Kulinarisk Kreta del V - INDKØB!

Det kneb at vi kunne få plads til vores indkøb på Kreta, hvis vi ville undgå at betale for overvægt - men det lykkedes at få omfordelt tingene, ved hjælp af vores bagagevægt.

Her er hvad vi havde med hjem - alt sammen madrelateret på den ene eller anden måde:

Diverse "almindelige" olivenolier, til stegning, bagning mv.

0.3% olie til salater og andre kolde anvendelser. På dåsen forrest sidder en tud vi også købte - dåserne har det med at dryppe ned på sig selv, fordi plastictuden ikke er lang nok, og butikken i markedshallen i Hania solgte derfor disse hældetude - som jeg har fortrudt vi ikke købte nogle flere af, men det må blive næste år.

Tørrede og saltede sorte oliven, grønne oliven på dåse, og forskellige tapenader/olivencreme, bl.a. med peberfrugt og fetaost

Tørre små kiks, gyros- og tzatziki krydderi

Rosé og rødvin fra Nostos Winery hvor vi var på rundvisning

To slags honning i fine glas, Quattro Stagioni sylteglas og en olivenske lavet af oliventræ

Og endelig en fin dug med olivenbroderi, som sælgeren påstod var "very good deal", mens han uden videre slog 12 EUR af prisen. Den skulle være 2,6 meter lang og dermed kunne dække vores havebord - men enten er den krøbet temmelig meget i vasken i dag (den lugtede underligt), eller også har den aldrig set skyggen af 2 meter og 60. I hvert fald tror jeg vi må fjerne en plade fra bordet hvis den skal kunne dække... Øv, men så kan vi lære at måle efter!

Kulinarisk Kreta del IV - frokost med en kretensisk madblogger, og en kretensisk kogebog

Et stykke tid inden vi tog på ferie til Kreta, havde jeg været på udkig efter nogle madblogs om græsk, og meget gerne kretensisk, mad. I den søgning stødte jeg på http://www.organicallycooked.com/, hvor der både skrives opskrifter og om mad generelt.

I slutningen af maj afholdt Maria, som har bloggen, en giveaway, hvor man kunne vinde et eksemplar af en kretensisk kogebog, Cretan Cookery. Den indeholder 200 autentiske kretensiske opskrifter, som er gået i arv fra mor til datter.
Det eneste man skulle gøre var at skrive en kommentar på hendes blog eller på facebook profilen, så det gjorde jeg - uden nogen forventninger om at vinde.

I starten af juni blev vinderen så udtrukket - eller det endte med at blive vinderNE. For Maria havde fået 19 ekstra bøger at udlodde (enten meget billigt, eller gratis), og sørme om ikke jeg var en af de heldige.

Jeg skrev derfor til hende for at foreslå at vi måske kunne mødes når vi alligevel kom til Kreta - både for at spare hende for portoen, og fordi det kunne være sjovt at træffe en madblogger på Kreta. Og det syntes hun heldigvis var en god idé.
Da vi kom derned fik vi derfor arrangeret at hun kunne møde os på vores hotel om fredagen, og så ville vi tage hende med ud til frokost.

Baseret på hendes blog havde jeg egentlig en forventning om at hun var fra New Zealand, men at hun på et eller andet tidspunkt i sit liv var flyttet til Kreta. Men under vores ca. 2 timer lange frokost viste det sig faktisk at hendes forældre, som var ret fattige, boede i bjergene på Kreta, inden de flyttede til New Zealand, hvor hun og hendes søster blev født, og boede de første ca. 25 år af deres liv.
Siden flyttede hun til Kreta og blev gift, og har boet der siden.

Maria var utrolig nem at snakke med, og havde en masse spændende at fortælle om Kreta, Grækenland i det hele taget, og ikke mindst den igangværende krise. Vi kunne sagtens have brugt hele eftermiddagen sammen med hende, men måtte nøjes med et par timer, da hun skulle hjem til sine børn. (Vi har dog truet med at vi inviterer os selv på besøg hvis vi kommer derned igen).
Inden hun tog afsted igen, fik jeg bogen jeg havde vundet, og den skal jeg nu have kigget igennem og forhåbentlig have fundet nogle ting at prøve.

Et spændende møde var det helt sikkert - der kommer mange sjove ting ud af at skrive, og ikke mindst læse blogs!

Kulinarisk Kreta del III - maden på Kreta

Allerede sidste år fik vi en stamrestaurant i Agia Marina, Horiatiki Gonia, som drives af familien Kalitsaki.
I år endte vi med at spise hos dem 5 ud af 7 aftener, og vi fik prøvet lidt forskelligt.
Det er en rimelig autentisk græsk/kretensisk familierestaurant, med både lokale græske retter, og mere internationale ting på menuen. Uanset hvad, så er portionerne altid rigelige, og jeg tror ikke det er lykkedes mig at rydde tallerkenen totalt en eneste gang, hverken sidste år eller i år. Det hjælper så heller ikke på det, at man hver eneste aften får serveret en gratis dessert - baklava med is, chokoladesauce og frisk vandmelon.

I år fik jeg prøvet følgende på tavernaen:

Kolokythakia Tiganita (friturestegte squashskiver) med en super god spicy ostedip, som jeg fik ingredienslisten på: fetaost, en blød ost feks. ricotta eller en flødeost, hakket løg, chili og lidt eddike (jeg tror peppadew vil være gode i, da de i forvejen har den lidt eddikeagtige smag), så den skal jeg prøve at have efterlignet herhjemme. Jeg har dem mistænkt for at købe den færdiglavet, men jeg dømmer ikke, bare den smager godt.

De friturestegte squash er supergode - vi lavede dem selv til vores præ-ferie-aften, og det skal klart prøves igen, når jeg får efterlignet ostedippen på tilfredsstillende vis

Deres egen salat med bla. tomat, salat, tørrede brødstykker, fetaost, oliven, kylling og en dressing med olivenolie, honning og balsamicoeddike. Den var god - men måtte dog godt have smagt af lidt mere - evt. haft lidt mere dressing. Portionen var enorm...

... og jeg måtte levne det nedenfor - ikke en god aften for Stop-spild-af-mad-tanken, men jeg ville trods alt hellere levne end revne

Den ene aften vi fik en anden dessert end baklava, blev det til en slags pitabrød og små "tærter" med indbagt ost og dryppet med honning - der var ikke meget begejstring at spore rundt om bordet, så vi gik tilbage til den sædvanlige aftenen efter...

En aften vi havde det specielt varmt ved ankomsten, fik vi Mihalis til at lave en drink til os - det blev til noget med kirsebær (måske likør) og sprite i, og muligvis noget vodka - opskriften kunne vi ikke helt få ud af ham, men det er noget der skal prøves herhjemme, for den var ret god, og "refreshing"

Sidste år prøvede jeg slet ikke at få lam, så det havde jeg bestemt der skulle laves om på i år. Det blev til små lammekoteletter med hvidløg, en risblanding, grøntsager og citron. Der var ikke forfærdelig meget kød på koteletterne, men de smagte rigtig godt, så det tør jeg godt prøve igen.

Faktisk turde jeg prøve det igen allerede aftenen efter, hvor dagens "special" var lam fra ovnen i citronsauce, med pommes frites til (man kunne også vælge bagt eller kogt kartoffel). Pommes frites kan de desværre ikke finde ud af at lave på tavernaen - vi prøvede ellers på at forklare dem at vi gerne ville have dem stegt lidt længere så de blev mere sprøde - men det blev de faktisk kun mere rå af. Det er et generelt problem i Grækenland (i hvert fald de steder vi har været på Rhodos og Kreta), at de ikke laver sprøde pommes frites - det eneste sted de har været rigtig gode var i poolbaren på vores venners hotel i år, og det fandt vi først ud af den sidste dag. Typisk. 

Nå men denne lamme-ret var fantastisk i konsistens - kødet var smørmørt og faldt af benene bare man kiggede på det. Desværre var smagen af citronsauce ikke at finde, og de næsten rå pommes frites gjorde ikke sagen bedre - så det blev ikke topkarakter til denne ret.

Sidste aften bestemte jeg mig for græske kødboller med de evindelige slatne pommes frites (næste gang går jeg vist over til bagt kartoffel i stedet) og lidt salat. Kødbollerne havde en fin smag af mynte og krydderier og smagte rigtig godt.

Jeg havde ikke fået meget fetaost i løbet af ugen, så det blev også til et stykke stegt feta - det er en ordentlig fætter som mætter meget, så heller ikke den dag lykkedes det mig at spise op. Men den smagte udmærket, især med citronsaft på, omend det nok ikke er noget jeg vil forsøge mig med selv.

På tavernaen er de meget gavmilde, og i løbet af ugen fik vi en hel del øl, to gange drinks og en del raki som ikke kom på regningen (ligesom desserten som nævnt heller ikke bliver bonnet). Skulle vi have betalt for rakien havde vi nok ikke bestilt den - men det ville være uhøfligt ikke at drikke den når den nu kom på bordet, så det blev til en del glas, især til mændene i vores selskab.

De laver den selv (altså på tavernaen, ikke vores mænd) og putter honning i, og den bliver gemt i brugte vandflasker - så der er ikke noget fisefornemt over det - men det er jo en del af charmen.

Jeg smagte den også et par gange - det skulle være godt for fordøjelsen - men det er nu ikke noget jeg nyder som sådan...

Det ligner mest af alt at nogen har manglet et toilet og derfor har tisset i en flaske!

Vi fik også mad andre steder fra, bl.a til frokost.

Gyros på pitabrød, på Atlantida Mare. Det er ikke den bedste gyros jeg har fået - stykkerne var lidt for store og kødet smagte ikke af det helt vilde - men det var en rigelig portion og med udsigt lige ned til vandet hjælper det også lidt på det.

Club Sandwich med de sædvanlige kedelige pommes frites - sandwichen var udmærket, men dog ikke særlig varm

Gyros rullet i pitabrød med pommes frites, lidt salat og en klat græsk yoghurt - indtaget på en taverna ved Falasarna stranden - her var kødet med en del fedt, så den skulle lige rulles ud og inspiceres inden indtagelsen

Pasta i 4xost, også fra Atlantida Mare (jeg kan ikke huske alle 4 oste, men der var i hvert fald parmesan og feta) - den var god, og en velkommen afveksling fra gyros og sandwich

Og endelig noget af det vi ikke fik prøvet - fisk! Lækkermåsen og jeg kørte en tidlig morgen ind til Hania, før butikkerne rigtigt åbnede, men markedshallen var begyndt at røre på sig, og de havde en fin fiskeudstilling - det var der også flere katte der have opdaget.

Hallen er desuden fuld af små butikker der sælger krydderier, olie, oliven, cremer og alt muligt andet der har med oliven at gøre - vi fik købt en del olie og fik en god snak med ekspedienten, bl.a. om syreindhold i olie, som jeg aldrig rigtig har fundet ud af fidusen med (0.3% er kun til salat eller koldt brug, da den branker ved opvarmning - 0.4-0.6 kan bruges både til salat og stegning, og højere procenter er primært til opvarmning). Vi handlede samme sted sidste år, og kommer sikkert igen næste gang.

Alt i alt er jeg udmærket tilfreds med det jeg fik prøvet - det var både turistmad og det mere traditionelle græske, og det er fint at blande det lidt, så man ikke når at blive træt af det ene fremfor det andet.

Næste gang må jeg nok hellere få prøvet de friske fisk - omend de flere steder brugte frossen fisk, så man skal se sig lidt for hvis man vil være sikker på den ikke har været frosset.

Kulinarisk Kreta del I - vinsmagning

I går vendte vi hjem fra en uges ferie på Kreta sammen med vennerne M og J, og M's søn F. Vi var afsted sammen sidste år også (en tur som jeg egentlig aldrig blev helt færdig med at skrive om her, så nu må jeg hellere får det gjort ordenligt for i år), og allerede sidst på sommeren 2010 blev den næste tur bestilt, og vi har glædet os lige siden.

Igen i år gik turen til Agia Marina, ca. 10 km vest for Hania/Chania/Xania (grækerne har det med at stave den samme ting på mange måder). 

For at skåne de mad-interesserede for de detaljer som de ikke gider læse om, har jeg valgt at fokusere på maden i de første indlæg, og så kommer der lidt om seværdighederne, strandene mv. i et andet - det skal i være velkomne til at springe over.

Allerede sidste år da vi bestilte ferien, kunne vi se at Star Tour arrangerede en udflugt til den botaniske have lidt uden for Hania, hvor man selv skulle være med til at lave frokost, og det var jo lige noget for en som mig. Desværre viste det sig at Star Tours første beskrivelse af udflugten var forkert, for man fik åbenbart ikke lov til selv at være med til madlavningen, som en læser gjorde mig opmærksom på for ikke så længe siden - og efterfølgende har Star Tour også ændret beskrivelsen.

Jeg havde derfor allerede inden afgang bestemt mig for at droppe den udflugt - lidt ærgerligt, da jeg havde set frem til den oplevelse.

I stedet faldt jeg over en anden mulighed (via en hjemmeside omhandlende Kreta, som jeg dog ikke længere kan finde), som Star Tour så ikke havde på programmet - nemlig en lokal vingård (Nostos Wines) lidt uden for Hania, og tæt på Agia Marina, hvor man kunne få ca. en times rundvisning, og efterfølgende vinsmagning med lidt snacks til en total latterlig pris af 3,5 EUR pr. person. Man kunne også vælge en frokost eller fuld middag med vin til maden til henholdsvis 15 og 35 EUR (maden får de så leveret af en lokal restaurant), men vi havde snakket om at den lille tur kunne være fin, bare for at se hvordan sådan et sted ser ud. 

Vi endte med at leje en bil fra mandag til onsdag, og da vi ankom dernede, fik jeg derfor aftalt med vingården, at vi kunne komme onsdag til middag.

Den ligger i en mindre by der hedder Vatolakkos - gps'en på telefonen fandt byen uden problemer, men da grækerne ikke altid er så vilde med at bruge gadenavne, så tog det lidt køren frem og tilbage før vi fandt det rigtige sted.

Vingården ser ikke ud af meget udefra vejen, selvom bygningerne er pæne - kun et skilt på græsk, hvor der (formoder jeg) står Nostos og Manousakis (som er efternavnet på ejeren) røbede at det var det rigtige sted.

Logoet viser tre blomster, som både symboliserer de tre døtre i familien, samt den blomst som familienavnet stammer fra.

Men vi vovede os ind gennem porten og blev mødt af Paula (jeg håber jeg fik rigtigt fat i navnet), som den næste times tid viste os rundt og fortalte om gården. Vi var kun os 4 voksne (F gad ikke med) og så Paula, så man må sige det var en eksklusiv tur. Der bliver også afholdt rundvisninger for op til 70 personer, så jeg var ikke sikker på om der ville være andre end os, men det var en rigtig god oplevelse at få lov at være de eneste.

Vores søde guide Paula

Man kommer ind i en skøn oase af planter, blomster, hvide bygninger og frugttræer, og det minder meget om noget man kunne have set i Mamma Mia filmen.

Historien bag vingården kan ses på deres hjemmeside, men kort fortalt blev den startet af Theodore Manousakis i 1993. Så vidt jeg forstod bor han i USA, hvor hans børn også er født og har boet i mange år, men hans yngste datter Alexandra, flyttede til Kreta for nogle år siden for at arbejde på vingården, og Theodore selv kommer også jævnligt på ferie, hvor han bor på vingården.

Der bliver produceret en rosévin, en hvidvin og 4 rødvine på gården, som drives økologisk. Druerne vokser på bjergene rundt omkring gården, i 320-600 meters højde over havoverfladen. Vi kunne ikke se dem fra gården, men til gengæld var vi omgivet af appelsintræer, granatæbletræer (tænk at kunne plukke dem i sin egen have!) og oliventræer. Bla. et meget knudret oliventræ, som de mente var ca. 800 år gammelt.

Et af de mange appelsintræer

Et par umodne granatæbler

Vi var inde i selve produktionsbygningen og kigge, hvor også egetræsfadene stod stablet - de bliver brugt i 4 år, hvorefter de erstattes af nye.

Rundvisningen blev afsluttet med højdepunktet for en vinkender og -elsker - smagsprøver af alle vinene sammen med lidt at skylle vinen ned med - tørrede sorte oliven, gedeost i små stykker (mindede en del om parmesanost i konsistens og smag, så den var ret uskadelig) og "rusks" - små tørrede stykker brød, som minder lidt om skorper, og som bliver brugt en del, i hvert fald på Kreta.

Det foregik i en skøn brise i skyggen under et stort træ, så man mærkede stort set ikke de 35-40 graders varme.

Skønne tørrede saltede oliven

Jeg kan lige så godt indrømme - jeg har ingen forstand på vin, og jeg kan derfor ikke komme med videnskabelige bedømmelser og forklaringer, og kan ikke engang rigtig give min anmeldelse af de forskellige vine - men jeg vil sige at det ry som græsk vin måske har i Danmark, ikke holder stik. Flere af vinene var lige så gode som så mange andre jeg har smagt, og nogle af dem har også vundet diverse priser. Så glem alt om at græsk vin bare smager af harpiks!

Rosévinen

Hvidvinen

Rødvinen Alexandra's ( Syrah 40%, Mourvedre 40%, Grenache Rouge 20%), opkaldt efter datteren

Rødvin Nostos Manousakis (Syrah, Mouvedre, Grenache Rouge, Roussanne)

Rødvin Syrah

Derudover var der en rødvin Grenache Rouge, som jeg ikke fik et billede af.

Vi fik mulighed for at købe de flasker vi ønskede, og vi endte med at købe en flaske af rosé og Syrah vinene, sammen med en trækasse med logo på. 

Både under rundvisningen og smagningen havde vi kigget langt efter appelsintræerne, og vi spurgte derfor om det var muligt at købe nogle appelsiner med. Det var det ikke, fik vi at vide - til gengæld måtte vi få dem!

Efter smagningen gik vi derfor med rundt og plukkede de frugter vi gerne ville have, og fik en hel kasse med hjem. Vi fik at vide at de kunne holde sig en måneds tid i køleskab, så vi nøjedes med at spise et par stykker dernede, og har delt resten og taget dem med hjem. Nu skal jeg så lige finde på et eller andet at bruge dem til, som kan gemmes til vinter og minde os om sol og sommer. Hold op de smager godt, og de er helt vildt saftige, og næsten umulige at skille i pæne både, fordi der er så meget saft i dem.

Min første selv-plukkede appelsin!

Og en pænt stor kasse blev det til

Efter appelsinhøsten sagde vi farvel og mange tak til Paula, og kørte derfra en stor oplevelse rigere. 

Hvis turen på et tidspunkt går til Kreta, i nærheden af Hania, så kan jeg kun anbefale at man arrangerer en tur dertil. Uanset om man er meget vininteresseret eller bare godt kan lide et glas vin, så er stemningen og omgivelserne det hele værd.

Til sidst får i lige den smukke kirke byen også kunne byde på:

Og en af hundene der hørte til gården - den var ikke så bidsk, som den ser ud til

Hjemme igen

Falasarna stranden på vest-Kreta - billede lånt fra http://www.greecetravel.com

... fra en skøn uges ferie på Kreta, som havde alt det gode vejr Danmark tilsyneladende ikke har kunnet byde på.
Der er ikke pakket helt ud endnu, og fra på mandag truer så nogle arbejdsuger inden resten af ferien kan afholdes - men jeg har masser af mad-relateret at fortælle om, så jeg håber jeg kan få klemt lidt beretninger ind, inden så længe. Både om hvad vi har spist, og hjembragt af gode sager.

Lad mig bare sige at bagagevægten var steget med min. 10 kg i forhold til da vi rejste.

Sommerferie 2011 - forhåbentlig med lidt madlavning

Ja det er jo ikke fordi det ikke kan nås, eller noget - men Stig Elling fra Startour proklamerede i går på sin Fjæsbog profil, at der nu var åbnet op for salget af de mest populære hoteller til næste sommers ferie. Det kunne vi jo ikke sidde overhørige, så efter en dags tids søgen frem og tilbage, og lidt logistisk tjek (bla. om jeg kunne få lov at holde ferie i de ønskede uger, og om vi kunne få lov af podens mor at tage ham med på det tidspunkt), ja - så er ferien simpelthen bestilt!!

Men hov - var der nogen der sagde dE ønskedE ugeR - altså som i flertal?? Yes yes, for første gang skal vi prøve at være afsted i 2 uger i træk - og det mest fantastiske er, at fordi vi har valgt en periode lidt udenfor den absolut dyreste tid, så bliver to ugers ophold næsten 3000 kr. billigere end det vi gav for 1 enkelt uge i år.

(Ved jo så godt at der kommer en ekstra uges mad og oplevelser i kurven, men skidt nu med det - det er jo rejsens pris man sammenligner, ing')

Hvor skal vi så hen, spørger du sikkert (medmindre du allerede er hoppet videre til næste blog, fordi det her simpelthen er for kedeligt, og overhovedet ikke handler om mad - men hav lige lidt tålmodighed, ikke - for der kommer faktisk lidt mad-relateret lige om lidt) - og svaret er: Kreta!!
Det er jo nok ikke den store overraskelse for dem der måske har læst lidt om dette års nyligt overståede tur (ikke fordi jeg er færdig med at lave indlæg om den, nej nej) - at vi er blevet ret begejstrede for øen.

Så vi har fundet et lille hotel i Agia Marina, ret tæt på det hvor vi boede i år - med air condition, køleskab, pøl, og kort afstand til en rimelig strand - de 4 vigtigste ting i min bog. At det igen er et lille intimt sted med omkring 30 lejligheder er også kun et plus - vi har fundet ud af at vi gider ikke de store larmende steder.

Vi skal bo her, i Lejligheder Dimitra.

For første gang skal vi også prøve at bo 3 mennesker i en 1-værelses lejlighed - de andre gange vi har været afsted, har vi haft to værelser, så der var lidt bedre plads, og vi kunne få lidt privatliv en gang imellem (*host*). Men denne gang er vi blevet enige om at spare opgraderingsgebyret, og bruge de penge på oplevelser i stedet (bl.a. fordi vi har tænkt os at leje en bil nogle dage, køre øst- eller sydpå, og måske tage nogle overnatninger der, hvis vi finder noget ledigt - og det kommer jo også til at koste lidt).
Det skal blive jævnt spændende at se hvordan det kommer til at gå med os tre i 14 dage i sådan et lille rum - men heldigvis kan man jo da gå udenfor på balkonen hvis man ikke gider se på de andre. Eller gå i poolen, hvis selskabet der ser mere interessant ud.
Forhåbentlig bestemmer de venner vi fulgtes med i år, sig også til at tage med i samme periode, så vi kan se på lidt andre mennesker end os selv - bearbejdningsarbejdet er påbegyndt.

Nå men det var det med maden vi kom fra.
I samme øjeblik jeg havde trykket på Bekræft-knappen og betalt et depositum, dukkede der en liste op med forskellige udflugter, som Startour regner med de gennemfører. Og der var specielt én, som så spændende ud, og som jeg aldrig har set magen til i et udflugtsprogram. Jeg citerer:

"Madlavning i den botaniske have - Frokost blandt citrontræerne

Instrueret af en kok, laver vi mad i den botaniske have. Maden nyder vi senere, blandt kiwitræer og meloner.

Kan du lide smukke haver og skøn natur lige så meget som du kan lide god mad? Så er det her den rette tur for dig.

I den botaniske have udenfor Chania, finder man frugttræer fra hele verden. På et 200 kvm stort område dyrker man alt fra kiwi, melon og lime til krydderurter og dekorationsblomster.

Vi starter med at nyde lokalt produceret te på den store terrasse, med udsigt over den flotte have. I baggrunden troner de mægtige Lefka Ori bjerge.

Efter en afslappende opstart i de smukke omgivelser, er det på tide at gå igang med madlavningen. Kokken har sørget for, at menuen består af græske retter.

Mens maden simrer i gryder og kasseroller, ser vi nærmere på haven, hvor alle indgredienserne er dyrket. Vi spadserer mellem frugttræer, planter og krydderier og lærer mere om alt der dyrkes her.

Vi prøversmager (det er altså Startours egen stavefejl!) også lokalproduceret vin, men højdepunktet kommer, når vi går til bords for at nyde maden, som vi selv har fremtryllet. Omgivelserne, atmosfæren og duftene gør dette til en uforglemmelig dag".

Dét er sgu da en udflugt man som madblogger kan forstå!
Det bedste af det hele er næsten at det også er en af de billigste udflugter de har på programmet (kun undergået af en tur i vandland - og den skal jeg alligevel ikke med på), så jeg glæder mig allerede, og krydser fingre og tæer for at den bliver gennemført, og at der er plads til os.

Nu hænger rejsebekræftelsen ude på opslagstavlen, så vi kan gå og kigge på den og tælle ned til vi tager afsted (og man skal jo ikke glemme at forventningens glæde er den største - selvom Henrik godt nok siger, at han ikke gider glæde sig - han vil bare gerne afsted).
Kom hid, sommer 2011!