Opskrift: Bøfsalat og hindbærvinaigrette

Gårsdagens aftensmad efterlod en bøf fra grillen, som var for god at lade gå til spilde - normalt ville jeg nok fryse den ned i strimler til en gang biksemad på en idéforladt dag, men jeg havde bestemt mig for at den skulle bruges i dag - og det skulle ikke være i biksemad. 
Efter lidt grublen blev jeg enig med mig selv om at den skulle indgå i en slags salat. Helst ville jeg have lavet en slags thai bøf salat (yum neua) a la denne (man kan godt marinere kødet selvom det er stegt i forvejen, og så varme det forsigtigt op igen), men der skal så store mængder frisk koriander i, at jeg er overbevist om det ville være skilsmissegrundlag for min krydderurte-udfordrede mand.


I stedet kom jeg i tanke om at jeg hos Det Lille Køkken havde set en hindbærvinaigrette, som garanteret ville egne sig godt til en salat med kød - og da jeg havde en hindbæreddike stående i skabet var det oplagt at bruge den også.
Resten af salaten blev til med en anden rest kød fra fryseren (begge slags kød blev marineret i limesaft, sojasauce og hvidløg og derefter forsigtigt varmet), en mango, en rest frøskindsmelon (total yndlingsmelon, sammen med vandmelon, når ellers den smager som den skal), broccoli, en babysalatblanding, lidt rødløg og cashewnødder - og så var maden klar.


Hindbærvinaigrette:
ca. til 2 personer

1½ spsk hindbæreddike, købt eller hjemmelavet (eller hvidvinseddike - hvis der bruges almindelig hvidvinseddike, ville jeg nok sætte mængden af hindbær lidt op)
2 spsk olivenolie
1 tsk flydende honning
ca. 75 g hindbær, friske eller frosne (jeg brugte frosne, og hvis man gør det og har sit helbred kært, så er det i disse tider klogt at koge dem i 1-2 minutter hvis ikke de skal varmes op i retten - så det gjorde jeg)

Det hele blendes grundigt til olien og eddiken er emulgeret. Afkøles indtil servering.


Bøfsalat:
2 personer

ca. 200-300 g tilberedt mørt oksekød i strimler eller tynde skiver (råt kød kan selvfølgelig også bruges)

Marinade af:
2 fed finthakket hvidløg
saft af ½ lime
ca. 2 spsk sojasauce
olie til opvarmning

1 bakke babysalat blanding

1 mangofrugt i tern
ca. 1/4 frøskindsmelon i tern
ca. 1/3 broccoli i små buketter
1 lille finthakket rødløg
1 håndfuld grofthakkede cashewnødder


Kødet marineres  i min. en halv time, og varmes derefter op ved svag varme i lidt olie på en pande. Bruger man råt kød gennemsteges det.


Salatblanding arrangeres på en tallerken, de øvrige frugter og grøntsager ovenpå, og til sidst kødet og cashewnødderne som pynt. Til aller-aller sidst dryppes med hindbærvinaigretten.


Konklusion:


Jeg har gjort det før, det med at marinere noget allerede tilberedt kød, og det er næsten lige før det tager bedre smag end mens det er råt. I hvert fald var der supergod smag i kødet, og sammen med salaten og vinaigretten blev det til en ret mættende og lækker aftensmad. Vi fik ikke engang brød til.
Vinaigretten fortjener lige et par ord for sig selv - den er skøn, syrlig, sød og fyldig på én gang. Den blev lige lidt for bleg i farven, men det var fordi telefonen ringede mens hindbærene kogte - godt nok fik jeg dem taget af kogepladen efter 2 minutter, men jeg fik dem først ud af vandet efter ca. 10, og da var de altså blevet lidt blegfesne i det. Havde jeg været lidt hurtigere havde det hele nok været lidt mere pænt rødt.
Men altså  - den bliver klart lavet igen, og jeg er ret sikker på at hindbæreddiken er en gevinst at bruge. Og så er sådan en bæreddike jo himmelråbende nem at lave, så der er ingen undskyldning for ikke at prøve.

Opskrift: Okse mørbradbøffer, bagt butternut squash med kikærter, og rødvinssauce

Da vi sidst var i grønthandlen hvor vi købte Sweetdeal beviser til, købte jeg en butternut squash (som jeg pga. rabatten betalte den fyrstelige sum af 6,50 for), og den havde jeg bestemt skulle bruges i dag.

Første gang jeg købte en butternut lavede jeg suppe af den, men det blev ikke nogen større succes (og bl.a. derfor blev der heller ikke blogget om den), så det blev i stedet til en gang bagning i ovnen sammen med forskellige ting, og så lavede jeg nogle mørbradbøffer af oksekød. Vi købte fornylig en hel mørbrad, som vi skar ud til bøffer og lagde i fryseren, så de blev bare tøet op, krydret med lidt salt og peber, brunet hurtigt på en meget varm støbejernspande, og derefter taget af mens panden kølede lidt af, og stegt færdige ved lavere varme.

Der var desuden en rest hjemmelavet rødvinssauce i fryseren, og alt i alt udgjorde det dagens menu.

Inspirationen til den bagte butternut kom flere steder fra, bl.a. EatLiveRun, plus et klistermærke der sad på butternutten.

Bagt butternut squash med kikærter:
ca. 4 personer

1 butternut squash, skrællet og skåret i tern á ca. 1x1 cm
200 g kogte kikærter (jeg koger altid en stor portion og fryser ned, så jeg ved ikke hvad den rå vægt er)
1 stort løg i både
4 fed finthakket hvidløg
1 stor finthakket rød chili
4-5 kviste timian
4-5 kviste rosmarin
2 spsk jomfruolivenolie
2 spsk jordbærbalsamico (eller almindelig balsamico)
2 spsk granatæblesaft
flagesalt
friskkværnet peber

Alle ingredienser blandes grundigt sammen i et ovnfast fad, og bages ved 200 grader i ca. 20-30 minutter (afhængig af hvor blød man vil have squashen).

Konklusion:

Det var egentlig meningen jeg ville have lavet bøfferne sous vide, men tiden løb lidt fra mig, og desuden er det måske lidt overkill at gøre det ved mørbrad, som er så mørt i forvejen.
De blev også ganske udmærkede af bare at komme på panden.
Butternut-blandingen blev ganske udmærket, omend man ikke kunne smage hverken balsamico eller granatæble - men det har jo nok alligevel været med til at give lidt smag.
Det fungerede fint med kikærterne til at strække det lidt, og bælgfrugter og linser mv. er i det hele taget noget jeg gerne vil blive meget bedre til at bruge, i stedet for feks. pasta og ris.
Alt i alt en dejlig aftensmad - og nu har jeg vist en lænestol, der truer med at springe på min ryg...

Billeder:

Jeg bruger sådan en skræller til at skrælle med, mens butternutten ligger på et skærebræt - det er lidt nemmere end at stå og fægte ud i luften med den - altså butternutten

Grøntsager klar til ovnen

Bøfferne er af lidt ukurant størrelse fordi jeg selv skar dem ud - men de smager jo altså ens, ikke

Min tallerken

Opskrift: Sous vide ribeye bøffer med Heston Blumenthal kartofler, grønne bønner i sesamfrø og hvidløg, samt hvidløgssmør

Efter sous vide debuten i onsdags, var vi klar på en tur mere i dag, hvor vi regnede med at kunne komme nogenlunde tidligt hjem fra arbejde.
Vi havde snakket om et stykke marmoreret oksefilet som vi så selv kunne skære til bøffer - det har vi gjort tidligere med godt resultat, og bare lavet på grillen. Et helt stykke filet var dog ikke at opdrive nogen af de steder vi lige bevægede os hen i dag, så det blev til to pænt store udskårne stykker i form af ribeye.
Tilbehør skulle være kartofler - og jeg har længe haft Heston Blumenthals udgave i tankerne, efter at have læst om den for snart længe siden. De skulle blive lækre sprøde udenpå, og bløde og cremede indeni. (Se evt. linket (på engelsk) for en nærmere forklaring af hvorfor de bliver så gode på denne måde - eller se evt. Grydeskeens forklaring på dansk)
For at få lidt grønt på tallerkenen også, hapsede jeg en pose friske grønne bønner i Bilka, som blev kogt, og lynstegt med hvidløg og sesamfrø. Desuden fik jeg brugt lidt af det hjemmelavede smør til en gang hvidløgssmør.

Sous vide ribeye bøffer:
2 personer

2 store ribeye bøffer á ca. 250 g
lidt smeltet smør
salt og peber

Bøfferne pensles med smeltet smør, drysses med salt og peber, og vakuumpakkes, gerne et par timer før de skal i vandbad.
Vandbadet varmes op til 60,5 grader, og posen med bøfferne lægges i, i dette tilfælde i ca. 1½ time.
Når tilbehøret er ved at være klar, varmes en støbejerns-grillpande meget grundigt op, pensles med lidt olie, og bøfferne lægges på i få sekunder på hver side, til de har pæne grillstriber. (Her kan man også bruge en meget varm grillrist, eller en flad pande - grillpande eller grillrist giver de pæneste striber).
Serveres med det samme.

Heston Blumenthal kartofler:

ca. 1 kg bagekartofler (jeg brugte 2 3/4 stor kartoffel, det passede med hvad det kunne være i mit fad)
ca. 1/4-1/3 liter olivenolie, eller så meget at det når knap 1 cm op i fadet/bradepanden
salt og tørret rosmarin

Hæld olien i et ildfast fad eller bradepande, og stil det i ovnen, som varmes op til 190 grader almindelig varme. Fadet skal være stort nok til at kartoflerne kan ligge i ét lag.

Kartoflerne vaskes og skrælles - gem skrællen!
De skæres derefter igennem på langs 3 gange, så der bliver 8 både ud af én kartoffel - de skæres derefter over på midten, så man får flest mulige "hjørner" på kartoflen.
Kartoflerne sættes i vand i 15 minutter - vandet skiftes hvert 5. minut.
Kartoflerne sættes nu til kogning i rigeligt vand, med 10 g salt pr. liter vand - kartoffelskrællerne lægges i et ostelærred eller i en sigte oven i gryden så de er dækket af vandet, og koger med - det afgiver smag til kartoflerne.
De koger nu i ca. 20 minutter til de er ved at være godt møre, og hældes forsigtigt i en sigte til afdrypning. Pas  på de ikke går for meget i stykker.
Når kartoflerne er ved at at have dampet af, fordeles de forsigtigt i fadet med olie med en ske, så alle kartoffelstykkerne rører ved bunden. Drys med groft salt eller flagesalt, og tørret (eller frisk) rosmarin.
Kartoflerne skal nu stege i ca. 60-90 minutter, og vendes forsigtigt en gang imellem, så de bliver jævnt sprøde over det hele.
Når de er gyldne og sprøde tages de ud og lægges til afdrypning på køkkenrulle på en tallerken eller i et fad. Server dem mens de stadig er varme, evt. drysset med lidt ekstra salt.

Grønne bønner i sesamfrø og hvidløg:
2 personer

200 g friske grønne bønner
vand og salt til kogning
jordnøddeolie
3 fed finthakket hvidløg
ca. 1 spsk sesamfrø
lidt flagesalt

Bønner nippes og skæres evt. i passende stykker (dem jeg brugte var skåret ud i forvejen, så jeg nøjedes med lige at skære de lidt tørre ender af), og koges i saltet vand i 5 minutter. Køles hurtigt af under koldt rindende vand.
5 minutter før servering varmes en wok eller pande op med olie, og bønnerne lynsteges i 3-5 minutter sammen med hvidløg og sesamfrø - pas på at hvidløget ikke bliver brunt.
Serveres med det samme de er gennemvarme.

Hvidløgssmør:
jeg har ingen mål på denne omgang, der må man lige prøve sig frem...

smør
finthakket hvidløg
finthakkede semi-dried tomater
citronsaft
salt

Smøret blødgøres og blandes godt med de øvrige ingredienser, og smages til. Fyldes i en lille skål, eller rulles i plasticfilm og sættes på køl til serveringen.

Konklusion:

I modsætning til onsdagens entrecotes, hvor vi ikke var helt tilfredse med mørheden, så var det bare SÅ meget bedre i dag. Bøfferne var perfekt lyserøde hele vejen igennem, og de var supermøre over det hele - der var lidt fedt der måtte skæres fra, men da det var bøffer af en god størrelse gjorde det ikke så meget.
Kartoflerne - åh ja, kartoflerne... Jeg tror det uden at lyve var de bedste ovnkartofler det nogensinde er lykkedes mig at lave!! De smagte virkelig af noget, hvad jeg godt synes kan være lidt et problem med vinter-kartofler i ovnen - om det var skrællen, olien eller begge dele ved jeg ikke - men nøj de var gode!
De var, som opskriften lovede, sprøde og "crispy" udenpå, og bløde og cremede indeni. Selvfølgelig er det ikke lige den sundeste version af en kartoffel, med alt det olie - men man skal jo forkæle sig selv lidt en gang imellem...
Bønnerne var også en pæn succes - god smag af hvidløg og sprøde bønner. Næste gang vil jeg dog måske nok overveje at riste sesamfrøene lidt først, så de kan udvikle lidt mere smag.
Og hvidløgssmøret satte lige prikken over i'et, når der nu ingen sovs var (det synes jeg egentlig heller ikke var nødvendigt, med de ret fede kartofler).
Alt i alt - utrolig vellykket menu på en fredag aften.
Rigtig god weekend til alle derude! Nu vil jeg gå ind og se Vild med Dans finalen...

Billeder:

De forkogte kartofler - de er lige på kanten til at have fået for meget

Kartofler badet i olie og krydderier

Bøfferne bliver noget kedelige at se på af at ligge i vandbad

Men det kan reddes med lidt grillstriber

De fantastiske færdige kartofler

Min tallerken

Fantastiske kartofler - vent, har jeg allerede sagt det??

Perfekt lyserød bøf

Sous vide debut med entrecotes

I dag har vi bevæget os ind i en helt ny verden inden for madlavning - nemlig sous vide.
Til dem der ikke aner hvad det går ud på (den gruppe hørte vi selv til for ikke så længe siden), så er det kort fortalt at man vakuumpakker noget kød (eller grøntsager) og varmer det i et vandbad ved konstant temperatur i op til mange timer. Temperaturen skal være den samme som den kødet skal ende med at have. Dvs. feks. en bøf varmes ved 60 grader hvis man vil have en rosa bøf - eller noget i den retning. Der findes masser af litteratur om emnet, så bare giv jer i kast :-)

Nå men når kødet så har fået passende lang tid i det varme bad, så giver man det en hurtig stegeskorpe på en mega-varm pande, grill eller med en flammekaster, og så skulle bøffen gerne være pænt rosa hele vejen igennem (hvis det altså er rosa-temperaturen man har indstillet den til).
Man kan også med fordel tilberede kødtyper der kræver længere tilberedningstid for at blive mørt - feks. kød til simreretter. Nogle kødtyper skulle endda have godt af en vandbadetid på helt op til 72 timer - men det varer nok lige lidt inden vi giver os i kast med det.

For overhovedet at lave denne form for mad har man brug for både en vakuumpakker og et vandbad med en ordentlig  temperaturstyring. Begge dele har vi anskaffet hos www.grillbutikken.dk. Der findes uden tvivl større og mere avanceret udstyr, men til vores husholdning passer det fint.

I dag skulle udstyret så stå sin prøve, med noget der ikke krævede ret mange timers tilberedning, så jeg købte et par entrecotes, som blev vakuumpakket og lagt i vandbad i 2 timer ved 59-60 grader. Det skulle så gerne ende ud i nogle rosa bøffer.

Efter de to timer fik bøfferne en hurtig tur på en brandvarm støbejernspande for at få lidt stegeskorpe.
Tilbehør blev nogle kartoffel dimser fra frost og en majskolbe med smør og salt.

Der er ikke så meget opskrift at fortælle, så jeg vil i stedet bare komme med en konklusion og vise lidt billeder.

Konklusion:

Bøfferne blev rigtig pænt lyserøde hele vejen igennem, og var også delvist meget møre. Dog var mørheden ikke helt som ønsket eller forventet, så vi må lige have undersøgt lidt nærmere hvor lang tid sådan en bøf med fordel kan få. Det kan måske også skyldes bøftypen - jeg kunne forestille mig at en mere jævnt fedtmarmoreret type vil blive bedre, i stedet for entrecoten hvor fedt/sener sider ret koncentreret.
Men farven i midten kunne vi i hvert fald ikke klage over.

Majskolberne var de mest møre og saftige jeg nogensinde har sat tænderne i, tror jeg. Og så var det endda bare nogen fra frost, som vi plejer at købe. Med det resultat tror jeg næppe jeg gider med friske kolber igen...
Alt i alt spændende at få prøvet - og så kan vakuumpakkeren jo i øvrigt også bruges til mange andre ting - pakning af frostvarer så de fylder mindre og ikke får frostskader, og også til opbevaring i køleskab. Det skal der leges lidt med.

Billeder:

Bøfferne er pakket og lagt i bad

Det gik ret hurtigt med at indstille temperaturen og et par kontrolmålinger undervejs viser at den er ret nøjagtig

Bøfferne får en lidt kedelig farve i vandbadet

Det forsøger vi at råde bod på, på en varm støbejernspande

Der er en pæn rosa farve hele vejen igennem, undtaget der hvor fedtet er koncentreret

Min tallerken 

Opskrift: Intervalgrillet okse højrebskotelet, pastasalat med jordbær og fetaost, og simpel chokolademousse med passionsfrugtsauce og jordbær

I dag har menuen stået på en stor (som i KÆMPE.STOR) bøf - eller nærmere en okse højrebskotelet, som der stod på pakkerne. Det var nogen jeg vovede at at købe i Lidl fra frost - jeg har tidligere købt en oksefilet på frost i Lidl som var udmærket, så det skulle forsøges igen.
Vi havde lidt forskelligt i køleskabet der skulle bruges - bla. en fennikel, babyspinat, tomater (de stod så på køkkenbordet, ikke i køleskabet, vel), og ikke mindst en 5-6 pakker/bøtter fetaost i forskellige varianter. Så det blev til en salat sammen med bl.a.jordbær.
Jeg kunne huske at NYBH flere gange har nævnt hendes egen dressingfavorit, så den forsøgte jeg mig med, med lidt tilrettelser, og så fik vi et no-knead flute til.
Siden det nu er fredag fik jeg også lyst til at prøve en dessert - det er ellers ikke ret tit vi får det når vi kun er os selv, men hvis ikke man får lavet dessert en gang imellem, så når man jo aldrig at få afprøvet alle de lækre opskrifter der findes derude.
Tanken faldt på en chokolademousse, så jeg købte mørk chokolade da jeg var ude at handle. Desværre havde jeg ikke lige fået tjekket en opskrift inden jeg kørte hjemmefra, så da jeg kom hjem og så at man som minimum skulle bruge enten piskefløde, eller past. æggehvider, måtte jeg opgive den traditionelle version igen. Jeg gad ikke køre igen. Og nej, jeg har ikke lavet chokolademousse mere end 2-3 gange i mit liv, så jeg kunne altså ikke huske hvad der skulle i - nå.
I stedet kom jeg til at tænke på en udsendelse jeg har set, hvor de lavede en form for chokolademousse, kun af vand og chokolade, og så blev blandingen pisket over is. Dét måtte prøves! Så nu har jeg vel haft en form for debut inden for den molekylære gastronomi...
Jeg fandt fremgangsmåden nederst her, og brugte halv portion til to personer.

Intervalgrillet okse højrebs kotelet:

2 kæmpe koteletter á ca. 500 g
fint salt
Santa Maria pebermix

Koteletterne saltes med fint salt en halv times tid inden tilberedning og lægges i køleskab. Drysses med pebermix, og brunes på begge sider på en meget varm grill i 1 minut på hver side.
Steges derefter ved lavere varme i 3 minutter på hver side, tages af grillen og hviler i 3 minutter under staniol og et viskestykke, og steges derefter færdig i 3-4 minutter på hver side. Hviler til sidst i 3 minutter igen.

Salat:

ca. 50 g nye friske ærter (vejer ca. 160 g inkl. bælg)
15 cherrytomater i halve (jeg brugte almindelige røde, plus nogle orange)
½ lille fennikel, fintsnittet
1 stor håndfuld babyspinatblade, grofthakket
3/4 bøtte fetaost i tern
1 håndfuld saltede græskarkerner
1 bakke jordbær i tern (minus 5-6 stykker til pynt til dessert)

Ærter, tomater, fennikel, spinat og græskarkerner blandes. Fetaost og jordbær lægges enten ovenpå lige inden servering, eller vendes forsigtigt rundt, også lige inden servering, så jordbærene ikke smatter ud, og fetaosten ikke tager for meget farve.
(Jeg nøjedes med at hælde fennikel på min egen portion, da Lækkermåsen ikke gider lakrids i sin salat).

Dressing á la NYBH:

½ dl frugt/bærbalsamico (jeg brugte multebær, men en almindelig mørk balsamico kan selvfølgelig også bruges)
½ dl rapsolie
1/4 dl ketchup
1 fed revet/meget finthakket hvidløg
1 tsk sukker
1 spsk limesaft

Balsamico hældes i en skål, og olien piskes i, først nogle dråber af gangen, og derefter i en tynd stråle, til blandingen bliver tyk og ensartet.
Smages til med ketchup, sukker og limesaft, og serveres til salaten.

Simpel chokolademousse:

85 ml vand
100 g god mørk chokolade  mellem 50-70% kakaoindhold (jeg brugte en 70% fra Lindt)

Bræk chokoladen i mindre stykker, og smelt den sammen med vand i en tykbundet gryde, eller i en lille pande.
Hæld isterninger og en smule koldt vand i en stor skål, og sæt en mindre skål ned i isen, så isen dækker godt op af den mindste skåls sider.
Hæld den smeltede chokoladeblanding i den mindste skål, og pisk med håndmixer indtil blandingen begynder at tykne, og får konsistens ligesom flødeskum.
Anrettes i portionsglas med passionsfrugt og jordbær, og en dusk mynte.
OBS: Hvis chokoladen begynder at stivne for meget (når den bliver for kold og begynder at størkne), kan man bare hælde den i gryden/panden og smelte den, og starte forfra.

Passionsfrugtsauce:

indhold fra 3 passionsfrugter
1 tsk chokoladebalsamico
1 tsk skal af usprøjtet appelsin

Det hele blandes og hældes ovenpå chokolademoussen.

Konklusion:

Bøf: Den var ikke de 70 kr. værd, som de kostede pr. stk. Der var for det første for meget ben og fedt/sener i, så det tog noget tid at få skåret kødet fra. Det var heller ikke så mørt som jeg har oplevet med andet kød ved intervalstegning. Dem behøver jeg ikke købe igen!
Salat: Super god blanding - og sjældent har jeg set Lækkermåsen SÅ glad for en salat. Han tømte skålen til sidste "dråbe!
Dressing: Rigtig god dressing med masser af smag. Måske en anelse for meget til den søde side, men det hjalp da jeg puttede limesaft i - og så kan man jo undlade sukkeret. Den passede også godt til denne salat, så den tør jeg sagtens lave igen. Måske næste gang med lidt chili i.
Dessert: MEGET.KONCENTRERET.CHOKOLADESMAG. Så er det sagt. Vi spiste kun det halve af portionen, og selvom det var spændende at prøve, så tror jeg mere jeg er til den traditionelle type mousse - der er simpelthen for meget chokoladesmag, uden noget andet til at suplere.
Men det var friskt med passionsfrugten og jordbær til...

Billeder:

Den færdige dressing

STOR bøf - eller kotelet, som de insisterer på at kalde den

Gemal-venlig salat

Min tallerken - med en smørklat smør

Chokolade smeltes i vand

Mousse "au moléculaire gastronomie"

Opskrift: Gæstemiddag med grillede sorte tigerrejer, grillede entrecotes med Heidis ærtepastasalat og blandet grøn salat, samt kold rabarber/hindbærsuppe med vanilleis og chokoladekage

Flere billeder længere nede

I onsdags havde vi besøg af en veninde som er græsenke de fleste påsker, når hendes kæreste besøger familien i udlandet. Det er efterhånden blevet en form for tradition at vi "passer" hende en af dagene i påsken, undtaget hvis hun selv er med på turen, og i år havde vi så inviteret på middag.
Jeg havde taget fri fra arbejde, så der var god tid til at kokkerere og få gjort lidt tiltrængt forårsrent.

Til velkomst fik vi en Verdi Spumante i grøn æble version (den drak vi også sammen med forretten), sammen med de knækbrødskiks jeg lavede i søndags, og en pose rodfrugtchips jeg fandt i Rema.

Forret marinerede grillede tigerrejer - selvom jeg har fundet ud af at det er meget politisk ukorrekt at købe pga. de forhold de opdrættes under, og den skov der må fældes for at få plads til det.
Planen var at forsøge at få fat i nogle rå hummerhaler i stedet, og se om de kunne bruges, men det lykkedes mig ikke at finde dem, så for denne gangs skyld blev det altså det ukorrekte valgt - og så må jeg forsøge hos fiskebilen inden vi får lyst til det igen næste gang.
Hovedretten blev nogle entrecotes fra fryseren, min ærtepastasalat, en blandet frisk salat og verdens bedste brød (dog kun lavet med hvedemel og majsmel denne gang).
Desserten en rigtig forårsagtig kold rabarber/hindbærsuppe med færdigkøbt vanilleis og chokoladekage fra princip! Suppen fandt jeg opskrift på her, og så ændrede jeg lidt på den med nogle hindbær fra mine forældres have, som snart har ligget længe i fryseren.

Vi havde en super hyggelig aften, hvor der også gik lidt alkohol i den, så vi havde heldigvis foreslået veninden at hun skulle tage tandbørsten med så hun ikke skulle køre hjem. Det havde været kriminelt hvis hun (eller vi) havde gjort det.

Marinerede grillede tigerrejer på spyd:
3-4 personer til forret

400 g tigerrejer, optøede og afskallede, men stadig med haleskallen på (jeg ved ikke hvordan andre med skal er, men dem fra princip er nemme at pille)

Marinade:

1 rød og 1 grøn frisk chili (eller efter smag)
4 fed hvidløg
1 dl olivenolie
1 spsk citronsaft
2 spsk frisk persille
1 tsk tørret dild
1 tsk tørrede korianderblade
3 topskud frisk basilikum
(Jeg kunne også forestille mig at frisk koriander kunne være godt, men Lækkermåsen ville nok protestere - medmindre smagen bliver kamufleret tilstrækkeligt i blendet konsistens. Måske jeg vover forsøget næste gang). 

Alle ingredienser til marinaden blendes grundigt, og de optøede og afskallede rejer marineres i blandingen i køleskab, gerne i 4-5 timer. Rejerne sættes på grillspyd og grilles til haleskallen er lyserød - ca. 7-10 minutter alt efter varmen i grillen og størrelsen på rejerne. Kan selvfølgelig også steges på panden eller i ovnen.
Vi fik 7-8 rejer hver, og det var rigeligt som forret.

Note: Jeg valgte denne gang at blende marinaden for at hvidløgs- og chilistykkerne ikke skulle falde af undervejs, og det var et godt valg. Konsistensen af marinaden passede perfekt så den blev siddende på rejerne, og der var rigtig god smag i. Eneste klage fra Lækkermåsen var at de ikke var helt superbrandvarme, men nu gik der også snak i den inden de kom på tallerkenerne, så det husker vi så næste gang.

Barbecuemarinerede grillede entrecotes:

4 entrecotes (manden fik 2)

Barbecuemarinade:


3 spsk olie
2 tsk barbecuekrydderi
1 tsk tørret rosmarin, knust i morter
1 tsk salt
1 fed knust hvidløg
½-1 spsk citronsaft


Bøfferne marineres i en plasticpose i køleskab, gerne i 3-4 timer. Marinaden gnides godt ind i kødet mens det ligger i posen, gerne nogle gange undervejs.
Bøfferne tages ud af køleskabet ca. en halv time inden tilberedning så de har stuetemperatur.
Udover marinaden dryssede vi med Santa Maria peberblanding, og så blev de grillet ved god varme i ca. 4 min. på hver side.

Blandet salat:

½ bakke salatblanding med bl.a. spinatblade og rucola
6-8 små tomater skåret i kvarte
ca. 100 gram god fetaost skåret i tern eller smuldret (jeg brugte en Taverna Beyaz Peynir som vi har haft stående et stykke tid - den var fin til salat, og lidt nemmere at skære ud eller smuldre end den vi plejer at købe som jeg ikke kan huske navnet på)
en håndfuld saltede græskarkerner
lidt tomatbalsamico (eller anden balsamico, olie/eddikedressing)

Salaten skylles og lægges i et fladt fad.
Tomater, ost og græskarkerner drysses på og dressingbalsamicoen hældes over. Serveres med det samme når dressingen er hældt på.

Kold rabarber/hindbærsuppe:
4 personer

½ kg rabarber i tern (jeg fik nogle fra min søsters have sidste forår, og måtte sværge højt og helligt at jeg også ville få dem brugt - nu kom anledningen så endelig)
1 stykke frisk ingefær på størrelse med to stk. sukkerknald (hedder det i øvrigt sukkerknalde eller sukkerknalder i flertal? No matter what, så lyder det mig en anelse sjofelt)
150 g hindbær
7 dl vand
1 1/4 dl sukker (jeg brugte lys rørsukker - fordi jeg havde det)
1 tsk vanillesukker fra Princip

Kog rabarber, ingefær, hindbær og vand i 5-7 minutter til frugten/bærrene er godt kogt ud. Si blandingen (sørg for at presse al saften ud af frugten) og giv den siede suppe et opkog igen. Smag til med sukker og vanillesukker og lad suppen køle af. Stil suppen i køleskabet i så god tid, at den er iskold ved serveringen (jeg lavede den dagen før, og man kan sikkert også fryse den).
Serveres i portionsglas med en kugle vanilleis oven i, og et stykke chokoladekage på en tallerken.

Note: Ifølge opskriften skal suppen jævnes med kartoffelstivelse rørt ud i vand. Jeg har aldrig brudt mig om kartoffelstivelse, men bruger hellere majsstivelse da det gerne må koge. Men jeg valgte helt at lade være med at jævne suppen, da jeg synes bedst om den helt tynde konsistens. Så kan man faktisk også bruge en rest som saftevand, fortyndet med enten vand eller feks. danskvand.

Konklusion:

Rejerne blev som nævnt supergode - marinaden er et hit, evt. med lidt mere hvidløg og chili næste gang. Og så må jeg forsøge at finde de hummerhaler i stedet, så jeg kan spise dem med god samvittighed.
Hovedretten var også god - bøfferne tilpas møre og med god smag fra marinade og pebermix, og tilbehør var også som det skulle være.
Desserten var rigtig frisk - stadig sød men også med syrlig smag fra både rabarber og hindbær.
Vi var stopmætte bagefter, så det var en perfekt menu og aften...

Billeder:

Rejerne marineres i den blendede marinade

Og sættes på spyd

De grillede rejer

Salaten til hovedretten

Bøfferne er færdigmarinerede

Min hovedret

Verdens bedste grydebagte brød

Rabarber klar til kogning

Den færdige suppe klar til at komme på køl

Og min dessert

Opskrift: Osso buco med ris og gremolata

 

'

Flere billeder længere nede

 
For et par uger siden var der et eller andet supermarked der havde skank på tilbud, og jeg nåede at tænke tanken at jeg måske burde kaste mig ud i mit første forsøg på osso buco, men længere kom jeg ikke.
Indtil i fredags, hvor vi skulle have været hjemme hos venner og spise, men mindstemanden havde lige haft skoldkopper, og eftersom jeg ikke er 100% sikker på at jeg har haft det, så turde vi ikke besøge dem alligevel. Det ville være noget surt at stå i lufthavnen og så blive nægtet adgang fordi man har de dersens pletter i hovedet.
Nå men så stod vi jo pludselig og skulle selv finde på noget aftensmad, så det blev til en tur i Bilka, hvor der lå en pakke med okseskank og kikkede på mig.
Det blev derfor bestemt at fredagsmenuen skulle stå på kyllingebryst og ærtepastasalat, og lørdag osso buco.
Det endte så med at vi spiste os mætte i bland-selv snoller inden aftensmaden fredag, så kyllingen blev gemt til lørdag (og den er ikke noget at blogge om - almindelig for-marineret bryst, og en ærtepastasalat der IKKE blev lige så god som første forsøg. Denne gang brugte jeg pasta-muslinger, og det bliver altså bare ikke lige så godt som med penne - aner ikke hvorfor) - og osso buco'en skulle så være i dag.

Jeg gik i gang i morges, og den endte faktisk med at stå og simre i næsten 4 timer fordi jeg lige forfaldt til en lille morfar i lænestolen - og så var den nem at varme op, samtidig med at brødet blev bagt.

Jeg havde fundet et par forskellige opskrifter som inspiration, bla. hos Klidmoster, og det blev den der var udgangspunktet - her er min version.

Osso buco:

ca. 1 kg okseskank i skiver (gerne 1 skive pr. person, hvis alle skal smage marven)
hvedemel, salt og peber til panering
rapsolie og smør

½ flaske rødvin
3 ds flåede tomater
1 stor ds koncentreret tomatpuré
1 spsk sirup (jeg brugte daddelsirup fordi jeg havde det)
1 spsk mørk balsamicoeddike

3 løg i både
3 fed grofthakkede hvidløg
2 små pastinakker i aflange stykker
2 små persillerødder i aflange stykker
4 gulerødder i aflange stykker
2 spsk mild paprika
1 spsk sød chilipulver
en smule stærk chilipulver
6 små laurbærblade
20 sorte peberkorn
1 spsk tørret timian
750 ml vand
2 okseterninger
salt og peber

Kødskiverne tørres og der klippes eller skæres et "snip" 3-4 steder i kanten af sølvhinden, så de ikke krøller sammen når de bliver varmet op.
Mel blandes med salt og peber  i en dyb tallerken eller et fad, og kødet vendes i.
En blanding af smør og olie varmes godt op på en pande, og kødstykkerne brunes. Læg derefter kødstykkerne i en stor stegegryde, Römertopf eller lignende.
Kog panden af med rødvin og tilsæt tomatpure og væden fra de flåede tomater. Smag til med sirup (eller andet sødende middel), eddike, salt og peber.
De klargjorte grøntsager lægges oven på kødet, og saucen hældes over, sammen med vand og resten af krydderierne/ingredienserne.
Bring gryden i kog og lad retten simre stille og roligt i 2-3 timer, indtil kødet er meget mørt - eller stil gryden i ovnen ved 180 grader varmluft.
Serveres med løse ris, godt brød og gremolata.

Gremolata:

skal af 1 økologisk/usprøjtet citron
2 fed hvidløg
et stort bundt bredbladet persille

Citronen skrælles med en fin skræller, og det hvide der måtte komme med fjernes.
Citronskal, hvidløg og persille hakkes i minihakker, eller med en kniv, til ønsket konsistens.

Konklusion:

Der skulle have været bladselleri i også, men det havde jeg ikke alligevel, som jeg troede, så det blev persillerødder og pastinak i stedet.
Der var ingen af opskrifterne der nævnte noget om chili, men det gav nu lige det sidste pift. Oksebouillonen havde jeg håbet at undgå, men jeg syntes ikke rigtig saucen smagte af nok uden, så sådan måtte det være.
Kødet blev ekstremt mørt og var faldet helt fra hinanden, så det var faktisk ikke muligt at servere i hele stykker. Så er det jo godt at det ikke behøvede at se pænt ud til gæster.
Gremolataen var meget stærk - jeg ved ikke helt om der var for meget hvidløg i.
Men alt i alt smagte det rigtig godt, og jeg tror jeg skal til at dyrke disse langtidssimrende retter noget mere. Har også lige set Camilla Plum i fjernsynet hvor hun lavede gryderetter, og der var en asiatisk en der så spændende ud.

Billeder:

3 kæmpe skanker

 

Kanten snippes med en saks

  

Kødet vendes i krydret mel

  

Kødet brunes

  

Og lægges i en gryde

  

Saucen koges på panden

  

Daddelsirup købt i en lille indvandrerbutik i Malmö

  

Løg og hvidløg 

  

Gulerødder 

  

Pastinak og persillerod

  

Klar til at simre

  

Gremolata

  

Min tallerken