** Opdatering 14.02.2012: I dag har jeg helt tilfældigt (via et link på Facebook) fundet ud af, at denne ret minder temmelig meget om noget der kaldes Gisou/Gissou, så derfor har jeg opdateret navnet. Sjovt efter så mange år at finde ud af, at en ret faktisk har et navn! **
I søndags var vi til dobbelt fødselsdag hos to af Henriks nevøer, og da snakken rundt om bordet på et tidspunkt falder på mad, nævner min svigerinde at de tit spiser en ret med hakket oksekød der er svitset i karry, og så med bl.a. gulerødder, hvidkål og paprika i. Det lød grangiveligt som en ret vi jævnligt fik i mit barndomshjem (kæft jeg kommer til at lyde gammel når jeg skriver sådan), bare med lidt variation. En rigtig husmands-ret (men jeg er jo også et landmands-barn).
Under alle omstændigheder er det rigtig længe siden jeg sidst har lavet det, så det kom på menuen i dag, men i en tilrettet udgave, som jeg tror bliver standarden fremover.
Gisou/Gissou - eller Hakket oksekød i karry:
ca. 6-8 personer
2-3 spsk olie eller Becel
2-3 spsk mild karry
1 kg hakket oksekød
3 store løg i halve tynde både
500 g gulerødder i små tern
500 g fintsnittet hvidkål
1 l vand
2½ dl madlavningsfløde 18%
3 spsk paprika + 1 spsk røget paprika (eller bare 4 spsk almindelig)
1 knivspids stærk chilipulver
1 spsk + 1 tsk salt
masser af friskkværnet peber
Karry brændes af i fedtstoffet, og oksekødet og løg svitses i karryen til kødet er helt smuldret.
Tilsæt gulerødder og hvidkål, og svits indtil hvidkålen er faldet lidt sammen.
Tilsæt vand, fløde og krydderier, og lad koge ved svag varme i ca. 30 minutter, eller til gulerødderne er møre, men stadig med lidt bid i. Smag endeligt til med salt, peber og paprika.
Serveres med løse ris og evt. en salat.
Konklusion:
I den oprindelige opskrift, som jeg har fra min mor, er der også kartofler, og risen koges desuden med så den opsuger det meste af væden. Der er heller ikke hverken fløde eller chili i.
Jeg havde dog ikke lyst til kartofler i den i dag, og lavede risen ved siden af, da jeg elsker den tynde sauce - men ellers er den egentlig som jeg husker den. Den har en god smag af karry (jeg brugte 2 spsk men vil vove pelsen med 3 næste gang) og paprika, og fløden giver lige et lille pift.
Klar anbefaling herfra, og så er det nemt at lave en kæmpe portion når man alligevel er i gang, og så fryse ned i mindre portioner til travle dage (der er det nok en fordel ikke at have hverken kartofler eller ris i).
Lækkert - mums!
SvarSletTak - og ja, det er faktisk forbavsende godt, i betragtning af de forholdsvis enkle ingredienser der skal i.
SvarSletVi har lige spist af resterne i dag, og den bliver absolut ikke ringere på 2. dagen - men det ER bedst at gemme den uden risene blandet i :-)
Hej Heidi
SvarSletNogle gange er det enkle bare det bedste. Jeg har en opskrift fra folkeskolen på Amagergryde med oksekød, løg, karry, pasta og kartofler ... og de få ting giver bare en skøn smag og selvfølgelig med et strejf af nostalgi :o)
Hilsner Hanne
Hej Hanne
SvarSletDu har helt ret - man kan få nok så meget gourmetmad der koster det hvide ud af øjnene og fylder minimalt på en tallerken - og så kan det bare være himlen at lave en gang biksemad dagen efter :-)
Heidi
Hej Heidi
SvarSletUhh den kan jeg godt huske fra min barndom, min mors variation var med makaroni. Elskede det.
Så i aften ved jeg hvad menuen står på Tak!
Mvh
Hanne
Hej Hanne nr. 2!
SvarSletSelv tak, det er nemlig en rigtig dejlig ret, som jeg også tror vi skal have snart igen. Og så er den god at have i fryseren til en dag det skal gå hurtigt :-)
Hej Heidi - Din ret med oksekød og karry har faktisk også et dansk nav. Jeg husker min mormor lavede retten til mig under navnet "tværs gennem urtehaven" hvor også andre grønsager kom i, alt efter hvad man lige havde...pastinakker men der var også altid kartofler i store tern i. Tilsidst dryssede hun frisk eller frosne ærter i for at give lidt farve :)
SvarSletMvh Dorthe
Dorthe: Mange tak for din kommentar! Det navn har jeg heller aldrig hørt før, men det er sjovt som man støder på retter man har kendt hele sit liv, men aldrig kendt det rigtige navn på.
SletMin mor lavede også jævnligt noget vi kendte som Kjum om sommeren (en slags kold kærnemælkssuppe med flødeskum og rugbrød) - det var først efter jeg blev voksen jeg fandt ud af at den faktisk hedder Kørom (men nu kommer jeg også fra landet, så det var nok den landlige dialekt der ændrede navnet :-))