Billede lånt fra Skiftselv.dk
Til madbloggertræffet sidste lørdag, var en af sponsorgaverne en Alligator Chopper, med ekstra Chipper.
Jeg har prøvet den et par gange i den forløbne uge, både med den lille indsats på 6x6 mm, og den store på 12x12.
Den lille har jeg prøvet med halve løg, en halv peberfrugt og et halvt æble.
Løgene går nogenlunde - jeg synes der skal trykkes lidt til, mere end jeg normalt ville føle mig tryg ved, i betragtning af at dimsen er lavet af plastic - men der står i vejledningen at man ikke skal være bange for at lægge kræfter i, så hvis man bare er klar over det, går det lidt nemmere.
Jeg synes ikke peberfrugten gav så gode resultater, selvom jeg vendte den med skindet nedaf som anbefalet - men det kan have været fordi den ikke var helt sprød længere.
Æblet kunne jeg slet ikke komme igennem, men der skal nok forsøges med den store Chipper del i stedet for.
I dag har jeg brugt den til at lave pommes frites med (med 12x12 Chipper delen), og det gik noget nemmere.
Det er rart at kunne lave nøjagtig lige store stykker til noget der skal frituresteges, så det bliver færdigt på samme tid, og jeg synes det gik nemmere med at trykke kniv-delen ned over kartoflen. Det virker i øvrigt bedst hvis man lige skærer bunden af så den står lige - ellers risikerer man den vælter.
Og så skal man lige være obs på at kartoflerne ikke er for lange til at kunne være inde i opsamler-delen, hvis man bruger den.
Mht. opsamler-delen - så synes jeg ikke den sidder godt nok fast. Hvis man har skåret noget og vender dimsen på hovedet for lige at ryste stykkerne ud af kniven og ned i beholderen, så er det en god ide at holde på opsamleren samtidig - ellers kan man ende med både grøntsager og opsamler-del på gulvet. Jeg siger ikke at det er sket for mig (2 gange) - jeg siger bare at det er en risiko.
Jeg kan forestille mig den er lidt bøvlet at vaske af i hånden - eller rettere at den er svær at tørre med et viskestykke, da der er mange "huller" på bagsiden af bunden - men har man opvaskemaskine, så er der ingen problemer, bortset fra at rensestykket i bunden skal vaskes af i hånden.
Jeg vil helt klart give den en chance ved fremtidige større snitte-opgaver - men skal jeg bare snitte et enkelt lille løg, tror jeg stadig jeg kan finde på at bruge kniv (især hvis Alligatoren ligger i opvaskemaskinen, som altså ikke kører hver dag hos os).
Alt i alt (indtil videre), er dommen rivejern ud af 6 - måske en 5'er ved større opgaver, hvor mange løg eller kartofler skal snittes på kort tid.
Jeg er ret enig med dig, den virker ikke helt solid nok til opgaven og opsamlingsboksen er ret lille:)
SvarSletHvis man snitter mindre ting som løg osv., så tror jeg egentlig også godt man kan undvære boksen - men den er god nok at bruge hvis man skærer længere stænger, som ellers vil vælte ud til alle sider.
SvarSletJeg tror nu ikke jeg vil bekymre mig om at lægge kræfter i fremover - det værste der kan ske er at den ikke kan holde til det, og så er det jo godt at den ikke har kostet noget :-)
Kære Heidi
SvarSletHer det Kenneth fra ExperiSense A/S, os der er ansvarlige for Alligator og Bamix på det danske marked.
Tusinde tak for din anmeldelse af Alligator. Jeg tillader mig at smide linket ud på vores nyetablerede FB "legeplads" Kitchen Playground.
Helt korrekt, der skal I nogle tilfælde bruges lidt ekstra kræfter, det kunne være et konsekvent tryk eller måske ved at lægge underarmen og egen vægt på. Løg ta´r en brøkdel af et sekund og hakke.
Som sagt ser jeg vi frem til, at møde dig på Kitchen Playground, hvor der endvidere ligger demo videos af alt. Smil og hilsen Kenneth
Hej Kenneth
SvarSletMange tak for din respons!
Jeg har været inde på jeres FB side og kigge og følger med fremover, og har også lagt en ekstra kommentar til min anmeldelse :-)
Super produkt....
SvarSletHar lige købt den store pakke hos http://www.kitchenone.dk/23_alligator
Har allerede haft den i brug, til en lækker efterårssalat.
Kan VARMT anbefales.....
Thomas: Jeg er helt enig - jeg bliver faktisk mere og mere glad for chopperen, nu hvor jeg ikke længere er bange for at lægge kræfter i - det er super at man kan lave tern og stænger på ingen tid!
SvarSlet