig, men sammen med lidt vindruer og clementiner gik det an alligevel. Og så var der også lidt afveksling fra den sædvanlige frugtsalat, som vi har fået til to andre julefrokoster før og efter.
Ikke at der er noget i vejen med frugtsalat - den her er endda rigtig god - men der må godt ske lidt andet, når man juler tre lørdage i træk.

Osten er ekstremt nem at have med at gøre - man kan forberede den i god tid, og så skal den ellers bare i ovnen til den er godt blød indeni, og brød skal ristes. Så er der serveret.
Den fungerer reelt nok bedst som en forret, men kunne også sagtens bruges som en hovedret, evt. sammen med nogle andre lette ting, sådan lidt tapas-agtigt, når man gerne vil sidde og nippe til forskellige ting.

Vi gjorde mere eller mindre som da vi fik den serveret, men vi undlod at hælde rødvin over, da to af naboerne ikke kan tåle det, og så puttede vi mindre hvidløgssplitter i, i stedet for hele hvidløgsfed, så smagen blev fordelt lidt bedre.

Bagt brieost med timian og hvidløg:
ca. 4 personer som forret

1 hel brieost på 500 g
friske timiankviste
ca. 2 store fed hvidløg
evt. lidt rødvin

Prik en masse huller i osten med en lille urtekniv - vrid kniven lidt så man nemmere kan få plads til hvidløgssplitterne.
Skær hvidløg ud i tynde aflange stykker, og stik dem ned i hullerne, sammen med små timiankviste.

Sæt osten i et ovnfast fad (hvis det er sådan en brie der kommer i en træ-agtig ring, så bare lad den sidde på) og lav evt. også et "fad" af staniol - især hvis man bruger rødvin er det bedst at have staniol om, så rødvinen ikke bare flyder ud i fadet.
Bag osten i ovnen eller grillen ved indirekte varme ved 200 grader i ca. 1/2 time, til osten føles meget blød og den begynder at blive lidt brun i kanten.
Rist noget godt brød/flute, skær toppen af osten, og lad gæsterne dyppe brødet direkte ned i osten - eller brug en kniv til at smøre osten på brødet. Drys de tørre timianblade på osten og husk at spise hvidløgssplitterne også.
Drik en god rødvin til, og der er ikke et øje tørt.

Konklusion:

Meget simpelt og enkelt, men også meget smagfuldt og lækkert. Da vi fik det som forret var vi nærmest ved at spise os mætte i det, så det er en god ide at det ikke er en alt for tung hovedret og dessert der kommer efter.
Men det er helt sikkert en ret der kommer på menuen igen her, uanset hvad nummer den har i menurækkefølgen.

Low carb/LCHF opskrift: Hjemmelavet kokosmælk

Jeg har været ved at sammenligne flere mærker kokosmælk herhjemme, og har konstateret at der er stor forskel på både kulhydratindhold, og hvor meget kokos der egentlig er i dåsen.

De dåser jeg har kigget på indeholder så forskelligt som mellem nogle-og-50 og 75% kokos - og her snakker jeg kun fuldfed kokosmælk, for light udgaven er snyd og bedrag. Der er bare tilsat mere vand og dermed mindre kokos - det gider vi ikke have, nej vi gør ej.

Udover kulhydrat- og kokosindhold kan det også være relevant at kigge på indholdet af tilsætningsstoffer/E-numre. Nogle af dem indeholder ingen suspekte ting, mens andre kan prale af hele 3 E-numre. De er, så vidt jeg ved, tilsat pga. konsistensen, men bør i de fleste tilfælde ikke være nødvendige til de formål man anvender kokosmælk.

I Real butikken i Förde Park ved Flensburg fandt jeg i november kokosmælk som indeholder hele 80% kokos, ingen E-numre, men godt nok 4% kulhydrat. Det valgte jeg at se stort på, da det vigtigste var det høje kokosindhold, og de manglende E-numre.

Der blev hamstret i omegnen af 15 dåser.

Hylden blev vist nok tømt. (Det var Lækkermåsen der sagde jeg skulle).

Nå men når nu det halve af en hylde i baggangen er fyldt af kokosdåser, så skulle man jo ikke umiddelbart tro jeg havde behov for selv at lave kokosmælk.

Det er bare ingen garanti for at jeg ikke kan finde på at gøre det.

Fremgangsmåden er egentlig ret simpel, men folk er ikke helt enige om at hvorvidt kokosen skal koges eller ej. Nogle overhælder den med kogende vand og lader den trække, nogle lader den koge i vandet, og andre bruger koldt vand.

Jeg bilder mig ind (uden at vide det) at kogende vand måske trækker mere smag ud af kokosmelet, så jeg brugte koge-metoden, men det er på ingen måde nødvendigt.

Kokos-"pulpen" der bliver tilovers laver man selvfølgelig til fint kokosmel, som kan bruges til bagning mv. Det kan nok ikke 100% erstatte det dyre mel fra Rawandmore, men i nogle sammenhænge bør det ikke gøre nogen forskel hvilken type der anvendes.

Jeg vender tilbage til kokosmelet en anden dag, da jeg ikke har tørret det der blev ud af denne portion endnu - det ligger i fryseren og venter på at der kommer en større portion til, så det kan betale sig at tænde dehydratoren.

Der går nok lige lidt tid.

Med de dåser kokosmælk der står i skabet.

Hjemmelavet kokosmælk:

ca. 1 liter mælk og ca. 140 g pulp der kan laves til fint kokosmel

200 g tørret og revet kokosmel, gerne økologisk (som det her fra Healthy Supplies)

1 liter vand

Kokos og vand koges op i ca. 5 minutter og køles lidt af, inden det hældes i en kraftig blender og blendes et par minutter, til kokosen er helt pulveriseret.

Mælken hældes igennem et osteklæde i en sigte over en skål - hvis stoffet er kraftigt nok, kan man vride den sidste mælk ud når ikke der drypper mere fra af sig selv.

Brug godt med kræfter - jo mere mælk der vrides ud, jo mere tør bliver pulpen og den skal dermed ikke tørre så længe i ovnen/dehydrator.

Kokosmælken kan opbevares på køl i 2-3 dage (kokosfløden vil stivne og lægge sig i toppen, lige som i dåse-kokosmælk) eller fryses ned i mindre portioner - eller anvendes med det samme.

Konklusion:

Mælken bliver ikke helt så tyk og cremet som fed kokosmælk fra dåse, men som det kan ses, så danner den alligevel kokosfløde på toppen, når den får lov at køle af. Det havde jeg faktisk ikke regnet med.

Smagen er nok heller ikke helt så kraftig af kokos som i købeversionen, men i en snæver vending kan det altså sagtens bruges til mange ting.

Prismæssigt, spørger du så. Kan det betale sig? Den kokosmel jeg bruger fra Healthy Supplies koster ca. 5,50 kr. pr. 100 g, dvs. der er for 11 kr. kokos til 1 liter mælk. Det må siges at være rimeligt billigt, især når kokosmelet oven i købet er økologisk.

Det ville svare til at en dåse med 400 ml økologisk kokosmælk kostede ca. 4,50 kr. (hvis man ser bort fra prisen på vand og strøm til kogning og blender).

Det får man ikke meget økologisk kokosmælk for i nogen butik.

Kommentarer på denne blog

Jeg er blevet bombarderet med spam-kommentarer på denne blog det sidste stykke tid fra et eller andet amerikansk møj som vil have mig til at se amerikanske serier, og det gider jeg simpelthen ikke længere - så indtil videre har jeg altså set mig nødsaget til at ændre det, så man ikke længere kan kommentere som anonym herinde.
Man skal have en af følgende profiler for at kommentere:

Google
LiveJournal
Wordpress
TypePad
AIM
OpenID

Jeg kender selv kun Google profilen, men den er til gengæld også nem at have med at gøre, så jeg håber ikke det afholder nogen fra at lægge et par ord. Du behøver ikke afsløre noget om dig selv, selvom du laver en Google profil, og den kan bruges i mange andre sammenhænge også.
Om ikke andet kan du altid sende en mail hvis du vil af med noget, og ikke gider lave en profil.

Måske fjerner jeg restriktionen igen om et par måneder og ser om den værste bølge er ovre.
Vi får se.

Opskrift: Tørrede bananer i dehydrator

Mange har nok smagt de "tørrede" bananchips man kan købe de fleste steder med et større udvalg af tørret frugt - imidlertid er det nok lidt forkert at kalde dem tørrede (deraf anførselstegnene), da de typisk er dyppet i sukker eller honning, og derefter friteret i olie.

Vil man have et sundere alternativ, så kan man tørre dem helt naturel - enten i ovn eller dehydrator.

Konsistensen bliver ikke sprød og knasende som de friturestegte, men derimod mere blød og sej, næsten som en mellemting mellem vingummi og karamel.

Det var i hvert fald resultatet efter næsten to døgn i dehydratoren her.

Har man ikke en dehydrator, så kan de sikkerts sagtens tørres i ovnen, hvis man nogenlunde stoler på temperaturen - men en dehydrator bruger mindre strøm, så har man sådan en, bruger man selvfølgelig den. Så er ovnen også fri til andre ting.

Hvor mange grader bananerne skal tørres ved, er så spørgsmålet - vil man holde sig til raw udgaven, så må temperaturen ikke komme over 42 grader, men så tager det selvsagt længere tid.

Går man ikke op i raw, så kunne jeg forestille mig at 100 grader ville være passende - men tiden har jeg så ikke styr på.

Jeg gjorde under alle omstændigheder sådan her.

Tørrede bananer i dehydrator:

så mange modne bananer som der er plads til på bakkerne (skær evtentuelle brune pletter væk)

Bananerne skæres i skiver på ca. 1/2 cm og lægges på bakkerne med trådnettet på, så der kommer luft nedefra også.

Tør bananerne i dehydratoren ved ca. 42 grader til bananerne er gennemtørre - ca. 2 døgn tog det her.

Køl bananskiverne helt af, og opbevar dem i et lukket glas et mørkt og køligt sted.

Hvor længe de kan holde sig tør jeg ikke sige endnu - men de har da i hvert fald klaret skærene i en uges tid nu, så mon ikke de kan klare sig et par måneder også.

Konklusion:

De klistrer lidt fast i tænderne - men de smager af det de er - tørrede bananer.

Forventer man samme smag som de friturestegte, så bliver man måske skuffet, men regner man med en koncentreret og naturligt sød banansmag, så kan det ikke blive bedre.

Brug dem som snacks når den søde tand skriger højt på tilfredsstillelse - brug dem som "drys" på morgenmad, feks. i yoghurt eller i grød hvis man ikke lige har friske bananer liggende, eller hak dem og brug dem i en hjemmelavet müsli.

Low carb/LCHF opskrift: Grønkåls- og rosenkålssalat med mayodressing

Da vi havde madklub sidste lørdag, fik vi sammen med svinekæberne og mosen en skøn og frisk efterårssalat, lavet af flere ting der lå og bad om at blive brugt.

Udgangspunktet var en rest grønkål, nogle lidt trætte rosenkål, et par æbler der også havde set bedre dage, og inspirationen til at sylte det hele ind i mayonnaise og creme fraiche kom fra Klidmosters grønkåls-slaw.

Det kom jeg ikke til at fortryde.
(P.S. Salaten er ikke streng low carb, da den indeholder tørrede bær og friske æbler - men der skrues godt op for fedtet i dressingen, og det hjælper med at holde blodsukkerstigningen nede).

Grønkåls- og rosenkålssalat med mayodressing:

ca. 4-6 personer

4-5 stilke frisk grønkål

ca. 2-300 g rosenkål

en håndfuld ristede og afskallede hasselnødder (rå nødder kan også bruges, men dem har jeg det ikke så godt med)

en håndfuld tørrede tranebær (dem jeg har brugt indtil nu har været sødet med sukker, men jeg har kig på nogle fra Healthysupplies, som er sødet med økologisk æblejuice - de ryger i kurven næste gang der skal bestilles fra England)

2 madæbler

3-4 spsk god mayo (her bruges som sædvanlig Hellmanns, hvis ikke den er hjemmelavet)

3-4 spsk creme fraiche (gerne en fuldfed, men jeg havde kun Skyr Fraiche 8,5%, og den fungerer fint)

1 spsk mild fuldkornssennep (her er det ikke ligegyldigt hvilken type der anvendes - jeg har i lang tid haft en meget mild grov sennep fra et mærke jeg ikke kan huske, men mener den havde rødt låg - efter den blev brugt op, har jeg ledt efter den uden held, og var derfor nød til at købe en fra Bähnke, som er meget stærkere - så hvis ikke du har den milde slags stående, så start ud med lidt og smag dig frem)

evt. lidt citronsaft

salt

Vask og tør grønkålen grundigt, og skær den fri fra stokken. Pil de yderste grimme blade af rosenkålen og skær enden af.

Hak både grønkål og rosenkål ret fint i en foodprocessor eller minihakker og hæld det hele i en skål.

Hak nødderne groft med en kniv og bland dem i salaten sammen med grofthakkede tranebær.

Skær æblerne i små tern (behold gerne skrællen på) og læg dem i en skål med vand og citronsaft i nogle minutter - det forhindrer dem i at blive brune alt for hurtigt. Si dem fra vandet og bland dem i salaten.

Rør mayo, creme fraiche, sennep og evt. citronsaft sammen og bland det grundigt i salaten så al kålen er dækket - smag evt. til med mere citronsaft og salt.

Opbevar på køl indtil ca. 30 minutter før servering - æblerne er bedst hvis de ikke er alt for kolde.

Tip til variationer som jeg har forsøgt mig med:

granatæblekerner i stedet for tranebær

hakkede mandler/pecannødder/cashewnødder i stedet for hasselnødder

Det kunne også være lækkert med:

ristede bacontern

rødløg i tynde både

Konklusion:

Virkelig lækker salat, der passede perfekt til svinekæberne. Den var dejlig frisk og syrlig til den lidt søde flødesovs, og skålen blev tømt - selvom nogen i selskabet havde det lidt svært med at vide at der var rosenkål i.

Men heldigvis er de dage ovre, hvor rosenkål er noget der bliver kogt sønder og sammen og tvunget i halsen på sagesløse børn (Lækkermåsen har traumer over selvsamme ting - men er nærmest blevet fan af rosenkål, først efter at have fået det sammen med den evige vinder - hvidløg og bacon - og efterfølgende i denne type salat).

Hvordan har du det med rå rosenkål?

Opskrift: Braisserede svinekæber i øl og rødvin med kål- og rodfrugtsmos

I lørdags havde vi madklub, og temaet var "hvad vi har på lager". Det startede egentlig ud med "tøm fryseren", men udviklede sig til også at omfatte køleskab og tørlageret, så hovedingredienserne skulle bare være fra et af de steder.

Forretten bestod af aspargessuppe, som blev lavet delvist på aspargesskræller og -ender jeg har samlet sammen i fryseren det sidste 1 1/2 år.
Hovedretten blev svinekæberne som dette indlæg kommer til at handle om - der blev købt en klump på 3 kg sidste efterår da vi var i Metro, og det var meget passende at tilberede når vi skulle have gæster.
3 kg svin til os 3 ville trods alt være lige i overkanten.

Jeg har fået svinekæber 2 gange før, begge gange hos min søster, og hendes erfaring var at de bliver bedre i rødvin i stedet for øl. Efter lidt søgning fandt jeg dog en opskrift hos Ale.dk, hvor der bruges porter, og den tog jeg udgangspunkt i, men brugte knap så meget øl, og tilsatte så også rødvin for at få det bedste af begge dele.
Grøntsagerne der skulle give smag til sovsen blev tilsat efter hvad der var i køleskabet, og der blev smagt til og justeret med lidt forskelligt for at give sovsen mest mulig smag.
Tilbehøret blev en kål- og rodfrugtsmos lavet med hvad der var i grøntsagsskuffen - opskrift længere nede.
Endelig fik vi en rigtig vintersalat med grønkål og rosenkål, som kommer i et separat indlæg.
Dessert var der også, men den er ligeledes en historie for sig.

Braisserede svinekæber i øl og rødvin:
ca. 10-12 personer

ca. 3 kg svinekæber (der var ca. 34 stk. i min portion så regn med ca. 10-12 stk. pr. kg)
olivenolie og/eller ghee (jeg brugte halvt af hver)
salt og peber

6 små skalotteløg i grove stykker
3 almindelige løg i grove stykker
3 gulerødder i grove stykker
2 persillerødder eller pastinakker i grove stykker (jeg kan aldrig huske forskel så jeg aner ikke hvad der kom i, da de var blandede i en vej-selv pose)

10 fed grofthakkede hvidløg
4 stængler bladselleri i grove stykker
1 spsk tørret timian

6 laurbærblade
6 knuste enebær
1 mørk øl (jeg brugte en porter)
ca. 2-3 dl rødvin
3 spsk grov sennep
ca. 1/2 liter vand

3/4 l piskefløde
3/4 - 1 dl gastrik (se feks. fremgangsmåde her hos Meyer - jeg har aldrig fået blogget om det, men har selv lavet min af æblecidereddike og sukker) - hvis ikke du har eller gider lave gastrik, så brug evt. ekstra eddike og et skvis sirup eller sukker, afhængig af hvor sødlig du vil have sovsen
1/4 dl æblecidereddike
1 1/2 tsk salt
hjemmelavet oksefond
evt. maizenajævning
evt. madkulør (brugte jeg dog ikke)

Start med at fjerne den sene/hinde der sidder på kæberne - den ligner lidt det der sidder på en mørbrad - du kan se et billede af kæber med og uden sener hos Ale. Det gøres nemmest med en lille skarp kniv, men det tager lidt tid - især hvis man skal rense 34 stk.
Når kæberne er klar, duppes de tørre med køkkenrulle og krydres med salt og peber, og en god sjat olivenolie og gerne ghee, som kan tåle høj varme, varmes godt op i en god stegegryde. Brun nu kæberne nogle stykker ad gangen i gryden og tag dem op efterhånden - sørg for der er godt med varme på, så de steger i stedet for at koge - de skal have en god brun stegeskorpe så det kan give smag til retten. Det kan godt være bunden af gryden bliver lidt mørk af den hårde varme, men det giver smag til sovsen, og opløses når der kommer væske i.
Når alle kæberne er brunet, tilsættes evt. lidt mere fedstof i gryden, og nu brunes 2xløg, gulerødder og persillerødder/pastinakker af ved god varme i 3-5 minutter.
Når grøntsagerne har fået farve, tilsættes hvidløg, bladselleri, timian, laurbær, enebær, øl, rødvin og sennep, sammen med svinekæberne og vand til det lige dækker, og blandingen bringes til en simren, som den skal fortsætte i ca. 1 1/2 time - her fik kæberne 1 time og 40 minutter. Tjek jævnligt om der er nogle urenheder der skal skummes af.

Tag en kæbe op og tjek om den er ordentligt mør efter 1 1/2 time - hvis ikke, så giv dem 10-15 minutter mere.
Når kæberne er møre, fiskes de op og køles af.
Suppen sigtes og al væsken presses ud af grøntsagerne i sigten så mest mulig smag kommer med i sovsen.
Suppen hældes tilbage i en ren gryde og nu tilsættes piskefløde, gastrik (hold evt. lidt tilbage og smag til senere), ekstra eddike, salt og oksefond (jeg har ikke mængder på hvor meget fond jeg brugte - det var i forskellige størrelser terninger af den gode, mørke hjemmelavede slags, men prøv med lidt og tilsæt mere senere hvis der stadig mangler smag).
Sovsen koges stille og roligt ind til ønsket styrke og smag - jeg endte ud med ca. 2 liter færdig sovs.
Grunden til jeg først kogte den ind efter de sidste ingredienser blev tilsat, er at det efter min mening er svært at smage sig frem til hvor meget den skal koges ind før det hele er kommet i - men det kan man selvfølgelig gøre som man lyster.
Jævn evt. sovsen med lidt Maizena rørt ud i koldt vand, og giv den lidt farve med madkulør hvis du synes den er for bleg (min oksefond havde farvet den så meget, at det faktisk ikke var nødvendigt her, men smag (og fond) er jo forskellig).
Læg svinekæberne tilbage i sovsen og varm dem op i 5-10 minutter.
Server evt. med nedenstående mos og en god syrlig salat som kan modsvare den lidt sødlige sovs.

Kål- og rodfrugtsmos:
ca. 8 personer

1 lille knoldselleri ca. 125 g renset vægt
1 blomkål ca. 775 g
3 medium gulerødder
ca. 400 g broccoli
en håndfuld jordskokker
evt. 4 små kartofler (kan sagtens undlades, men kom med fordi de skulle bruges)

4 spsk smør 
½ dl fløde
1 rød finthakket chili uden kerner
1 spsk limesaft
2 tsk salt

2 store håndfulde grofthakkede nødder

Alle grøntsager renses/skrælles, skæres i store tern, og koges i usaltet vand i 15-20 min. til alt er meget mørt.
Si vandet fra (gem det evt. og kog det ind til grøntsagsbouillon) og mos grøntsagerne med en kartoffelmoser eller pisk med elpisker (da der kun er meget få kartofler i, bliver blandingen ikke klistret ligesom hvis det kun var kartofler) til det hele er godt most ud.
Tilsæt smør, fløde, chili og limesaft, og smag til med salt.
Når mosen er smagt til, hældes den op i et (evt. smurt) ovnfast fad og der dryppes med lidt olivenolie og drysses hakkede nødder på.
Mosen gratineres nu i ovnen ved 190 grader til den er gennemvarm - har den været kølet af, skal den nok have ca. 20 minutter, men pas på at nødderne ikke bliver brankede - dæk evt. med staniol.

Konklusion:

Åhh manner det er efterårsmad når det er bedst!
Jeg kunne seriøst spise den der sovs med ske (måSKE er det også SKEt) - et par af gæsterne syntes tilsyneladende at den var en anelse for sød, og så sammen med mosen som også har en vis sødme fra rodfrugterne, men jeg var altså solgt. Man kan ikke decideret smage hverken øl eller rødvin i sovsen, men det hele giver en fantastisk smag, som kun flødesovs kan have. Og så satte den hjemmelavede oksefond lige prikken over i'et.
Svinekæberne bliver fantastisk møre og lækre, næsten i stil med pulled pork.
Så må man sige at det er noget hurtigere at lave svinekæber.
Mosen er et rigtig godt alternativ hvis man gerne vil undgå for mange kartofler (som jeg jo normalt gerne vil), og den kan sagtens laves helt uden, og med hvad man nu har af rodfrugter - jeg har også lavet noget lignende med blomkål og søde kartofler, og det var heller ikke ueffent.
Alt i alt - skøn simremad som jeg sagtens kunne lave igen.
Hvis altså jeg kan finde svinekæber til en fornuftig pris.