tirsdag den 10. august 2010

Ferie på Kreta - tirsdag den 27. juli

Om tirsdagen var M&J rimelig ømme i kroppen efter mandagens Samaria-vandretur, og da de har været på Kreta, og i Chania, før, tog Tobias, Henrik og jeg selv ind til Chania med bus, for at kigge lidt på den største by i området.

Det foregik rimelig smertefrit, og ved hjælp af et kort vi fik udleveret på et lille turistkontor, lykkedes det os at finde markedshallen, hvor vi fik kigget lidt på både olie, oliven og andre sjove ting.


Man kan også købe alle mulige slags kød (det ville dog være løgn at sige at slagterafdelingerne lugter ret godt) - også hele kaniner. Historien lyder, at for at man kan være sikker på det er kaniner (og ikke feks. kat), lader de pelsen sidde på bagpoterne...


Efter turen gennem markedshallen (hvor jeg fik købt lidt Kalamata-oliven), fandt vi ind i de små handelsgader, og fik frokost på en cafe - jeg fik en græsk sandwich med bla. fetaost og tomat. Det var helt rart med lidt groft brød...



Efter frokosten fandt vi ned til havnen, som er meget hyggelig, men også meget overrendt af turister. Og i de fleste restauranter bliver man antastet fordi de vil have én ind at spise. De steder går vi som regel langt udenom.


Vi fortsatte videre ind igennem en masse små hyggelige gader - der er utroligt mange steder hvor de har værelser til udlejning, så man skal vist være uheldig, hvis ikke man har et sted at overnatte som nytilkommen turist



Der gik dog ikke så længe inden vi var ved at have fået nok af menneskemængden i Chania, så vi begav os mod busstationen igen for at finde en bus tilbage til Agia Marina. Det var ikke helt så nemt som at finde den derind!

Der var en stor menneskemængde på stationen, og det var noget forvirrende at finde ud af, hvilken bus vi skulle med. Det lykkedes dog at konstatere at busnumrene ville blive annonceret over en højtaler - eneste problem var at man ikke for godt kunne høre hvad der blev sagt. Men ved at spørge i informationen fik vi dog fundet det rigtige nummer, og vi kom med den rigtige bus.
Forinden nåede jeg lige at få et minde med hjem - en eller anden halsede forbi mig med en slags bagagevogn, hvor der må have været et eller andet skarpt der stak ud, for jeg endte i hvert fald med en næsten 10 cm lang rift i låret, som også begyndte at bløde - godt jeg havde Kleenex med...

Vi stod op det meste af vejen til Agia Marina, og var glade da vi endelig kunne stå af bussen.

Det første vi gjorde var at gå ned på en strandcafe og købe en milkshake - det var hårdt tiltrængt i varmen, og efter gåturen i Chania.
Det var en fantastisk god milkshake - desværre yder billedet den ikke helt retfærdighed, jeg havde vist glemt at sætte makro til (*rødme*)



Resten af eftermiddagen tilbragte vi igen ved poolen på hotellet, inden vi om aftenen mødtes med M&J og drengene. Vi havde bestemt os til at spørge på Horiatiki Gonia, om de kunne lave en ordentlig portion mezze til os, så vi kunne prøve noget forskelligt.
Det kunne de - desværre tror jeg vi misforstod hinanden lidt, for vi ville gerne have haft noget med både grøntsager og kød, men det endte med at være et næsten rent kød- og osteorgie!


Der var dog også lidt tilbehør til - 3 forskellige saucer, bearnaise, en fantastisk pebersauce og en slags tomatsauce


Der var også tzatziki, en rød fiskerognsalat som jeg ikke kan huske navnet på, skordalia, og en anden slags yoghurtdip, jeg ikke fik navnet på




Vi spiste og vi spiste, men det lykkedes os ikke at tømme fadet - det er der vist heller ikke noget at sige til, efter sådan et proteinorgie. Lad mig bare sige det sådan, at der ikke blev gået meget til desserten den aften...

Vi fik igen snakket lidt med restaurantpersonalet, og det lykkedes også at få taget et fælles billede (der mangler kun tanterne fra køkkenet)

Forrest far Niko - bagerst fra venstre tjener Vangelis, datter Christina, søn Mihalis, mor Katarina, og en fætter vi ikke fik navnet på



Vi vraltede nærmest hjem lidt før midnat, efter at have siddet der i henved tre timer - jeg havde også en anelse dårlig mave om natten, men så kan jeg jo lære ikke at spise så meget...

Ingen kommentarer:

Send en kommentar