onsdag den 29. september 2010

Godter fra Bornholmerbutikken

Da vi var på pizza-kursus i en af grillklubberne i vinters, fandt vi ud af at groft durummel er rigtig godt til pizzabunde (bedre end den fine slags), og da vi har planer om pizza på grillen på lørdag, hvor der kommer  gæster, ville vi gerne have fat i noget af det grove mel.

Jeg har imidlertid ikke kunnet finde det nogen steder i Viborg, men da jeg vidste at der bliver lavet noget på Bornholm, fandt jeg vej (næsten) direkte til kilden og bestilte noget gennem www.bornholmerbutikken.dk, hvor flere forskellige produkter fra Bornholm er samlet i én net-butik.

Jeg bestilte 5 pakker groft durum, og da man kunne undgå fragtgebyr ved at bestille for over 500 kr., bestemte jeg mig til at prøve lidt flere af de ting de sælger (det viste sig så at være en fejl med de 500 kr., men det vender jeg tilbage til senere).

I dag kom der så en pakke til mig med følgende spændende indhold:

1 flaske æblesirup
1 glas blåbærsyltetøj
1 stor flaske økologisk koldpresset rapsolie
2 bøtter Johan Bülow A lakrids med chokoladeovertræk
1 bøtte Johan Bülow nr. 5 lakrids med salmiak, chili og tranebær
2 glas Bornholmersennep (1 almindelig og 1 stærk)
1 pakke økologiske kiks med forskellig smag
5 pakker durummel

Tingene der er kommet ser vældig spændende ud (og jeg er allerede afhængig af lakridserne med chokolade), men desværre var der nogle mangler ved leveringen, som gør at jeg i øjeblikket generelt er utilfreds.
Jeg har skrevet en mail til dem, så når jeg får svar på den (med forhåbentligt positivt resultat), har jeg tænkt mig at komme med min endelige vurdering af butikken og leveringen.

Indtil da kan i lige få et par billeder af det købte:

Æblesirup


Blåbærsyltetøj


Rapsolie


Mmmm lakrids...


Sennep


Bondekiks


Og mel





4 kommentarer:

  1. Hej Heidi
    Lækre sager, du der har fået fat i.
    Nu ved jeg ikke, om det er en god information til dig ;) Men bøtterne med A-lakrids kan fåes hos Dahls Vine.
    Lumske hilsner fra end med-afhængig af A-lakrids ;

    SvarSlet
  2. :-) Jeg så godt du nævnte dem på FB - jeg har det i mente til når vi løber tør! (Det er lykkedes at styre mig, så der er stadig lidt over et glas tilbage...)

    SvarSlet
  3. RESPEKT!!! Jeg synes nærmest, at det er en umulighed at sætte låg på de dåser ;)

    SvarSlet
  4. Det er også kun fordi de står i et skab at jeg næsten kan bilde mig selv ind at jeg har glemt vi har dem - ude af øje, ude af sind (næsten)

    SvarSlet