Heidis Verden: Opskrift: Osso buco med ris og gremolata

søndag den 14. februar 2010

Opskrift: Osso buco med ris og gremolata

Flere billeder længere nede

For et par uger siden var der et eller andet supermarked der havde skank på tilbud, og jeg nåede at tænke tanken at jeg måske burde kaste mig ud i mit første forsøg på osso buco, men længere kom jeg ikke.
Indtil i fredags, hvor vi skulle have været hjemme hos venner og spise, men mindstemanden havde lige haft skoldkopper, og eftersom jeg ikke er 100% sikker på at jeg har haft det, så turde vi ikke besøge dem alligevel. Det ville være noget surt at stå i lufthavnen og så blive nægtet adgang fordi man har de dersens pletter i hovedet.
Nå men så stod vi jo pludselig og skulle selv finde på noget aftensmad, så det blev til en tur i Bilka, hvor der lå en pakke med okseskank og kikkede på mig.
Det blev derfor bestemt at fredagsmenuen skulle stå på kyllingebryst og ærtepastasalat, og lørdag osso buco.
Det endte så med at vi spiste os mætte i bland-selv snoller inden aftensmaden fredag, så kyllingen blev gemt til lørdag (og den er ikke noget at blogge om - almindelig for-marineret bryst, og en ærtepastasalat der IKKE blev lige så god som første forsøg. Denne gang brugte jeg pasta-muslinger, og det bliver altså bare ikke lige så godt som med penne - aner ikke hvorfor) - og osso buco'en skulle så være i dag.

Jeg gik i gang i morges, og den endte faktisk med at stå og simre i næsten 4 timer fordi jeg lige forfaldt til en lille morfar i lænestolen - og så var den nem at varme op, samtidig med at brødet blev bagt.

Jeg havde fundet et par forskellige opskrifter som inspiration, bla. hos Klidmoster, og det blev den der var udgangspunktet - her er min version.

Osso buco:

ca. 1 kg okseskank i skiver (gerne 1 skive pr. person, hvis alle skal smage marven)
hvedemel, salt og peber til panering
rapsolie og smør

½ flaske rødvin
3 ds flåede tomater
1 stor ds koncentreret tomatpuré
1 spsk sirup (jeg brugte daddelsirup fordi jeg havde det)
1 spsk mørk balsamicoeddike

3 løg i både
3 fed grofthakkede hvidløg
2 små pastinakker i aflange stykker
2 små persillerødder i aflange stykker
4 gulerødder i aflange stykker
2 spsk mild paprika
1 spsk sød chilipulver
en smule stærk chilipulver
6 små laurbærblade
20 sorte peberkorn
1 spsk tørret timian
750 ml vand
2 okseterninger
salt og peber

Kødskiverne tørres og der klippes eller skæres et "snip" 3-4 steder i kanten af sølvhinden, så de ikke krøller sammen når de bliver varmet op.
Mel blandes med salt og peber i en dyb tallerken eller et fad, og kødet vendes i.
En blanding af smør og olie varmes godt op på en pande, og kødstykkerne brunes. Læg derefter kødstykkerne i en stor stegegryde, Römertopf eller lignende.
Kog panden af med rødvin og tilsæt tomatpure og væden fra de flåede tomater. Smag til med sirup (eller andet sødende middel), eddike, salt og peber.
De klargjorte grøntsager lægges oven på kødet, og saucen hældes over, sammen med vand og resten af krydderierne/ingredienserne.
Bring gryden i kog og lad retten simre stille og roligt i 2-3 timer, indtil kødet er meget mørt - eller stil gryden i ovnen ved 180 grader varmluft.
Serveres med løse ris, godt brød og gremolata.

Gremolata:

skal af 1 økologisk/usprøjtet citron
2 fed hvidløg
et stort bundt bredbladet persille

Citronen skrælles med en fin skræller, og det hvide der måtte komme med fjernes.
Citronskal, hvidløg og persille hakkes i minihakker, eller med en kniv, til ønsket konsistens.

Konklusion:

Der skulle have været bladselleri i også, men det havde jeg ikke alligevel, som jeg troede, så det blev persillerødder og pastinak i stedet.
Der var ingen af opskrifterne der nævnte noget om chili, men det gav nu lige det sidste pift. Oksebouillonen havde jeg håbet at undgå, men jeg syntes ikke rigtig saucen smagte af nok uden, så sådan måtte det være.
Kødet blev ekstremt mørt og var faldet helt fra hinanden, så det var faktisk ikke muligt at servere i hele stykker. Så er det jo godt at det ikke behøvede at se pænt ud til gæster.
Gremolataen var meget stærk - jeg ved ikke helt om der var for meget hvidløg i.
Men alt i alt smagte det rigtig godt, og jeg tror jeg skal til at dyrke disse langtidssimrende retter noget mere. Har også lige set Camilla Plum i fjernsynet hvor hun lavede gryderetter, og der var en asiatisk en der så spændende ud.

Billeder:

3 kæmpe skanker