Mandag er der ikke så forfærdelig meget at fortælle om - jeg arbejdede igen fra hotellet, og da Henrik kom hjem, fik vi aftalt med en af hans danske kolleger, som lige var ankommet i weekenden, at vi skulle spise sammen.
Vi valgte en Chili's i Lafayette, ca. midt mellem Brighton og Boulder, hvor kollegaen var blevet installeret.
Kollegaen fik en Margarita Grilled Chicken - Henrik fik to slags Baby Back Ribs (en med tør rub, g en med marinade), og jeg fik grillede kæmperejer med mexicanske ris og spicy coleslaw. Grillede rejer var egentlig ikke på menuen som en hovedret, men jeg fik lov at vælge det alligevel.
Mine retter var rigtig gode, omend portionen ikke var vanvittig stor - men rejerne var godt krydrede og tilpas stegte, den krydrede coleslaw var ikke en traditionel coleslaw men den smagte rigtig godt og var også tilpas spicy, og risene var også gode.
Henriks spareribs var ikke lige så gode som på Lone Star, men jeg tror han var udmærket tilfreds med at prøve lidt forskelligt.
Vi fik alle 3 dessert også - Henrik fik en Molten Chocolate Cake, kollegaen fik en Chocolate Chip Paradise Pie, og jeg fik 3 Sweet Shots med Key Lime Pie, Red Velvet Cake og Warm Double Chocolate Fudge Brownie.
Jeg har længe godt kunnet tænke mig at prøve en Key Lime Pie, så her var chancen for at prøve en lille portion for at se om jeg kunne lide den.
Det kunne jeg. Den var tilpas syrlig så den ikke blev vammel - men det var en fejl at jeg startede med den.
Red Velvet Cake var en rød kage med en slags smørcreme og den smagte ok - men den sidste, Warm Double Chocolate Fudge Brownie - den var godt nok vammel! Der var en slags chokoladecreme øverst i glasset, og det var nærmest som at få smør med kakakopulver i munden, så fed var den. Selv Henrik syntes det var for meget, og så har det altså været slemt når Chokoladehunden ikke synes om det.
Så det sidste glas fik lov at stå...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar