Viser opslag med etiketten olie/eddike. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten olie/eddike. Vis alle opslag

søndag den 4. september 2011

Opskrift: Rosmarinolie - og plyndring af krydderurtebed



I denne weekend har vi mest af alt kokkereret for andre (forberedt og grillet kød til en nabos 18-års fødselsdag i fredags, og det samme til en vens 40-års fødselsdag i går) - så det er kun i dag der er blevet tilbragt tid i eget køkken.
Når det nu samtidig lader til at blive en af de sidste dage med godt vejr, så havde jeg bestemt mig til at få ryddet lidt ud i krydderurtebedet på terrassen.

Jeg elsker krydderurter og synes det er deprimerende at skulle betale i dyre domme for nogle små halvvisne bundter om vinteren, når man i stedet kan "dyrke" dem selv (eller i hvert fald købe dem og så plante dem ud og lade dem gro sommeren over) og fryse den overskydende høst ned og bruge af om vinteren.

Jeg ved godt der er nogle krydderurter der reelt ikke egner sig til frysning, bl.a. koriander, som hører til urterne med en flygtig smag, og som skal tilsættes en ret til sidst, hvis den varmes op (det gælder også feks. dild, estragon, basilikum, persille og mynte) - men jeg tidligere forsøgt mig med at fryse feks. koriander, og jeg synes altså fint det kan bruges fra frost, hvis det skal i en gryderet. Og selvom det har kogt med i et stykke tid, afgiver det stadig smag.
På samme måde har jeg også brugt feks. purløg og dild - men det kan man godt nok også købe på frost, så det er nok en af de urter der egner sig bedre til frysning.

Anyway - i dag fik jeg høstet næsten hele beholdningen af rosmarin, timian (både almindelig og citron-udgaven), oregano og purløg. Noget af rosmarinen og timianen er blevet til en urtesalt, sammen med beholdningen jeg allerede havde i fryseren. Rosmarin, timian, oregano og purløg er frosset ned og skal dermed gerne kunne forsyne mig med urter, indtil det er tid til at plante nyt næste forår (for med de vintre vi er begyndt at holde os, er det tvivlsomt at timian og rosmarin overlever).
Og endelig er noget af rosmarinen blevet til en rosmarin-olie, som Hanne K. gav inspiration til, med linket fra Politiken.

Nu står der kun mynte, estragon, basilikum og persille tilbage - mynte og estragon overlever forhåbentlig, og basilikum og persille bliver nok brugt inden frosten sætter ind.

Rosmarin-olie:
ca. 1 dl

100 g rosmarin (skyllet, tørret og bladene pillet af)
3 g salt
2 dl olivenolie (der anbefales at bruge en mild olie, men jeg brugte nu bare en græsk jomfru udgave, som vi købte på Kreta)

Rosmarinbladene blendes grundigt med saltet, og olien varmes op til det ikke længere er behageligt at dyppe en finger i den mere.
Olien hældes i blenderen, og det hele blendes nu i ca. 3 minutter - den varme olie sørger for at trække mest muligt af olierne og farvestoffet (klorofyl) ud af urterne.
Olien skal nu igennem et kaffefilter eller feks. et ostelærred - jeg brugte et stykke ostelærred jeg har købt til madbrug, så kan man nemlig vride det uden det går i stykker. Olien bliver dog ikke helt klar, så hvis man vil have det, kan man forsøge med et kaffefilter natten over, ligesom Hanne har gjort (dog er det estragon hun har brugt, og ikke rosmarin, så jeg ved ikke om klarheden bliver ens).

Når olien er filtreret, hældes den på et skoldet glas eller en flaske, og opbevares i køleskab. Bemærk at hvis man bruger jomfruolivenolie, vil den størkne i køleskab efter et stykke tid, men den kan uden problemer "tøes" op ved stuetemperatur (eller til nød under den lunkne vandhane, hvis man er i tidsnød).

Konklusion:

Olien bliver fint grønt, men som skrevet ikke helt klar. Den har en meget gennemtrængende duft og smag af rosmarin, så jeg regner med det ikke bliver nødvendigt at bruge så meget af den. Hvilket jo er godt, når jeg kun fik 1 dl ud af det.
Jeg forestiller mig at den ville være god på nogle ovnkartofler (spædet op med ren olie), eller feks. penslet på et stykke kød der skal grilles - eller måske dryppet på ristet brød der skal gnides med hvidløg.

Brugt skal den i hvert fald nok blive.


Urter klar til fryseren - hurra for Ziploc

torsdag den 30. juni 2011

Opskrift: Jordbæreddike og solbæreddike

 


Efter at jeg nu et par gange har brugt hindbæreddiken som dressing på salat, er jeg kommet til at tænke på, at  man må da selv kunne lave både frugt- og bæreddike, og det til noget billigere pris end det kan købes. Det er meget muligt at den erkendelse er kommet til mig som den sidste i blogland, for jeg kan se at flere af jer derude har været i gang med bl.a. hyldeblomsteddike - men sådan er det vel, når man først indenfor de sidste par år er begyndt at lave mange ting selv, og fra bunden. Det kan stadig overraske, hvor meget man egentlig med fordel kan producere selv.

Nogle gange tror jeg at jeg skulle have været født i 50'erne og have været hjemmegående.

I lørdags kiggede jeg så småt på fremgangsmåder på nettet, og fandt ud af at det vel egentlig bare er eddike, frugt eller bær, og måske sukker, alt efter hvor sødt man vil have det, og hvor søde frugterne eller bærene er.

Der findes flere metoder - f.eks. en hvor man varmer eddike op med sukker og blander det med frugt eller bær bagefter - og en hvor man blander det hele sammen koldt og lader det trække i nogle dage. Jeg syntes bedst om metode 2, så jeg valgte at gå ud fra denne fremgangsmåde.

Spørgsmålet er så hvilken type eddike man vil bruge - den købe-hindbæreddike jeg har stående, er vist nok lavet på hvid balsamico, men jeg bestemte mig for at bruge en almindelig, og noget billigere, hvidvinseddike denne gang, til jeg lige finder ud af hvor godt resultatet bliver.

I søndags kom der derfor en ekstra flaske hvidvinseddike med hjem fra Bilka, og da der lå en pose med et par år gamle pluk-selv jordbær i fryseren, som trængte til at blive brugt så der kan blive plads til nye, så var det bare at gå i gang. Da jeg havde blandet den, kom jeg i tanke om at der også lå en pose solbær hjemme fra mine forældres have, som jeg ikke har vidst hvad jeg ellers skulle bruge til, så den blev lavet til eddike ud fra samme opskrift.

Jordbæreddike og solbæreddike:

ca. 5-6 dl

ca. 500 g rensede jordbær eller solbær, friske eller optøede fra frost
½ liter hvidvinseddike
2½ spsk lyst rørsukker

Jordbærene eller solbærene moses let med en gaffel og hældes på et sylteglas eller i en skål sammen med sukker og eddike. Det er nemmest med en beholder med tætsluttende låg, så man bare kan ryste den for at blande, men ellers tildækkes skålen bare, og man rører rundt med en ske.
Der røres/rystes nogle gange om dagen, mens eddiken trækker i ca. 2 døgn, gerne et mørkt og køligt sted.
Efter 2 døgn sies blandingen gennem et kaffefilter eller et stykke lærred (jeg bruger ubleget lærred fra en stofbutik - det tager dog temmelig lang tid med så fint stof, men hvis man gerne vil have eddiken helt klar og uden grums, så er det nok nødvendigt).
Hvis man synes den er meget for syrlig, kan man selvfølgelig tilsætte mere sukker og lade det opløse inden man hælder eddiken på rene, skoldede og spiritusskyllede glas.
Eddiken opbevares mørkt og gerne lidt køligt (behøver ikke være i køleskabet, men feks. et spisekammer, eller bare et lukket skab), og skulle kunne holde sig i årevis (hvis det nogensinde bliver aktuelt at der stadig er noget tilbage efter så lang tid)

Konklusion:

Begge eddiker får en fantastisk flot farve, som vil pynte i enhver salat. Jordbæreddiken er den der smager mest gennemtrængende af det bær den indeholder, hvor solbæreddiken er mere skarp i smagen, men stadig har en god duft af bær. Den kunne måske godt have brugt en anelse mere sukker - jeg overvejer lidt om jeg skal putte lidt sirup af en slags i, for at gøre det lidt nemt. måske lidt æblesirup vil passe godt i?
Begge eddiker vil helt sikkert blive brugt flittigt på sommerens salater, i dressinger og saucer - og jeg tror det er slut med at købe eddiker med smag i dyre domme.

fredag den 10. juni 2011

Eddikesur



Det var jeg IKKE da jeg kom i Superbest i dag, og så hvad de havde fået:
En fyld-selv-station med lækre olier og eddiker, a la Oil & Vinegar. Dette kommer fra et svensk firma, GourmetGruppen.

Der var smagsprøver, bl.a.  med forskellige oste sammen med balsamicocreme, og vi endte med at købe tomatbalsamico, hindbærbalsamico og daddel-balsamicocreme. 100 ml kostede 30 kr. inkl. flaske - 250 ml kostede 60 kr. inkl. flaske. Det er billigere end Oil & Vinegars netbutik, hvor 250 ml koster minimum 69 kr., og jeg mener at butikkerne tager ekstra for flasker, hvis man ikke har sine egne med.

Nogle af eddikerne har kunnet købes i et par uger, som færdig-fyldte flasker, bl.a. en med granatæble - men nu er fyld-selv-konceptet altså også kommet.

Det er super dejligt at der nu findes en butik i Viborg hvor man kan få disse spændende eddiker - og olier, som vi godt nok ikke kiggede så meget på.

Jeg ved ikke om det er generelt i Superbest overalt i landet de lancerer dette - men hvis du er til spændende eddiker, så hold øje. Det er vist planen at der kommer flere smagsvarianter til, så jeg glæder mig til at se hvad de fylder på...