Pistacieisen er den nede i højre hjørne med en lidt ubestemmelig grøn/brun farve
Italienerne er kendte for deres lækre gelato/is, som tit er baseret på mælk, og derfor indeholder mindre fedt end almindelig flødeis. Og det skulle selvfølgelig også forsøges med den nye ismaskine.
Sammen med mælken bruger de tit æggeblommer til at lave en slags creme med, men jeg faldt tilfældigt over en udgave hos Chocolate & Zucchini, hvor der bruges mælk sammen med majsstivelse - det måtte prøves.
Smagstilsætningen blev pistacienødder, efter at det lykkedes mig at finde usaltede nødder i Superbest.
Pistacie gelato:
ca. ½ liter
100 g usaltede afskallede pistacienødder
45 g lyst rørsukker
3,4 dl sødmælk (jeg brugte dog minimælk med udmærket resultat)
1 spsk + 1 tsk majsstivelse/Maizena
20 g agavesirup (havde jeg ikke, så jeg brugte rørsukkersirup)
2 tsk limoncello (eller anden frugt- eller nøddelikør - det havde jeg heller ikke, så jeg brugte Barcardi limon i stedet)
Bland nødder og sukker i en blender/minihakker/food processor, og blend så fint som muligt - gerne helt til pulver, hvis blenderen er god nok til det.
Bland 40 ml af mælken (2 spsk + 2 tsk) med Maizenaen.
Bland resten af mælken (3 dl) med sukker/pistacieblandingen i en gryde, og varm det op til det simrer, mens der røres med en træske. Tilsæt mælk/Maizena blandingen og kog op i ca. 3 minutter mens der stadig røres rundt, og blandingen tykner. Den er klar når den dækker bagsiden af træskeen og man kan lave et spor på den med en finger uden at det løber sammen igen (eller bare når man synes den er tyk nok - jeg tog den på fingerspitzgefühl).
Tag blandingen fra varmen og lad den køle lidt af. Her kan man så enten si nøddestykkerne fra eller beholde dem i (hvilket jeg gjorde, da der godt måtte være lidt arbejde til tænderne), hvorefter sirup og likør/rom blandes i.
Lad blandingen køle af til stuetemperatur mens der røres jævnlig for at undgå mælkeskind, og sæt den derefter i køleskabet natten over - eller sæt med det samme gryden i vasken eller en stor balje med koldt vand og isterninger, så den køler hurtigere af.
Når blandingen har nået køleskabstemperatur, røres den godt igennem og køres på ismaskine til den er tyk og cremet, og fryses derefter færdig i en lukket beholder i fryseren.
Holdbarhed ca. 1-2 uger.
Konklusion:
Nu skulle man jo nok prøve at lave to omgange med den samme smag, men hvor den ene er med æg, og den anden med Maizena, for at kunne sammenligne 100%. Men jeg var meget positivt overrasket. Isen var meget mere cremet end jeg havde forventet, og jeg savnede ikke at have brugt sødmælk i stedet for mini. Jeg savnede heller ikke fløde.
Smagen af pistacie var også fin - omend den gerne måtte have været en smule mere fremtrædende. Farven er ikke specielt præsentabel, men man kan jo vælge at tilsætte lidt grøn madfarve - det har jeg på fornemmelsen der er i dem man kan købe. En anden gang vil jeg trods alt nok prøve at si de største stykker nødder fra, så den bliver mindre grov - men alt i alt var det meget positivt.
Dette er helt sikkert en type is der skal forsøges mere med.
Spændende og så er jeg vild med den blog du henviser til, har læst den i et par år efterhånden :-)
SvarSletMange hilsner
Birthe
Ja hun har rigtig mange spændende ting - og skønt at hun skriver så godt engelsk (amerikansk), selvom hun er fransk (og at hun angiver mål i både vores system og det amerikanske)!
SvarSlet