Opskrift: Cæsar salat med kylling og Cæsar dressing

Da vi var på Kreta for et par uger siden, fik Lækkermåsen en aften en Cæsar salat med kylling (ja hvem skulle have troet han ville bestille salat til aftensmad) - og det gav mig lyst til at prøve at lave Cæsar salat og den "rigtige" dressing efter vi kom hjem.

Jeg har aldrig tænkt over hvor navnet Cæsar salat egentlig stammede fra, men det lader til at være en udbredt misforståelse at det kommer fra den romerske kejser, Julius Cæsar.
I stedet er det opfinderen af salaten, Caesar Cardini, som har lagt navn til denne meget simple, men lækre salat. Han var italiener men fandt på opskriften mens han boede i USA i 1920'erne - and the rest is history.

Selve salaten består egentlig kun af 3 ting - romaine salat, brødcroutoner og parmesanost. Men hvis den skal være lidt mere fyldig og udgøre et helt måltid, så er stegt kylling et godt supplement, og der kan også bruges bacon, skaldyr, fisk eller andre typer fjerkræ. Vi fik den som forret, men puttede også kylling i for at strække den lidt.
Dressingen er det bedste ved det hele - den er fyldig, syrlig og salt og passer perfekt til salaten.

Til dressingen tog jeg udgangspunkt i flere forskellige opskrifter, hvor ingen af dem sikkert er helt autentiske.
Jeg puttede parmesanost i dressingen, selvom jeg ikke er sikker på det er standarden - men jeg kunne se at andre også gør det, og parmesanost kan man jo aldrig få for meget af.

Nogle bruger rå æggeblommer, nogle bruger pasteuriserede, andre bruger færdiglavet mayonnaise og endelig kan der bruges "coddled" æggeblommer, dvs. ægget lægges i vand som er varmt, men ikke kogende, for at opnå en tykkere konsistens i den færdige dressing.
Ifølge Wiki bruges der rå eller "coddled" æggeblommer til Cæsar dressingen, men jeg valgte lige denne gang at bruge færdig god mayo fra Hellmanns, da jeg gerne ville kunne bruge helt friske øko æg hvis de skulle være næsten rå, og dem havde jeg ikke på det tidspunkt.

Wiki angiver også at Caesar ikke brugte ansjoser i sin opskrift. Det valgte jeg dog at forsøge mig med, da det ser ud til at være ret udbredt i mange af opskrifterne.
Ansjoserne smager ikke igennem i dressingen, men bidrager til den saltede smag, så man skal ikke være bange for at putte dem i. Er man helt imod tanken om fisk i sin dressing, så kan man bruge ekstra Worcestershiresauce.

Som i øvrigt indeholder ansjoser.

Cæsar salat:

romaine salat plukket i mundrette bidder
brødcroutoner
parmesanost i flager
stegt krydret kyllingebryst i mundrette bidder

Cæsar dressing:
ca. 4-6 personer til forret

2 fed hvidløg (fjern spiren i midten, da den kan afgive en bitter smag)
2 ansjosfileter
ca. 1/2-3/4 dl god mayonnaise
2 spsk friskpresset citronsaft
1 tsk Worcestershiresauce - evt. lidt mere hvis ikke du bruger ansjoser
1/2 tsk sennepspulver
1 tsk Dijonsennep
ca. 1/2 dl fintrevet parmesanost
ca. 1/2 dl olivenolie
1 tsk friskkværnet peber
salt (smag dig frem, da mængden afhænger af om du bruger ansjoser)

Blend hvidløg, ansjoser, mayo, citronsaft, Worcestershiresauce, 2xsennep og parmesanost grundigt (blend evt. parmesanen for sig selv først, da det kan være nemmere når den er tør) og hæld nu olivenolien drypvis i mens der stadig blendes (eller piskes). Fortsæt til al olien er brugt, eller til konsistensen er lidt tyndere end mayonnaise. Fortynd evt. med lidt kold vand, hvis den bliver for tyk (jeg måtte sløse lidt med piskningen da jeg havde lidt travlt, så den nåede aldrig at blive rigtig tyk), og smag til sidst til med salt og peber.
Server til salaten og nyd!

Konklusion:

Skøn skøn salat. Dressingen fuldender den perfekt, og jeg kunne sagtens spise mig mæt i sådan en stor portion til hovedret.
Der behøver ikke gå lang tid før den kommer på bordet igen.
Heldigvis er der færdigstegt kylling i fryseren, så det er kun et spørgsmål om at have salaten og dressing klar.
Kan man mon fryse ansjosfileter, så de overskydende kan holde sig længere?