tirsdag den 30. marts 2010

Ferie/arbejdstur til USA - tirsdag den 2. marts - Walmart og McD

Efter at Henrik var taget på arbejde, fik jeg selv arbejdet i 3-4 timer (utroligt så mange mails der dukker op mens man ligger og sover sin sødeste søvn), inden turen i dag gik til Walmart. Jeg ville gerne have fat i noget jeg selv kunne lave lidt frokost af, så jeg ikke skal spise burgere hver dag - og mad kan man i hvert fald købe i Walmart.
Så jeg tog rygsækken på og begav mig ud i det fantastiske solskinsvejr som vi har haft i dag. Desværre er der ikke rigtig nogen steder man kan sætte sig udenfor på hotellet og nyde det, så jeg måtte nøjes med turen frem og tilbage - men det var også dejligt.

I Walmart fik jeg købt lidt forskelligt igen - lidt køkkengrej (surprise), og så lidt til køleskabet: en pakke groft toastbrød, Pepper Jack ost, en slags italiensk salami, Philadelphia smøreost, et par tomater, appelsiner, en pose æbler, to bananer, og lidt snoller, som Henrik havde efterlyst i går: nogle M&Ms med peanut butter fyld (har hørt de skulle være gode), Jelly Beans smoothie blanding, og Snyder's of Hanover Pretzel Pieces med jalapeño smag - dem så jeg for lang tid siden i et eller program på Discovery, og har haft lyst til at prøve dem lige siden.
Jeg købte også en mikro-egnet portion af det der vel nærmest er USA's nationalret - Mac & Cheese. Man burde nok prøve at lave det selv, men nu skal jeg lige have prøvet sådan en færdig-udgave en af dagene til frokost - så er der noget at sammenligne med.

Jeg er stadig meget benovet over de madvarer man kan få i Walmart - det ville simpelthen være lykken at kunne gå og vælge mellem alle de madvarer hver dag, især når man som jeg er en "sucker" for mexicanske madvarer - de findes til overflod her, og så koster mange af varerne jo nærmeste latterlige beløb.
Kunne jeg bo og spise i USA, arbejde i Danmark og kun have ½ time hjem til familie og venner, så gjorde jeg nok det.

Resten af tirsdagen har budt på lidt mere arbejde,og ellers lidt oprydning inden Henrik kom hjem. Vi endte med at få aftensmad så kedeligt et sted som McD, men det var tæt på og nemt, og hvad Henrik havde lyst til, så han fik lov at bestemme.

4 kommentarer:

  1. Hej hej Heidi.
    Det er længe siden jeg tilfældigt kom fordi din blog og lige siden har det været en blog jeg ivrigt følger med i. Jeg elsker simpelthen dine opdateringer, historier og mest af alt, dine lækre opskrifter. De Pretzel pieces syns jeg selv er super gode og som en lille info til dig, kan jeg fortælle, at de kan købes i alle 7-Eleven butikker herhjemme i lille DK.
    Venlig hilsen Heidi Sølgaard

    SvarSlet
  2. Hej Heidi

    Tak for din søde besked!
    Dejligt at vide at du kan bruge både mine opskrifter og hvad jeg ellers har på hjerte, og ikke mindst at du gider bruge tid på at skrive det :-)

    Jeg har godt hørt tidligere at man skulle kunne få de Pretzels i 7Eleven, men synes ikke jeg har kunnet finde dem de steder jeg har kigget. Men jeg må på jagt igen...

    God påske!
    Heidi

    SvarSlet
  3. Hej Heidi,
    De fås ikke længere i 7-11 - jeg har spurgt :D

    SvarSlet
  4. Hej Anonym - tak for din besked! Det var ærgeligt, men jeg er lige ved at tro jeg har set dem i Tyskland, i Citti Flensborg. Så måske det er en mulighed hvis man trænger :-)

    SvarSlet