søndag den 8. november 2009

Opskrift: Wok med kylling og kokossauce


Jeg havde fået lyst til noget i wok i fredags, så det blev til en blanding af nogle kyllingebryster fra fryseren, og grøntsager i en kokossauce.

Wok med kylling og kokossauce:

4 stk. kyllingebryst skåret i strimler
jordnøddeolie
3-4 spsk færdig rød karry stir fry sauce fra Xing Fu
3 gulerødder i smalle stave
2 stilke bladselleri i smalle stave
3 fed hvidløg, finthakket
3 løg i smalle både
2 ds kokosmælk á 160 ml
2 spsk Oscar hønsebouillonpulver
½ liter vand
1 spsk soyasauce
friske bønnespirer

Kyllingebrysterne skæres i skiver på langs, og derefter i tynde strimler på skrå. Wokken varmes godt op (jeg har sådan en pladejernswok med flad bund, så den kan bruges på induktion) og olie tilsættes når wokken begynder at ryge. Kyllingen steges i lidt af karrysaucen i olien, helst i mindre portioner (det fik jeg dog ikke gjort denne gang) så vædden kan nå at fordampe - ellers koger kødet i stedet for at stege. Når kødet er mørt hældes det fra og drypper af hvis der stadig er væde ved.
Lidt mere af karrysaucen kommes i wokken og grøntsagerne steges ved høj varme, først gulerødderne, derefter tilsættes selleri og løg, og til sidst hvidløg.
Når grøntsagerne er ved at være tilpas møre (men ikke for bløde) hældes kyllingen tilbage i wokken, der tilsættes kokosmælk, vand, bouillon efter smag og soya. Det hele varmes godt igennem og smages til, evt. med et par spsk mere af karrysaucen.
Serveres med nudler eller evt. ris, og en håndfuld friske bønnespirer på toppen.

Konklusion:

Wokretten smagte godt og var tilpas stærk. Jeg skal dog have lært hvordan man styrer ikke at putte for meget i wokken ad gangen så ingredienserne steger bedre i stedet for at koge i deres egen væde - så hellere tage nogle af tingene fra når de er færdige og putte dem i igen senere.

Billeder:

Kyllingen skæres i strimler


Gulerødderne i stave


Kyllingen steges i karrysauce


Så er det grøntsagernes tur


Og kyllingen er kommet tilbage i wokken


Nudlerne koges


Der er kommet sauce i wokken


Min tallerken - billedet blev lidt utydeligt



Opskrift: Kalkun/kyllingefrikadeller med fetaost og kerner


Jeg lavede disse deller første gang for 2½ måned siden efter at have fundet opskriften hos NYBH, og de blev rigtig gode (jeg lavede dog lidt om på et par ting).
I sidste weekend fik vi ryddet op i begge vores frysere, og har nu 99,9% styr på hvad der er i dem, og derfor var det nemt at finde en pose hakket kyllingebryst, da vi skulle finde en menu til mandag. Min mor var græsenke i et par dage da min far skulle på tur med pensionistforeningen, så hun ville gerne i pleje hos os et par dage, og var her derfor fra mandag til onsdag. Så der skulle ordentlig mad på bordet når mor kommer!

Første gang jeg lavede dem var det med kalkunkød, denne gang blev det med kylling.

Opskriften som jeg lavede den kommer her:

Kyllingefrikadeller med feta og kerner:

900 g hakket kyllinge- eller kalkunkød (jeg brugte 1 kg denne gang, da det passede med en pose fra fryseren)
4 fed hvidløg, presset
4 gulerødder, revet
1 stort løg, finthakket
3 spsk. græskarkerner
3 spsk. solsikkefrø
1 spsk røget paprika
2 spsk stærk chilisauce
ca. 2 spsk salt (sættes ned til ca. 2 tsk-1 spsk næste gang!)
friskkværnet peber
1 bæger/200 gram feta, let smuldret
olie eller ghee til stegning

Det hakkede kød røres sammen med alle de øvrige ingredienser.

Farsen formes til frikadeller (jeg laver ca. 20 stk. af god størrelse) og steges i lidt fedtstof på en pande eller grill, til de er gennemstegte, ca. 8-10 minutter på hver side (alt efter størrelse).

Frikadellerne blev serveret med råkost og en færdig risblanding fra frost - ingen sauce.

Konklusion:

Dellerne er rigtig gode og overraskende smagfulde, i betragtning af at kyllinge/kalkunfars i sig selv ikke smager af særlig meget. Men de ting der er tilsat giver en rigtig god smag, og kernerne giver en god konsistens med bid i. Når jeg laver noget delle-lignende af fars, plejer jeg at røre den færdig og så prøve-stege en lille portion på panden, for at tjekke om den mangler krydderier. Nogle smager på den rå fars, men det kan jeg simpelthen ikke få mig selv til, så prøve-stegningen fungerer bedst for mig.
Jeg vil dog sige at denne gang var de blevet temmelig salte - jeg ved ikke hvad der gik galt i forhold til første gang, for jeg fulgte nøjagtig samme opskrift, bortset fra 100 gram ekstra kød. Men næste gang vil jeg forsøge kun med 1 spsk og så prøve-stege og smage mig frem til hvor meget farsen kan tage.
Eller også har jeg simpelthen skrevet forkert sidste gang, så det i stedet skulle være 2 tsk - under alle omstændigheder putter jeg for lidt i næste gang, og smager mig frem...

Billeder:

Alle ingredienserne klar i røremaskinen


Den færdige fars


Min tallerken (jeg nåede desværre ikke at få taget flere billeder)

søndag den 1. november 2009

Brunch på Ejstrupholm Hotel

I dag har vi været til brunch på Ejstrupholm Hotel - mine forældre havde inviteret i anledning af at min far har fødselsdag her i november, og desuden har de 45 års bryllupsdag, også i november.
Jeg havde ikke fået kameraet med, men frit efter hukommelsen fik vi pølser, røræg med bacon, grøntsagstærte med æg, laks (for de hurtige der nåede det), forskelligt brød, skinke, pølse, sild og karrysalat, rullepølse, amerikanske pandekager med sirup, 3-4 slags fast- og smøreost, og frugt.
Drikkevarer skulle alle betales ved siden af, og et par stykker i selskabet fik en almindelig flaskeøl, mens resten af os fik juice/frugtsaft fra Thorrisgaard.

Maden var som sådan udmærket (men på ingen måde revolutionerende), selvom noget af den slap op og ikke blev genopfyldt mens vi var der (laksen, som før nævnt) - det synes jeg måske er lidt dårligt, for godt nok startede det allerede kl. 9 og sluttede kl. 13, men vi var der fra kl. 10.30, og så er det lidt tidligt at løbe tør for retter.

Der gik noget tid inden vi fik drikkevarer, og min far måtte selv hen og have fat i en tjener, som derefter kom med øl og forskellige af Thorrisgaard juicerne.
De smager rigtig godt - men jeg synes deres drikkevarer var noget i den dyre ende. 25 kr. for en Thorrisgaard på 25 cl, det samme for almindelige sodavand, 30 kr. for flaskeøl, og horrible 35 kr. for kaffe eller the!

Vi fik dog alle så rigeligt hvad vi kunne spise, så hvad det angår kan vi ikke klage.

Først et stykke tid efter vi var kommet hjem til mine forældre fik vi kigget ordentligt på regningen, og opdagede at de havde skrevet kaffe/the på for alle os 8 voksne, selvom ingen af os havde fået det! Det var immervæk 280 kr. som vi ikke havde fået noget for, så min far ringede med det samme til hotellet og gjorde opmærksom på fejlen, og de beklagede også meget, og lovede at sætte pengene ind på hans konto.
Måske var det fordi der allerede stod kaffekopper ved alle pladserne da vi kom, og så har ingen lige bemærket at der ikke var noget i dem...

En konklusion på besøget må være at vi synes det er en forholdsvis dyr fornøjelse når man tager drikke-priserne i betragtning (jeg ved godt vi ikke betalte selv - men derfor kan man jo godt brokke sig lidt over prisen) - vi har fået brunchen en gang tidligere for et par år siden, og det husker vi som bedre, og også med lidt større udvalg.
Men som sagt blev vi mætte, og kunne så fortsætte hjem til fødegården og få eftermiddagskaffe :-)

fredag den 30. oktober 2009

Opskrift: Obamas chili


Det har været en nem og ikke mindst billig uge hvad angår mad (men bankkontoen var også ved at se tør ud, så det var meget velkomment) - mandag og tirsdag spiste vi rugbrød, for at få udryddet noget friskbagt rugbrød vi købte i Bilka i weekenden, onsdag spiste vi hos min søsters svigerforældre, og torsdag spiste vi hos nogle naboer.
I dag skulle der så laves mad igen (nu er der jo også kommet løn), og da jeg havde lyst til noget med hakket oksekød, var det meget belejligt at NYBH lige havde et link til Barack Obamas chili - så den idé skyndte jeg mig at snuppe.

Jeg har søgt på den originale opskrift for at se hvad NYBH havde lavet om, og jeg fandt den bla. her - så kan man jo selv sammenligne alle tre versioner hvis man har lyst...
Den kommer her som jeg lavede den:

Obamas chili:

2 store hakkede løg

2 store peberfrugter i tern (opskriften siger grønne - jeg brugte to små orange snackpebre, 1/4 rød almindelig og 1 der var både gul og grøn, da det var det jeg havde og de trængte til at blive brugt - så kan der vist heller ikke komme ret mange flere farver peber i!)
6 fed finthakket hvidløg
725 g hakket oksekød (opskriften sagde 500 g, men jeg havde 725 g i fryseren, og det synes jeg passede fint til portionen)
1 ds chili bønner
½ tsk stødt spidskommen
½ tsk gurkemeje
2 tsk tørret oregano (NYBH brugte 1 oregano og 1 basilikum, men jeg var løbet tør for basilikum, så jeg brugte dobbelt oregano i stedet, og det var fint)
2½ tsk Santa Maria Original Chili spicemix
1½ spsk chipotle sauce
1 ds hakkede tomater
3 spsk rødvinseddike
salt, friskkværnet peber

Opskriften siger at løg, hvidløg og peberfrugt skal sauteres i olie og kødet derefter brunes i grøntsagerne. Jeg gjorde det lidt bagvendt, for kødet var frosset - det var ikke tøet op i køleskabet efter jeg tog det ud i morges.
Så jeg puttede det næsten frosne kød i en gryde, tilsatte lidt vand og lod kødet brune og tø op på samme tid. Vandet gør at det ikke brænder på, og det fordamper til sidst, hvis det simrer længe nok, så det fortynder ikke chilien.
Når kødet er brunet, tilsættes løg, hvidløg og peberfrugt, og svitses med indtil de er bløde - hvidløgene må endelige ikke tage farve, men det undgås også nemt pga. vandet.
Krydderierne blandes sammen og tilsættes. Hæld eddike og tomater ved, og kog retten godt igennem. Smag til med salt og peber.
Bønnerne tilsættes ca. 5 minutter inden servering, og varmes igennem.

Jeg serverede med brune basmatiris, Cheasy Fraiche 9%, revet ost, en stærk salsa og tortillachips med ostesmag.

Konklusion:

Super lækker chili! Jeg har lavet en form for chili con carne mange gange før, hvor jeg tit har brugt en færdig tomatsauceblanding fra glas som smagstilsætning, og alligevel har det næsten altid været nødvendigt at tilsætte bouillonpulver, for at få det til at smage af noget.
Men jeg kan med stolthed fortælle at der INGEN bouillon er i dagens portion - der kom masser af smag fra krydderierne og ikke mindst eddiken, som jeg tror gav det sidste pift (jeg ville aldrig selv have tænkt på at putte det i) - chilibønnerne hjalp nok også.
Godt nok er der færdig chipotlesauce i, men jeg bilder mig ind at den ikke er helt så kunstig som feks. bouillonpulver...
Lækkermåsen var også begejstret og spurge hvorfor vi aldrig havde fået det før - jaaaa, måske fordi jeg først havde fundet opskriften et par dage i forvejen :-)
Så thumbs up til Obama for dén opskrift!

Billeder:

Det frosne kød bliver brunet og tøet op


Grøntsagerne er tilsat


De blandede krydderier


Chilien er færdig


Brune basmatiris


Og min tallerken





søndag den 25. oktober 2009

Madklub: Græsk menu


Mange flere billeder længere nede :-)

ADVARSEL - LANGT INDLÆG!

Vi har en lille madklub sammen med 4 andre - et hold venner, og et hold af deres naboer. Vi startede for ca. et år siden, og mødes 3 gange om året på skift hos hinanden, hvor værtsparret så laver en menu efter eget valg.
Eneste regel er at der skal være et tema i menuen, og det kan være alt, lige fra at samme ingrediens går igen i alle retter, alt er tilberedt på en bestemt måde (feks. på grill), maden er fra et bestemt land, eller al maden har samme farve - det er fuldstændig op til os selv. De andre skal så forsøge at gætte temaet i løbet af aftenen - og nogle tyvstarter og begynder at gætte allerede inden selve aftenen...

Første gang vi mødtes var menuen fransk, hvor vi bla. fik løgsuppe og en fransk chokoladekage - hovedretten har jeg desværre glemt.
Anden gang var hos os, hvor temaet var "Cook your own food". Vi har købt sådan en slags fondue-pander, hvis man kan kalde det det - man har sin egen lille stegepande, som varmes op over en fondue-brænder, og så steger man selv sin mad, feks. små hakkebøffer, svensk pølseret, mørbrad i karrysauce og lignende - og desserten var selvfølgelig pandekager med is, efter samme princip.
Det er kun fantasien der sætter grænser for hvad man kan lave på de pander, og det er noget man kan sidde og hygge med i rigtig lang tid. Og ikke mindst, så kan ALT tilberedes i god tid i forvejen, for der er jo stort set intet der skal være varmt når gæsterne kommer - det klarer de selv! Jeg har aldrig oplevet at være færdig i så god tid, som de par gange jeg har lavet denne menu, så det er en rigtig god ting - men det kræver at det er gæster som gider sidde ved bordet i lang tid (læs: det er ikke lige til dem med en håndfuld små børn, som skal kigges efter samtidig...)
Nå, videre til 3. gang i madklubben - der mener jeg at alle retter indeholdt en form for bær.

Nu var det så vores tur igen i lørdags (vi skifter årstider så vi alle kan få lov at holde det på forskellige tider af året), og eftersom vi jo næsten lige var hjemkommet fra Rhodos, og vi ved at vennerne er meget glade for Grækenland, så var det jo oplagt at lave dette til tema.

Vi startede ud med nogle småting, som vi i dagens anledning hellere må kalde mezze:

Mezze:

marinerede hvidløg
2 slags græske oliven, fyldt med henholdsvis hvidløg og hele mandler
græsk fetaost i firkanter
tzatziki
små sprøde brødstykker (købt i Lidl, som havde græsk uge i sidste uge - meget godt timet)
kartoffelchips (til dem som ikke kunne lide oliven)

Det hele blev anrettet i små skåle, og vi tog så hver især hvad vi havde lyst til. Dertil fik vi græsk rødvin, også købt i Lidl, og øl og sodavand.

Billeder:
Små godbidder



Efter at have fået gyros på Rhodos, måtte vi prøve selv at lave det, så vi fik anskaffet en kebab/gyros-planke med spyd, gennem en af grillklubberne vi er medlem af - den er perfekt til formålet.

Gyros:

1 nakkefilet på ca. 1,5 kg

Marinade:
(jeg har tredoblet den opskrift jeg fandt, og det var lige i underkanten til de skiver der blev ud af nakken)

9 spsk olie
6 tsk. barbecue-krydderi
6 tsk hakket frisk rosmarin
3 tsk salt
kværnet peber
3 fed presset hvidløg
3 spsk citronsaft

Kødet skæres i skiver og marinaden piskes sammen. Kødskiverne vendes godt rundt i marinaden i et lille fad, så alt kødet dækkes, og puttes i en plasticpose. Marinerer i køleskab, gerne i op til et døgn.
Kødstykkerne sættes på kebab-spydet, og undervejs kom der også en runde baconskiver på ind i mellem nogle af kødlagene. Kødskiverne kan evt. yderligere drysses med gyroskrydderi (vi havde købt noget på Rhodos, som jeg dryssede på efterhånden som det kom på spyddet)
Spyddet blev grillet i kugegrill i tæt på 8 timer ved en temperatur på mellem 90 og 120 grader - da vi havde skåret af den første gang, kom resten i grillen igen, så det inderste kunne få lidt ekstra tid.
Kødstrimlerne serveres straks, sammen med græske kartofler, græsk salat, tzatziki og varme pitabrød skåret i trekanter.

Konklusion:

Kødet fik en rigtig god smag af marinaden, så den vil vi helt sikkert bruge igen. En nakkefilet er ret fed, så det færdige kød var nok også en anelse for fedt til min/vores smag, så næste gang vil vi nok prøve med feks. lam, kylling eller okse i stedet for. Bacon giver også en god smag, så det kommer der mere af næste gang. Men absolut en positiv oplevelse, og lidt blæret at kunne stå der og skære kød ud fra spyddet inde i køkkenet :-)

Billeder:

Nakken skåret i skiver - på hovedet igen!

Marinaden til kødet


Kød og marinade i pose


Kebab/gyrosplanken


Det første kød er kommet på spyddet, og her en runde med baconskiver

                       
                           Det næsten fyldte spyd                               Klar til at komme i grillen


Grillen er tændt op med briketter i siderne, og sølvpapir skåner planken for den værste varme - den skal helt ned mellem kullene at stå!

Den færdige gyros


Og her bliver den skåret ud


Klar til servering

 
Græske kartofler:

5-6 store bagekartofler skåret i både, og derefter evt. halveret
olivenolie
friskhakket rosmarin
flagesalt

Kartoffelbådene lægges i en gryde i koldt vand, og bringes til kogepunktet. Derefter slukkes for gryden, og kartoflerne står i vandet i 5 minutter. Derefter hældes de i en sigte og skylles med kodt vand, til de er blevet næsten afkølede.
Kartoffelbådene tørres nu, enten i et rent viskestykke eller i køkkenrulle, så alt vandet tørres af. Det skulle gøre at de nemmere bliver sprøde i ovnen.
En bradepande varmes op sammen med ovnen til 250 grader med grill, og når den er varm, hældes kartoflerne på den varme plade, blandes med nogle spsk olivenolie, og drysses med rosmarin og salt. Bages i ca. 30-40 minutter alt efter størrelsen, og vendes nogle gange undervejs.

Konklusion:

De blev ikke sprøde udvendigt som jeg gerne vil have, og det var netop derfor jeg forsøgte med denne fremgangsmåde. Så jeg mangler endnu den helt perfekte opskrift til sprøde kartofler! Men de fik en pæn farve, og jeg tror helt sikkert den høje varme er den rigtige fremgangsmåde.

Billeder:

Kartoflerne bliver tørret efter en kort tur i varmt vand


Det færdige resultat

Græsk salat:
 
1½ agurk, skrællet, skåret på langs, kerner fjernet, igen skåret på langs og derefter skåret i skiver
6 mellemstore tomater, skåret i mundrette bidder
2 små rødløg, skåret i kvarte og derefter i tynde skiver
1 grøn + 1 rød peber, renset for kerner, skåret i tern
ca. 75 gram hele Kalamat oliven med sten
ca. 250 gram fetaost i blok, skåret i så tynde skiver så man stadig kan få dem hele af kniven, og derefter halveret
 
Dressing til græsk salat:
 
1 spsk olivenolie
½ spsk rødvinseddike (eller evt. citronsaft)
1 fed knus hvidløg
1/4 tsk salt
½ tsk tørret oregano
friskkværnet peber
Desuden tilsatte jeg 1 tsk krydderiblanding til græsk salat, købt på Rhodos

Grøntsagerne til salaten blandes med let hånd i et stort fad, dressingen dryppes over kort tid inden servering, og fetaosten lægges ovenpå. Osten dryppes med lidt olivenolie og drysses evt. med lidt oregano, eller en krydderiblanding til fetaost, som vi også købte på Rhodos.
 
Konklusion:

Der er jo ikke den store smag i sig selv i selve grøntsagerne, men samlet set med oliven og osten er den god. Især Kalamata oliven overraskede mig positivt - vi købte dem på Rhodos, og jeg ved ikke om jeg lige har smagt den type før, men jeg synes de var gode. Meget smag, og ikke bitre.

Billeder:

Den næsten færdige salat



Så er den klar med feta



Tzatziki:
 
1 liter græsk youghurt (jeg brugte halvt 2% og halvt 10% fra Antos - det gav en god balance, synes jeg)
2 agurker, skrællet, kerner fjernet og finthakket
6 fed hvidløg, finthakket
2 spsk olivenolie
2 tsk rødvinseddike
salt og friskkværnet peber
lidt tzatziki-krydderi til pynt (også købt på Rhodos)
 
De hakkede agurker blandes i youghurten, sammen med hvidløg, olie og eddike, og der smages til emd salt og peber. (Normalt plejer jeg ikke at skrælle eller udkerne agurkerne, men til gengæld putter jeg dem i en sigte, drysser med salt og udvander dem - opskriften her fremgik af et "viskestykke" vi købte på Rhodos, og det fungerede også fint eftersom kernerne blev fjernet, og dermed det meste af vandet i agurken - og så behøver man heller ikke vente på udvandingen).
Blandingen anrettes i en skål og drysses med lidt af krydderiblandingen til pynt.

Konklusion:

Som nævnt plejer jeg ikke at hakke agurkerne, men at rive dem, så konsistensen var lidt anderledes - men den smagte godt, og så længe der er hvidløg i, så er formen på agurkerne næsten lige meget :-)

Billeder:

De to slags græsk youghurt blandes


De hakkede agurker

Og den færdige tzatziki på hovedet

 
Grillede pitabrød:
 
4-5 hele pitabrød, skåret i 6 eller 8 trekanter
olivenolie
flagesalt
oregano
 
Pitabrødene skæres i trekanter (6 eller 8 pr. brød - jeg brugte 8), dryppes med lidt olivenolie på den ene side, og drysses med lidt flagesalt. Varmes i ovnen, på en pande, på grill eller hvad man nu lyster, til de er let sprøde og gyldne på øverste side (jeg brugte ovnen).

Konklusion:

Brødene endte med at få lidt for meget og blive lidt for brune på oversiden, men bortset fra det fungerede det fint at den ene side blev sprød, og den anden side var stadig lidt blød. Lidt mere salt næste gang, og måske lidt oregano også, og så knap så brune - så tror jeg den er der!

Billeder:

De udskårne pitabrød (billeder af de færdige brød ses længere nede på min tallerken)


Og sådan så min tallerken ud fra hovedretten:




Endelig var der desserten - vi havde ellers købt Baklava på Rhodos, samt nogle plader med nødder, mandler i noget sukker-halløj, men blev enige om at der skulle være noget mere dessert-agtigt. Så jeg fik (med hjælp fra en veninde) inspiration fra menukortet på Restaurant Mythos i Viborg (hvor jeg i øvrigt aldrig har været), og lavede derfor bagte æbler med græsk youghurt.
Menukortet sagde der var "timianhonning" i, og det var egentlig meningen jeg ville have købt noget lokalt honning på Rhodos, men det glemte jeg igen. Så selvom jeg reelt ikke ved om timianhonning er honning lavet på timianblomster, eller honning hvor der er blandet timian i, så gjorde jeg nedenstående...

Bagte æbler og græsk youghurt med timianhonning og valnødder:

6 gode madæbler (jeg brugte Elstar)
lidt flydende honning
kanel

ca. 1½-2 dl græsk youghurt (her brugte jeg kun 10%, da jeg synes 2% var for syrlig)
3 spsk flydende honning
2 ml tørret timian
en god håndfuld valnøddekerner, grofthakkede

Æblerne vaskes og udkernes (nemmest med sådan en udstikkerdims, men kan også gøres med en lang skarp kniv) og der skæres lidt af bunden så de står lige.
Der hældes lidt flydende honning rundt om kanten og drysses med kanel - bages ved 210 grader i ca. 20-30 minutter til æblerne begynder at "boble".

Honning varmes op med timian (det skulle frigive mere smag) og afkøles lidt. Blandes i youghurten sammen med de hakkede valnødder, og serveres til de bagte æbler.

Konklusion:

Fin efterårsdessert, som man godt kan bilde sig selv ind er græsk - youghurten overraskede mig positivt, men jeg har vist heller aldrig rigtig brugt 10% varianten før.

Billeder:

Æblerne er klar til at komme i ovnen


De har fået en krave på af honning


Mmmm.... dejlig snasket


Alt i alt en supergod menu, og en hyggelig aften, hvor vi også fik spillet lidt Trivial Pursuit i rejseudgaven. Desværre fik Lækkermåsen det lidt skidt sidst på aftenen, og endte med at falde i søvn inde hos Bonussønnen inden gæsterne tog hjem - han havde vist spist for meget... (Men han har det fint nok i dag).