Opskrift: Rosmarinolie - og plyndring af krydderurtebed

I denne weekend har vi mest af alt kokkereret for andre (forberedt og grillet kød til en nabos 18-års fødselsdag i fredags, og det samme til en vens 40-års fødselsdag i går) - så det er kun i dag der er blevet tilbragt tid i eget køkken.
Når det nu samtidig lader til at blive en af de sidste dage med godt vejr, så havde jeg bestemt mig til at få ryddet lidt ud i krydderurtebedet på terrassen.

Jeg elsker krydderurter og synes det er deprimerende at skulle betale i dyre domme for nogle små halvvisne bundter om vinteren, når man i stedet kan "dyrke" dem selv (eller i hvert fald købe dem og så plante dem ud og lade dem gro sommeren over) og fryse den overskydende høst ned og bruge af om vinteren.

Jeg ved godt der er nogle krydderurter der reelt ikke egner sig til frysning, bl.a. koriander, som hører til urterne med en flygtig smag, og som skal tilsættes en ret til sidst, hvis den varmes op (det gælder også feks. dild, estragon, basilikum, persille og mynte) - men jeg tidligere forsøgt mig med at fryse feks. koriander, og jeg synes altså fint det kan bruges fra frost, hvis det skal i en gryderet. Og selvom det har kogt med i et stykke tid, afgiver det stadig smag.
På samme måde har jeg også brugt feks. purløg og dild - men det kan man godt nok også købe på frost, så det er nok en af de urter der egner sig bedre til frysning.

Anyway - i dag fik jeg høstet næsten hele beholdningen af rosmarin, timian (både almindelig og citron-udgaven), oregano og purløg. Noget af rosmarinen og timianen er blevet til en urtesalt, sammen med beholdningen jeg allerede havde i fryseren. Rosmarin, timian, oregano og purløg er frosset ned og skal dermed gerne kunne forsyne mig med urter, indtil det er tid til at plante nyt næste forår (for med de vintre vi er begyndt at holde os, er det tvivlsomt at timian og rosmarin overlever).
Og endelig er noget af rosmarinen blevet til en rosmarin-olie, som Hanne K. gav inspiration til, med linket fra Politiken.

Nu står der kun mynte, estragon, basilikum og persille tilbage - mynte og estragon overlever forhåbentlig, og basilikum og persille bliver nok brugt inden frosten sætter ind.

Rosmarin-olie:
ca. 1 dl

100 g rosmarin (skyllet, tørret og bladene pillet af)
3 g salt
2 dl olivenolie (der anbefales at bruge en mild olie, men jeg brugte nu bare en græsk jomfru udgave, som vi købte på Kreta)

Rosmarinbladene blendes grundigt med saltet, og olien varmes op til det ikke længere er behageligt at dyppe en finger i den mere.
Olien hældes i blenderen, og det hele blendes nu i ca. 3 minutter - den varme olie sørger for at trække mest muligt af olierne og farvestoffet (klorofyl) ud af urterne.
Olien skal nu igennem et kaffefilter eller feks. et ostelærred - jeg brugte et stykke ostelærred jeg har købt til madbrug, så kan man nemlig vride det uden det går i stykker. Olien bliver dog ikke helt klar, så hvis man vil have det, kan man forsøge med et kaffefilter natten over, ligesom Hanne har gjort (dog er det estragon hun har brugt, og ikke rosmarin, så jeg ved ikke om klarheden bliver ens).

Når olien er filtreret, hældes den på et skoldet glas eller en flaske, og opbevares i køleskab. Bemærk at hvis man bruger jomfruolivenolie, vil den størkne i køleskab efter et stykke tid, men den kan uden problemer "tøes" op ved stuetemperatur (eller til nød under den lunkne vandhane, hvis man er i tidsnød).

Konklusion:

Olien bliver fint grønt, men som skrevet ikke helt klar. Den har en meget gennemtrængende duft og smag af rosmarin, så jeg regner med det ikke bliver nødvendigt at bruge så meget af den. Hvilket jo er godt, når jeg kun fik 1 dl ud af det.
Jeg forestiller mig at den ville være god på nogle ovnkartofler (spædet op med ren olie), eller feks. penslet på et stykke kød der skal grilles - eller måske dryppet på ristet brød der skal gnides med hvidløg.

Brugt skal den i hvert fald nok blive.

Urter klar til fryseren - hurra for Ziploc