Blomkålspizza og Halloumi ostepizza på Low Carb bloggen

Ja det er bundene der er lavet med blomkål og ost - der er nemlig ingen hvedemel i.
Og det kan godt være du som læser herinde ikke interesserer dig for et alternativ til almindelig pizzabund - men tjek den lige ud.... den ligner da meget godt the real deal, gør den ikke?

Opskrift: Pizza med ricottaost, serranoskinke, jordbær, balsamico og rucola

I dag har meget af tiden været tilbragt i køkkenet - det er længe siden jeg har kunnet bruge en hel fridag på bare at gå og hygge og lave de ting jeg har lyst til, udover det der nu skal på bordet til aftensmaden, så jeg nød det i fulde drag, og benyttede lejligheden til at bage toast/sandwichbrød og burgerboller til fryseren. Det kommer der noget om senere.

Aftensmaden skulle også ordnes, og jeg havde bestemt for et par dage siden at det skulle være hjemmelavet pizza. Eller - altså jeg brugte en færdigkøbt dej, for efter toastbrød og burgerboller gad jeg ikke mere ælten og mel på bordet for i dag, og jeg har egentlig ok erfaringer med den færdigkøbte.
Lækkermåsen fik det traditionelle proteinorgie på sin halvdel - tomatsauce, stegt spegepølse, revet ost, bacon og den serranoskinke der var tilovers fra min. Så var han glad.

Jeg tog en gåtur på den vilde side og lavede noget helt andet. Jeg er nemlig ikke så konservativ når det gælder pizza - for nogle måneder siden lavede jeg en udgave med bl.a. ricottaost, figner og bacon, og det fungerede supergodt, så jeg havde mod på noget mere med frugt. Jeg har også flere gange lavet en med kartofler (godt nok snydeudgaven med pitabrød som bund), og det er også et hit.

Til dagens udgave fandt jeg lidt inspiration hos The Cafe Sucre Farine, som havde brugt friske jordbær og jordbær/ananasmarmelade, og da jeg havde jordbær tilovers i køleskabet, så blev det med udgangspunkt i det.
Der var som sagt serranoskinke i kødskuffen, der var en rest ruccolasalat som havde nået absolut sidste forbrugsdato, der var balsamico creme som passer fortrinligt til jordbær, og så havde jeg købt en bøtte ricottaost den anden dag, som var sat ned pga. snarlig sidste salgsdato.
Hvor ville jeg i øvrigt ønske at supermarkederne gjorde det noget mere - altså satte dato-varer ned, så de kunne nå at komme af med dem mens de stadig duer, så vi indgår madspild, og så forbrugerne kan spare lidt penge på det der alligevel skulle smides ud. Men det er en anden diskussion, som jeg vil lade Stop Spild af Mad klare - det klarer Selina til U.G.

Ligesom med figen-pizzaen skar jeg dejen ud med et pizzahjul til håndterbare stykker inden bagning - det gør dem mere solide i kanterne, og nemmere at holde ved - og så kan jeg godt lide at kanten er mere eller mindre sprød hele vejen rundt på de mindre stykker.

Pizza med ricottaost, serranoskinke, jordbær, balsamico og ruccola
1 person

1/2 rulle færdig pizzadej eller hjemmelavet dej til 1 pizza
4-5 spsk ricottaost
nogle dryp stærk chilisauce (jeg brugte en Sriracha)
det meste af en pakke serranoskine i små bidder
et drys tørret oregano
flagesalt
nogle håndfulde rucola
jordbær i halve
balsamico creme/glaze

Tænd ovnen på 220 grader med en bageplade i, så den bliver varmet op. Hvis din ovn har et specielt pizzaprogram, så brug det.

Der kom en del mere balsamico på de sidste stykker
end på dette billede - men jeg skulle lige finde
 ud af balancen mellem godt og skidt.
Mere balsamico var absolut godt.

Pizzadejen foldes/rulles ud på bagepapir og der smøres ricottaost på, gerne helt ud til kanten. Dryp med chilisauce - Sriracha er pænt stærk, så vær lidt varsom hvis du bruger den.
Læg serranoskinke på, drys med lidt oregano og dryp med lidt balsamico creme.
Flyt bagepapiret over på den varme bageplade når ovnen er varmet igennem, og bag pizzaen til kanten er gylden og skinken begynder at blive sprød - ca. 8-10 minutter. Når bunden ikke længere er blød, fjernes bagepapiret evt. så den bager færdig direkte på bagepladen. (Har man en pizzasten bruger man selvfølgelig den, men vores er for stor da den er beregnet til grillen).
Pizzaen tages ud, der drysses med lidt flagesalt, rucola lægges på, jordbær på toppen, og så dryppes der med rigelige mængder af balsamico creme.

Konklusion:

Jeg er fan. Det gælder om at tænke "ud af boksen" med pizza, og det her holder altså. Selvfølgelig smager det på ingen måde som pizza med kød, tomatsauce og 4 cm ost - men hvis man er indstillet på at prøve noget nyt, så kan jeg kun anbefale det. Den cremede ost, den salte skinke (som får et godt supplement af saltet), de søde jordbær og den syrligt/søde balsamico - det spiller perfekt sammen.
Lækkermåsen var ikke meget for at smage, men jeg fik ham overtalt - og meget overraskende var han positiv. Jeg tror ellers ikke han kunne se noget formål med jordbær på pizza, men selv han kan blive overrasket.
Hvis han kan, så kan i også.

Opskrift: Pizza (eller fladbrød) med figner, ricottaost og bacon

I dag er vi kommet hjem efter et to-dages weekendophold i Tyskland. Opholdet var en gave til mine forældre i anledning af deres fælles runde fødselsdag, og vi og min søster med familie var selvfølgelig også med.

Der kommer mere om både hotellet, maden vi fik og det vi så - men for nu vil jeg nøjes med den eftermiddags-snack jeg fik produceret da vi var kommet hjem, ud af diverse rester i køleskabet som trængte alvorligt til at blive brugt.

Udgangspunktet var en pakke fuldkorns-pizzadej, som Rema havde på tilbud fornylig og som egentlig skulle have været brugt inden sidste weekend. Derudover nogle friske figner der var begyndt at se noget rynkede ud, en pakke baconskiver, og en bøtte ricottaost jeg købte for 10 kr. i Løvbjerg for over en måned siden, og som egentlig havde overskredet sidste holdbarhedsdato med næsten lige så lang tid. Men indholdet både lugtede og så fint ud, så bruges skulle det selvfølgelig.

Efter at jeg havde skelet noget til denne opskrift endte det derfor ud med en slags pizza med disse ingredienser, sammen med frisk rosmarin og nogle tigerstribede tomater vi købte i Metro sidste weekend, og som efterhånden også så lidt trætte ud.

Pizza med figner, ricottaost og bacon:

1 rulle færdig fuldkornspizzadej (eller frisklavet dej til 1 pizza)
ca. 2 spsk olivenolie
ca. ½ bøtte ricottaost
2 friske figner i tynde både
1 pakke baconskiver, forstegte og skåret i mindre stykker
3-4 cherrytomater i skiver
frisk rosmarin
flagesalt

Opvarm ovnen til 220 grader med en bageplade eller pizzasten i.
Pizzadejen rulles ud på et stykke bagepapir (faconen er ikke så vigtig) og pensles med olivenolie. Skær dejen ud i mindre og håndterbare stykker med pizzahjul (jeg synes det gør stykkerne nemmere at håndtere da alle kanter bliver sprøde og faste, i modsætning til hvis man bager pizzaen hel, og først skærer den ud derefter). Fordel ricotta, figner, bacon og tomater på dejstykkerne og drys med salt og rosmarin.
Når ovnen er godt varm, transporteres bagepapiret med pizzaen over på den varme bageplade, og pizzastykkerne bages i ca. 12 minutter til dejkanten begynder at blive sprød (OBS: Ricotta smelter ikke på samme måde som revet ost, så man skal ikke vente på at den flyder ud - så kommer man i hvert fald til at vente længe).
Server med det samme, eller lad dem køle lidt af - kan også sagtens spises helt kolde.

Konklusion:

Lækkermåsen var lidt skeptisk, især da de var blevet kolde inden han opdagede jeg havde lavet dem - men han var da ikke mere skeptisk end at han spiste 2 stykker med rimeligt velbehag.
Vi havde lige et kort besøg af en kammerat som også blev budt, og han spiste også to stykker og tilkendegav at de var gode. Og det syntes jeg sådan set også de var. Der var det søde fra fignerne, det bløde og cremede fra ricottaen, det saltede fra bacon, det saftige fra tomaterne, og det knasende fra pizzadejen (som faktisk var ret god, i betragtning af status som både færdigkøbt og fuldkorn).
Der er selvfølgelig ikke den samme oste-smag som i en rigtig pizza, og måske skal man heller ikke servere det som pizza, men nærmere som fladbrød som i den opskrift jeg linker til - men som en lille hurtig håndmad til et glas vin vil det fungere rigtig fint.

Opskrift: Tyk pizzabund

Vi har ikke været alt for heldige med de pizzabunde vi tidligere har lavet.
Enten har dejen været for svær at rulle ud, eller bunden er blevet alt for tynd, så det gav problemer at få den over på pizzastenen (og den blev så slap at man faktisk ikke kunne holde et stykke med hænderne).
Det har gjort at jeg ikke ligefrem har jublet ved tanken om at skulle prøve igen - men omvendt ville jeg også rigtig gerne finde en opskrift der virker for os. Så jeg var jo ligesom nød til at udfordre mig selv endnu en gang.

Jeg har de sidste par måneder gemt en del opskrifter fra rundt omkring, og der er stor forskel på hvordan de skal laves. Nogle skal hæve et døgn på køl - andre i minimum 8 timer. Og så er der den jeg endte med at kaste mig ud i, i går - den skulle nemlig kun hæve i "min. 30 minutter" (går så ud fra det ikke betyder så meget om det bliver 30 eller 60 minutter), så den gør det lidt nemmere at være halv-spontan.
Da tanken om pizza var opstået i går formiddags, var det derfor nærliggende at forsøge med den - i hvert fald hvis vi gerne ville have pizza lørdag aften. Og det ville vi.

Opskriften kommer fra Grillguru.dk. Den skal som sagt kun hæve ½-1 time (pga. en ret stor mængde gær), og den bliver pænt tyk (selvfølgelig afhængig af hvor tyndt man ruller den ud), og sprød i bunden.
Jeg delte portionen i to bunde - den første delte vi så, med hver vores fyld. Den anden kunne vi faktisk ikke spise, så den er gemt til i dag. Det må også være fordelen ved en lidt tyk bund - at man ikke bliver fristet til at spise en hel.

Anyways - den kommer her, med lidt inspiration til hvad man kunne putte på:

Tyk pizzabund:
2-4 personer, alt efter hvor sulten man er


50 g gær
2 dl lunkent vand
4 spsk rapsolie
ca. 480 g pizzamel tipo 00
1 tsk groft salt
groft durummel til pizzaspaden

Smuldr gær i en stor skål (jeg brugte røremaskinen) - tilsæt vand, olie, mel og salt. Ælt dejen med dejkrog ved lav hastighed til den hænger sammen, og derefter ved medium hastighed i 8-10 minutter - den skal have en ordentlig omgang tæsk.
Når dejen er færdigæltet, sættes den til hævning dækket af et viskestykke (jeg brugte ovnen på 35 grader med døren på klem) i 30-60 minutter.
Efter hævning æltes dejen hurtigt igennem, evt. med lidt mere mel, og deles i to dele, som rulles ud til pizzabunde. Lidt groft durummel fordeles på undersiden af dejen, og pizzaspaden (hvis man bruger en sådan) drysses med masser af groft durum - dejen lægges derefter på spaden inden fyldet puttes på (det grove durummel gør at dejen nemmere glider af spaden igen)
Fyld puttes på efter ønske, og pizzaerne bages ved højst mulig varme til bunden er sprød, gylden og gennembagt.
Jeg brugte gasgrillen med bagestenen i, og pizzaen blev bagt direkte på en bagepladen af aluminium ovenpå stenen.
Jeg tror temperaturen kom op på omkring 275 grader, men jeg ved ikke helt hvor lang tid den fik.

Kødæderen fik tomatsauce, frisk mozzarella (jeg havde købt en bøffelmozzarella for første gang), pølseskiver, noget kødsauce vi havde tilovers fra en tærte, løgringe og chilisauce på sin halvdel.
Jeg fik tomatsauce, frisk mozzarella, syltede artiskokbunde, løgringe og chilisauce på min, og pyntede den så med friskhakket ramsløg og ramsløgpesto efter bagningen.

Konklusion:

Endelig en bund der passer mere i vores smag - den blev sprød og til at holde ved så kniv og gaffel ikke var nødvendig, og det gik fint med at få den over på pizzaspaden, og derfra og over på bagepladen.
Dejligt at den ikke behøver hæve længere, så man kan være rimelig spontan mht. at lave pizza - den bliver helt sikkert lavet igen næste gang trangen til pizza kommer over os.

Opskrift: Pesto, parmesanpita-chips, ostestænger og pizza fra bunden - og så en masse rødvin

 
I lørdags havde vi inviteret et hold vin-kyndige venner til at være med til at rydde op i vores skab med vin. Vi har ikke selv en dyt forstand på det, men er dog begyndt at gå mere op i at købe en god vin til lidt dyrere penge, i stedet for, som vi var slemme til før, mest at gå efter prisen.
Vi ville derfor gerne have et par råd med på vejen til hvad der var værd at gemme i vores beholdning - når vi har fået en flaske her og der er den bare røget i skabet uden at vi har undersøgt om den kunne gemmes, og det resulterede så også i, at der var nogle flasker, som ikke var så meget værd længere.
Til gengæld fandt vi så også ud af, at de Amarone vine vi så småt er begyndt at købe nogen af, faktisk har bedst af at blive gemt nogle år endnu - så det må vi jo så se om vi kan praktisere. Nu er de i hvert fald lagt i en skuffe i en mørk og kølig kommode - så håber vi de holder indtil de er gode at drikke.

Meningen var at vi så også skulle have åbnet et par flasker vi var i tvivl om, så derfor skulle der lidt spiseligt til da de kom midt på eftermiddagen.
De havde deres to børn med, så mest til dem var der lidt sødt i form af de sidste chocolate chip cookies og Futura melon skåret i mindre stykker, og af det salte havde jeg bestemt mig til at lave pesto, og dertil parmesan-pitachips, plus nogle ostestænger vi fik til det seneste grill-træf vi var til og som jeg havde fået en opskrift på, og så havde jeg købt lidt saltede nødder.
Aftensmaden blev pizza på bagesten i grillen.

Pesto:

2 store bundter basilikum inkl. stænglerne, skyllet og tørret (købt i Rema, så det er den størrelse "stor" vi snakker om)
40 g pinjekerner
40 g usaltede cashewnødder
3 fed hvidløg (10 g nettovægt)
100 g friskrevet parmesanost (jeg kværner osten for sig selv først i en god minihakker)
3 dl jomfruolivenolie
salt og peber

Pinjekerner og cashewnødder ristes på en pande til de begynder at tage farve.
Basilikum, kerner og nødder, hvidløg, den for-revne parmesan og ca. 2 dl af olien blendes til en jævn masse. Der tilføjes evt. mere olie hvis man ønsker den tyndere (det gjorde jeg, så derfor kom der en ekstra dl i).
Pestoen smages til med salt og lidt friskkværnet peber - jeg vil tro jeg brugte ca. 1-1½ tsk salt.

Ostestænger:

2 dl vand
50 g smør
1½ dl hvedemel
2 æg
100 g revet Cheddarost, eller anden lagret ost (jeg brugte en cheddar med Jalapeño i, som jeg fandt i Bilka for et stykke tid siden)
½ tsk salt

Vand og smør koges op i en gryde - melet tilsættes og der piskes nu kraftigt til dejen slipper grydens sider og melet er pisket helt ud.
Gryden tages af varmen, hvorefter æggene tilsættes 1 ad gangen, og der piskes kraftigt ind i mellem. Tilsæt til sidst ost og salt og pisk igennem igen.
Varm ovnen op til 200 grader alm. varme. Dejen hældes i en sprøjtepose og sprøjtes ud på bagepapir til ca. 10 cm lange stænger (lav lidt mellemrum imellem, da dejen hæver lidt op).
Stængerne bages i ca. 25 minutter og køles af på en bagerist. Kan spises kolde, eller lunes lidt i ovnen igen, og serveres med pestoen.

Parmesan-pitachips:

Jeg fulgte samme mængde og fremgangsmåde som her, men blandede denne gang ca. 1 spsk friskhakket oregano i olieblandingen, dryssede med flagesalt i stedet for urtesalt, og puttede lidt mere parmesanost på.
De fik desuden kun 13 minutter i ovnen i stedet for 15, og det gav lidt bedre (og knap så tand-farligt) resultat, selvom et par stykker stadig nåede at blive rigeligt brune.

Pizza:

Dej:
5 portioner pizzadej efter denne opskrift, - de har været en tur i fryseren, så de blev optøet i køleskab i ca. 1 døgn, og lå derefter ved stuetemperatur i ca. 2 timer (hvilket nok viste sig at være en fejl)..

Tomatsauce:
1 glas hjemme"syltede"/henkogte cherrytomater med hvidløg og krydderurter (eller 1-2 dåser flåede tomater af god kvalitet)
3 fed finthakket hvidløg
2 finthakkede skalotteløg
1-2 tsk sukker
ca. 1 spsk friskhakket timian
salt og friskkværnet peber

Det hele koges ind på en pande, til al væden er væk (tog ca. en time), og smages til med salt og peber. Afkøles lidt, og blendes derefter til en jævn sauce. Gemmes i køleskab til den skal bruges.

Fyld:

tørret skinke
krydret oksekød i tynde skiver (købt i Rema)
pølser i tynde skiver
tynde skiver oksespegepølse (i stedet for pepperoni)
mozarella og pizzaostblanding (IKKE topping - men rigtig ost)
friskhakket oregano
frisk hvidløgsflødeost i små klatter
løgringe
chilisauce
pesto

Vi lavede en pizza af gangen, og fyldte hver især lidt af det på, vi gerne ville have.

Konklusion:

Pesto: Hvad skal jeg sige - udover MUMS! Det er desværre alt for mange år siden jeg har prøvet at lave pesto selv, og selvom jeg har smagt den hjemmelavede slags siden da, så burde man bestemt gøre det noget oftere - hvis bare ikke de pinjekerner var så dyre...
Der blev spist en stor del af den portion jeg fik lavet, men resten har jeg frosset ned i en isterningebakke, så der lige er en smule til en sauce eller lignende en dag hvor det hele bare er kedeligt.

Ostestænger: Super gode og med fin ostesmag. Jeg brugte usaltet smør da det lige var det jeg havde, og puttede derfor 1/4 tsk ekstra salt i, og det passede fint mht. saltsmagen også.

Pitachips: Det fungerede godt med oregano og mere ost, og lidt kortere bagetid - men der skulle nok have været lidt mindre salt på, da den ekstra ost også gav saltsmag. Men så fik man da styret sin salt-lyst...

Pizza: Dejen skulle IKKE have været ude af køleskabet før den skulle bruges - den var stort set umulig at trykke ud med fingrene som jeg ellers har gjort, så jeg brugte kagerullen, og det fungerede også ok.
Men næste gang vi skal have pizza, bliver det nu nok uden frysning først, og så direkte fra køleskabet.
Bundene blev også meget tynde pga. udrulningen, så de var lidt svære at håndtere, men smagen var der sådan set ikke noget i vejen med. De forskellige tynde kødstykker passede fint, så alt i alt synes jeg det smagte godt, og den grove durummel fungerer meget, meget bedre end den fine, og smager ikke så mel-agtigt - så jeg er glad for vi fik fat i den :-)

Billeder:

 Pinjekerner og cashewnødder ristes

Færdig forårsgrøn pesto

Dejen til ostestænger - jeg tror det ligner en vandbakkelsesdej, uden at jeg nogensinde har prøvet at lave en sådan

Osten til ostestængerne

Jeg så et tip på nettet om at sætte sprøjteposen i et stort glas, mens man fylder dej/frosting/hvadsomhelst i posen - så har man begge hænder frie (jeg har en rigtig sprøjtepose, men gad ikke svine den til den dag, så en Ziploc fungerede fint)

Ostedejen sprøjtet på bagepapir - man kan også sprøjte det tæt sammen så det bliver større, flade "kager" - det var sådan vi fik dem første gang, men jeg synes de mindre stænger passede lidt bedre

De færdige ostestænger

Pitabrød er klar til at blive skåret til chips

De færdige pita-chips

Chips og pesto

Det var denne beholdning vi skulle have sorteret ud i

Tomaterne til pizzasaucen

Den færdige tomatsauce

Det roder lidt med sådan et pizza-bageri - jeg har i øvrigt købt ny kagerulle, efter at Lækkermåsen brugte den gamle til at rulle asfalt ud med - en silikone/stål sag, som fungerer fint

Et par af pizzaerne inden bagning

Og et færdigbagt stykke med pesto

Opskrift: Koldthævet pizzadej

Flere billeder længere nede

I dag har vi været i haven igen fra morgenstunden, men det blev kun til et par timer for mit vedkommende. Jeg fik revet det sidste mos sammen og vi fik spredt gødning over det hele - faktisk alle de 60 kg vi havde købt, hvilket jeg havde regnet med skulle række til en gang mere til hele haven, men Lækkermåsen insisterede på at bruge det hele, så det ikke står og bliver fugtigt i skuret. Måske vi så skulle have ventet med at købe mere, er min tanke, men hvad ved jeg om det.

Jeg har også fået luget alt det visne ud af whiskeytønderne og purløgspotterne, så de krydderurter der har overlevet kan få luft igen. I whiskeytønden til venstre var der timian, opstammet rosmarin, ananassalvie og en karryplante - heraf er det kun timianen der delvist har overlevet, så den skal fyldes op med friske rosmarin- og timianplanter når frosten er helt væk (salvien og karryplanten fik vi ikke rigtig brugt, men rosmarin og timian var der til gengæld næsten for lidt af).
I den anden tønde var der purløg og oregano, og de har begge overlevet - oreganoen er godt nok blevet noget brun, men mon ikke der kommer nye grønne blade snart.
Jeg har også forsøgt mig med koriander, men det har der ikke været meget held med, så jeg må nok kapitulere og nøjes med at fryse ned når jeg får købt for meget.
I zinkpotten i midten skal der plantes basilikum ud, når den absolut sidste frost er overstået - jeg havde nogenlunde held med det sidste år, og dem der overlevede nåede faktisk at vokse sig ret store og kraftige, og holdt helt til den første frost i efteråret kom. Så døde de så til gengæld også i løbet af en nat...

Der har heldigvis også været tid til at få en morfar i lænestolen i eftermiddag, inden aftensmaden bød på hjemmelavet pizza. Som nævnt i mit indlæg fra i går er dejen en der skal hæve i køleskab et døgn, så det var bare at hive dejklumperne frem i dag, og så få dem formet.
Jeg lavede 5-dobbelt portion i forhold til nedenstående, og det gav 11 portioner á ca. 180 gram (den sidste blev på 160) - de 5 smed jeg i fryseren i går, og så var det meningen vi skulle have to hver i dag - men efter at have spist den første blev vi enige om også at putte de sidste tre i fryseren. Vi havde trykket dem ud, så jeg rullede dem sammen om et stykke bagepapir, lidt ligesom de færdige deje man kan købe - så er de nemme at tø op og putte fyld på, en dag vi får lyst til pizza igen.

Pizzadej:
2 portioner á ca. 180 gram

1 1/4 dl vand
5 g gær
2 spsk olie
25 g blødgjort smør
1 tsk salt
225 g mel

Ingredienserne blandes sammen og æltes godt (jeg brugte dejkrog i røremaskinen, og lod den ælte ved lav hastighed i knap 10 minutter). Dejen vejes herefter af på 180 gram. Stilles til hævning i køleskab i 24 timer. Drys et godt lag groft durummel ud på bordet og tryk eller rul dejen ud heri. Dejen formes til en pizzabund på ca. 27 cm i diameter.
Pizzatopping smøres på og fyldet kommes på. Pizzaen bages af ved 300 grader i 6 min., gerne på en forvarmet pizzasten.

Min pizza blev meget lig de pitapizzaer jeg tidligere har lavet med rå kartofler osv. - sød chilisauce som sauce, tynde kartoffelskiver som er saltet og afdryppet for væske på forhånd, olie, løgringe, chilisauce, tørret oregano, hakket hvidløg, flagesalt og Danablu ost.
Tobias lavede en med tomatsauce, pølseskiver, spegepølse og ost, og Lækkermåsen lavede en med ost indbagt i kanten, og diverse kød og ost på.

Konklusion:

Dejen var nem at arbejde med, men vi savnede den ret grove durummel vi brugte til pizzatræffet i februar. Den skal vi helt sikkert have købt noget af, når vi får mulighed for det. Det finere durummel hænger for meget fast i bunden, så vi var nød til at skrabe noget af for at der ikke blev for meget smag af mel (selvom durum dog smager noget bedre end hvedemel).
Bagestenen var nok heller ikke varmet helt nok op, for det tog noget længere end de 6 minutter at få en pizza færdig (grillen nåede så heller ikke op på 300 grader - vi brugte gasgrillen, men næste gang tror jeg vi skal forsøge med trækul i kuglegrillen - den burde kunne nå højere op).
Men smagen var der ikke noget i vejen med, så det har ikke afskrækket os fra at prøve igen, når vi har fået fat i det grove durum...

Billeder:

Tobias' pizza bliver gjort klar med fyld - han har selv formet den, og jeg var faktisk lidt imponeret...

Færdigbagt

Min kartoffelpizza er klar til grillen

Lækkermåsens pizza til venstre og min til højre

Grill-træf med pizza-tema

I går var vi i Århus-området til et grill-træf med pizza som tema. "Grill-træf i februar?" siger du - jo jo, det kan man sagtens. Det var tisse-koldt at stå udenfor, men heldigvis skulle pizzaerne kun have 4-5 minutter på de mega-varme keramikgriller, så resten af tiden kunne vi være indenfor.

Vi var nogle og 30 mennesker forsamlet hos Jan og Marlene, og det var en rigtig hyggelig dag, hvor vi fik lavet nogle virkelig lækre pizzaer, og ellers fik sparket lidt dæk på nogle griller og sådan.
Næste gang må det dog godt være vejr til kolde fad-bamser i stedet for varm hyldebærsaft.

Billeder:

Min udgave med tomatsauce, kebabkød, parmaskinke (eller noget lignende - det var i hvert fald helt tynde stykker), løgringe, friskrevet ost, chilisauce og frisk oregano

 

Den hjemmelavede dej (forberedt dagen før af en af de andre deltagere) var virkelig god, og fyldet smagte perfekt

  

Henriks pizza - det blev bygget ost ind i kanten

  

 

Opskrift: Pita-pizza med kartofler

I dag var vi en tur på jagt efter noget spaghnum til de rhodo'er som vi stadig ikke har fået sat i jorden - og på vejen kom vi lige forbi en brugs hvor vi ville proviantere lidt, og så var der lige nogle billige pitabrød - 2,95 kr. for en pakke med 6 i.
Det gav lige inspiration til frokosten da vi så kom hjem - hurtige pita-pizzaer på bagestenen i grillen.
Lækkermåsen lavede den traditionelle med masser af kød og ost, og jeg fik en enkelt af samme slags - men fandt så også lige på at prøve noget lidt anderledes, nemlig med kartofler. Så ud fra det jeg lige kunne komme i tanke om, og havde i huset, så blev det til følgende.

Pita-pizza med kartofler:

½ pitabrød (flækket på tværs)
1-2 spsk sød chilisauce
½-1 hel kartoffel (afhængig af størrelse) i meget tynde skiver (jeg brugte rivejernet, hvor der også er sådan en tynd snitte-anordning)
ca. ½ lille løg i tynde skiver
olivenolie
frisk rosmarin
kryddersalt

Pitabrødet flækkes på tværs og chilisaucen smøres på den "ruflede" side - altså den der egentlig vender ind mod midten af brødet. (Der kan sikkert også bruges andet end chilisauce, men det var det eneste jeg lige kunne finde, som jeg syntes ville passe til - ellers kan man evt. nøjes med at smøre med olivenolie).
Kartoffelskiverne lægges på så de dækker hele brødet, men kun i ét lag.
Løgskiver lægges på efter smag, der dryppes med god olivenolie, og drysses med en god kryddersalt og friske hele eller hakkede rosmarinblade.

Bager ved højeste varme på bagepladen i grillen i ca. 10 minutter.

Konklusion:

Meget anderledes hvis man kun er vant til masser af ost og kød - men absolut rigtig godt, og ikke mindst en del sundere end den traditionelle, da det eneste fedt der er på pizzaen, er fra den sunde olivenolie. Og ikke at forglemme, så er det også meget billigt, hvis man alligevel har et par kartofler i huset og et par pitabrød i fryseren - og meget nemt og hurtigt hvis man har en gasgrill (det kan selvfølgelig også laves i ovnen).
Til næste gang vil jeg nok lige prøve at tjekke på nettet hvad andre også putter på til kartofler - kunne forestille mig noget med en god tynd skinke og måske rucola - men det må studeres inden det bliver aktuelt igen.

Billeder:

Den rå pizza

Den færdige pizza

Og et par close-ups

Fødselsdagspizza og frugtsalat

Flere billeder længere nede

Bonussønnen fylder 12 år i dag - utroligt så hurtigt tiden går. Det er underligt at tænke på han bare var en lille skid på knap 4, da jeg lærte Lækkermåsen at kende - det er ved at være nogle år siden man bare kunne løfte ham ind i hans egen seng, når han var faldet i søvn i vores.

Hans mor og bonus-far havde foreslået at vi skulle fejre det med fælles aftensmad alle sammen, her hos os. Med 4 voksne og lige så mange børn syntes vi det var nemmest at vi ikke skulle sidde indenfor, men da vejret ikke så alt for lovende ud, havde vi fået den ide at sidde ude i carporten, og så slå pavillonen op derude og sætte sider i, så det blev lidt mere hyggeligt, og man ikke kunne se ind ude fra vejen. Det fungerede rigtig godt, og det var også til at holde varmen. Her kan vi godt invitere til en mindre fest en gang!

Vi lavede pizzaer i Q320 grillen - vi havde købt to ruller færdig dej, og derudover pitabrød som blev flækket i halve (dem er der dog ingen billeder af) - det er overraskende godt at bruge, og man kan næsten ikke smage at det ikke er rigtig pizzadej.

Vi brugte følgende som fyld:

Færdiglavet tomatsauce i brik

Weber Hot & Spicy sauce til de voksne

Pølser i skiver

Forstegte bacontern

Skinkestrimler

Spegepølser (i stedet for pepperoni - vi havde en masse rester der skulle bruges)

Løgringe

Rød peberfrugt i tern

Oregano

Revet mozzarella

Stærk chilisauce

På pizzadejen fyldte vi revet ost i kanten - det fik vi på Pizza Hut i Luxembourg sidste år, og har snakket om lige siden at det skulle vi prøve selv at lave. Så det blev endelig til noget i dag, og det var lige noget for oste-musen/Bonussønnen - og også for mig. Jeg gider normalt ikke spise kanten hvis den er for tør.

Næste gang tror jeg vi prøver at fylde noget andet i også - måske chilisauce og hvidløg?

Desserten var frugtsalat i vanillesauce, som mor og bonus-far havde taget med. Dertil hakket marabou chokolade. Og til sidst en gang snoller.

Billeder:

Pizzadej med ost på kanten

Dejen rulles hen over osten og trykkes godt fast

Den færdige pizza, netop kommet på grillen

Den færdigbagte pizza

Det flag-pyntede bord

Frugtsalat med hakket chokolade til dessert