... at deltage i nogle af alle de der konkurrencer rundt omkring på nettet.
Familie Journalen afholder en masse konkurrencer, hvor man bare skal sende en sms eller en mail med en bestemt emnelinie, og dem deltager jeg jævnligt i, hvis jeg ser noget der er værd at vinde.
Og sørme om ikke der i dag dumpede en pakke ind af døren med en gevinst - kogebogen "Spis dig slank - naturligvis" af Inge Kauffeldt, efter DDVs principper.
Jeg har aldrig prøvet at følge DDV kostomlægningen, og kommer nok heller ikke til det - men jeg håber da der er lidt inspiration at finde i retterne alligevel, og ser frem til at bladre den igennem her i weekenden.
I aften har vi været på Jensens Bøfhus i Herning, inviteret af svigerfar som har fødselsdag.
Jeg havde ikke kamera med, og har egentlig heller ikke lyst til at komme med en decideret anmeldelse (men kan dog sige at madmæssigt svingede menuen sig kun op på omkring 3 kokkehuer ud af 6, grundet en noget ujævnt stegt bøf, og nogle meget slatne pommes frites) - så i stedet vil jeg nøjes med lige at vise hvad vi købte da vi forinden var en tur i Kvickly i Herning Centret:
13 plader ren 70% chokolade - 2 plader 86% - og så dem Lækkermåsen valgte, med smag: pistacie, hindbær og appelsin.
De kostede den nette sum af 10 kr. pr. plade (normalpris 19,95) - og jeg bilder da i hvert fald mig selv ind at det var nogenlunde billigt for så stort et kakaoindhold.
Kassedamen i kiosken (hvor vi betalte for nogle af dem) tilbød at slå indkøbsprisen op (det er sådan noget Lækkermåsen kan få andre mennesker til, jeg ved ikke hvordan han gør det), og hun sagde at de giver 12,95 for dem - om det passer ved jeg ikke, men bare vi føler vi har fået en god pris, er det jo hovedsagen.
Vi havde kun ca. 20 minutter derinde, men kunne sagtens have brugt mere på en osetur - de har nu en del ting, som hverken Bilka eller de andre større supermarkeder i Viborg kan præstere - men græsset er vel altid lidt grønnere på den anden side.
Det blev også til dette:
2 slags De Cecco pasta, 2 slags Il Fornaio pasta med rugmel (14,5% fibre - stik lige den andre-pasta-producenter! Om den så smager godt er en helt anden sag) og en dåse fennikelfrø, som jeg har ledt efter et stykke tid.
Tror jeg snart er nød til at tage en tur alene til Kvickly og bruge et par timer...
UMMM CHOKOLADE.
SvarSletdet kan være jeg skal håpe på der er noget der ude i morgen :P
Der var RIGELIGT i dag, både ude ved kiosken og inde i butikken, så det tror jeg roligt du kan regne med :-)
SvarSletKvickly er jo altid et besøg værd - gnæk gnæk;-)
SvarSletJa, det skal jeg sige - det står i min kontrakt:-)
Det kan du også roligt sige :-)
SvarSletJeg ville gerne have en stor Kvickly butik i Viborg, men det er nok ikke realistisk med alle de andre supermarkeder vi allerede har.
Eller kan du lige påvirke dem lidt??
Hold da op, sikke meget chokolade :-)
SvarSletJeg deltager også af og til i Familie Journalens konkurrencen, fordi de af og til har nogle gode ting - jeg har dog endnu ikke vundet noget....
Mange hilsner
Birthe
Sikken en god indkøbsjagt - gad vide om de gode tilbud også gælder i min Kvickly...
SvarSletJeg glæder mig til at høre mere om din brug af rugmelspastaen
NYBH: Der er faktisk rigtig mange gode konkurrencer rundt om på nettet, hvis man leder lidt efter dem.
SvarSletOg mht. chokoladen, så kan man aldrig have for meget liggende af den :-)
SS: Jeg vil tro chokoladetilbuddet gælder i alle Kvickly - men de var godt nok ved at bygge om, og nogle af pakkerne var lidt støvede, så jeg kan ikke afvise at det kun var i Herning.
Glæder mig også til at prøve den meget grove pasta :-)