Hovedretten til lørdagens gæstemiddag var lidt et sats - sidste år fik vi lammekød fra Tobias' mor og bonusfar, og heriblandt var en pose med koteletter, som var så sammenfrosne at vi ikke kunne se hvor mange der var i posen, og heller ikke hvor store de var, eller om det var dobbelte eller enkelte.
Men torsdag lagde jeg posen i køleskab, og lørdag morgen (efter et par timer på køkkenbordet), lykkedes det at konstatere et antal på 7 dobbelte - hvilket så måtte komme til at passe til os 4 (så måtte en pølse gøre det ud for den 8. hvis nogen kunne spise 2 - men faktisk blev der to i overskud, så det passede fint).
Tilbehøret til lamsebasserne blev en salat med grønne linser fra Puy, æbler og diverse andre rare sager (opskrift fundet her og tilrettet lidt), forkogte og grillede nye kartofler med krydderurter (kogte efter metoden fundet hos Hanne K.), en feta-tzatziki-mix-ting (med inspiration fra et udklip en kollega gav mig, efter jeg havde efterlyst inspiration til tilbehør til lam, plus med tanke på den tzatziki med mandler jeg tidligere har lavet), de hjemmebagte no-knead flutes og hvidløgskryddersmør.
Vi sad ude i carporten hele aftenen, hvor der faktisk var blevet udholdeligt at være, og så kunne vi også nyde regnvejret og lynene på tæt hold, da de indfandt sig...
Vi sad ude i carporten hele aftenen, hvor der faktisk var blevet udholdeligt at være, og så kunne vi også nyde regnvejret og lynene på tæt hold, da de indfandt sig...
Grillede lammekoteletter med krydderurter:
4 personer
7-8 lammekoteletter
Marinade:
8 fed hvidløg
et par duske rosmarin - ca. 2 spsk i løs "vægt"
1 dl olivenolie
1 tsk citronsaft
salt og peber
Panering:
2 æg
3 spsk timian
3 spsk rosmarin
3/4 tsk salt
peber
2½ dl rasp
Koteletterne lægges i marinaden i en lukket pose i køleskabet, gerne i 5-6 timer.
En times tid før tilberedning tages de ud af køleskabet så de får stuetemperatur.
Æggene piskes sammen, og koteletterne dyppes deri, og vendes derefter i paneringen. Steges på en pande, eller på en grillplade på grillen (så havde Lækkermåsen også lige en undskyldning for at få købt sådan én) i rigeligt fedtstof (jeg brugte rapsolie) - 3½-4 minutter på hver side.
Æblesalat med linser fra Puy:
4 personer
150 g små grønne linser fra Puy (det er vigtigt det er disse linser der bruges, da de almindelige grønne bliver for melede i konsistensen og for nemt koger ud)
2 spsk grovkornet sennep
saft af ½ citron
2 tsk sukker
2 spsk olivenolie
1 dl fintsnittet persille
1 rødløg i tynde strimler
1 lille fintsnittet fennikel
½ broccoli i små buketter
½ broccoli i små buketter
2-3 syrlige æbler i tynde både
3/4 bøtte fetaost i tern
persille til pynt
persille til pynt
Linserne koges iht. anvisningen (hvilket i dette tilfælde blev til ca. 30 minutter, sammen med to bouillonterninger og et løg i store både). De skal være lige netop møre, men må endelige ikke få for meget. Når de har fået nok, hældes de i en sigte, og skylles i koldt vand så kogningen stopper.
Sennep, citronsaft, sukker og olie piskes grundigt sammen - hold evt. lidt sukker tilbage og smag endeligt til med mere - dressingen skal ikke være for sur.
Hæld dressingen i linserne og bland persille, rødløg, broccoli og fennikel i. Lad evt. salaten trække i køleskabet et par timer.
Lige før serveringen hældes salaten op på et fad, og der pyntes med æblebåde, fetaost og bredbladet persille.
Hæld dressingen i linserne og bland persille, rødløg, broccoli og fennikel i. Lad evt. salaten trække i køleskabet et par timer.
Lige før serveringen hældes salaten op på et fad, og der pyntes med æblebåde, fetaost og bredbladet persille.
Grillede nye kartofler:
ca. 1 kg nye kartofler
ca. 20 g salt
Kartoflerne skrabes rene og dækkes lige netop med vand i en gryde. Bringes i kog og der tilsættes salt.
Kartoflerne koger i 7 minutter, tages af varmen og trækker færdige i gryden i ca. 13 minutter.
Hvis ikke kartoflerne skal bruges med det samme, bruses de over med koldt vand så kogningen stoppes, og stilles i køleskab når de er kølet lidt mere af.
De varmes op igen på grillen i et fad med nogle klatter smør og hakkede krydderurter, til de er gennemvarme og let brunede.
Grov feta-tzatziki med peanuts:
4-5 personer
250 g god feta i blok
5-6 spsk yoghurt naturel
250 g god feta i blok
5-6 spsk yoghurt naturel
1 fed hvidløg
½ stor rød chili, inkl. lidt af kernerne
½ agurk, udkernet (hvis man gerne vil have lidt tykkere konsistens, drænes agurken for vand først)
50 g peanuts
1 tsk sukker
Feta blendes cremet med yoghurt, og de øvrige ingredienser blendes med. Evt. kan peanuts hakkes groft i hånden og tilsættes til sidst, hvis man gerne vil have den lidt mere grov.
Hvidløgskryddersmør:
ca. 175 g blødt smør
5 små semi-tørrede tomater
2 pænt store fed hvidløg
1 håndfuld basilikumblade
ca. 1 tsk limesaft
1/4 rød chili uden kerner
½ stor rød chili, inkl. lidt af kernerne
½ agurk, udkernet (hvis man gerne vil have lidt tykkere konsistens, drænes agurken for vand først)
50 g peanuts
1 tsk sukker
Feta blendes cremet med yoghurt, og de øvrige ingredienser blendes med. Evt. kan peanuts hakkes groft i hånden og tilsættes til sidst, hvis man gerne vil have den lidt mere grov.
Hvidløgskryddersmør:
ca. 175 g blødt smør
5 små semi-tørrede tomater
2 pænt store fed hvidløg
1 håndfuld basilikumblade
ca. 1 tsk limesaft
1/4 rød chili uden kerner
Det hele blandes og rulles i madpapir, eller fyldes i små skåle, og stilles på køl til serveringen.
Konklusion:
Lam: Der er jo ikke meget kød på sådan en lammekotelet, men jeg synes at de blev udmærkede med både marinering og panering. Paneringen blev i hvert fald sprød, så den nye stegeplade gjorde en god debut.
Salat: God og fyldig salat, som samtidig er temmelig sund, i hvert fald hvis man udelader fetaen - som heller ikke var med i den oprindelige opskrift. De forskellige ingredienser giver hver især god smag, og jeg var positivt overrasket over den rå fennikel. Det er første gang jeg bruger den rå, så jeg var lidt bange for at lakrids-smagen ville blive for meget, men det synes jeg ikke var tilfældet.
Kartofler: Takket være Hanne K. (igen :-)) lykkedes det mig endelig at lave nogle ordentlige kartofler - jeg har altid haft store problemer med at koge både nye og gamle kartofler ordentligt, men dette tip virker i hvert fald på de nye. De blev gennemkogte uden at smatte helt ud (undtaget dem jeg havde skåret over fordi de var større end de andre. Men det var nok fordi de faktisk fik ca. 5 minutter for meget da jeg var gået udenfor under kogningen, og havde glemt alt om dem - så egentlig rimelig meget et held at de hele kartofler blev nogenlunde som de skulle! Næste gang må de da blive perfekte... Og så skal der laves kold kartoffelsalat!!!)
Feta-tzatziki: Den blev måske lige en anelse for saltet pga. de saltede peanuts og fordi fetaen selvfølgelig er rimeligt saltet i forvejen. Men smagen var god, og chilien gav bid!
Billeder:
Hvad gør man når man opdager man ikke har noget rasp? Så tager man selvfølgelig og får udryddet diverse rester af hvidt brød, som man skærer i tern og rister i ovnen, og blender på fuld knald. Her et stykke Pågen brød og en halv burgerbolle. Der var dog ikke helt nok, så der røg et kvart no-knead flutes med oliven i også...
Den færdige panering
Lamse-bamser klar til grillen
Marinaden til salaten
Den færdige linsesalat
Kartofler klar til grillen
Feta-tzatziki
Hvidløgskryddersmør
Lam og kartofler på grillen
Min tallerken
Ingen kommentarer:
Send en kommentar