lørdag den 16. marts 2013

Google Reader ophører 1. juli 2013!


Du har sikkert set det på andre blogs allerede, men det skal ikke forhindre mig i at informere om det her.
Google Reader/Læser er det jeg selv bruger til at følge med i (primært) madblogs, da det er nemt at se om der er nye indlæg så man ikke behøver gå alle ens yndlingsblogs igennem for at se hvornår de nu har skrevet noget nyt (hvis du har besøgt siden her jævnligt de sidste par måneder for at kigge efter nyt, er du nok gået forgæves en del gange, da det meste foregår herovre - og derudover er der også kommet det der virkelige liv i vejen, men det er en anden historie). 
Det har været en rigtig god og effektiv løsning, men nu slutter det altså snart.

Alt håb er dog ikke ude, hvis du har blogs du fortsat gerne vil følge med i - så vidt jeg ved virker Google Friend Connect stadig hvis det er en Blogspot blog du følger - jeg har dog aldrig selv rigtig brugt funktionen og ved ikke hvordan man nemmest følger med der hvor man er tilmeldt.

Men så er der Bloglovin' - her kan du også samle abonnementer på dine yndlingsblogs, og nemt se hvor der er nye indlæg (og vist endda få en mail med dem også).

Hvis du læser med her i forvejen, og benytter dig af Google Reader i dag, så vil jeg opfordre til at skifte til Bloglovin' - hvis ikke du har en profil allerede er det nemt at oprette en (man kan vist endda gøre det via Facebook hvis man bruger det), og vil man have alle sine Google Reader links over i Bloglovin' findes der også en importfunktion til dette, så man behøver altså ikke tilføje dem alle sammen manuelt igen.
I Bloglovin' kan man nemt oprette grupper hvis man vil have sine links inddelt efter emner, og det er supernemt at flytte en blog fra en gruppe til en anden (faktisk fungerer det noget bedre end i Google Reader, er mit umiddelbare indtryk).

Der findes en lille lyserød knap ovre til højre, hvor du kan trykke og tilmelde dig. Nemmere bliver det vist ikke.
Det var infoen.

Og skulle vi så ikke bare sige at der snart kommer et rigtig mad-indlæg her på siden.
God weekend.

2 kommentarer:

  1. Kan anbefale http://theoldreader.com der er en kopi af google reader.

    SvarSlet
    Svar
    1. Kasper: Tak for info, det kan være nogle andre kan bruge den - og måske jeg også selv tjekker den ud inden GR ophører :-)

      Slet