onsdag den 20. juni 2012

Noget om low-carb kost

Sorry - kedeligt indlæg uden billeder!

Nej nej, bare rolig - bloggen kommer ikke til at handle udelukkende om dette - hvis overhovedet. Det kommer an på hvor bogstaveligt man tager de forskellige koncepter.
Men fakta er, at jeg gerne vil forsøge at leve sundere i hverdagene, så der er plads til at skeje ud i weekenderne - på længere sigt skulle det også gerne betyde nogle mindre kg på sidebenene, men jeg forventer ingen mirakler.

Jeg har læst en del om LCHF (Low Carb High Fat - en diæt med lavt indhold af kulhydrater og højt indhold af fedt) - jeg har læst lidt om stenalderkost (hvor man spiser mere kød, fisk, æg, frugt, grønt, bær, nødder og svampe men holder sig fra grøntsager der vokser under jorden, og hvor man desuden ikke spiser korn, bønner og i nogle tilfælde mælkeprodukter).
Og uanset hvordan man tolker disse levemåder og hvor seriøst man tager dem, så ender det ud i at jeg gerne vil forsøge at følge dem, i den forstand at jeg skærer ned på kulhydrater og spiser flere proteiner, og også fedt, men fortrinsvis af den sunde type. Mælkeprodukter har jeg ikke tænkt mig at droppe, men det bliver også primært den fedtfattige slags der indtages - skummetmælk, Cheasy Fraiche 6%, hytteost 1,5%, 16% skæreoste (færre procenter er nærmest ikke værd at spise) og skyr.

Jeg har i et par uger ikke spist hverken pasta eller ris, men har i stedet fået revet squash til millionbøffen, og blomkålsris til boller i karry (det er skræmmende så meget squash man kan spise for samme portion kulhydrater som der er i 100 g pasta!) - jeg har stort set ikke tilsat sukker til min egen mad men har brugt Stevia til at søde yoghurt og mælk til havregrynene med - vi har fået en hel del salat med kylling hvor vi bruger eddike og olie som dressing - og nu har jeg bestilt nogle poser af den nye køderstatning fra Soy4you, som skulle udgøre et godt alternativ til kød, og som indeholder mange proteiner og fibre.
Jeg har stort set ikke spist hvidt brød i samme periode, men udelukkende meget groft knækbrød og rugbrød - og det bliver jeg nok ved med til en vis grad. Brød i en eller anden form har jeg svært ved at undvære.


Jeg bliver ikke totalt hellig med hvad der kommer på bloggen - i weekenden fik vi to slags is da vi havde gæster, og vi får gæster til morgenkaffe på lørdag, hvor der også kommer både rundstykker, Nutella og sukkerhvinende marmelade på bordet.
Det er primært i hverdagen der skal ændres vaner - så der vil komme nogle opskrifter der er tilpasset min (forhåbentlig) nye levevis (en kur nægter jeg at kalde det).
Nu har du forklaringen på hvorfor.

Og lige som opdatering, så vil jeg i navnet på opskrifterne nævne hvis retten er uden mel, mælk, smør eller sukker, hvor man normalt kunne forvente at finde dette (jeg nævner altså ikke at chili con carne er uden mel, for det giver normalt sig selv - så det bliver nævnt hvor jeg synes det er relevant). Jeg vil ikke kalde opskrifterne for hverken LCHF, stenalder, PCO venlig eller andre betegnelser, for det har jeg ikke sat mig nok ind i begreberne til at vurdere.
Sukker og mel er de vigtigste ting at få begrænset i min kost, så det vil fremgå - men nogle kan måske også have gavn af hurtigt at kunne se om retten indeholder mælk/smør, så sådan bliver det.

12 kommentarer:

  1. Spændende - det vil jeg følge med interesse. Jeg ville have glæde af at tabe virkeligt mange kilo! Med alle de flotte ændringer du allerede har gjort de sidste uger, håber jeg da faktisk du allerede har set resultater? Ellers blr det svært at få mig motiveret thi hi! kh Marianne

    SvarSlet
    Svar
    1. Tante Sød: Jeg har ikke været fanatisk - det er svært at overholde i weekenderne med gæster, og når man er ude (og det er der meget af i øjeblikket). Men jeg har tabt ca. 3-4 kg (som sikkert er væske), og jeg føler mig bedre tilpas generelt - er ikke så oppustet efter en aftensmad med grøntsager og kød og fedt, som hvis man har spist en ordentlig skudefuld pasta, ris eller brød.
      Så længe jeg ikke dyrker noget motion (udover havearbejde) forventer jeg ikke at kiloene rasler af - men bare jeg kan have det bedre er jeg nået et stort skridt :-)

      Slet
    2. Det lyder helt rigtigt i mine ører - tror også mest på at man ikke skal have alt for mange restriktioner og ting man ikke tillader sig selv. Eller JEG skal i hvert fald, hvis det skal være realistisk på længere sigt.

      Slet
  2. Den beslutning tror jeg, du bliver glad for :)
    Jeg har spist LCHF i 2 år, og det er det bedste, jeg nogensinde har gjort for mig selv.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jane: Det håber jeg også :-)
      Nu kommer det sjove med at finde inspiration til især morgenmaden, men så er det jo godt at i er en masse andre bloggere der allerede har idéerne!

      Slet
  3. Hej Heidi,
    Jeg håber, du ligesom jeg bliver glad for den beslutning. Jeg har nu spist LCHF med inspiration fra palæo i små 3 måneder og jeg har på ingen måde tænkt mig at genindføre kornet etc.
    Glæder mig til at følge dig.
    - frk. sveske
    P.S. Måske du kan finde lidt inspiration på min blog ;-)

    SvarSlet
    Svar
    1. frk. sveske: Tak, jeg håber det også (og ikke mindst at jeg kan holde det, i hvert fald 4-5 ud af ugens 7 dage).
      Jeg har allerede været inde at kigge på din blog og fandt bla. en daddelkage jeg skal have kigget nærmere på :-)

      Slet
  4. Er også inspireret af LCHF men får ikke gjort så meget ved det. Ældste spiser sådan noget køderstatning soja noget. Har smagt Bolognese saucen jeg lavede sidste uge og næsten ingen forskel!!!!!!! Knus

    SvarSlet
    Svar
    1. Tina: Jeg har også netop købt soya"kød" fra Soy4you, og skal have brugt det i morgen for første gang - er spændt på det, så det skal der også nok komme noget om!

      Slet
  5. Hej Hejdi
    Tillykke med din beslutning, det kommer du ikke til at fortryde. Jeg lever jo selv stenalder måden. Dog 80/20, da jeg gerne engang imellem vil have noget af alt det andet.
    Det smager godt, kiloene rasler af og maven er bare lalleglad. Det er en livsstil, for når min mave er i balance, så er jeg glad, rask og rolig. Hvis min mave knudrer, bliver jeg urolig og irriteret. At man så taber sig, er bare et bonus..

    Ang med squashspaghetti så er de skræmmende hvor meget man kan få for pasta, til den samme værdi.

    Tak fordi du har puttet mig på din boglige. Jeg håber du kan bruge den til noget, opskrifter eller inspiration..

    VH Hanne

    SvarSlet
    Svar
    1. Hanne: Jeg har skam været inde hos dig og kigge - og jeg tror endda din blomkålspizza var den første jeg så :-) (Det har vi faktisk fået i dag, sammen med udgaven hvor der bruges halloumi ost) - så jeg håber også jeg kan finde inspiration hos dig fortsat.

      Min mave har så ikke været 100% tilfreds hele tiden, men om det er fordi den fortsat skal vænne sig til den nye levevis, eller om det er fordi jeg fortsat spiser "almindeligt" i weekenderne når vi har gæster eller er i byen, ved jeg ikke. Jeg håber det stabiliserer sig jo længere tid der går - jeg kan i hvert fald fortsat mærke at jeg ikke så nemt føler mig oppustet som i tiden med masser af pasta, ris og hvedemel - og det er jo gode tegn :-)

      Slet
    2. Blomkålspizzaen er bare så lækker og mættende. Jeg har lige fået meatza her til aften, og er ved at ligge opskriften ind. Det er også bare mums. Du kan se den senere i aften, når jeg har lagt den ind.

      Mit gæt er ikke at den skal vænne sig til den nye livsstil. Jeg tror simpelthen at den brokker sig over det du spiser i weekenden.
      Jeg spiser også stenalder til hverdag, hvis jeg afviger lidt som f.eks en stor kaffe med sødmælk og lidt for brød, brokker den sig i flere dage og jeg får så ondt.

      Men det er dejligt at høre at du rent faktisk kan mærke en forskel.

      Jeg tager lige en måned nu her med 1200 kcal, stenaldermad og en dag hvor jeg sætter indtaget op til 1500. Det var så fredags jeg gjorde det, som belønning for at have tabt mig, hvor jeg fik den kaffe og to små tern lækker mørk chokolade. Havde så ondt i maven. Men den er faldet til ro nu.
      Grunden til det lave indtag, er 5 kg som har sat på mig alt for længe og det er NU, de skal væk. Efter en ferie i Grækenland i bikini. Hmm... Nå men kiloene rasler af mig og jeg laver intet. Udover at spise. Man kan bare få så meget på stenalder.

      Lang smøre. Det er dejligt jeg kan inspirere dig....

      Slet