Velkommen til min mere eller mindre organiserede blanding af almindelig mad med (for det meste) høj fokus på naturlige og gode råvarer, lavet fra bunden - og lidt Low Carb/LCHF, RAW food (især på dessertsiden) - og nu også 5:2 fastemetoden.
torsdag den 23. december 2010
En anden julegave til mig
Jeg var ellers ved at tro at vi blev svigtet på arbejde i år mht. julegaver, men i går stod der alligevel en kurv på bordet med lækre sager i.
Leverandøren er Lahvino i Viborg, som sælger italiensk vin og delikatesser, så jeg er ret sikker på at det er af god kvalitet det hele.
Der var to flasker rødvin og en flaske hvidvin fra Sardinien, en flaske chili/chokoladelikør som vi selv har købt tidligere og ved er god - en pose med sprøde kiks med rosmarin, en plade 82% chokolade, et glas mandarinmarmelade, et glas grillede artiskokker, et glas med en slags pesto af rød peberfrugt (som vi har prøvet hos nogle venner så sent som i søndags og den er rigtig god), og en rigtig god almindelig pesto (at dømme ud fra ingredienserne).
Nu får kurven lov at stå og pynte på bordet et par dage, og så vil jeg ellers glæde mig til at tage indholdet i brug...
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar